Her er de uhyggelige detaljer bag #FreeBritney

Popstjernen Britney Spears slog første gang i gennem i 1998 med hittet “Baby one more time”, men har siden har hun desværre også været kendt for mere end blot sine mange hits.

Læs også: Se Carpool Karaoke med Britney Spears

Tidligere på året udkom den omdiskuterede dokumentar ‘Framing Britney’, der var fyldt med konspirationsteorier, tilbageblik og dystre videoklip af den kendte superstjernes liv. Den kontroversielle dokumentar ‘Framing Britney’ kan du læse mere om her

Du har nok ikke kunne undgå at støde på hashtagget #FreeBritney på de sociale medier, og måske har du undret dig over, hvad det er Britney Spears, ifølge sine fans, skal befries fra?

Bliv klogere på det i videoen her:

​Læs også: Framing Britney: Har omtalt dokumentar magten til at kunne #FreeBritney?

20 spørgsmål til Chiara Ferragni

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus WilkinsMie JuelSophia RoeEmilie LiljaFrederikke LegaardLaura LawaetzRebecca LaudrupCathrine Widunok Wichmand, Sille HenningJosephine HøjbjergBea FagerholtBarbara GullsteinMelissa BechSidsel AllingJosephine BredstedFrederikke ToftsøOh LandsTrine KjærHelene SkytteCecilie IngdalNina SandbechChristel WintherAmanda NørgaardJeanette MadsenChloé MonchampAnne JohannsenHanna StefanssonKarla AlajdiLaura LynggaardAnnabel RosendahlSimone NoaSarah RohdeAnna ReinholdtsLaura JulieJosephine AakroghSofia LynggardAnna WinckElla KarbergCecilie MoosgaardGun-Britt ZellerJulie Lillelund LangerThora ValdimarsdóttirsStephanie VisbjergJanka PollianiChristine Sofie JohansensRegitze ChristensenAlona VibeTina MariaBarbara EgholmVictoria Saceanu GregersenKaroline DallHella JoofsLotte MørchsBex Fagerholt, Fatimah GabriellaCaroline CorinthJohanne Brostrøm , Frederikke BraschMaria KragmannEmily SalomonEmilie HelmstedtCecilie Haugaard, Amalie FischerDrew SycamoreStine GoyaFreja WewerMarianne TheodorsenCamille BrinchMaria FantinoClaudia BhimraSanne CigaleLiv WinterChristine Egholm, Ida-SophiaSigne WennebergUlrikke Høyer, Freja KirkVeronika KatinkaHannah LøfflerNaomi Anwer og Stephania Potalivos venindebog.

I denne uge har den italienske digitale enreprenør og modeikon, Chiara Ferragni, udfyldt en side i venindebogen. 

Måske du også er én af Chiaras 23,6 millioner følgere på Instagram, eller måske du i stedet kender hende fra hendes livsstilsbrand, Chiara Ferragni Collection?

Psst … Chiara er lige nu aktuel med sit designsamarbejde med Nespresso, som du kan læse mere om lige HER.

Læs også: Modeikonet Chiara Ferragni om livet som selvstændig

Du kan her lære Chiara lidt bedre at kende, når hun blandt andet fortæller, hvad hun ville være, da hun var lille, og hvad hendes bedste køb er. 

Foto: @chiaraferragni

Læs også: Chiara Ferragni afslører billeder og navn på sin lille, nyfødte datter

Udover mit navn kalder folk mig: Caia.

Alder: 34.

Livret: Pizza Margherita.

Da jeg var lille, ville jeg være: Ligesom min mor: en kærlig, stærk og selvstændig kvinde.

Mit bedste køb nogensinde: Alle mine vintage ting!

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Energibombe, positiv og ambitiøs.

Min absolut yndlingsby er: Rom i Italien.

Det har jeg altid i tasken: Læbestift, pas, nøgler, håndsprit, tyggegummi og mobiloplader.

Sidste gang jeg græd, var: Da min lille datter blev født.

Mit næste køb er: Et ur.

Jeg vil gerne blive bedre til at: Synge.

All time favorite movie: ‘Forrest Gump’.

Jeg er komplet afhængig af: Musik.

Det gør mig vred, når: Jeg føler, folk ikke er loyale.

Jeg er gladest, når: Jeg er med min familie og venner.

Den her sang får mig altid på dansegulvet: Enhver David Bowie-sang.

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Mine Lady Dior-tasker.

Mit højeste ønske er: At altid være stolt af mig selv.

Guilty pleasure: Iskaffe om sommeren.

Jeg er stolt af: Min virksomheds præstationer.

Læs også: 20 spørgsmål til Stephania Potalivo

Courteney Cox og Ed Sheeran genskaber ikonisk Friends-scene

Tv-serien ‘Friends’ er endnu engang kommet på alles læber, da stjernecastet for nyligt er mødtes til et stort reunion-afsnit, der har fået fans til at juble på ny. 

 

Hvis du endnu ikke har set afsnittet, kan du få et sneak peak her, hvor du kan se en rørende trailer til det længeventede reunion-afsnit af fanfavoritten.

 

​Læs også: 37 sjove Friends-facts, som kun de største fans kender til

 

 

Foruden grin, tårer og nostalgiske tilbageblik, bød ‘Friends reunion’ på lidt af en bombe.

 

Det blev nemlig afsløret, at to af seriens casts rent faktisk var forelskede i virkeligheden. Og ja, der er tale om de to stjerner, du tænker på! 

 

Romancen, der næsten blev, kan du læse meget mere om lige her.

 

​Læs også: 15 citater fra Friends, der beskriver coronatiden

 

Og nu jubler fans af serien endnu en gang, da Courteney Cox, som spiller Monica Geller i serien, har genskabt en af de mest ikoniske scener sammen med ‘Shape of you’-sangeren Ed Sheeran. 

 

Hvis du er ægte Friends-fan, vil du hurtigt kunne gætte, hvilken scene, der er tale om, hvis vi siger: “The Routine” …

 

Og selvom fans verden over er ellevilde med genskabelsen af scenen, så får den et noget andet udfald, end vi kender det fra Friends – se selv med i videoen herunder.

 

 

Læs også: Hvad ville Ross, Rachel og de andre Friends-karakterer arbejde med i dag?

 

Åh, hvor det bringer minder frem! Og det gør de her 25 legendariske Friends-citater også:

 

 

Læs også: Bemærkede du, at Friends-stjernerne sneg dette ikoniske citat fra serien ind i interview?

Fire ting du kan gøre på World Ocean Day – og hjælpe til en mere bæredygtig fremtid

Sommeren er lige om hjørnet, og det får automatisk de fleste til at drømme sig hen til solbeskinnede, hvide sandstrande og blå bølger. Det er dog de færreste der drømmer om de oceaner af affald og plastik, der gør os selskab på strandferien, og forpurrer billedet af den perfekte ferie.

Og det er et kæmpe problem – og ikke kun i ferieøjemed. Verdenshavene flyder over med affald, særligt plastik, der ikke kun ødelægger billedet af den smukke strand, men endnu vigtigere: det liv, der er i havene og som udgør 71% af jordens overflade, og som, hvis forureningstendensen fortsætter sin kedelige udvikling, truer vores fremtidige eksistens.

Den 8. juni 2021 er det World Ocean Day – en international markering af og påmindelse om, at vi skal handle nu, hvis havene skal bestå. Forskere har påvist, at hvis vi skal undgå at mere end en million dyrearter uddør, og derved truer livet på jorden fremover, skal mindst halvdelen af planeten forblive i dens ’naturlige’ stadie. Og der er særligt behov for at handle lige nu, for havene er desværre er offer for et enormt forureningspres; både fra transport og ikke mindst fra restaffald og unedbrydeligt plastik, der truer havdyr, ødelægger økosystemer og forurener planetens samlede overflade.

World Ocean Day har altså til formål at øge opmærksomheden på behovet for at bevare havene, ikke bare den ene dag om året, men hver dag og fremover.

Men hvad kan du gøre?

I samarbejde med det øko-etiske hårplejebrand WeDo / Professional stiller vi skarpt på initiativer i forbindelse med World Ocean Day, som du kan slutte dig til og derved hjælpe med at redde verdenshavene og ikke mindst vores planet, og fortæller dig hvordan du kan træffe aktive valg i din hverdag, der hjælper med at indsamle havplast.

1. Underskriv World Ocean Days lovforslag, Call for 30×30
World Ocean Day, der er en non-profit organisation, har sammensat et lovforslag, der skal sikre global støtte til at bevare mindst 30% af jordens samlede økosystemer. Lovforslaget hedder Call for 30×30 og bliver præsenteret i forbindelse med konventionen for biodiversitet på COP15 klimatopmødet i 2021. Det er udarbejdet på baggrund af research fra klimaforskere, der har fundet frem til, at vi er nødt til at bevare mindst halvdelen af jordens naturlige økosystemer i deres oprindelige stadier, da millioner af dyrearter og ikke mindst menneskets afhængighed af jordens naturlige ressourcer er truet, hvis for store dele af økosystemerne ødelægges. Men det er ikke nok, at forskerne påpeger faren. Der er brug for så mange som muligt, der giver deres stemme og lægger pres på politikerne for at skride til handling. Ved at underskive det globale lovforslag kan vi sammen presse politikere internationalt til at iværksætte initiativer, der til en start bevarer og beskytter 30% af jordens natur inden 2030.

Underskriv lovforslaget Call for 30×30 her.

2. Deltag i et event den 8. juni
Du kan også vise din opbakning og støtte World Ocean Day herhjemme. Den 8. juni 2021 kan du være med i World Ocean Day Challenge og hjælpe med at indsamle penge, der går til initiativer der beskytter havene. Du deltager gennem din foretrukne vandsportsaktivitet; uanset om det er windsurfing, kitesurfing, stand up paddle, kajak eller svømning. Alt du skal gøre er blot at gennemføre en given distance, som du måler gennem denne app, i perioden 6. – 8. juni. Dit resultat, altså din målte distance, vil automatisk blive uploadet til eventens scoretavle, og konverteret til en donation. Og ud over at du hjælper med at sætte fokus på World Ocean Day, og engagerer dig i en omgang sund konkurrence, er der også præmier på højkant til alle, der deltager gennem appen.

Læs mere om World Ocean Day Challenge i Danmark her.

3. Skab awareness på sociale medier
Sociale medier har den positive effekt, at de er geniale til at skabe globalt fokus på et givent problem lynhurtigt. Vi har set det i forbindelse med palæstinakrisen, Black Lives Matter og Greta Thunbergs #fridaysforfuture. Og hvorfor ikke også bruge de sociale medier fornuftigt til at sætte fokus på havene? World Ocean Day har udviklet en række grafikker, der er lige til at dele på sociale medier, hvilket er den letteste måde at vise sin støtte og bidrage til at flest mulig får øjnene op for behovet for handling nu.

Du kan hente de officielle grafikker fra World Ocean Day her, og dele dem med følgende hashtags: #worldoceanday #protectt30x30 #oceanclimateaction. Følg desuden World Ocean Day på InstagramFacebook og Twitter.

4. Indsaml plastic og gør kloge valg, når du handler
En af de helt store syndere, hvad angår forurening af verdenshavene er plastikaffald. Hvert år flyder otte millioner ton plastik ud i havene, og vi er lige nu omringet af mere end to milliarder ton plastik. Derfor er det vigtigt at alle tager ansvar og sørger for at plastik bliver genanvendt og ikke mindst samlet op, når det havner i naturen. Og netop dette har det nye, øko-etiske hårplejebrand, WeDo / Professional, som en af deres mange, ambitiøse målsætninger. Ikke nok med at WeDo / Professional stræber efter høje miljømæssige standarder, der værner om både dyr, mennesker og miljø på produktplan, har de også indgået et samarbejde med organisationen Plastic Bank. Plastic Bank arbejder målrettet med at komme det globale problem med havplast til livs samtidig med at de skaber jobs i områder, der er ramt af ekstrem fattigdom, hvor lokale indsamler havplastaffald i bytte for penge, mad, rent vand, olie eller skolegang. Sammen med Plastic Bank vil WeDo / Professional bygge videre på sin miljø-etiske rejse ved at fjerne plast fra miljøet og indsamler otte plastflasker for hvert WeDo / Professional produkt, der sælges. Det vil sige, at hver gang du køber et hårprodukt fra WeDo / Professional, der i forvejen er produceret yderst ansvarligt og 93-99,7% naturligt og vegansk, bidrager du aktivt til at nedbringe mængden af plastik i havene. Du kan endda følge indsamlingen live på WeDo / Professionals hjemmeside, og løbende se hvor meget der er indsamlet og dele dine bidrag og skabe awareness på sociale medier med hashtagget #TogetherWeDo. De valg, du træffer i hverdagen synes måske bittesmå isoleret set, men i det store billede er effekten stor. Så husk, at alt hvad du gør, påvirker miljøet, så gør dit for, at påvirkningen er positiv.

Foto: PR

WeDo / Professional’s key produkt er en smart shampoobar, der gør behøvet for emballage helt overflødigt. De har også andre produkter i serien og har netop lanceret tre nye produkter; hårmaske, shampoo og conditioner i Rich & Repair-serien, der alle er produceret vegansk og cruelty free, er uden silikone og kunstig farve og emballagen er lavet af op til 75% genanvendte materialer og er 100% genanvendelig. I galleriet nedenfor kan du se de fire nyheder.

OM WEDO / PROFESSIONAL

WeDo/ Professional blev startet af en lille gruppe passionerede skønhedsentusiaster, der fik en unik mulighed for at starte et nyt brand op fra bunden. Det blev til et nyt øko-etisk brand, der tilbyder en række veganske og cruelty-free-produkter med få og nøje udvalgte ingredienser og med 100% genanvendelig emballage. Sammen med forskerne fra Wella Professionals hårpleje-laboratorier, og udvalgte frisører, er hvert produkt skabt med en professionel ydeevne i tankerne. 

 

WeDo / Professional er stolt over at være 93 til 99,7% af naturlig oprindelse, vegansk og cruelty-free. Helt specifikt er mærket: 

  • Certificeret ‘vegansk’ af The Vegan Society. 
  • Certificeret ‘cruelty-free’ af Cruelty Free International, hvilket vil sige, at produkterne ikke er testet på dyr. 
  • Dermatologisk testet, formuleret uden sulfater, silikoner eller kunstige farvestoffer. 
  • Alle duftende produkter har en særligt designet Clean Label duft med et lavt niveau af allergener. 

 

​WeDo / Professional er på en mission for at opfordre mennesker til at gå over til en mere bæredygtig livsstil – med det formål at skabe et sundere og bedre planet. Med lanceringen vil #TogetherWeDo-kampagnen invitere og inspirere enkeltpersoner til at deltage i bevægelsen ved at omdanne god vilje til konkrete handlinger, der vil medføre positive ændringer. 

 

Læs mere om WeDo / Professional her.

 

 

Den legendariske SATC-kostumedesigner vender ikke tilbage til reboot

I sidste uge kom det frem, at Sex and the City-rebooten ’And just like that’ får sin første non-binære karakter, idet skuespilleren Sara Ramíres slutter sig til seriens originale stjerner: Sarah Jessica Parker, Kristin Davis og Cynthia Nixon.

En produktionskilde har desuden afsløret, at tre af de elskede mandlige karakterer vender tilbage, efter der først blev sået tvivl om især Big og Stevens medvirken.

”Seerne vil helt sikkert se Big, Aidan og Steven”, fortæller kilden.

Læs også: Sarah Jessica Parker deler særligt SATC billede

Et bemærkelsesværdigt tab for SATC-rebooten er kostumedesigneren Patricia Field, der har været ansvarlig for nogle af de mest ikoniske stilmomenter, og som i dag stadig hitter på særligt de sociale medier. 

Patricia Field vender ikke tilbage af én helt særlig grund: hun skal være kostumedesigner på anden sæson af ’Emily in Paris’.

Den legendariske kostumedesigner stylede de fire veninder i sjette sæson af Sex and the City samt de to film, men vælger altså at have fokus på ’Emily in Paris’ denne gang.  

Er du Sex and the City fan ligesom os, behøver du ikke at fortvivle, da Field efterlader kostumedesignet i kompetente hænder.

Dén designer, der overtager Fields rolle, er Molly Rogers. Hun arbejdede blandt andet sammen med Fields på den originale SATC-serie, og derudover har hun også designet kostumerne til ’The Devil Wears Prada’ og ’Ugly Betty’.

 

Læs også: Ewan McGregor forvandles til modegiganten Halston i ny Netflix-serie

Kan du heller ikke vente med at se, hvordan de nye SATC-reboot looks bliver? Så har vi her samlet 10 SATC outfits, vi aldrig glemmer.  

Fotokunst vil bryde tabu om vold mod kvinder

Blomsterkunstneren Thilde Maria Kristensen, bedre kendt som Poppykalas, har sammen med fotograf Sarah Buthmann lavet en ny fotoudstilling med navnet ‘Red min søster’, der har til formål at bryde tabuet om vold mod kvinder.

Fotokunst vil bryde tabu om vold

En samling af hjerteskærende fortællinger og tankevækkende fotografier. Dét kan du forvente at opleve, når du træder ind i den nye og rørende fotoudstilling ’Red min søster’.  

Fotoudstillingen viser billeder af fem voldsramte kvinder og deres kendte medsøstre, der nøgne og sårbare, men stærke åbner op om deres personlige fortællinger med vold. Nogle har levet i et voldeligt forhold mens andre har været en offentlig stemme imod den. 

Læs også: Oplev Cartiers panter-udstilling i København

Det er krise- og rådgivningscenteret Danner, som arbejder både nationalt og internationalt for at stoppe vold mod kvinder og børn, der er gået sammen med fotografen Sarah Buthmann og blomsterkunstneren Poppykalas om at gøre voldsramte kvinder og deres medsøstre til en del af et nyt kunstværk.

Ifølge både fotografen og blomsterdesigneren, har det været enormt vigtigt at vise respekt for kvinderne og de historier, de har med i bagagen. Derfor har hvert enkelt billede krævet uhyre meget forberedelse og tid.

“Jeg har en ambition om at kombinere det visuelt smukke med vigtige samfundsproblemer som vold mod kvinder, fordi jeg tror kombinationen kan tiltrække et andet publikum, som måske ellers ikke ville interessere sig for det. Jeg håber, at folk går fra udstillingen med en oplevelse af samhørighed med disse kvinder,” siger Sarah Buthmann om projektet.

red min søster

“Jeg har skabt 10 forskellige blomsteruniverser, som afspejler de grusomme historier fra fem voldsoverlevere og fem medsøstres personligheder, der skal hjælpe med at udbrede kendskabet til kvindedrab og vold mod kvinder – psykisk og fysisk,” forklarer Thilde Maria Haukohl Kristensen, kvinden bag blomsteruniverset Poppykalas.  

Disse kvinder kan du blandt andet møde

I fotoudstillingen kan du blandt andet møde 28-årige Louise Makkonen Thagaard, der deler sin grusomme historie om, hvordan hun blev stukket i halsen, nakken, ryggen, låret og i den ene lillefinger af sin kæreste og senere smidt ud over sin altan.

Du kan også møde Michaela Sørensen, der var bange for, at hendes ekskæreste ville slå hende og deres børn ihjel, da de var sammen. Af den grund er hele hendes liv i dag indrettet med sikkerhedsnet, så han ikke kan komme for tæt på.

red min søster

Du kan også møde Mary Consolata Namagambe, der er social aktivist, jurist, iværksætter og debbatør. Hun håber, at fotografierne og hendes fortælling kan gøre opmærksom på afro danske kvinder, der bliver udsat for vold i hjemmet samt slå et slag for, at børn og unge skal lære om kroppens anatomi og ansvarlighed så tidligt som muligt.

To kvinder, der også gerne vil slå et slag for det vigtige emne, er ‘Red min søster’-ambassadørerne Iben Hjejle og Signe Lindkvist. De håber, at udstillingens opmærksomhed kan “hjælpe kvinder, der er voldsudsatte, til at forstå, at sådan et liv skal ingen have.”

Læs også: Sådan bliver din juni måned

Fotoudstillingen begynder i København den 3. – 5. juni ude foran Søpavillonen, men vil indtil september turnere rundt i fem af Danmarks største byer. Find mere information om, hvor og hvornår du kan se udstillingen HER

Her er de nominerede til Zalando Sustainability Award

Til august vil Zalando, under Copenhagen Fashion Week, igen kåre en vinder af Zalando Sustainability-prisen, som går til modebrands, der udforsker bæredygtige alternativer, der skal bane vejen for en mere bæredygtig modeindustri.

Alle brands, der deltager i Copenhagen Fashion Week, er blevet inviteret til at ansøge om prisen, og for første gang, har det også været muligt for internationale brands at ansøge.

Læs også: House of Dagmar vinder Zalando Sustainability-prisen: ”Målet er at skabe tøj nu, der også er moderne om 10 år”

De nominerede er udvalgt af en international jury, der består af stærke bæredygtighedsprofiler i modeindustrien samt repræsentanter fra henholdsvis Zalando og Copenhagen Fashion Week. Hvis du vil lære juryen bedre at kende, kan du læse mere om den længere nede i artiklen.

Zalando Sustainability-prisen

Vinderen af Zalando Sustainability Award modtager 20.000 euro (150.000 kr.) samt et partnerskab med Zalando om at udvikle en eksklusiv kollektion, der repræsenterer bæredygtige fremskridt og innovation.

Prisen vil blive uddelt under Copenhagen Fashion Week den 10. – 13. august 2021, og finalisterne vil alle indgå i det officielle showprogram.

Læs også: Disse sneakers trender denne sæson

Og de nominerede er …

De tre nominerede ved årets Zalando Sustainability Awards er Nikolaj Storm Copenhagen, Mother of Pearl og Teatum Jones. Du kan lære finalisterne bedre at kende herunder.

Fra venstre: Mother of Pearl, Teatum Jones og Nikolaj Storm Copenhagen.

Nikolaj Storm Copenhagen

Nikolaj Storm Copenhagen er stiftet af Nikolaj Storm, der har baggrund i den danske modeindustri og en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Nikolaj Storm Copenhagens design har udgangspunkt i herremode, men er omdannet til farverige unisex styles. Brandet arbejder ikke med en klassisk sæsonbestemt struktur, men ud fra kreativitet og vejr.

”Vores mission er at skabe farverigt og dristigt tøj til alle – vi elsker at se alle typer mennesker i vores tøj, og se, hvordan de styler det på innovative måder og i forskellige kombinationer ud fra deres egen individuelle stil,” beskriver Nikolaj Storm på sit website.

Læs mere om Nikolaj Storm Copenhagen her.

Mother of Pearl

Mother of Pearl er grundlagt i 2002 i London, og er et luksuriøst modebrand, der samtidig har bæredygtighed i konstant fokus. Mother of Pearls designmantra er ’klassisk, men aldrig kedeligt’.

Læs også: Sådan får du en mere bæredygtig garderobe

Kreativ direktør, Amy Powny, har haft en livslang passion for bæredygtighed, og har med Mother of Pearl haft en mission om at reducere virksomhedens indflydelse på planeten:

”Der er ingen håndbog i, hvordan man gør et brand bæredygtigt, men jeg vil gerne vide fra start til slut, hvor vores produkt bliver dyrket eller behandlet, hvem der er ansvarlig, og de sociale konsekvenser undervejs. Jeg har rejst for at finde de bedste fabrikker, leverandører og landmænd, der holder af planeten og dens indbyggere lige så meget som vi gør.”

Læs mere om Mother of Pearl her.

Teatum Jones

Teatum Jones har ligeledes base i London og er stiftet af britiske og irske Catherine Teatum og Rob Jones. Brandet er kendt for sin innovative brug af materialer og sine moderne og elegante styles:

”Hos Teatum Jones har vi en ’zero waste’-kultur – vi har lagt så meget hjerte i at skabe tekstilerne, så de betyder simpelthen for meget for os, til at smide ud […] Vores tøj er 80% lavet af dead stock eller genbrugsgarn med det formål at være 100% bæredygtigt inden 2023, enten ved at bruge genbrugsgarn, organiske fibre eller dead stock fra tidligere sæsoner.”

Læs mere om Teatum Jones her.

Zalandos bæredygtighedsstrategi: do.MORE

Zalando Sustainability Award er i tråd med Zalandos bæredygtighedsstrategi, do.MORE:

”I en anerkendelse af modeindustriens negative indflydelse på miljøet og at Zalando er en del af problemet, søger virksomheden nu at være en del af løsningen. Zalandos størrelse og teknologi betyder, at virksomhedens kan skabe de forbindelser og netværk, der er påkrævet for at skabe de nødvendige forandringer i modeindustrien. Sustainability Award og partnerskabet mellem Zalando og Copenhagen Fashion Week skal repræsentere en god mulighed for finalisterne, der kan drage fordel af platformens omfang, nå ud til et stort publikum og skabe positiv forandring,” fortæller Zalando i en pressemeddelelse.

Læs også: Arizona Muse: Topmodellens tips til garderobe-detox og vintage-shopping

Finalisterne modtager økonomisk kompensation, og vil alle debutere med deres kollektioner i Zalando Greenhouse, som er den officielle hub for Copenhagen Fashion Week, hvor nyheder indenfor bæredygtig mode vil blive præsenteret under modeugen.

Juryen ved Zalando Sustainability Award

Juryen består af CEO hos Copenhagen Fashion Week, Cecilie Thorsmark, chefredaktør på det nye Vogue Scandinavia, Martina Bonnier, model, miljøaktivist og bæredygtighedskonsulent Arizona Muse, President og CEO hos WGSN, Carla Buzasi samt bæredygtigheds- og brandrådgiver, Duo Kurazawa. Direktør for Bæredygtighed hos Zalando, Kate Heiny samt Direktør for Design & Luksus, Anaheta Berenberg repræsenterer Zalando i juryen.

Jurymedlemmerne har evalueret hvert brands bæredygtighedsstrategi i detaljer samt deres dedikation til at implementere mere bæredygtige initiativer og innovation, uden at gå på kompromis med design.

Læs også: 25 af Karl Lagerfelds mest berømte, humoristiske og provokerende citater

6 tips til networking, der skaber relationer

Selv om det at netværke for man­ge er en muskel, der skal trænes, har Alexa Bruun Rasmussen en medfødt gave, som hun selv me­ner bunder i, at hun er oprigtigt interesseret og nærer omsorg for andre mennesker.

Læs også: København får topplacering på attraktiv liste

Hendes instinkt for netværk holder efter eget ud­sagn aldrig fri, og hun er altid op­mærksom på, hvem hun er i rum med, uanset om det er i privat eller fagligt regi. Hun kalder sine relationer for ’business friends’, og for hende er det er en drivkraft at bringe folk sammen og se dem lykkes:

”Andres succes glæder mig, og hvis jeg kan bidrage til det, er det i høj grad værdiskabende for mig,” siger hun.

Selv er hun med i flere professionelle netværk for virksomhedsledere, så som VL-gruppe og Røde Kors’ Klub 100, der er forankret i velgørenhed. Desuden er hun investor i iværk­sættermiljøet byFounders og medlem af flere kulturnetværk. Her deler hun sine seks bedste tips til at blive en mesterlig netværker.

alexas netværks råd

Alexa Julie Glavind Bruun Rasmussen
45 år og tredje generation af familievirksomheden Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Ud over at være direktør for husets branding og frontfigur i auktionshusets velgøren­hedsarbejde er Alexa også sølvekspert – og en eminent netværker.

Læs også: Horoskop: Sådan bliver din juni måned

Alexas 6 tips til succesfuld networking

1. Vægt relationer højt både privat og i arbejdslivet. Det giver energi og viden at netværke med andre mennesker uanset sammenhæng. Hvis du skaber nye relationer for andre, giver det en enorm glæde – og kommer formentlig positivt retur i din retning.

2. Vær åben. For at opbygge et stærkt og mangfoldigt netværk, skal man være åben over for nye tankegange. Indimellem ligger der mulighed for et samarbejde eller en styrkelse af ens egen eller andres karriere i de mest uventede relationer.

3. Vær strategisk og tænk fremad. Når man netværker i profes­sionelle sammenhænge, er det vigtigt at løfte blikket og være fremsynet. En netværksrelation kan måske vise sig at blive relevant i fremtiden for din virksomhed.

4. Vær modig. Mod er nok en af de største styrker, hvis man skal være god til at netværke. Man skal turde sætte sig selv i spil og gå hen og tale med hvem som helst. De fleste bliver heldigvis positivt stemte over en uventet kontakt.

5. Find humoren frem. Al networ-king bliver nemmere, hvis man har en humoristisk tilgang i mødet med andre mennesker. Hvis man bidrager med energi, gåpåmod og godt humør, bliver det langt nemmere at skabe en god kontakt.

6. Følg altid op. For at vedligeholde et stærkt netværk skal man være opmærksom og altid følge op på henvendelser. Samtidig skal man pleje en relation ved indimel­lem at give lyd fra sig og sende en hilsen. Og selvfølgelig altid takke, hvis andre hjælper en til succes.

Læs også: Sådan får du et bedre indeklima

10 fine sko fra Billi Bi til alle sommerens anledninger

Sommer i Danmark er en lunefuld størrelse: Vejret svinger uden mønster og det kan indimellem være en gåde at vælge det rigtige fodtøj, der både passer til anledningen og vejrgudernes sommerhumør. Dagen starter måske køligt og vådt, men ender ud i sol. Det er aldrig helt til at blive klog på. Men dermed ikke sagt, at du ikke kan tænke smart, når du sammensætter dit sommeroutfit.

ELLEs Fashion Editor, Johanne Brøstrøm, har fundet 10 par sommersko fra Billi Bi, der passer til alt, hvad sommeren byder. Tag eksempelvis en grov, flad sandal, der ikke blot tillader at du klarer alle dine ærinder i løbet af dagen uden at få trætte fødder, men også er oplagt til at style op og ned. Start ud med en fin strømpe i sandalen (det må man gerne nu!), der skærmer mod de dugfriske, kølige morgentemperaturer, og senere, når solen får tag, kan du hurtigt befri fusserne fra strømpen og få luft til tæerne.

De dage, hvor det hele er gråt i gråt, det sker jo desværre også selvom kalenderen siger sommer, er et par loafers din bedste ven. Brug dem til lyse ’mom’-jeans, en hvid T-shirt og en trenchcoat for et elegant og let sommerlook, der dur, uanset om dagen byder på kontorarbejde, kaffeaftaler, en date eller hverdagsdrinks med dine veninder.

… og ingen sommer uden fester. Gå efter en klassisk stropsandal med en elegant smal hæl. Den klæder både et casual festlook med jeans og en let sommer top, ligesom den forlænger benene på smukkeste vis, når du har den åbne og enkle sandal på til en kjole til sommerens bryllupper.

Alle sko er fra Billi Bi’s seneste kollektion, der hedder Passion & Care. Fælles for alle styles, er de fine detaljer, iøjnefaldende sommerfarver, smukke designs og altid med komfort i højsædet. Billi Bi har desuden netop lanceret et nyt udvalg af luksuriøse slip-on-and-go slippers i blødt lammeuld, der er geniale både som hyggesko i sommerhuset eller på ‘glamping’ ferien, chikt stylet til kontoret eller som et casual twist til en sommerfestkjole.  

Se med i galleriet nedenfor, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider dig til de 10 par sko; fra smarte loafers til fine sandaler og de fineste stiletsandaler, der vil give dig det bedste fundament til alle dine sommerlooks:

 

 

 

Skønhedseksperten: Ingen rød læbestift er lige så holdbar og intens som denne

Heydi Vásquez er 44 år og grundlægger af Ara’kai Yoga Retreats samt skønhedsbutikken og -klinikken Ara’kai Beauty, der åbnede i september 2020.

Læs også: Skønhedseksperten: Det her produkt gør foundation unødvendig

Ara’kai Beauty tilbyder rene, effektive produkter og ansigtsbehandlinger. ELLE spurgte hende om …

Kan du beskrive din morgen- og aften-beautyrutine? Og har den ændret sig?
“Jeg har til en vis grad altid passet på min hud. Med alderen er jeg begyndt at bruge nogle lidt mere avancerede mærker. Jeg tager mig også god tid til de små ritualer, som ikke kun plejer huden, men også sindet. Mine morgen- og aftenrutiner er ens. Jeg vasker ansigtet med Damdams ’Purifying Cleanser’, der er rig på antioxidanter og let eksfolierende, så huden føles ekstra ren. Så bruger jeg Josh Rosebrooks ’Hydrating Mist’, der sørger for, at min serum kan trænge dybere ind i huden. Min dagcreme er Environs ’AVST1’, som er rig på A-vitamin. For nylig er jeg også begyndt at bruge øjencreme, fordi jeg synes, jeg kan se nogle fine linjer titte frem. Jeg er især glad for Lavidos ’Alert Eye Cream’. Om dagen bruger jeg solcreme i ansigtet, faktor 30 om vinteren og 50 om sommeren. Om aftenen bruger jeg de samme produkter igen, dog ikke solcremen.”

Hvordan plejer du dit hår?
“Jeg gør egentlig ikke så meget. Jeg vasker det en-to gange om ugen med Odacités shampoobar. Jeg kan godt lide, at den skummer så meget og renser uden at udtørre håret. Fordi jeg har krøller, reder jeg kun mit hår, efter at det er blevet vasket. Derefter kommer jeg leave-in-conditioner og en stylingcreme i og lader det lufttørre. Hvis jeg har travlt eller gerne vil have det til at fylde lidt mere, bruger jeg en hårtørrer.”

Læs også: De 11 største hårtrends i 2021

Hvor skyder du genvej?
“Med mine negle. Jeg elsker at lakere negle, men jeg har en tendens til at være for tidsoptimistisk, når jeg skal gøre mig klar. Jeg er derfor blevet ekspert i at lakere dem, lige inden jeg går ud ad døren, og så sørge for, at de ikke bliver ødelagt, inden jeg når frem. Jeg har lige opdaget mærket Licia Florio. Deres pensel er nem at styre, og lakken tørrer hurtigt. Det passer mig perfekt.”

Hvilke tre makeupprodukter kan du ikke leve uden?
“Jeg bruger faktisk ikke så meget makeup. Jeg bruger aldrig foundation eller pudder, som dækker min hud. Jeg bruger mest blush og læbestift. Hvis jeg skal ud og gerne vil flirte, bruger jeg sort eyeliner på den våde kant og mascara. Jeg er afhængig af Notos ’Multi Benne Stain Lip & Cheek’, der giver mine kinder naturligglød. Min signaturlæbestift er Macs ’Russian Red’.”

Læs også: Få hår som Meghan Markle for kun 100 kr.

Hvad er det billigste og det dyreste produkt, du bruger?
“Jeg bruger flest penge på ansigtsbehandlinger. Jeg har prøvet mange gode rundtomkring i verden. Den dyreste var hos Sulhwasoo i Korea. Den kostede omkring 2.700 kr., men jeg må indrømme, at jeg ikke var særlig imponeret over resultatet. Det billigste produkt, jeg bruger, er min lipbalm fra Salt & Stone til omkring 50 kr. Der får man meget for pengene.”

Få et bedre indblik i Haydis uundværlige produkter i galleriet herunder.

Læs også: Har du prøvet dem? Her er 7 af de bedste øjencremer og -masker

Chikke og spændende styles vi drømmer om til sommer

Vi er vilde med de feminine cut-out styles, som trender denne sæson. Stilen afviger om noget fra de mere klassiske wrap-dresses, hørskjorter og crop-tops, som har præget de tidligere sæsoner.

Selvom disse styles altid vil være go-to items i vores sommergarderobe, skaber f.eks. Nanushka’s cut-out hørskjorter et cool og kontrastfyldt outfit, som er værd at kigge nærmere på.

Læs også: Her er de nye trendy slippers, som vil erstatte Birkenstock denne sommer

Samtidig sætter mærker som Christopher Esber og Jacquemus standarden højt for tendensen. Disse brands re-tænker om nogen idéen med den åbne ryg, da de eksperimenterer med asymmetriske cut-outs og silhuetter, som giver et kreativt og moderne aspekt til designet.

Cut-out stilen afslører nemlig din hud på en både chik og smagfuld måde, omend det er cut-out ved ryggen, dine arme eller ben.

Også high-street mærker som Zara og & Other Stories følger hastigt med trenden, og kommer med mange smukke og anderledes bud på items, der giver os lyst til at forny garderoben.

Læs også: 6 modetendenser, som kommer til at fylde i gadebilledet denne sommer

Her ser vi både den klassiske hørkjole og spaghettistrop-toppen få nyt liv, som også er i en prisklasse, de fleste kan være med på.

Style en farverig cut-out skjorte med et par jeans og sneakers for et mere afslappede look eller gå all ind og hop i en lækker cut-out kjole og et bare fine høje sandaler.

ELLEs modeteam har samlet 12 items i galleriet herunder, som klæder dig på til at tage sommeren med storm.

Læs også: Så meget koster de mest ikoniske tv-brudekjoler i virkeligheden

Læs også: Den flettede taske er sommerens helt store tasketrend