Smukke maxinederdele er en evig klassiker uanset årstid, men er særligt flatterende om sommeren, hvor man lige nøjagtigt kan ane de gyldne ben under klæderne. Længden tilføjer en særlig elegance til dit look, og kan bruges til både hverdag og fest.
Uanset om du er til den klassiske silkenederdel, wrap-nederdelen eller den ultra vidde og farverige Carrie Bradshaw-nederdel, så frygt ej! Der er nemlig masser af muligheder, når det kommer til maxinederdelens utallige mange, smukke styles.
Det amerikanske hudplejemærke, Fresh, der udmærker sig med deres velduftende produkter fyldt med naturlige ingredienser, har godt nok allerede været at finde på de danske beauty-hylder, men nu har brandet sat sig for at flytte ordentlig ind herhjemme.
Det gør de ved at udvide udvalget af produkter, som vi kan få fingrene (læberne, kroppen og ansigtet) i. Derfor satte vi os for at blive klogere på det cool mærke ved at spørge den ene af mærkets grundlæggere, Lev Glazman, om, hvad Fresh kan.
Vidste du for eksempel at …
Navnet Fresh har flere betydninger?
”Navnet Fresh kommer fra tanken om frisk luft. Fra naturen, som er frisk. En frisk begyndelse. En ny, frisk tilgang til skønhed. Det handler også meget om den sensoriske følelse, vi ønsker at give – den skal være frisk. Fra duftene til teksturerne, og til hvordan man har det efter at have brugt produkterne. Derfor kan Fresh beskrives med de tre ord: Feel good beauty.”
”Det er et af vores mantraer. Da vi startede firmaet, havde vi en ren kropslinje. Vi havde gode lotions og sæber, men at gå fra krop til ansigt er et stort skridt. Hvis du har fokuseret på kropsprodukter, har du ikke rigtig autoritet til at kaste dig over ansigtsprodukter. Det er interessant fra et udviklingsperspektiv, for det er meget mere kompliceret at udvikle krops- end ansigtsprodukter. For at få valideret kropsprodukter skal du nemlig igennem langt flere tests, fordi du smører produkterne på et større område.
Da vi lancerede det første hudplejeprodukt, måtte det være en ansigtsrens. Det ville være noget, folk ville være fortrolige nok med, tænkte vi. En cleanser, der virker til alle hudtyper og har flere funktioner: fjerner makeup uden at strippe huden, har en frisk duft af agurk og rose og en god tekstur, der ikke er for sæbeagtig. Hvis du bruger en dårlig cleanser, så vil dine efterfølgende cremer blot irritere din hud yderligere.”
Fresh sælger en cleanser hvert 30. sekund verden over?
”Soyface cleanser, som vi lancerede i 1997, er vores produkt nummer 1. Når folk bruger den, forelsker de sig i den, og det gælder hele familien! Mange siger, de ser frem til at stå op om morgenen, for så skal de vaske ansigtet. De bliver helt afhængige af duften. ’Kombucha Essence’ er også eksploderet, og vi var de første til at bruge kombucha som ingrediens i hudpleje.”
Foto: Fresh
’Crème Ancienne’ er baseret på en mere end 2000 år gammel opskrift?
”Jeg er stolt af alle produkter, men jeg fremhæver altid serien fra 2003 ’Crème Ancienne’. Det er en linje, der er baseret på en formular, som er skabt for mere end 2000 år siden. Det var den første kendte cold cream. Mit mål med ’Crème Ancienne’ var at skabe en rig creme, der var multifunktionel. Den skulle ikke indeholde en masse vand – i dag ser du mange cremer, hvor 90 % af indholdet er vand. Det kan være ok, for teknologien i dag har skabt ingredienser, der er meget kraftfulde. Men jeg tror på, at man gerne vil have noget med en rig konsistens, der giver dybdevirkende pleje og samtidig sørger for, at huden opretholder sin naturlige fugtbarriere.”
’Black Tea’-masken er inspireret af skyer?
”’Black Tea Instant Perfecting Mask’ er fantastisk. Jeg rejser meget, og på en lang rejse og tur hjem fra Asien følte jeg, at min hud var komplet dehydreret … Som en slags rosin. Jeg kiggede ud ad vinduet, og så skyerne. Det eneste jeg havde lyst til, var at åbne vinduet og hoppe ud i skyerne. Jeg havde brug for noget, der vækkede mig og gjorde mig frisk. Da jeg stod af flyet, havde jeg en formular i mit hoved. Jeg ville skabe en maske, der havde en luftig skyagtig tekstur. Noget der boostede fugt som intet andet. Da vi lancerede produktet, blev det hurtigt populært, fordi folk kunne mærke præcis dét med det samme. Teksturen er ret interessant, og når du kommer den på dehydreret hud, er resultaterne fantastiske. Din hud føles fornyet.”
Foto: Fresh
Psst … Alle Fresh-produkter kan købes hos Sephora lige HER – priserne starter fra 129 kr.
I galleriet herunder kan du opdage alle de gamle Hollywood-stjerners største beauty-hemmeligheder – og hvorfor de er for gode til ikke også, at blive brugt den dag i dag!
Foto: Mega
Marilyn Monroes trick til fyldigere læber
For at få sine læber til at synes fyldigere, fik Marilyn Monroe sin makeup-artist til at påføre fem forskellige nuancer af læbestift og gloss for at skabe dimensioner. Den mørkeste farve i de yderste hjørner, mens de lysere nuancer blev lagt i midten af læberne.
Foto: Mega
Bette Davis’ øjenpleje-rutine
Bette Davis sværgede til agurkeskiver på øjnene, der fjernede de tarvelige mørke render, som de fleste nok kender til...
Foto: Mega
Audrey Hepburns trick til ren og velplejet hud
Audrey Hepburn brugte angiveligt en damper for at opnå ren og velplejet hud.
Foto: Mega
Joan Crawfords trick til mindre pore
40’ernes ikoniske filmstjerne, Joan Crawford, sprøjtede isvand i hovedet 25 gange efter, at hun havde vasket det for at få porerne til at trække sig sammen – og for at stimulere blodcirkulationen. Derefter påførte hun en tyk, fed creme.
Foto: Mega
Katharine Hepburns hjemmelavede ansigtsscrub
Katharine var en minimalist, når det kom til makeup – men i stedet satte hun alt ind på hudplejerutiner. Fx benyttede hun sig af en hjemmelavet ansigtsscrub bestående af: citron og sukker, der forsigtigt fjerner døde hudceller.
Foto: Mega
Rita Morenos akne-løsning
Rita Moreno kæmpede med akne i sine unge dage – og fik den ene medicinske behandling efter den anden. Noget hun bestemt ikke ville anbefale andre. I stedet udviklede hun angiveligt sin egen teknik, hvor hun skrubbede sin hud nænsomt med en børste
Foto: Mega
Audrey Hepburns trick til adskilte øjenvipper
Hemmligheden bag Hepburns lange, Bambi-øjenvipper? Efter påføring af mascara, brugte hendes makeup-artist en nål til at adskille hver enkelte øjenvippe.
Foto: Mega
Carole Lombards trick til en ‘lige’ næse
Midt i sin karriere var Carole Lombard ude for en bilulykke, der efterlod hende med en lettere skæv næse. Derfor tegnede hun hvid, lige linje ned ad sin næse med makeup, der fik den til at syne mindre skæv.
Foto: Mega
Grace Kellys blush-trick
Contour er ikke en ny teknik – Kim Kardashian genindførte blot metoden, der får din kæbelinje til at synes skarpere. Det samme gjorde prinsessen af Monaco. Hun brugte ofte blush til at definere sine kindben.
Foto: Mega
Vivien Leighs trick til ’større’ læber
Vivien Leigh var usikker over sin smalle underlæbe. For at kompensere brugte hun en lip-liner til at tegne udover sine læber for at give illusionen af større læber.
Foto: Mega
Jacqueline Kennedys bedtime-trick
Jackie Kennedys ikoniske page var en af de mange årsager til, at førstedamen var et af 60’ernes stilikoner. For at minimere slid, pakkede Jackie angiveligt sit hår ind i et silketørklæde og sov med det.
Foto: Mega
Rita Hayworths hjemmelavede hårmaske
Rita Hayworths bølgede røde manke var en del af hendes signaturlook – så selvfølgelig gjorde hun alt for at pleje sit fortrin. Det gjorde hun ved at påføre olie i sit hår efter hver hårvask, hvorefter hun pakkede håret ind i et håndklæde, lod det sidde i 15 minutter, skyllede det ud med varmt vand og citronvand. Du kan læse mere om hjemmelavede hårmasker og deres gavnlige effekt HER.
Foto: Mega
Mae Wests moisturizing-rutine
Mae West havde sin storhedstid i 30’erne, og hemmeligheden bag hendes glansfulde hud var, at hun påførte kokosnødolie på sin hud hver dag for at opnå en ungdommelig glød.
Foto: Mega
Gloria Swansons hudpleje-diet
Gloria Swanson er én af mange, der har opdaget fordelene med en grøntsags-baseret kost. ”Mit bedste beauty-hemmelighed er rå grøntsager. Jeg påfører dem på mit ansigt og sørger for at spise dem regelmæssigt. Så vidt jeg ved, er der intet bedre beauty-produkt end rå grøntsager,” fortalte Gloria til Weekly World News.
Foto: Mega
Sophia Lorens olivenolie-besættelse
Sophia Loren fulgte slavisk en middelhavsdiæt, hvilken betød, at hun altid havde en flaske olivenolie i tasken. Hun holdt huden blød og glansfuld ved at blødgøre den i et varmt bad med et par stænk olie.
Det er populært som aldrig før at både købe og sælge secondhand-items, og vi er vilde med trenden, som både er billigere, mere bæredygtig, samt giver muligheden for at få fingrene i dét helt specielle item, som enten er udsolgt alle steder eller fra en tidligere kollektion, som du længe har drømt om.
Faktisk så er secondhand-markedet vokset hele 21 gange hurtigere end det generelle detailmarked, og den britiske energisammenligningsportal, saveonenergy.com/uk, har derfor valgt at undersøge, hvilke designerbrands, som er de mest gensolgte brands online.
Det har de gjort ved at udvælge de 20 mest populære designerbrands, og undersøgt, hvor mange gange brandet er listet på fem af de største secondhand-platforme, nemlig Depop, eBay, Asos Marketplace, Etsy og Vestaire Collective.
På en tiendeplads med 116.047 gensolgte items finder vi Valentino, på en niendeplads Hermès med 130.017 og på en ottendeplads Dolce & Gabbana med 169.019 gensolgte designeritems. Trods de tre klassiske modehuses altid smukke og eftertragtede items, så trender hverken Valentino, Hermès eller Dolce & Gabbana ekstra meget for tiden, hvorfor en placering i bunden (dog stadig i top 10!) giver mening.
Med en klassiker som Lady Dior gør modehuset, Dior, sig selvfølgelig fortjent til en flot syvendeplads med 169.019 gensolgte items.
Efterfølgende har vi Burberry på en sjetteplads med hele 185.389 gensolgte designeritems – for hvem vil ikke gerne have fingrene i brandets ikoniske trench coat eller tørklæde?
På en femteplads finder vi et af verdens største og mest eftertragtede highend-brands, nemlig Chanel, med 197.340 gensolgte items, og på en fjerdeplads med 206.140 gensolgte items finder vi hypede Prada, som særligt har trendet de seneste år med sine unikke og tjekkede nylon-items.
Off-White snupper en tredjeplads med hele 231.529 gensolgte items. Brandet, som i 2013 blev grundlagt af Virgil Abloh, indtog hurtigt sin plads i modebilledet med sin hippe streetwear, der særligt har appelleret til det yngre publikum.
På en flot andenplads finder vi nytænkende og modige Gucci med 345.109 gensolgte items online, hvor det særligt er brandets tasker og bælter, som hitter.
Logo-brandet over dem alle, Louis Vuitton, snupper førstepladsen som verdens mest gensolgte designerbrand online med hele 387.098 gensolgte items. Med et massivt køb af Louis Vuittons håndtasker, bælter og silkebluser er det tydeligt, at vi bare ikke kan få nok af det cool brand!
Psst … I Danmark er Tise lige nu ekstra populær, når det kommer til køb og salg af designerbrands.
Vi har i galleriet herunder samlet 9 klassiske designertasker, som du roligt kan investere i, når du shopper secondhand, og endda muligvis sælge videre igen med en gevinst på kontoen i sidste ende. Happy vintage-shopping (and selling)!
Foto: Produktfoto
Chanels Boy
En taske fra Chanel er en ægte klassiker, og med ”Boy” går du aldrig galt i byen. Chanels Boy fås i mange forskellige farver, som hver især afspejler den aktuelle sæson og kollektion. Vil du dog have én, som du ikke bliver træt af om ti år, så køb din Boy i en neutral farve.
Foto: Produktfoto
Célines Box Bag
Med sine mange cool modeller har Céline ikke én taske, som bare er Céline-taskén. Célines Box Bag er ELLEs Creative Director, Josephine Aarkroghs bud, på en taske fra Céline, som du roligt kan investere i.
Foto: Produktfoto
Christian Diors Lady Dior
Tasken blev designet i 1994, og hed oprindeligt ’Chouchou’ (fransk for favorit). Tasken skiftede navn til ’Lady Dior’ som en hyldest til prinsesse Diana, der var kendt som Lady Diana Spencer før sit ægteskab til kronprinsen. Prinsessen bar trofast den smukke og klassiske taske i adskillige år.
Foto: Produktfoto
Chloés Drew
Chloé emmer af 70’er vibes, og tasken 'Drew' har været fremme længe. Chloé bliver ved med at forny den fine taske i nye og fine farver, så du kan med garanti finde én, som passer lige nøjagtig til dig og din stil.
Foto: Produktfoto
Guccis Dionysus
Guccis fine taske 'Dionysus' forbliver et hit. Tasken fås både med print af Guccis monogram-logo og i neutral. Hvis du investerer i én, som kan holde i mange sæsoner, skal du ifølge ELLEs Creative Director, Josephine Aarkrogh, gå efter den neutrale og tidløse version.
Foto: Produktfoto
Fendis baguette-taske
Den ikoniske baguette-taske er ofte omtalt som den første it-taske nogensinde. Tasken blev designet i 1997, og her, 23 år efter, er det stadig baguette-tasken, som vi alle drømmer om at eje. Udover den ikoniske logo baguette-taske findes der også et hav af andre smukke styles og farver at vælge imellem.
Foto: Produktfoto
Proenza Schoulers PS1
Proenza Schoulers PS1 er en cool klassiker, som med sine mange lommer og komfortable skulderrem er perfekt, hvis du er på farten. ELLEs Creative Director, Josephine Aarkrogh, nævner desuden Proenza Schoulers PS11 som en anden Proenza Schouler-taske, du roligt kan investere i.
Foto: Produktfoto
Saint Laurents klassiske monogram taske
Franske Saint Laurent har lavet adskillige modeller af den klassiske, lille taske med lang kæde, som du kan putte ned i tasken, hvis du vil bruge den som clutch og tage frem igen, hvis du vil have den over skulderen. Selvom tidligere chefdesigner, Heidi Slimane, fjernede ”Yves” i brandets oprindelige navn, så beholdte man stadig det originale YSL-logo, som er både elegant og klassisk.
Foto: Produktfoto
Chanels 2.55
Den klassiske ’2.55’ blev designet af Gabrielle Chanel tilbage i 1955. Tasken er et klassisk piece, som aldrig går af mode, uanset hvilket årstal eller sæson vi befinder os i. Herudover er tasken lavet af kvalitetskalveskind, som gør den ekstra slidstærk og holdbar.
Den engelskfødte supermodel og skuespiller, Cara Delevingne, og den amerikanskfødte argentinsk-britiske skuespiller, Anya Taylor-Joy, kom på alles læber, da de sammen ankom til Diors 2022 Cruise-show.
Hvad der dog virkelig satte gang i debatten, var da både Cara og Anya efterfølgende postede billeder på Instagram af deres hænder foldede sammen.
”Find mennesker, som fortæller dig, når du har noget mellem tænderne, og når du mest har brug for det, fortæller dig de ting, som du måske ikke har lyst til at høre. Den eneste måde, hvorpå vi kan lære og vokse, er gennem forbindelse, så vær den kvinde, som fikser en anden kvindes krone (kjole) i stedet for at udpege, at den var skæv.”
Caras somewhat kærlighedserklæring til Anya fik hurtigt Instagram til at rase med kommentarer som: ”Bare sig du er forelsket og stop min elendighed” og ”Helt sikkert – venner …”.
Anyas kommentarfelt bød også på kommentarer som: ”HVAD BETYDER DET HER”.
Her på redaktionen har vi også blot ét spørgsmål: Dater Cara Delevingne og Anya Taylor-Joy?
Imens vi venter på et endeligt svar, kan du i galleriet herunder læse om 9 kendispar, som giver os troen på ægte kærlighed.
Foto: Mega
Meghan Markle og Prins Harry
Det må være ægte kærlighed, der fik prins Harry til at 'fravælge sin skæbne' i det britiske kongehus til fordel for at starte et nyt liv med sin hustru, Meghan Markle. Det royale par havde kun datet i kort tid, da prins Harry inviterede sit livs udkårne til Botswana i det sydlige Afrika i sommeren 2016, hvor de for alvor blev forelskede – som du kan læse mere om HER. Efterfølgende faldt prinsen på knæ, og det royale bryllup stod den 19. maj 2018 – og omkring et år efter, den 6. maj 2019, kom baby-Archie til verden.
Foto: Mega
Blake Lively og Ryan Reynolds
Selv om de først begyndte at date i slutningen af 2011, mødtes de to filmstjerner Blake og Ryan allerede i 2010 under indspilningen af superheltefilmen Green Lantern. Den første date må have været en succes, for året efter, i 2012, blev skuespillerparret gift og fik sidenhen tre børn – og dagen i dag er parret fortsat et af Hollywoods sødeste par, der får os til at smelte med deres kærlige og drillende humor.
Foto: Mega
David Beckham og Victoria Beckham
Den tidligere Spice Girls-sangerinde og fodboldstjernen mødtes i Manchester Uniteds spiller-lounge i 1997, og denne hvirvelvind-romance endte ud i et ægteskab i 1999 og senere fire børn. I 2017 fornyede Beckham-parret deres løfter til hinanden, og samme år erklærede Victoria offentligt sin kærlighed til David: ”Han er min soulmate. Han er den mest vidunderlige ægtemand. Vi komplementerer hinanden. Han inspirerer mig hver dag – med børnene, med mig – det fungerer bare. Vi er heldige at have hinanden.”
Foto: Mega
Will Smith og Jada Pinkett Smith
Den anerkendte skuespiller Will Smith mødte sin kommende kone i 1994, da hun var til audition på filmen The Fresh Prince of Bel-Air, hvor Will havde hovedrollen. Hun fik ikke rollen, men hun fik prinsen, Will Smith. Parret blev gift i 1997 og fik siden to børn (Jaden og Willow).
Foto: Mega
John Legend og Chrissy Teigen
Det var skæbnen, da Chrissy Teigen blev tildelt stjernerollen i John Legends musikvideo, Stereo, i 2007 – for parret har været uadskillelige lige siden (bortset fra én dag, hvor de slog op for derefter at finde ud af, at det var en kæmpe fejltagelse). Chrissy og Legend blev gift i 2013 og har sammen datteren Luna og sønnen Miles.
Foto: Mega
Chris Hemsworth og Elsa Pataky
Der skulle ikke meget mere end et kortvarigt bekendtskab til, førend det gik op for den australskfødte skuespiller Chris Hemsworth og den spanske skuespillerinde Elsa Pataky, at de var 'meant to be'. Parret blev nemlig gift kun tre måneder efter deres første møde i 2010. Det må have været kærlighed ved første blik, for dagen i dag er de stadig sammen og har siden fået tre børn.
Foto: Mega
Beyoncé og Jay Z
Alder er blot et tal – det har Beyoncé og Jay Z bl.a. bevist med en aldersforskel på 12 år. B har fortalt til Seventeen Magazine, at parret blev introduceret til hinanden, da hun var blot 18 år, det vil sige mellem september 1999 og august 2000. Siden har parret, som vi ALLE elsker, fået tre børn sammen, og den 4. april 2008 blev de gift ved en top-hemmelig ceremoni. Sidenhen har der været lidt kans (læs: utroskab), men kærligheden har trods alt overvundet.
Foto: Mega
Oprah Winfrey og Stedman Graham
Selv om de aldrig er blevet gift, så forbliver Oprah Winfrey og Stedman Graham livsledsagere for livet. Parret har været sammen siden 1986, hvilket beviser, at ægte kærlighed ikke behøver at blive valideret af et stykke papir.
Foto: Mega
Tom Hanks og Rita Wilson
Kærlighedshistorien mellem Tom Hanks og Rita Wilson går helt tilbage til 1981, hvor de begge medvirkede i tv-serien Bosom Buddies – her fik parret øjnene op for hinanden, og i 1988 lød bryllupsklokkerne. Dagen i dag er de stadigvæk et af Hollywoods mest elskede par.
Denne sæson går vi særligt efter en sommerkjole med et fint print, en smuk farve, eller et helt specielt snit.
Brug din smukke sommerkjole sammen med klipklapper om dagen, og skift til en sandal med hæl om aftenen – eller style din sommerkjole på ægte københavner manér med et par glimmersokker og hvide sneakers.
ELLE’s modeteam har i galleriet herunder samlet 15 bud på fine og trendy sommerkjoler, som både passer til dag og nat – hvilken skal du tilbringe de hede sommerdage- og aftener i?
Det er tydeligt, at Kardashian/Jenner-søstrene er vilde med dansk design – og vi forstår godt hvorfor!
Siden Kim fik sin stylist, Veneda Carter, som er denne måneds smukke forsidemodel, har de amerikanske kendisser gang på gang kastet deres kærlighed på dansk design – og vi ville lyve, hvis ikke vi sagde, at vi hver eneste gang bliver ramt af stolthed over de dygtige, danske brands.
Denne gang er reality-stjernen og modeikonet nemlig spottet i det danske smykkebrand Ragbag med deres No. 12014-øreringe, som du kan få fingrene i lige HER.
Det danske it-smykkebrand, Ragbag, blev grundlagt i 2020 af det hippe og succesrige kærestepar Martin Lyne og Jannick Lindberg. Ragbags smykker er enkle og inspireret af den skandinaviske, rene stil uden for mange detaljer. Parret står desuden også bag modelbureauet Le Management og hudplejemærket Woods Copenhagen.
Psst … Husk at du i denne måneds ELLE kan møde stylisten bag Kim Kardashians cool stil, Veneda Carter, til en snak om livet som stylist for måske verdens mest kendte eks-par og om livet som kommende mor og alt, hvad det indebærer. Du kan læse meget mere om ELLEs juni-nummer lige HER.
Vi har i galleriet herunder samlet 7 danske smykkebrands, som du skal kende lige nu – og ja, Ragbag er selvfølgelig én af dem.
Foto: PR
Corali Måske kender du allerede det københavnske mærke, Corali, som er skabt af Caroline Sillesen, der laver skulpturelle former inspireret af sit arbejde som arkitekt. Hendes nyeste kollektion, ’Personas Collection’, er helt unik og bestemt værd at tjekke ud. Alle hendes smykker er håndlavede i 14k guld og 925 sterlingsølv.
Øreringe, 1.900 kr.
Køb HER
Foto: PR
Hanrej
Hvis du ikke allerede kender unisexbrandet, Hanrej, så er det ved at være på tide, du gør! Deres cool smykker lader sig inspirere af det autentiske og nuancerede udtryk, og henvender sig ikke til køn, men mennesket i sig selv. Særligt drømmer vi om deres chunky kædehalskæder og -armbånd!
Halskæde, 5.950 kr.
Køb HER
Foto: PR
Lea Høyer
Det smukke Lea Høyer-univers har eksisteret siden 2017, og er klart et brand, du skal kende! Med deres chunky øreringe og detaljerede halskæder formår brandet i den grad at balancere mellem det æstetiske og enkle udtryk sammen med det cool og anderledes look. Lea Høyer lader sig samtidig inspirere af naturen og dens naturlige evne til at skabe noget unikt. Brandets filosofi er ikke bygget op omkring trends, men i stedet stræber de efter at tilbyde langvarige designs i høj kvalitet.
Ring, 1.100 kr.
Køb HER
Foto: PR
Leleah Hos Mona Lena Attia er hvert smykke unikt, og findes kun i et begrænset antal. Kombinationen af den feminine og enkle stil blandet med det rå og farverige giver det perfekte touch til garderoben. Smykkerne er skabt af 9- og 14k guld.
Øreringe, 700 kr.
Køb HER
Foto: PR
Maria Sørensen
Maria Sørensen tilbyder et hav af smukke smykker. Hendes smykkeunivers fokuserer på det simple udtryk med få, fine detaljer, som gør smykket helt særligt. Samtidig fokuserer smykkedesigneren på holdbarheden ved smykket, og hvordan det skal være et smykke, som du kan bruge mange år frem. Derfor specialiserer brandet sig også i recycling, og giver mulighed for, at du kan skabe et nyt smykke af et af dine gamle smykker, så smykkets historie bæres videre og får helt nyt liv. Smykkerne skabes af enten 18k guld, 14k guld, sterlingsølv eller perler.
Halskæde, 1.100 kr.
Køb HER
Foto: PR
Ragbag Det er det seje kærestepar, Martin Lyne og Jannick Lindberg, der står bag det spritnye smykkemærke, Ragbag. Samme par står bag modelbureauet Le Management og hudplejemærket Woods Copenhagen. Smykkerne er enkle og inspireret af den skandinaviske, rene stil uden for mange detaljer. Her er nøgleordene ’less is more’. Smykkerne er håndlavede i sterlingsølv og med 18k guld-belægning.
Øreringe, 860 kr.
Køb HER
Foto: PR
Sara Jin Mi
Guldsmeden Sara Jin Mis karakteristiske smykker fokuserer på en kombination af det luksuriøse og det afslappede udtryk, hvilket gør smykkerne nemme at style som både hverdags- og festsmykke. Hendes abstrakte og dynamiske smykkeunivers, der bliver skabt fra hendes atelier i hjertet af København, er i den grad værd at kigge nærmere på. Smykkerne laves blandt andet i materialer som 18k guld, diamanter, safir og opal.
Ring, 8.000 kr.
Køb HER
Siden 1995 har Victoria’s Secrets årlige modeshow været et legendarisk show, hvor modeller har længtes efter at blive “engle”, og kendisserne har stået i kø for at optræde under showet.
Showet har altid trukket store overskrifter, og nu gør det det endnu en gang.
Undertøjsproducenten har gennem længere tid fået kritik for ikke at være inkluderende, når det kom til både kropstyper, etnicitet og kønsnormativer, og nu tager de konsekvensen og skrotter deres engle, skriver Harper’s Bazaar.
I stedet introducerer Victoria’s Secret “The VS Collective”, der skal tegne et bredere billede af undertøjsmodellen anno 2021.
I kollektivet er blandt andet skuespiller Priyanka Chopra Jonas, flygtning og model Adut Akech samt Valentina Sampaio, der tilbage i 2019 var Victoria’s Secrets første transkønnede model.
På Victoria’s Secrets Instagram-side får den nye retning en blandet modtagelse: Mens mange kvitterer med hjerter i alle regnbuens farver i kommentarfeltet, så er der også mange, der er skuffede:
“Go woke, go broke,” raser én i kommentarfeltet.
“Neeeeej! Jeg er færdig med VS,” lyder det fra en anden.
“Latterligt. Jeg plejede at se på jeres brand og drømme. Nu er I bare som alle andre,” lyder det fra en skuffet følger.
Inden vi siger helt farvel til de ikoniske engle, har vi i galleriet herunder samlet et historisk overblik over, hvordan Victoria’s Secrets show har ændret sig gennem tiden.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2007
Heidi Klum fik os allesammen i julehumør med det smukke og enorme sølvfarvede snefnug, som havde en højde på cirka 3 meter.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2007Selita Ebanks bar den smukke ‘The Holiday Fantasy Bra’.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2007
Spice Girls havde en helt særlig og længe ventet reunion på scenen med mega-hittet ‘stop’.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2008Usher stod for musikken til showet dette år.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2008
Selita Ebanks viste sine smukke vinger frem under showet i 2008, som også bar årets 'Fantasy Bra'.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2008
Heidi Klum iført en kæmpe rød og glitrende sløjfe - Heidi Klum er så sandelig den ukronede dronning af ekstravagante rekvisitter.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2009
Backstage fra showet i 2009 med modellerne Erin Heaherton, Candice Swanepoel og Rosie Huntington Whiteley.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2009
The Black Eyed Peas (her Fergie) stod for musikken.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2009
Det blev for alvor farverigt og festligt til dette års show med pink-modellen Behati Prinsloo.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2010
Kary Perry optrådte til showet i et finurligt kostume.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2010
Erin Heatherton dominerede catwalken med sit sexede bokser-outfit.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2010
Adriana Lima var den heldige model iført 'The Bombshell Fantasy Bra'.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2011
Victoria's Secret showet i 2011 var kæmpe stort. Kanye West og Jay-Z optrådte sammen, catwalken var besat af glitter overalt og temaet var superhelte.
Her ses Kanye West optræde og Adriana Lima gå på catwalken, iført sit superhelte-outfit.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2011
Her ses Kanye West optræde og synge til modellen Anja Rubik.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2011
Nicki Minaj er endnu en kunstner, som har performet på scenen live.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2012
2012 overgik det ellers store 2011-show med et endnu større scene og setup med optrædende som Justin Bieber, Bruno Mars og Rihanna. Her ses Justin Bieber (se hvor cute han var!) på catwalken sammen med Victoria's Secret-englen Maud Wenzel.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2012
Dette år var den smukke 'Floral Fantasy Bra' båret af Alessandra Ambrosio.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2012 Her ses Rihanna optræde på catwalken.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2013
Taylor Swift på scenen med modellen Lily Aldridge.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2013
Den store finale i 2013 med Karlie Kloss, Doutzen Kroes, Adriana Lima, Candice Swanepoel, Behati Prinsloo og Lindsay Ellingson.
Victoria's Secret Show 2013
Her ses alle modeller samlet til finalen til det mest ekstravagante show i 2013.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2014
Den smukke sangerinde Ariana Grande optrådte til Victoria's Secret showet i 2014.
Victoria's Secret Show 2014
Her ses modellerne Adriana Lima og Alessandera AMbrosio, som begge bærer årets 'Fantasy bras' til tonerne af Ed Sheeran.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2014
Taylor Swift optrådte i et all-black outfit til VS-showet i 2014.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2015
Danske model og Victoria's Secret engel Josephine Skriver.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2015
Sanger og it-pige Selena Gomez optrådte til VS-showet i 2015 med Josephine Skriver på catwalken.
Foto: All Over Press
Victoria's Secret Show 2015
Kendall Jenner, der er én af de største modeller lige nu, gik på catwalken i dette storslåede og farverige outfit i 2015.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2016
Også i 2016 vendte Kendall Jenner tilbage til VS-catwalken iført flere forskellige outfits.
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2016
Her ses Bella Hadid, som gik på catwalken da hendes eks-kæreste The Weeknd optrådte live på scenen. De to kunne dog sagtens adskille privatliv fra arbejde og håndterede det, at de skulle på scenen sammen som professionelle!
Foto: AOP
Victoria's Secret Show 2016
Her ses finalen til VS-showet sidste år, som blev afholdt i Paris for første gang. Gigi Hadid var også blandt de heldige, udvalgte modeller.
Duften, når man træder ind i sommerhuset, er lokal.
”Det er en aromaolie fra Therapy No. 17 med eukalyptus og geranium. Den hedder Calm Forrest og bliver produceret nede i byen,” fortæller Naja Munthe.
Hendes sommerhus ligger i Tisvilde på en stor grund omgivet af høje grønne træer og trukket lidt væk fra den i sommerperioden livlige hovedgade. Hun købte grunden for fire år siden. Dengang stod der et ældre hus.
”Jeg havde en ide om, at jeg bare skulle male lidt, men det kunne jeg ikke nøjes med. Så jeg rev det ned og har selv tegnet huset, som det står i dag. Det er meget organisk. Det er beklædt med spåner af canadisk cedertræ, der er græs på taget, og der er store vinduer overalt, som gør, at naturen kommer indenfor,” fortæller hun.
Naturen betyder generelt meget, særligt om sommeren, hvor designeren sagtens kan finde på at køre de 45 minutter nordpå efter arbejde i København. ”Udelivet er en stor del af livet heroppe, og man får så meget forærende ved at være så tæt på skov, strand og vand,” siger hun.
Foto: Kavian Borhani
Naja Munthe er fascineret af mødet mellem materialer som her i stuen, hvor det rå betongulv og bordet i træfosil blødes op af puder og flet.
Naja Munthe
Naja Munthe har designet tøj i eget navn siden 1994, og fra dag et har hendes sans for etnisk boheme og underspillet skandinavisk luksus været tydelig; både i kollektionerne for Munthe, i hendes butikker og ikke mindst i hendes hjem. Selv når hun holder fri i sommerhuset i Tisvilde, er omgivelserne en direkte forlængelse af hendes smagfulde signatur. Naja Munthe bruger sommerhuset med sine to teenagedrenge.
At lade tankerne vandre
For Naja Munthe er det bedste i huset at lave ingenting. ”Jeg har med vilje anlagt haven, så den kan passe sig selv, og huset er vedligeholdelsesfrit. Det er altså ikke et stort projekt at komme herop, og jeg kan bare slappe af, når jeg er her,” fortæller hun.
Sommerhuset er indrettet med kroge, der indbyder til, at man sætter sig og bare kigger ud i luften som eneste formål. ”Funktionaliteten er noget, jeg har tænkt meget over. Det er samme tankegang, jeg har, når jeg designer tøj. Jeg tænker over de anledninger, en kvinde skal bruge tøjet til. Der skal være plads til det hele, og nogle gange er funktionen også bare, at det skal være pænt,” fortæller designeren.
Yndlingsstedet er det store langbord i træ, der står langs med et stort, åbent vinduesparti ud mod terrassen og den store, grønne have. Her sidder hun ofte og maler keramik eller akvareller. ”Det er et lidt fortærsket ord, men det giver altså en form for mindfulness. Det er rart at arbejde med hænderne, finde ro og fordybelse og tillade, at tankerne vandrer af sig selv for en stund… pauserne er vigtige.”
Foto: Kavian Borhani
Sommerhusets kontraster ses også i kunstvalget, hvor et krigsfotografi hænger side om side med stregtegninger og Naja Munthes håndmalede keramik.
Neutrale farver og kontraster
Sommerhusets indretning er holdt i variationer af beige, grå, naturtræ og kontraster af sort jern. Inspirationen har Naja Munthe hentet i L.A. ”Jeg er altid kommet megainspireret hjem, når jeg har været i L.A. Både restauranter og mindre hoteller er ekstremt gode til at forene det industrielle med det organiske og bæredygtige. De er gode til at skabe en afslappet stemning på en highend måde,” siger Naja Munthe.
Den ubesværede leg med udtryk toner frem i sommerhuset, hvor solide betongulve, sorte vinduesrammer og en rå jerntrappe står i kontrast til læder, lyst træ og ikke mindst den indbydende By Lassen-lænestol, ’Den Trætte Mand’, klædt i blødt, hvidt lammeskind. ”Jeg kan godt lide den dualitet, kontrasterne skaber. Det naturlige og bløde over for det bastante og hårde,” siger designeren.
Foto: Kavian Borhani
Køkkenet i sommerhuset er holdt funktionelt og industrielt.
Bortset fra enkelte indslag af sart rosa på et sengetæppe og et par ensfarvede sofapuder er de eneste farver, der lyser op i rummet, Naja Munthes silkekimonokjole med print, som hun har på over brede, lyse jeans.
”Jeg er nok mindre farverig i min boligindretning, end jeg er, når jeg designer tøj. Farverne her er med vilje meget neutrale, da de store vinduer overalt gør, at naturen udenfor fylder meget og giver farve til rummet. Jeg vil hellere skabe kontraster med materialer som flet, stof, forsteninger og så videre,” siger hun.
Foto: Kavian Borhani
Soveværelset ligger i sommerhusets underetage og er holdt i samme stil som husets øvrige indretning: mørke flader mod lyse og bløde materialer.
To hjem, en stil
Indretningen i sommerhuset er ikke anderledes end den stil, Naja Munthe har i sit hjem i byen. ”Jeg er slet ikke til en traditionel sommerhusindretning, så der er ikke forskel på måden, jeg har indrettet mig på heroppe og i min lejlighed. Alt, hvad jeg laver, har en rød tråd. Og alle de ting, jeg har, har tiltrukket mit øje og vakt noget i mig,” fortæller hun.
Foto: Kavian Borhani
Stolen ’Den Trætte Mand’ fra By Lassen er placeret over for det store vinduesparti og opfordrer til afslapning og kunsten at lave ingenting.
Naja Munthe køber ofte sager med hjem fra sine rejser i udlandet. Sofabordet er et træfossil købt i Frankrig, og de antikke dørhåndtag, der forestiller dragehoveder, er købt på en rejse til Bhutan for seks år siden.
Kunst er også en stor del af hendes liv. ”Ud over at være uddannet designer har jeg også en uddannelse fra en kunstskole i Aarhus,” fortæller hun. ”Og hos Munthe har vi et koncept, der hedder Munthe Art Monday, hvor vi hver mandag sætter fokus på kvindelige kunstnere.”
Vi husker særligt det berømte tvillingepar, Mary-Kate og Ashley Olsen, fra 00’er filmene ’Holiday in the Sun’ og ’When in Rome’.
Tvillingeparret var tv-stjerner på niveau med Lindsay Lohan, men i 2006 skiftede de retning, og startede som designere i modebranchen – og med stor stil!
Som blot 18-årige startede de brandet, The Row, som ligger i den samme prisskala som store, historiske modehuse, som for eksempel Gucci. Mærkets kollektioner bliver ofte udsolgte, og det populære mærke sælges i mere end hele 80 lande.
Trods deres populære brand, og tidligere offentlige liv, så har vi i flere år ikke hørt meget til de succesfulde tvillinger, men nu har de for første gang i flere år givet et interview til i-D Magazine.
Mary-Kate og Ashley fortæller blandt andet om springet fra skuespil til mode:
”Vi var lige flyttet til New York. Vi var 18 år, og jeg tror at, hvad vi vidste var, at vi gerne ville have en pause fra, hvad vi tidligere havde lavet, og opleve ting, som inspirerede os, og opleve, hvad livet har at tilbyde,” fortæller Ashley.
Og nu kan de 15 år efter fejre The Rows store succes. Ligesom brandet er Mary-Kate og Ashley minimalister med stort M, og fokusset ligger i detaljen fremfor det ekstravagante og ekstreme.
”Jeg tror, at vi er rigtig meget perfektionister og hard workers – vi har altid arbejdet hårdt … Jeg tror at grunden til, at vi laver mode, er fordi, at vi konstant kan fikse vores fejl. Det er også vores job at finde alle fejl, der er for at sikre os, at vi konstant skubber os selv og træner vores øje,” fortæller Mary-Kate.
Pigerne har med vilje taget afstand til offentligheden, og selv i forbindelse med brandingen af ’The Row’ ønskede de ikke at være i front:
”Vi ønskede ikke at være i front for det, vi behøvede ikke engang, at folk vidste, at det var os. Det handlede bare om produktet.”
Olsen-tvillingerne forklarer også, at deres behov for at være private altid har været der, og at det blot er den måde, som de er opdraget på, og med flere negative oplevelser med presse og interviews er det da også forståeligt, at de har valgt at trække stikket yderligere de seneste år.
Du kan læse hele Mary-Kate og Ashley Olsens interview med i-D Magazine lige HER.
Psst … Vi har i galleriet herunder samlet 9 kendisser, som er lige så vilde med tvillingernes brand, The Row, som vi er!
Foto: Mega
Gigi Hadid
Den ældste af Hadid-søstrene er også stor fan, når det kommer til Olsen-tvillingerne. Derfor gik hun all in på et hvidt outfit fra The Row, da hun troppede op til CFDA Awards i 2017.
Foto: Mega
Hailey Bieber
Chunky boots har været i modebilledet i et godt stykke tid nu, og vi spår, at de er kommet for at blive. Hailey Bieber har båret The Rows ’stomper boot’ til mange anledninger efterhånden, og vi kan godt forstå hende.
Foto: @rosiehw
Rosie Huntington-Whiteley
De nærmest ikoniske spejl-selfies, som Rosie ynder at tage af sig selv i alkens forskellige outfits, er blevet en fangst gænger på modellens Instagram-konto. Hun er endnu en fan af ’stomper boot’en’, og hun ejer også en hør af tasker og bukser af brandet.
Foto: Mega
Sienna Miller
Noget af det mest tiltalende ved The Rows designs er, at de er ’ready to wear’-items, og det har Sienna Miller tilsyneladende også fået øje på. Man har set hende i brandet mange gange, og her luner hun sig i en af brandets lækre strikke.
Foto: Mega
Lauren Santo Domingo
Lauren Santo Domingo, der er stifteren bag modeopdagelsesplatformen, Moda Operandi, er også en mester til at rocke items fra The Row, og her er hun trukket i kashmir-frakken fra brandet.
Foto: Mega
Kerry Washington
Når man vælger at iføre sig et blomstret sæt som dette fra Roberto Cavalli, kan det være svært at sætte de helt rigtige accessories til, uden det bliver for meget. Kerry Washington valgte dog at nuppe den velourbløde, rødlige clutch fra The Row med sig, hvilket beviste den perfekte kontrast til det vilde mønster.
Vi fik alle et glædeligt gensyn med de karakteristiske skuespillere og karakterer, da ’Friends: The Reunion’ havde premiere på HBO i maj.
Og her blev det afsløret, at det faktisk ikke var sikkert, at de skuespillere, der endte med at spille de seks venner, skulle have haft rollerne som Rachel, Monica, Phoebe, Joey, Chandler og Ross. Der var nemlig flere skuespillere i spil til de seks venner-roller.
Læs med nedenfor, hvor vi har samlet en liste over de skuespillere, der kunne have fået rollerne som de bedste venner.
Disse skuespillere var i spil til ‘Friends’-castet
Rachel Karen Green
Det var som bekendt Jennifer Aniston, der fik rollen som den lidt forkælede Rachel, som i første afsnit dukker op på Central Perk i sin ikoniske brudekjole efter hun er flygtet fra sit eget bryllup.
Men faktisk var Jennifer Aniston, på det tidspunkt hun var til audition som Rachel, tilknyttet en anden serie, og derfor fik skuespilleren Tea Leoni tilbudt rollen.
Dog takkede den i dag 55-årige ’Jurassic Park III’-stjerne nej til rollen, da hun hellere ville medvirke i serien ’The Naked Truth’.
Andre skuespillere som Jane Krakowski og Tiffani-Amber Thiessen har også udtalt, at de var til audition til rollen som Rachel.
Men da Jennifer Aniston sagde op på den anden serie, var det altså hende, der løb med rollen som Rachel – heldigvis!
Monica Geller
Courteney Cox var faktisk slet ikke interesseret i rollen som Monica, men var i stedet til audition på rollen som Rachel. Hun fik også tilbudt rollen, men det blev senere slået fast, at hun altså fungerede bedst i rollen som den kontrollerende Monica.
En af de skuespillere der, udover Courteney Cox, var i spil til rollen, var ’Kongen af Queens’-stjernen Leah Remini.
Hun formåede endda at medvirke i et afsnit, nemlig ’The One With The Birth’, hvor hun spillede en alenemor, der skulle føde på samme hospital som Carol, Ross’ ekskone.
Vi kan slet ikke forestille os en anden end Lisa Kudrow i rollen som den syngende og muntre Phoebe.
Men faktisk var talkshowværten Ellen DeGeneres faktisk producernes favorit til rollen. Hun afviste dog tilbuddet, og derefter overvejede producerne at give rollen til Jane Krakowski, der havde været til audition på rollen som Rachel.
Lisa Kudrow imponerede dog producerne så meget til sin audition, at hun selvfølgelig måtte castes til rollen.
Ross Geller
Rollen som den til tider bedrevidende palæontolog Ross, Monicas bror, havde flere skuespillere set sig lun på.
Skuespilleren Eric McCormack var én af dem, der kom tættest på at få rollen i stedet for David Schwimmer.
Eric McCormack fik dog kort tid efter tilbudt rollen som Will i tv-serien ’Will & Grace’ – som ligesom ’Friends’ har vundet adskillige Emmy-priser.
En anden skuespiller, der måske også ærger sig, er Mitchell Whitfield. Rollen var egentlig hans, men så besluttede producerne at holde én audition mere, og det var altså med David Schwimmer.
Whitfield endte dog, ligesom Leah Remini, alligevel med at medvirke i serien. Han fik nemlig rollen som Dr. Barry Farber, Rachels eksforlovede.
Joey Tribbiani
Den velkendte og berømte replik ’How you doin’ kunne være blevet sagt af en helt anden end Matt LeBlanc.
Skuespilleren Hank Azaria, der er bedst kendt som stemmen bag de mange figurer i ’The Simpsons’, var nemlig meget ivrig efter at få rollen som Joey.
Han gik til audition to gange, men blev afvist begge gange. Azaria medvirkede dog senere i serien i rollen som Phoebes forskerkæreste David.
Chandler Muriel Bing
For os var Matthew Perry som selvskrevet i rollen som den sarkastiske Chandler Bing.
Men der var faktisk hele to Jon’er i spil til rollen, nemlig ’Two And A Half Men’-stjernen Jon Cryer og ’Iron Man’-instruktøren Jon Favreau – og de fik endda begge tilbudt rollen.
Det blev dog Matthew Perry, der stjal spotlyset fra de andre to skuespillere. Jon Favreau fik dog en mindre rolle som millionæren Pete Becker, der bliver kæreste med Monica.
Hvis du er sulten efter flere sjove Friends facts, så se med i galleriet herunder, hvor du bliver meget klogere på en af vores allesammens favoritserier:
Foto: Friends
Programmet skulle slet ikke have heddet Friends Oprindeligt var det navnene Insomnia Café, Friends Like Us og Six of One, der var på tegnebrættet under tilblivelsen af vores allesammens yndlings tv-serie. Nu er det svært at forestille sig, at serien skulle hedde noget som helst andet end Friends.
Foto: Friends
Ordet friend bliver sagt minimum en gang i hvert afsnit Af den grund alene kan vi vist godt blive enige om, at det var den rigtige beslutning at kalde serien Friends.
Foto: Friends
Det var meningen, at Friends kun skulle have haft fire friends Phoebe og Chandler skulle kun have været nogle understøttende og mindre roller i serien. Hvad ville Friends være uden Smelly Cat? Could it BE more boring?
Foto: Friends
Phoebe taler nogle gange flydende fransk og andre gange ikke
Kan I huske, at Phoebe prøver at lære Joey at snakke fransk? Igennem serien nævner Phoebe et par gange, at hun taler flydende fransk. Alligevel forstår hun ikke det simple ord 'sous' i The One with Rachels Date, som ellers er et meget basic fransk ord for fransktalende, som betyder; under.
Foto: Friends
Monica og Joey skulle have været et par Men da Monica og Chandler fandt sammen for første gang, var publikums reaktion så overvældende, at showet hurtig tog en anden drejning.
Foto: Friends
Carol var gravid unaturligt længe I pilotepisoden taler vennerne om, at Carol er sprunget ud som homoseksuel og gået fra Ross, som om det er noget helt nyt. Alligevel ser vi i et flashback i sæson 3, som foregår et helt år før pilotepisoden skulle finde sted, at Carol fortæller Ross, at hun er homoseksuel. Og da Ben først bliver født i slutningen af sæson 1, har Carol enten været gravid i nærheden af 2 år, eller også skulle Carol og Ross have haft sex mere end et år efter, hun sprang ud som homoseksuel?
Foto: Friends
Gunther var barista i virkeligheden James Michael Tyler var i virkeligheden barista på en kaffebar i Hollywood, som hed The Bourgeois Pig.
Foto: Friends
Den store hvide hundestatue var faktisk Jennifer Anistons egen Hun fik den i gave af en ven, på den første dag af optagelser til Friends.
Foto: Friends
Phoebe skulle have været goth Skuespillerinden Janeane Garofalo afslog rollen som Phoebe, fordi hun ikke mente, hun kunne bære rollen som goth. Det var dog helt tilbage i idé-fasen af serien, og goth-Phoebe blev hurtigt lavet om til skøre og fjollede Phoebe spillet af Lisa Kudrow, som vi kender hende.
Foto: Friends
Ross lyver, når han siger, at han ikke kan lide is Ross påstår, han ikke kan lide is, fordi det er for koldt at spise. Men igennem serien kan man spotte ham spise is hele to gange. Både i The One Where Ross Dates a Student og The One After the Superbowl.
Foto: Friends
Der var live publikum på under alle optagelser Man kan godt have en fornemmelse af, at det er de samme grinelyde, der bliver afspillet på repeat, når man først er fanget i Friends-universet. Men faktisk er det helt ægte grin. Der var nemlig live-publikum til alle optagelser – på nær de afsnit med store cliffhangers. Når der blev skudt optagelser til klokken 1-2 om natten, og publikum blev for trætte, blev de skiftet ud med et nyt og udhvilet publikum.
Foto: Friends
Rachel kan ikke stave til sit eget efternavn Rachels efternavn bliver stavet Green i rulleteksterne, og derfor må vi gå ud fra, at det er den rigtige stavemåde. Rachel selv virker dog til at være lidt i tvivl. På hendes dør i Bloomingdales står der nemlig Rachel Greene på navneskiltet. På hendes invitation til Ross og Emilys bryllup er navnet også stavet Greene. Men senere til Emmas fødselsdag er det stavet Green på en kageæske.
Foto: Friends
Ugly naked guy’s virkelige navn blev ikke afsløret før i 2016 Skuespilleren, der spillede den anonyme ugly naked guy er… trommevirvel… Jon Haugen.
Foto: Friends
Der er en grund til at The One Where No One’s Ready kun foregår i Monicas lejlighed Denne sæson 3-favorit, hvor vennerne kun har 22 minutter til at gøre sig klar til et formelt event på Ross’ museum, blev udelukkende optaget i Monicas lejlighed på grund af nedskæringer i budgettet.
Foto: Friends
Lisa Kudrow hadede Phoebes guitar i begyndelsen Så meget at hun selv foreslog, at Phoebe skulle spille på bongotrommer i stedet. Heldigvis lærte Lisa at elske guitaren.
Foto: Friends
Bruce Willis var gæstestjerne på showet, fordi han tabte et væddemål Et væddemål med skuespilleren Matthew Perry fik Bruce til at forvandle sig til David Stevens (også kendt som Chicken Boy) i tre episoder af Friends. Rygterne siger, at Bruce donerede lønnen fra episoderne til velgørenhed.
Foto: Friends
Nummeret på Monicas lejlighed skiftede fra at være nr. 5 til nr. 20 Det gik op for skaberne af Friends, at lejlighedsnummeret 5 ikke stemte overens med, at Monicas lejlighed skulle ligge på en forholdsvis høj etage i en newyorker-lejlighed. Derfor ændrede de det til nummer 20. Joey og Chandlers lejlighed blev også lavet om fra nummer 4 til nummer 19.
Foto: Friends
Ross er 29 år gammel i 3 år - MEN har 2 fødselsdage årligt Ross nævner, både i sæson 3,4 og 5, at han er 29 år gammel, selvom der gennem de tre sæsoner har været både thanksgiving og juleaften hele tre gange. Deruovder nævner han sin fødselsdag overfor Joey på to forskellige tidspunkter. Den første gang refererer han til sin fødselsdag, som om den ligger i december. Flere år senere siger han, at han har fødselsdag d. 18. oktober. Så hvis alder og dobbelt op på fødselsdage skulle hænge sammen, ville Ross være 35 år i sæson 5. Hmm…
Foto: Friends
Der er generelt lidt uenigheder omkring vennernes aldre I The One Where They’re Going to Party! siger Joey, at de tre fyre alle er samme alder – 29 år. Men i The One With the Birth siger Monica, at hun er 26, og Joey er 25… Og hvis alle drengene har samme alder, så ville Monica pludselig være Ross' storesøster?! Der er noget, der ikke helt passer sammen.
Foto: Friends
Gunthers hår blev bleget hver uge i 10 år James Michael Tyler er nemlig brunette i virkeligheden. Det må altså have været liiidt hårdt for hans hovedbund?!
Foto: Friends
Alle friends har kysset hinanden …lige på nær Monica og Phoebe!
Foto: Friends
I The One After Vegas har alle friends fået efternavnet Arquette i rulleteksterne For at fejre Courtney Cox Arquettes bryllup med David Arquette, var Friends for et enkelt afsnit en hel Arquette-familie. Courtney og David var gift fra 1999-2013.
Foto: Friends
Courtney Cox er den eneste friend, som ikke blev nomineret til en Emmy for sin rolle Selv Christina Pickles, som spillede Judy (Monicas mor), blev nomineret til en Emmy for hendes gæsterolle. Og selvom Lisa Kudrow og Jennifer Aniston er de eneste, der har vundet en Emmy, så er det ikke helt til at forstå, at Courtneys helt egen rengøringsvanvide Monica ikke engang fortjener en nominering…
Foto: Friends
Hank Azaria var til audition i rollen som Joey hele to gange Men endte med at spille David, Phoebes første seriøse kærlighed, som hurtigt flyttede til Minsk og først kom tilbage, da det var for sent.
Foto: Friends
Gunther taler for første gang efter hele 32 episoder Og hans første replik er ”yeah”.
Foto: Friends
Joey og Phoebe kunne have blevet en 'ting' Matt Leblanc har fortalt, at der mod slutningen af Friends blev pitchet en idé om, at det skulle afsløres, at Joey og Phoebe havde været 'friends with benefits' igennem hele serien. De ville have lavet et flashback til de mest ikoniske Friends-scener og tilføje klip, hvor Joey og Phoebe eksempelvis ville komme ud af et skab sammen med lidt for rodet hår og udtværeret læbestift. Men ideen blev skrottet… Hvad synes I? Skulle de have holdt fast i det skøre plottwist?
Foto: Friends
Monicas køleskab virkede faktisk Det var fyldt med drikkevarer og snacks til både skuespillere og crew.
Foto: Friends
David Schwimmer fik rollen som Ross uden audition David fik et tilbud om rollen uden audition, fordi han året før havde været til audition på et andet show og gjorde så stort et indtryk på instruktørerne, at de ikke kunne glemme ham.
Foto: Friends
Rachel blev kærester med Jennifer Anistons eks Jennifer Aniston datede Tate Donovan, som spiller Joshua i Friends, fra 1994 og 3 år frem. De blev forlovede, men gik desværre fra hinanden kort tid efter. Herefter fik Tate rollen som Joshua, som i serien er Rachels kæreste. Det må have været lidt mærkeligt...
Foto: Friends
Guldrammen på Monicas dør var faktisk et spejl Guldrammen omkring dørspionen var i virkeligheden et spejl, men en fra filmcrewet kom ved et uheld til at smadre spejlet. Det endte med at være en sjov detalje, derfor besluttede de at beholde den tomme ramme fremfor et nyt spejl.
Den sidste episode gav Matt LeBlanc så meget angst, at han begyndte at ryge igen
- Jeg var holdt op med at ryge i fire år, og i de sidste to uger af optagedagene til den sidste sæson, begyndte jeg at ryge igen, fordi vi var så opmærksomme på, at vores tid sammen var ved at være slut, fortalte han til Vanity Fair i 2012.
Espressomaskinen i Central Perk var aldrig tændt
- Det var en rigtig antik kaffemaskine. Jeg lavede faktisk aldrig én kop kaffe, fordi den larmede så meget, har James Michael Tyler (Gunther) udtalt.
"The One With The Halloween Party" var den første episode, de filmede efter 11. september
Ifølge Lisa Kudrow, er det hendes yndlingsepisode af Friends. I ugen efter episoden blev vidst, sagde folk nemlig ofte tak til hende, for at få dem til at grine efter den forfærdelige hændelse.
Cole Sprouse (Ben) havde et crush på Jennifer Aniston
I et interview med New York Post fortalte Cole Sprouse, at han havde ekstremt svært ved at arbejde sammen med Jennifer Aniston, fordi han simpelthen var så forelsket i hende.
- Jeg var målløs. Jeg glemte ofte min replikker og var helt blank i scenerne med hende, fortalte han.
Den orange sofa i Central Perk blev fundet i kælderen i Warner Bros. Studios
Den ikoniske sofa i vennernes yndlings café blev tilfældigt fundet i kælderen i Warner Bros. Studios. Således blev skrald til en af de mest berømte sofaer på tv.
Ingen kunne lide introen til Friends
Ifølge Jennifer Aniston, var ingen af skuespillerne super vilde med, at danse rundt i et springvand. Den eneste grund til, at de gjorde det, var fordi de "fik det at vide".
Seriens intro blev ikke skudt i New York
Den verdenskendte intro til serien blev ikke optaget i byen New York, som de seks venner ellers skal forestille at bo i. Introen blev filmet i Warner Bros. Studios i Californien, hvilket er grunden til, at du aldrig vil kunne finde det ikoniske springvand.
De danske musikere er endelig ude med datoer for, hvornår vi igen kan nyde deres stemmer over skummende øl og med vores kære ved vores side.
Mangler du et overblik over, hvilke koncerter og musikarrangementer, du ikke må gå glip af denne sommer? Så giver vi dig her nogle rigtig gode, musikalske bud, som med garanti vil få dig til at glemme alt om Corona og nedlukning. På koncertprogrammet finder du alt fra en sensuel hoteloplevelse til en fremadstormende sangerinde og et arrangement med 38 koncerter på blot 29 dage.
De bedste koncerter og musikarrangementer denne sommer
Freja Kirk inviterer til koncert på Hotel Cecil
Den 34-årige sanger Freja Kirk tog danskerne med storm, da hun i 2019 udgav sit anmelderroste album ’Pussyfied’, som blandt andet modtog seks stjerner hos Gaffa, der hyldede sangerinden for sine grænsesøgende popsange – det resulterede i en fuldkommen udsolgt tour.
Nu har du dog mulighed for at høre Freja Kirks sensualitet, begær og selvtillid live, når sangeren inviterer til en frigørende fest, hvor musik og tekster har til opgave at lade dig finde tilrette i egen krop, køn og begær.
Oplev Freja Kirk den 19. juni på Hotel Cecil, hvor hun vil fremføre velkendte samt nye sange i hotellets intime rammer.
Find mere information om koncerten og billetterneHER
Dopha indtager Store VEGA
Dopha tryllebandt publikum, da hun til Kronprinsparrets Priser optrådte med en overbevisenhed, der både udviste sårbarhed og styrke.
Hendes musik er tilmed ofte blevet spillet på både P3, P4 og P6 Beat, hvor hun rammer en bred målgruppe.
Senest har hun udgivet sit debutalbum, som du snart kan høre hende performe live i Store VEGA den 18. juni 2021.
Find mere information om koncerten og billetterne HER
Sommerkoncerter i Haveselskabet
Endnu engang bliver Restaurant Mielcke & Hurtigkarls ’Sommer i Haveselskabet’ afholdt, hvor en række koncerter leveret af danske kunstnere, giver en unik kulturel oplevelse, mens publikum nyder Mielcke & Hurtigkarls gourmet picnickurve i Haveselskabets hyggelige rammer på Frederiksberg.
Chefkok Jakob Mielcke og restaurantchef Thomas Korby fik stor ros for sidste års koncertrække, hvor publikum ikke blot fik lov til at opleve nogle af de bedste danske kunstnere, men faktisk hele 38 af slagsen over blot 29 dage.
I år gentager de succesen, når de inviterer publikum ind i de smukke rammer, som Haveselskabet forenden af Frederiksberg Allé byder på. Den smukke have vil bringe alle publikums sanser i spil, når musikken igen flyder i ørerne og når restaurantens lækre picnickurv giver aftenen prikken over i’et.
I år kan du blandt andet opleve:
06/07 – Hanne Boel 07/07 – Isam B 08/07 – Peter Sommer 09/07 – Teitur 10/07 – Caroline Henderson 11/07 – Cæcilie Norby 12/07 – Marie Key 13/07 – Sanne Salomonsen 15/07 – Fries Before Guys + Springer 15/07 – Anne Linntet 16/07 – Sko/Torp 18/07 – Tim Christensen 19/07 – Lydmor 20/07 – Andreas Odbjerg + Malte Ebert 22/07 – Annika Aakjær (solo=) + Ginne Marker 23/07 – Mads Langer
Find mere information om koncerterne og billetterne HER
Sommerens festivaler
Der er også godt nyt til de helt musiktossede. Mange af landets mindre festivaler har nemlig udmeldt, at de alligevel åbner “dørene” til deres populære musikdage i det fri. Blandt andet har den populære festival Musik i Lejet i Tisvilde opfundet et helt nyt koncept, som passer til den lidt svære festival-tid.