Sæt et par klassiske blå jeans til den cool, oversize ruskindsjakke, og tilfør den chunky sten-halskæde, de cool pumps og den lille satin taske fra Ganni. Enkelt, cool og feminint – et perfekt forårslook!
Det er måske lidt tidligt at hoppe i et par sandaler, men vær klar til lune dage som forhåbentlig er lige om hjørnet, og invester i et par smukke flade sandaler. De er både flotte til bukser og kjolen fra Notes du Nord, der med dens overdimensionerede ærmer og fine talje falder utrolig flatterende på kroppen.
En god tanktop er et must, så du hurtigt kan smide strikken, og lufte en bar skulder. Afslut med pæne solbriller, og du er good to go!
Lovechild 1979s tidligere designer, Benedichte Ekstrand, står sammen med Louise Scheel, der har en bachelor i bæredygtighed, om det danske, nye brand, Bene.
Benes mission er at hylde den kvindelige krop, diversitet, kunst og kultur. De vil, med deres styles, styrke kvinder, og få dem til at føle sig smukke og stærke.
Brandet er skabt til at supplere din eksisterende garderobe med elegante og fine pieces, som kan bruges til ethvert arrangement.
Bene har særligt specialiseret sig i at skabe smukke bodysuits, som omfavner din figur på bedste vis, og hjælper dig til at elske dig selv for, hvem du er.
Et andet af brandets kerneværdier er bæredygtighed. Bene bruger derfor kun restmaterialer fra andre virksomheder og genanvendte eller upcyclede materialer til deres designs. Dette gør også, at alle deres styles er unikke og limited edition.
Som alle ved, så er der koffein i kaffe. Derfor drikker mange en kop kaffe om morgenen for at få lige dét ekstra energiboost. Men kaffe kan drikkes på et hav af forskellige måder: cappuccino, kaffe latte, americano osv. Men hvilken type er bedst, hvis du gerne vil øge dit produktivitetsniveau maksimalt?
Eksperter fra Brewsmartly.com har netop lavet en undersøgelse om, hvilke populære kaffetyper, der øger produktiviteten mest og mindst hos kaffedrikkere. Du kan se resultatet af undersøgelsen herunder, inden du bestiller din næste kop.
Hjertet og sjælen i enhver kaffevariant, findes i espressoen. Denne kaffetype vil øge din produktivitet med ca. 80%. Så skal du nå mange ting på én dag, er det en god idé, at starte dagen med et espressoshot.
Espresso stammer fra Italien og består af finmalet kaffe, der brygges under tryk, hvor man på den måde fanger essensen af kaffebønnen.
2. Sort kaffe
Er du ikke vild med den stærke espresso, skal du i stedet drikke en kop sort kaffe – også kaldet americano. En kop sort kaffe vil nemlig øge din produktivitet med 75%, og kan derfor give dig et næsten ligeså godt energiboost som en espresso.
3. Iskaffe
Iskaffen er sommerens svar på en americano og er populær som aldrig før. Det er faktisk heller ikke en helt dum idé at drikke denne lækre og smagfulde kaffetype, hvis du vil have en ekstra produktiv dag. Du kan nemlig øge din produktivitet med 67%, når du drikker den iskolde kaffetype.
Du skal ikke drikke den populære blendede kaffetype, frappuccino, hvis du ønsker en produktiv dag. Denne kaffetype har nemlig den mindste produktivitetsforøgelse med kun 14%, og det skyldes muligvis det høje sukkerindhold som frappuccinoen indeholder.
Så hvis du blot har en afslappet dag med få opgaver, er frappucinoen din go to-kaffe.
2. Irish Coffee og Cappucino
Alkohol er aldrig en god ide at indtage, hvis du vil øge din produktivitet. Derfor er irish coffee også på andenpladsen over, hvilke kaffetyper, der øger din produktivitet mindst.
Irish coffee vil nemlig kun hæve dit produktivitetsniveau med 17%. Kaffetypen er derfor en god idé først at drikke om eftermiddagen eller efter aftensmaden.
Cappucinoen er en mælkebaseret kaffe, lavet af et dobbelt espresso-shot og varm mælk, og er sammen med irish coffee, på andenpladsen over den kaffetype, der giver øger dit produktivitetsniveau mindst.
3. Café au lait
På tredjepladsen over de kaffetyper, der øger dit produktivitetsniveau mindst, er café au lait.
Café au lait kan let blive forvekslet med en flat white, men hvor café au lait består af sort kaffe og varm mælk, og kun øger dit produktivitetsniveau med omkring 25%, består en flat white af et espresso shot og varm mælk, og øger dit produktivitetsniveau med 33%.
Der er ingen tvivl om, at Hailey Bieber elsker sin mand, Justin Bieber. I et nyt interview, fortæller modellen ærligt om deres kærlighed til hinanden, men også om, hvilke problemer det har ført til, hvorfor deres forhold fungerer, og hvordan det kun er blevet stærkere af pandemien.
I et interview med amerikansk ELLE, fortæller Hailey, at selvom ægteskabet udelukkende har set lykkeligt ud udefra, så har det også haft en bagside.
Den smukke model fortæller, at hun i ægteskabets første år havde lyst til at gemme sig fra offentligheden, fordi alle havde en mening om deres forhold. En mening, der i størstedelen af tilfældene, ikke var positiv.
Det resulterede i, at hun var nødt til at slå kommentarerne på sin Instagram fra for at beskytte sit mentale helbred.
Parret blev gift da Hailey var 21 år gammel, og hun fortæller, at det var den ”helt rigtige” beslutning for hende, fordi både hun og Justin allerede havde oplevet meget i deres liv og var klar til at tage det næste skridt.
“Vi var venner i meget lang tid, før der var noget romantisk mellem os. Vi var dog enige om, hvordan vi ønskede at skabe en fremtid sammen. Vi havde talt om, at vi skulle gifte os i en ung alder, starte en familie tidligt og opbygge et liv på den måde. Det talte vi om længe før, vi overhovedet vidste, at vi ville være sammen,” fortæller Hailey i interviewet, samtidig med, hun afslører, at de mødte hinanden, da de blot var 12 og 14 år gamle.
Hailey fortæller også til ELLE, at deres første år som ægtefolk var ”meget vanskelig,” og derfor føltes pandemien som en ”velsignelse”, fordi de fik ro til at fokusere på hinanden.
“Jeg passer meget på med at sige, at pandemien har været en god ting, fordi jeg også ved, hvor meget tristhed og ødelæggelse den har skabt. Men gennem de sidste 6 år af min karriere, har jeg aldrig gået så længe uden at arbejde. Det samme er tilfældet for Justin. Vi har fået så meget tid sammen. Det er ligesom en virkelig lang ferie, hvor vi hele tiden kan hænge ud sammen,” siger Hailey om det seneste år med coronanedlukningen.
Er du lige så vild med Hailey og Justin som vi er? Se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 10 af deres sødeste Instagramopslag.
Det chilenske solbrillemærke, Karün, er for første gang blevet tilgængeligt i Danmark. Mærket har siden 2012 produceret briller, der forbinder naturbeskyttelse med produktinnovation.
Karün ønsker at hjælpe med at gendanne naturen og støtte lokalsamfundene, så de igen kan blomstre og trives. De gør de ved kun at gøre kun brug af genanvendte og naturlige materialer, og et særligt fokus på lokalsamfundet i Patagonia, hvor virksomhedens hovedkvarter er placeret.
Alle materialer, der anvendes i produktionen, er leveret af lokale iværksættere og borgere, og mærket sørger samtidig for beskyttelse af over 400.000 hektar uberørt natur i Patagonia.
I forbindelse med lanceringen i Europa, har brandet teamet op med ’Big Little Lies’-stjerne og miljøaktivist, Shailene Woodley, om en eksklusiv kollektion, der skal hjælpe os til at være opmærksomme på de produkter, som vi køber og vælge den bedste løsning – uden at gå på kompromis med hverken stil eller kvalitet.
”Jeg valgte at samarbejde med Karün, fordi jeg fandt noget i dem, som jeg har søgt efter hele mit liv: En gruppe mennesker, der bruger forretning som et middel til at indgyde denne verden med en dybere forbindelse til venlighed, naturen og os selv. At bryde med den nuværende forretningsmodel og skabe en historie, der er bygget på et fundament af følelsesmæssig værdi, er noget, jeg altid håbede på kunne blive en realitet. At jeg nu kan være en del af det, er virkelig fantastisk.”
Kollektionen er en genfortolkning af klassiske retroelementer, sammensat med et moderne og minimalistiske twist. Materialerne består af genanvendte metaller, genanvendte fiskenet, bortskaffet nylon og polycarbonater.
Karüns nye kollektion er allerede tilgængelig både online og i Synoptiks fysiske butikker, og du kan se hele kollektionen i galleriet her.
Kender du også til at nuppe en shampoo eller et par bløde tøfler med hjem i kufferten efter et hotelophold? Så er du bestemt ikke den eneste.
En undersøgelse, lavet af Hotels.com viser, at 42% af danske rejsende indrømmer at have stjålet mindst én ting fra et hotel på en ferie. Af disse langfringrede gæster, fortæller 67% gerne om tyveriet til venner og familie uden spor af skam.
Men hvad er det så, vi danskere stjæler med hjem i kufferten fra diverse hoteller?
Undersøgelsen viser, at det er de lommevenlige størrelser, vi stjæler mest af. 52% af dem, der propper noget i kufferten efter hotelopholdet indrømmer, at det er de små toiletartikler de stjæler, mens 26% har taget te-, kaffe- og sukkerposer med hjem til at fylde køkkenskabene med.
Der er dog også røget lidt større ting med hjem hos nogle gæster, der har fundet plads i kufferten til hoteltøfler og endda også morgenkåben!
I den endnu større – og tungere – skala, finder vi genstande som tallerkener og bestik, der er røget med hjem i køkkenskuffen.
Men det stopper ikke dér, for nogle danskere indrømmer også at have stjålet kaffemaskiner og elkedler fra hotelværelset, mens det er lykkedes for andre at snuppe værelsets tv med!
Der gemmer sig også nogle erfarne tricktyve iblandt de danske hotelgæster, da det har været muligt for enkelte at stjæle receptionens klokke med sig for næsen af personalet. Hvad de skal bruge den til? Tja det er et godt spørgsmål …
Glæder du dig (ligesom os!) til at komme tilbage på hotellerne og blive forkælet? Så husk lige at lade tv’et og elkedlen stå!
Og mens du venter på, at det igen er muligt at rejse, kan du kigge med i galleriet her, hvor vi har samlet 7 hoteller, der i den grad er et besæg værd.
Foto: @hotelsanders
Hotel SandersMed et miks af eklektisk interiør, dansk møbelkunst, italiensk marmor og moderne kunst har den tidligere balletdanser, instruktør og nu hotelejer Alexander Kølpin skabt et designhotel, hvis æstetik leder tankerne hen på en moderne dansk kolonitid. Hotelejerens egen favorit er det lille enkeltmandsværelse, Coupé, der med sit smalle rum minder om en klassisk togvogn.Hvor: Tordenskjoldsgade 15, 1055 København
Foto: @nobishotelcopenhagen
Nobis Hotel Copenhagen
Den svenske arkitekt Gert Wingardh har forvandlet den århundrede gamle bygning, der tidligere har huset Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, til et moderne luksushotel lige overfor Tivoli. Den intense blå Nobis Suite er hotellets højdepunkt med et design, der er rig på overdådige detaljer som eksempelvis det flisebelagte badeværelse med grå Bardiglio-marmor fra gulv til loft.
Hvor: Niels Brocks Gade 1, 1574 København
Foto: @nimbcopenhagen
Nimb Copenhagen
Det nyrenoverede hotel i Tivoli emmer af hjemlighed med sine værelser, hvor de fleste har pejse og moderne kunstværker af Cahtrine Raben Davidsen. Særlig attraktiv står den 1.536 kvadratmeter store Executive Suite, der er inspireret af hotellets grundlægger Vilhelm Nimb og hans forkærlighed for at underholde. Fra den kombinerede spise- og opholdsstue er der direkte adgang til en stor balkon, hvorfra man kan nyde synet af Tivoli med havens pantomimescene, blinkende lys og liv.
Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København
Foto: Instagram
Rye115 Hotel
Ægteparret Charlotte Eberhard og Claus Højbjerg Andersen står bag boutique-hotellet Rye115 på Ryesgade i København. Med sine 20 forskellige værelser og fælles badeværelser i en gammel herskabslejlighed fra 1905 byder hotellet på en helt unik hoteloplevelse. Morgenkåber, fællesspisning, vintagefund og bæredygtighed er alt sammen en del af hotelejernes Østerbro-oase, med ønsket om at skabe familiære rammer.
Hvor: Ryesgade 115, 2100 København
Foto: @brochnerhotels
SP34
Det yderst moderne designhotel SP34 ligger som en lille bohemeperle i Københavns Latinerkvarter, hvor hotellets rummelige penthouse suite ligger helt oppe under taget med udsigt over byen og Christiansborg Slot fra den private altan. Interiøret er nordisk med champagnefarvede, lysebrune og grå nuancer og over sengene er der monteret små hovedgærder i egetræ med støttepuder i læder.
Hotellet hører desuden til Brøchner Hotels (@brochnerhotels), som også er ejere af en række andre boutiqe hoteller i København.
Hvor: Sankt Peders Stræde 34, 1453 København
Foto: @the_audo
The Audo
'From one learn all'. Sådan lyder filosofien bag Nordhavns oase The Audo, hvis vision er at bringe folk sammen. I historiske lokaler, der oprindeligt blev bygget til at huse det russiske handelsskabs hovedkontor, finder du designvirksomheden Menus hovedkontor, der kombinerer arbejdsfaciliteter med restaurant, café, butik og eksklusivt hotel.
Hvor: Århusgade 130, 2150 København
Foto: @thekranecph
The Krane
Manden bag Papirøen, Klaus Kastbjerg, er kendt for at transformere nedbrudte og industrielle vartegn, hvilket også gør sig gældende med hans luksuriøse et-værelses-hotel, The Krane, i Nordhavn i København. Da hotellet har til huse i en kulkran fra 1970’erne er alt interiøret sort med skræddersyede møbler i læder, træ, sten og stål, mens udsigten er enestående over byen – specielt fra den lille spa i kranen, der drives af Amazing Space.
Hvor: Skudehavnsvej 1, 2100 København
Ser man tilbage på årets tidligere prisfester: Golden Globes og Grammy Awards, hvor alle havde mulighed for at deltage over zoom eller på en anden digital måde, bliver Oscarshowet noget anderledes.
De nominerede skal møde op
Reglerne for showet er blevet sendt i et brev fra showets producere, hvori de fastslår, at de nominerede ikke har mulighed for at deltage i showet via Zoom:
“Til de af jer, der ikke kan deltage, fordi I er optaget et andet sted eller er urolige over at skulle rejse, vil vi fortælle, at der ikke bliver nogen mulighed for at deltage i showet via Zoom”, skriver producerne af showet, filminstruktør Steven Soderbergh, filmproducer Stacey Sher og liveshowproducer Jesse Collins.
Showet understreger samtidig, at de selvfølgelig gør alt for at give gæsterne en sikker og behagelig aften, hvor den virtuelle tilgang til showet, ifølge producenterne, vil ”mindske den indsats”.
Der vil i den forbindelse være et Corona-sikkerhedsteam med PCR-tests, så gæsterne kan føle sig trygge.
Reglen om ”mødepligt” for de nominerede, kan dog gå hen og blive en vanskelig situation for særligt de udenlandske nominerede.
Dette gør sig f.eks. gældende for Emerald Fennell, der er nomineret som bedste instruktør for ’Promising Young Woman’, men også for danske Thomas Vinterberg og resten af holdet bag filmsuccesen ‘Druk’, der på grund af de skærpede internationale flyvninger, der gør sig gældende indtil den 17. maj, vil gøre det svært for mange at deltage.
Filmakademiet fortæller desuden, at de vil tage imod oscarstatuetter for dem, der ikke har mulighed for at deltage.
Showets producere har i samme omgang løftet sløret for aftenens dresscode, som de beskriver som “en sammensmeltning af det inspirerende og aspirerende”.
Aftenens gæster bliver derfor opfordret til at give den ekstra gas med glamourøse kjoler, dragter, smoking og højt hår – og gør det klart, at hættetrøjer og afslappet påklædning er et no go. Noget, som stjernerne nok har savnet i den lange nedlukningsperiode.
Det er endnu uklart, om showet skydes i gang med en rød løber, hvor stjernerne som vanligt kan stimle frem foran de hungrende paparazzier, for at vise deres stiveste puds frem, eller om det i år bliver gjort på en anden, og mere Corona-venlig, måde.
Bedste film The Father Judas and the Black Messiah Mank Minari Nomadland Promising Young Woman Sound of Metal The Trial of the Chicago 7
Bedste skuespillerinde Viola Davis – ‘Ma Rainey’s Black Bottom’ Andra Day – ‘The United States vs Billie Holiday’ Vanessa Kirby – ‘Pieces of a Woman’ Frances McDormand – ‘Nomadland’ Carey Mulligan – ‘Promising Young Woman’
Bedste skuespiller Riz Ahmed – ‘Sound of Metal’ Chadwick Boseman – ‘Ma Rainey’s Black Bottom’ Sir Anthony Hopkins – ‘The Father’ Gary Oldman – ‘Mank’ Steven Yeun – ‘Minari’
Bedste kvindelige birolle Maria Bakalova – ‘Borat Subsequent Moviefilm’ Glenn Close – ‘Hillbilly Elegy’ Olivia Colman – ‘The Father’ Amanda Seyfried – ‘Mank’ Yuh-Jung Youn – ‘Minari’
Bedste mandlige birolle Sacha Baron Cohen – ‘The Trial of the Chicago 7’ Daniel Kaluuya – ‘Judas and the Black Messiah’ Leslie Odom Jr – ‘One Night in Miami’ Paul Raci – ‘Sound of Metal’ Lakeith Stanfield – ‘Judas and the Black Messiah’
Bedste instruktør Thomas Vinterberg – ‘Another Round’ David Fincher – ‘Mank’ Lee Isaac Chung – ‘Minari’ Chloé Zhao – ‘Nomadland’ Emerald Fennell – ‘Promising Young Woman’
Bedste manuskript Judas and the Black Messiah Minari Promising Young Woman Sound of Metal The Trial of the Chicago 7
Bedste forfatterstab Borat Subsequent Moviefilm The Father Nomadland One Night in Miami… The White Tiger
Bedste internationale spillefilm Another Round Better Days Collective The Man Who Sold His Skin Quo Vadis, Aida?
Bedste animerede spillefim Onward Over the Moon A Shaun the Sheep Movie: Farmageddon Soul Wolfwalkers
Bedste dokumentarfilm Collective Crip Camp The Mole Agent My Octopus Teacher Time
Bedste redigering The Father Nomadland Promising Young Woman Sound of Metal The Trial of the Chicago 7
Bedste musik i en film Da 5 Bloods Mank Minari News of the World Soul
Bedste sang i en film “Fight for You” – Judas and the Black Messiah “Hear My Voice” – The Trial of the Chicago 7 “Husavik” – Eurovision Song Contest “Io Si (Seen)” – The Life Ahead “Speak Now” – One Night in Miami…
Bedste lyd Greyhound Mank News of the World Soul Sound of Metal
Bedste visuelle effekter Love and Monsters The Midnight Sky Mulan The One and Only Ivan Tenet
Bedste produktionsdesign The Father Ma Rainey’s Black Bottom Mank News of the World Tenet
Bedste kostumedesign Emma Ma Rainey’s Black Bottom Mank Mulan Pinnochio
Bedste makup og hårstyling Emma Hillbilly Elegy Ma Rainey’s Black Bottom Mank Pinocchio
Bedste animerede kortfilm Burrow Genius Loci If Anything Happens I Love You Opera Yes-People
Bedste kortfilm Feeling Through The Letter Room The Present Two Distant Strangers White Eye
Bedste korte dokumentar Colette A Concerto Is a Conversation Do Not Split Hunger Ward A Love Song for Latasha
I galleriet herunder er 18 ting, du helt sikkert ikke vidste om Oscar-prisuddelingen.
Foto: All Over Press
1. Meryl Streep løber med titlen for flest Oscar-nomineringer - senest med sin nominering i filmen ”Into the Woods”. Streep er i alt blevet nomineret 20 gange, hvoraf hun har vundet tre ”Best Actress”-Oscars - sidst i 2011 for sin hovedrolle i ”The Iron Lady”.
Foto: All Over Press
2. Der er kun tre kvinder, som har modtaget en nominering i kategorien ”Best Director” og kun én kvinde, der har vundet den. Kathryn Bigelow vandt den anerkendende pris i 2010 for sit arbejde med ”The Hurt Locker” (2009), hvor hun sågar vandt over sin eksmand James Cameron, der var nomineret for den tekniske vidunderfilm ”Avatar”.
Foto: All Over Press
3. Den yngste Oscar-vinder nogensinde er Tatum O’Neal, der var 10 år, da hun vandt en Oscar for ”Best Supporting Actress” i ”Paper Moon” (1973).
Foto: All Over Press
4. Hvert år reserveres 300 limousiner til at fragte de celebre gæster til årets Oscar-show på Dolby Theatre.
Foto: All Over Press
5. Hvert år uddeles der ekstravagante goodiebags! Og det er lidt af en goodiebag, skulle vi hilse og sige, de største stjerner, heriblandt Meryl Streep og Ryan Gosling, modtager nemlig en goodiebag til en værdi af 260.000 dollars (knap 2 millioner kroner)! I sidste års goodiebag var der blandt andet:
En uges ophold i ”Golden Door Spa Retreat” i Californien
En 6-døgns ferie til Hawaii (værdi ca. 97.000 kr.)
En 3-døgns ferie til Como-søen (værdi ca. 176.000)
10 års forburg på Oxygenetix make-up (værdi ca. 380.000 kr.)
10 sessioner med kendis-træneren Alexis Seletzky (værdi: ca. 12000 kr.)
…Suk, hvem der bare var Hollywood-stjerne...
Foto: All Over Press
6. De tre film der har vundet flest Oscars, er: ”Titanic” (1997), ”Ben Hur” (1959) og ”The Lord of the Rings: The Return of the King” (2003), der hver har vundet 11 statuetter.
Foto: All Over Press
7. ”Borte med Blæsten” er den længste film (234 minutter), der har vundet en Oscar for ”Best Picture”.
Foto: All Over Press
8. Den ældste vinder af en Oscar er Christopher Plummer, der var 82 år, da han vandt en pris for sin rolle i ”Beginners” (2011).
Foto: All Over Press
9. Walt Disney har gennem tiden fået 59 Oscar-nomineringer, hvor af de har vundet 26, og dermed tager rekorden for flest nomineringer og Oscars vundet nogensinde. På billedet ses Walt Disney med sin første award, som han vandt tilbage i 1932 for sin kreation af Mickey Mouse.
Foto: All Over Press
10. Liza Minneli, der i 1972 vandt en Oscar for ”Best Actress” i ”Cabaret”, er den eneste, hvis forældre begge har modtaget en Oscar. Lizas mor, Judy Garland, modtog en ærespris i 1939, imens hendes far, Vincente Minnelli, vandt prisen ”Best Director” for filmen ”Gigi” i 1958.
Foto: All Over Press
12. Heath Ledger (”The Dark Knight”) og Peter Finch (”Network”) er de eneste to skuespillere, der har vundet en Oscar efter deres død. Ledger’s Oscar og hans formue, gik til hans datter Matilda.
Foto: All Over Press
13. Tilbage i 1999 var både Cate Blachett og Judi Dench nomineret for deres rolle som Dronning Elizabeth i henholdsvis ”Elizabeth” og ”Shakespeare in Love”. Dench vandt en Oscar for ”Best Supporting Actress” på trods af, at hun kun optrådte i samlet otte minutter, imens Blanchett måtte se sig slået af Gwyneth Paltrow (også for ”Shakespeare in Love) i kategorien ”Best Actress”.
Foto: All Over Press
14. Den første Oscar-uddeling blev afholdt på det berømte Hollywood Roosevelt Hotel. I dag bliver awardshowet afholdt på Dolby Theatre (rundt om hjørnet fra Roosevelt). På billedet ses fronten af Dolby Theatre.
Foto: All Over Press
15. Jack Nicholson har gennem tiden været nomineret til 12 Oscars, hvor af han har vundet tre. Dette gør ham til den mest nominerede mandlige skuespiller nogensinde.
Foto: All Over Press
16. Bradley Cooper har med sin seneste nominering i ”American Sniper” været nomineret til en Oscar 3 år i træk - desværre uden at vinde.
Foto: All Over Press
17. Kun tre film har vundet alle de fem store Academy Award priser: “Best Picture”, “Best Director”, “Best Actor”, “Best Actress” og “Best Screenplay”. De tre film er: ”It Happened One Night” (1934), ”One Flew Over the Cuckoo’s Nest” (1975) og ”The Silence of the Lambs” (1991).
Foto: All Over Press
18. I 1940 skete der noget af en ”Oscar-katastrofe”, da LA Times, før selve Oscar-showet, røbede og udgav alle navnene på vinderne af Oscar-statuetterne. Som et resultat af dette blev den forseglede konvolut, som vi kender den i dag, indført.
Foto: All Over Press
19. Den længste Oscar-takketale varede fem og et halvt minut. Den blev holdt af ”Best Actress” vinderen Greer Garson, der vandt for sin rolle i Mrs. Miniver (1942). Efterfølgende blev der sat tidsbegrænsning på takketalerne.
Du kender måske Elliot Page fra roller som Juno i filmen af samme navn, Kitty i ’X-Men’ og Vanya i Netflix-serien ’The Umbrella Academy’.
Den canadiske, 34-årige skuespiller kom på alles læber, da han i december sidste år offentliggjorde, at han ikke længere ville tiltales som ”hende” ”hun” og ”Ellen”, men i stedet som ”ham”, ”han”, ”dem” og ”Elliot”.
Hvis ikke du var bekendt med, hvem Elliot Page var før, så bliver du det nok nu – Elliot er nemlig, som den første transkønnede nogensinde, på forsiden af Time Magazine, hvor han viser sit nye jeg frem.
Du kan se den flotte forside, som Elliot har delt på sin Instagramprofil herunder.
Sammen med delingen af billedet, har Elliot også delt et par ord:
”Med dyb respekt for dem, der kom før mig, taknemlighed til dem, der har støttet mig og stor bekymring for generationen af unge transkønnede, som vi må beskytte – hjælp mig med at slå ned på antitranslovgivning, had og diskrimination i alle dens former.”
I interviewet med Time Magazine, fortæller Elliot om tiden efter, at han stod frem som transkønnet, hvordan han både havde forventet had og støtte, men ikke på noget tidspunkt havde forventet, hvor mange overskrifter, han ville skabe verden over og, hvordan hans følgerskare på Instagram ville vokse så voldsomt (den er nu på 4,8 millioner følgere).
Elliot fortæller også om, hvordan det har været for ham at skulle spille kvindelige roller, som han slet ikke har kunnet spejle sig i:
”Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forklare folk, at selvom jeg var en skuespiller, så bare det at tage en T-shirt på, der er syet til en kvinde, fik mig til at føle mig meget dårligt tilpas.”
Du kan læse hele det tankevækkende og seje interview med Elliot lige HER.
Sekretariatschef for LGBT+, Susanne Branner Jespersen, fortæller til DR, hvordan Elliots Time Magazine-forside er et tegn på forandring:
”For mig at se, er forsiden et tegn på en bevægelse, som vi i LGBT-bevægelsen har skabt – særligt indenfor transbevægelsen. Jeg tror ikke, artiklen bliver årsag til, at alting bliver anderledes, men den er et tegn på en forandring, der er undervejs, og som vi hilser meget velkommen.”
Andre seje og imponerende forbilleder, som har skabt forsidehistorie, er blandt andre seje Vincent Beier, der i 2018 prydede INs forside, og fortalte om sin kamp for at være sig selv: En ung person, der elsker at eksperimentere med sin stil og bryde rammerne for, hvad der er feminint og maskulint.
Foto: IN
Valentina Sampaio skabte sidste år historie, da hun var den første transkønnede model, der prydede forsiden af Sports Illustrated.
Foto: Sports Illustrated
Sports Illustrated har i år igen skabt historie, da de netop nu har Leyna Bloom som den første farvede, transkønnede person nogensinde på deres forside.
En designertaske er ofte en større investering, så når vi har købt drømmetasken, skal den selvfølgelig også vises frem – og rigtig gerne på Instagram.
Men hvilke designertasker skal du gå efter, hvis du gerne vil have fingrene i én af de mest populære af slagsen? Og omvendt, hvilke skal du undgå, hvis du ønsker, at din taske skal skille sig ud? Det giver vi dig svaret på lige her!
Den britiske markedsportal, OnBuy, har nemlig undersøgt, hvilke 20 designertasker, der er de mest Instagrammede.
De har lavet undersøgelsen ved at finde de 50 mest omtalte designertasker og herefter undersøgt, hvor mange gange taskens hashtags er brugt på Instagram.
Psst … Du kan blive klogere på, hvilke 9 klassiske designertasker, som du roligt kan investere i lige HER.
Foto: @peggy_loves
20. Fendi Baguette-taske
Fendis Baguette-taske har med sine 121,264 posts selvfølgelig ramt listen, og selvom tasken var designet tilbage i 1997, så har den været med til at genstarte hele baguette-trenden i slutningen af det 21. århundrede, og er med sine mange farver, størrelser og prints en kær ven for mange influencers.
Foto: @itsrebeccajayne
19. Marc Jacobs Snapshot-taske
Som den eneste Marc Jacobs-taske på listen opnår Snapshot-tasken en 19. plads med 136,748 hashtaggede posts.
Foto: @madamerose1111
18. Louis Vuittons Alma-taske
Louis Vuittons Alma-taske vinder en 18. plads med 141,306 hashtaggede posts.
Foto: @luxbeelv
17. Louis Vuittons Neverfull MM-taske
Lige i hælene på Alma-tasken er Louis Vuittons Neverfull MM-taske med 161,667 hashtaggede posts.
Foto: @cansei_vendi
16. Guccis Soho-taske
Guccis Soho-taske vinder pladsen som den 16. mest delte designertaske på Instagram med 203,374 hashtaggede posts.
Foto: @ribooon7
15. Célines Belt-taske
På en 15. plads ligger Célines populære Belt-taske med 249,431 hashtaggede posts.
Foto: @missy_elz
14. Louis Vuittons Speedy-taske
Endnu en gang finder vi Louis Vuitton på listen, denne gang på en 14. plads med hele 254,035 hashtaggede posts af Speedy-tasken.
Foto: @styleappetite
13. Loewes Puzzle-taske
Med sine 303,247 posts indtager Loewes Puzzle-taske 13. pladsen.
Foto: @usagi__155
12. Célines Luggage-taske
Céline indtager endnu en gang listen med sin Luggage-taske, som er postet 345,913 gange på Instagram.
Foto: @nataliagancarov
11. Pradas Nylon-taske
Pradas meget populære Nylon-taske, som er set på mange danske influencers og i et væld af smukke farver indtager med sine 435,375 hashtaggede posts en flot 11. plads.
Foto: @cricketfashion
10. Givenchys Antigona-taske
I top-10 og på en 10. plads ligger Givenchys smukke Antigona-taske med 529,079 hashtaggede posts.
Foto: @luxstina
9. Chanels Flap-taske
Chanel indtager listen på en 9. plads med sine 532,139 hashtaggede posts.
Foto: @petitluxezh
8. Dior Saddle-taske
Diors populære Saddle-taske er selvfølgelig også en del af de 20 mest hashtaggede designertasker, og får en 8. plads med 558,122 hashtaggede posts.
Foto: @sheilakirketerp
7. Guccis Dionysus-taske
Endnu en kending på listen er Guccis Dionysus-taske med 646,880 hashtaggede posts.
Foto: @bran_bran1984
6. Célines Trapeze-taske
På en 6. plads ligger Célines fine Trapeze-taske med hele 659,694 hashtaggede posts.
Foto: @ohmyvogue
5. Chanels Boy-taske
I top-5 og på en 5. plads ligger den populære og stilsikre Chanel Boy-taske med 849,059 hashtaggede posts, og det er vist dermed sikkert at sige, at tasken fortsat er en stor favorit hos mange fashionistaer. Tasken er desuden også en stor favorit hos kendisser som Beyonce, Bella Hadid og Paris Hilton.
Foto: @derodeloper
4. Guccis GG Marmont-taske
På en 4. plads ligger Guccis nyere model, GG Marmont-taske, som blev launchet i 2016, og med sine 976,651 hashtaggede posts hurtigt er blevet endnu en populær Gucci-taske.
Foto: @unique.designerbags
3. Diors Lady Dior-taske
På en 3. plads ligger Diors gamle kending, Lady Dior-tasken, som på trods af sin alder (tasken blev launchet i 1994) stadig er en klar favorit med sine hele 2,091,718 hashtaggede posts.
Foto: @luxurygaragesale
2. Hermès’ Kelly-taske
I toppen af listen finder vi endelig Hermès på en 2. plads med sin smukke Kelly-taske, som har 5,451,995 hashtaggede posts på Instagram.
Foto: @feel.the.looove
1. Hermès’ Birkin-taske
Ikke overraskende finder vi Hermès’ klassiske Birkin-taske på en 1. plads med hele 5,914,103 hashtaggede Instagram posts. Tasken er populær hos blandt andre Kardashian-klanen og Olsen-tvillingerne, og med en pris på helt op til 1,8 millioner kroner er den da også noget af en investering.
I et interview med amerikanske Vogue fortæller Justin Bieber om, hvad der har inspireret ham til sit nye album ’Justice’ og ikke mindst, hvad titlen dækker over.
Det er lidt over et år siden, at Bieber udgav sit sidste album: ’Changes’. Siden da, har verden oplevet Covid-19, klimaforværringer, eskalerende raceuretfærdigheder, kønsdiskrimination og meget mere. En hård tid, som Justin er bevidst om.
Med sit nye album, kommer Bieber rundt om flere af disse emner, og formålet er for ham at inspirere og løfte mennesker i denne tid.
Udover, at Justin ønsker at bekæmpe den seneste tids uretfærdighed, har hans navn også en stor rolle at spille i navngivningen af popprinsens seneste album:
“Jeg har valgt at kalde albummet for ‘Justice’, fordi der er så meget uretfærdighed tilstede i denne verden, og det har der altid været […] Mit navn (Justin, red.) betyder faktisk også ‘retfærdighed’, så det er også med i forklaringen. Jeg er beæret over, at kunne spille en rolle i denne sag og kunne lave musik, der er med til at inspirere folk og opløfte dem i denne tid,” siger Justin Bieber om albummets tema og navn.
Et af de første emner, han kommer rundt om med sit album, er Black Lives Matter. Sangen ’Die For You’ starter med en del af en tale, som Dr. Martin Luther King Jr. holdt i en prædiken ved Ebenezer Baptist Church i Atlanta den 5. november 1967: ”If you have never found something so dear and so precious to you that you will die for it, then you aren’t fit to live”. Med dette citat vil Bieber fortælle sine lyttere, at man skal stå op for retfærdighed.
Emner, som Justin også berører, er tab og mentalt helbred. Sangen ’Ghost’ handler om at miste nogle af dem, man holder af, som mange af os har oplevet det sidste års tid under karantænen.
Mens både ’As I Am’ og ’Unstable’ handler om mentalt helbred, og hvordan Justins kone, Hailey Bieber, har været der for ham i hans mørkeste tider.
Hvis ikke du allerede har haft ’Justice’ kørende på repeat de seneste dage, kan du lytte til nogle af de nye toner fra Justin lige her:
Her på redaktionen nyder vi hans nye album og glæder os til at følge med på hans rejse!
Kan du heller ikke få nok af Justin, så kig med i galleriet herunder, hvor ELLE giver dig 10 billeder af ham og konen, Hailey Bieber.
Hvis du har været vant til at scanne fitnesskortet med jævne mellemrum præ-Corona, har det seneste år muligvis været lidt af en udfordring for dig. Med lockdown på lockdown og dertilhørende inaktivitet, kan det være vanskeligt at finde motivationen til at få motioneret.
Med forårets komme, er det dog i stigende grad mere tillokkende at få spændt løbeskoene og få pulsen op udendørs – og heldigvis holder løbeskoene og fortovene ikke lukket.
Hvis du ikke allerede trisser (eller spæner) pustende og prustende rundt på gader og stræder, kan du her få boostet din løbemotivation, og måske finde tilbage til glæden ved løb – og her er der meget at vinde!
Influencer Emilie Lilja har droppet de skyhøje ambitioner om at være den bedste til at løbe. I stedet fokuserer hun nu på den energi og mentale ro, hun får af sine løbeture nord for København.
Se din by med nye øjne
Før vi når til de 3 tips, der skal hjælpe dig tilbage til ægte løbeglæde, så lad os lige se nærmere på endnu en af de ting, du vinder ved løbeturen.
Hver gang du drejer nøglen til hængelåsen i fitnesscenterets omklædningsrum, går du glip af en kavalkade af sanseindtryk. I fitnesscenteret, omgiver du dig dag efter dag med de samme rammer, hvor du på en løbetur har friheden til at variere oplevelsen efter dagens humør – og form.
Hvorfor så ikke benytte den nuværende nedlukning og forårets lysere dage, til at tilbringe mere tid udendørs i det område, der omgiver dig hver dag? Når du spænder løbeskoene og begiver dig ud i din by, kan du hver gang, du løber, genopdage nye veje, stier, detaljer ved dine omgivelser, som du måske ikke før har bemærket.
Prøv at se på din by, eller det område, du vælger at løbe i, med helt nye øjne, som om du aldrig har været der før. Hvad ser du? Hvordan dufter der? Synger fuglene? Tag alle sanserne med på din løbetur og opdag, hvilken helhedsoplevelse, det kan være, og hvor mange nye ting, der hele tiden er at gå på opdagelse i.
Så næste gang, du er ude at løbe, så prøv at løb ned ad den vej, du ikke har valgt før. Hvor bringer den dig mon hen?
Hvorfor løber du?
Influencer Emilie Lilja er vokset op nord for København, og det er her, hun bedst kan lide at løbe – når hun har lyst. Emilie har droppet de høje ambitioner, hun før lagde ned over løbeturen, og løber i stedet nu kun, når hun har lyst.
Det har givet hende en fornyet glæde for træningen, hun ikke før havde. Hør om Emilie Liljas motivationer for at løbe i videoen her:
3 tips til at booste din løbemotivation
Herunder får du 3 tips til, hvordan du kan booste din løbemotivation, og finde tilbage til glæden ved at løbe:
Tip 1: Løb når du vil – ikke når du skal
Ofte kan det være en barriere for løbeturen, at vi har en masse planer for, hvornår vi skal løbe, og ikke mindst, hvor mange gange om ugen vi for eksempel skal have haft løbeskoene på. Hvis du dropper alle planerne, og i stedet lærer at mærke efter, hvornår lysten melder sig (og omvendt ikke gør), så vil motivationen være din løbemakker fremadrettet.
Når det angår løbeturen, så fjern ordet ’skal’ fra dit ordforråd – find i stedet ordet ’vil’ frem. Og hvis ikke det ord står på lystavlen? Så er det ikke nu, du løber. Med løb følger friheden og fleksibiliteten også til, at du kan gribe lysten, når den melder sig.
Adidas brandambassadør, Sofia Kanamat, dyrker kampsport og supplerer sin træning med løb – særligt nu, hvor træningscentrene må holde lukket. Løbeskoene holder heldigvis ikke lukket, og hun kan selv bestemme, hvornår hun tager dem på, og hvor turen går hen.
Tip 2: Skru ned for præstationsræset
En anden årsag til, at det kan være svært at komme ud ad døren, er de skyhøje ambitioner, vi kan have en tendens til at tillægge løbeturen. Hvor mange kilometer, skal du løbe? Og hvor hurtigt? Må du holde pauser og i hvor længe?
Drop alle de mål, du før har sat. Lad være med at fokusere så meget på formalia, og ret i stedet fokus mod rejsen fremfor målet. Nogle dage kan det være, du ikke føler, at du har energien til en løbetur, og så kan det være tilstrækkeligt, at sige til sig selv, at man blot vil gå en tur. Ofte vil energien komme, når først du er afsted, og hvem ved – måske sætter du tempoet op halvvejs?
Husk også, at du på din løbetur har frihed til at tage imod de muligheder, der mælder sig undervejs. Stop op og snus til blomsterne. Tag et billede af en sjov detalje på en husmur. Nyd turen på din måde, og lad dig ikke styre af tempo og puls-ure.
Tip 3: Gå aldrig ned på udstyr
Det rette udstyr kan gøre en verden til forskel. Har du prøvet at cykle på en flad cykel? Det er ret hårdt, ikke? Det er lidt det samme med løbesko. De skal have en ordentlig affjedring og støtte, og de skal give et godt løbe flow, så det i hvert fald ikke er skoene, der bremser dig for en god løbeoplevelse.
Det seneste nye indenfor sportsteknologi er Adidas UltraBoost 21-løbesko et eksempel på. Med en stivere forfod, genererer skoene et mere spændstigt løb, og en nyudvikling af den velkendte mellemsålsteknologi Boost, giver de dig utrolig returenergi og komfort med hvert skridt, du tager.
Adidas har altid troet på, at sport har kraften til at ændre folks liv, og det er UltraBoost 21 indbegrebet af. Den giver folk evnen til at forbedre deres liv og skabe positive forandringer, og det er især vigtigt i en Coronafokuseret tid, hvor fitnesscentre verden over er lukket ned, og løb er blevet en endnu mere populær måde at holde sig i form og holde humøret højt på. Køb den her.
Skoenes overdel er Primeblue certificeret, og bestående af 92% genanvendt havplast, hvilket gør dette til den mest bæredygtige UltraBoost nogensinde.
Der har aldrig før været så meget ’Boost’ i Ultraboost – denne model har 5% mere end hidtil.
Ultraboost yder maksimal komfort og affjedring i hvert trin. Du vil føle, at du går på skyer.
UB21 er det ypperste fra Adidas’ løbeskossortiment og bærer af to af brandets vigtigste innovationer: Boost & Primeknit. Det sætter en ny standard inden for energiudbytte, komfort og pasform hver gang Adidas genopfinder den i håb om at lave den bedste løbesko, de nogensinde har lavet, og hjælper løbere med at løbe behageligt, uanset afstand eller niveau.