Elegance forenes med det praktiske, når Uniqlos FW21-kollektion, ’Future Forward’ lander den 16. september.
I kollektionen kan du finde styles til både kvinder, mænd og børn, hvor alle hverdagens aspekter er taget i betragtning.
’Future Forward’, er designet af Lemaire, der nu designer i sit eget navn, og hans Uniqlo R&D-team i Paris. Kollektionen består af opdaterede klassikere til nutiden og til fremtiden – items du kan bruge og beholde altid.
Lemaire har i et tidligere interview med ELLE fortalt, at hver Uniqlo-kollektion skal anses som et supplement til en forudgående. Der er balance mellem at tage få stykker tøj med over i en forbedret version og nye produkter.
’Future Forward’ indeholder 36 items til kvinder, der består af bløde, alsidige lag, der gør det nemmere at klæde sig på. Her kan du blandt andet finde striktrøjer, denimjakker og klassiske frakker. Herudover kan du finde 30 styles til mænd og 15 til børn. Alle i materialer, der er lette at pleje.
I galleriet nedenfor har vi samlet nogle af vores favoritter fra den nye FW21-kollektion.
Den talentfulde og prisvindende danske designer Cecilie Bahnsen er et navn, der hver sæson høster anerkendelse i både den danske og udenlandske modebranche.
Den populære designer har derfor også tidligere indgået succesfulde samarbejder med en række designere, herunder smykkedesigneren Sophie Bille Brahe, det singaporeanske brand Charles & Keith og det spanske skomærke Hereu.
Og netop Hereu kan endnu engang tilføje Cecilie Bahnsens drømmende univers til deres kollektion i form af et nyt designsamarbejde, som er skabt ud fra en fælles passion for håndværk. Sammen har de skabt fire romantiske og feminine sko med et råt twist i form af chunky gummisåler.
Den biografiske spillefilm ‘Spencer’ handler om de sidste år af ægteskabet mellem Diana, prinsesse af Wales, og Charles, prins af Wales, og er produceret af det amerikanske produktionsselskab Neon og instrueret af ’Peaky Blinders’-instruktøren Steven Knight og instruktør, Pablo Larraín.
Filmens omdrejningspunkt er Dianas svære valg om at lade sig skille fra Englands kommende konge, og selvom filmens tidslinje kun vil foregår over tre dage, får vi et stort indblik i, hvem den populære prinssese var.
Nu er filmens officielle plakat offentliggjort, og den har om muligt sat vores forventninger et hak yderligere op. Den smukke plakat lægger op til en følelsesladet fortælling, og mon ikke vi skal have lommetørklæder klar, når den rammer det store lærred.
Psst… Se også den officielle trailer til filmen længere nede.
Foto: Neon
Se traileren til ‘Spencer’ lige her:
‘Spencer’ får dansk premiere den 25. december 2021, og mens vi spændt venter på den nye film, kan du i galleriet nedenfor læse 8 sandheder, du måske ikke vidste om den kære Lady Di.
Foto: MEGA
Hun ville gerne være ballerina, men hun var for høj.
Diana studerede ballet og ville gerne være en professionel danser, men hun voksede sig desværre for høj til at kunne fortsætte. Dianas balletinstruktør Anne Allan fortalte i 2017 i et interview om sin tid sammen med Diana: ”Hun havde dans i sin sjæl, og jeg kunne se den nydelse, det gav hende. Hun elskede friheden ved at bevæge sig. Jeg kunne se, det var med til at lindre hendes følelsesmæssige liv. ”
Foto: MEGA
Hendes måde at være mor var meget ukonventionel af en royal at være.
Diana var fast besluttet på at opdrage Prins William og Prins Harry så normalt som muligt. Hun sørgede derfor for, at de havde prøvet helt almindelige ting som at gå i biografen, stå i kø for at få McDonalds-mad og tog dem i forlystelsesparker. Alt sammen ting, som de også kunne gøre med deres venner.
Foto: MEGA
Hun arbejdede som barnepige og som skolelærer.
Før hun mødte Prins Charles og blev prinsesse, havde Diana mange forskellige jobs. For eksempel arbejdede hun som barnepige og som skolelærer, hvor hun fik 5 dollars i timen. At lege med børn, ordne vasketøjet og gøre rent var noget, hun elskede.
Foto: MEGA
Hun var den første royale brud med et lønnet job.
Da hun blev gift med Prins Charles i 1981, blev Diana den første royale brud nogensinde, der havde haft et lønnet job. Det sagde hun dog op, da hun blev forlovet med en arving. Hertuginde Kate af Cambridge blev den første royale brud, der havde en universitetsgrad.
Foto: MEGA
Hun havde kun mødt Prins Charles 12 gange, inden de blev gift.
Før de blev gift i 1981, havde Prins Charles og Prinsesse Diana kun mødt hinanden 12 gange. Dengang var Diana 19 år, og Charles var 32. Efter deres 12. møde havde Prins Phillip presset sin søn og sagt, at han skulle huske at gøre det rigtige. Derefter gik der ikke længe, før Diana fik en ring på fingeren.
Foto: MEGA
Hendes brudekjole slog rekorder.
Dianas elfenbensfarvede brudekjole var lavet af David og Elizabeth Emanuel. Kjolen var besat af over 10.000 perler og havde et slæb på næsten 8 meter. Et af de længste kongelige slæb nogensinde.
Foto: MEGA
ABBA var hendes yndlingsband.
Prinsesse Diana var kendt for at være kæmpe fan af det svenske popband ABBA. For at ære Dianas minde, spillede Prins William og hertuginde Kate nogle af ABBAs ikoniske sange til deres bryllup i 2011.
Foto: MEGA
Prins Charles var hendes fjerne slægtning.
Prins Charles og Prinsesse Diana var fjerne slægtninge. Begge var de efterkommere af Tudor King Henry VII. Prins William er faktisk også i familie med hustruen Kate. De var begge efterkommere af Sir Thomas Leighton.
I ELLEs septembernummer, du kan få fingrene i den 26. august, kan du møde Trine Dyrholm, en af landets største skuespillerinder, der fortæller i små og store nedslag om at kaste sig hovedkulds ud i voksenlivet, at være splittet til atomer og at lande med stærke knogler.
I det nye magasin bliver du også præsenteret for 7 håndværkere, der har taget deres interesse og redskab i egen hånd for at give deres bæredygtige svar på klimakrisens udfordringer. Her kan du blandt andet læse dig klogere på, hvorfor, der ikke findes nogen udveje med keramik, hvordan en sprudlende have kan skabe glæde, hvorfor strik er demokratisk eller hvorfor træ ikke bare er træ.
Derudover kan du selvfølgelig dykke helt ned i sensommerens tendenser. Hvad er værd at vide om nye tasker, sprøde skjorter, denim i alle afskygninger, markante kæder samt statement- og hjemmestrik.
Og så jagter vi de helt perfekte blue jeans, der vil være din redning på travle morgener, og som du aldrig kommer til at skille dig af med.
Du kan også læse om drukkulturen i Danmark og om, hvorfor det kan være så svært at sige nej, når Vilma Sandnes Johansson i sit essay, ’Druk og lyst’, fortæller om, hvordan druk er indgraveret i vores kultur.
I ELLE Decoration kan du glæde dig til læse om 12 københavnske restauranter, du bør besøge dette efterår, og til at blive budt indenfor hos parret bag Griegst, Amalie Adrian og Noam Griegst, samt i tre hjem, der emmer af gæstfrihed.
I galleriet nedenfor kan du tage et smugkig på, hvad du får med i denne måneds ELLE og ELLE Decoration.
Foto: Anders Overgaard
En af landets ubestridt største skuespillerinder, Trine Dyrholm, fortæller om sit liv og sine præstationer i små og store nedslag i et eksklusivt interview.
Foto: PR
Jeans er en favorit i de flestes garderober, fordi de (næsten) kan det hele. Fra mandag morgen til lørdag aften er de ofte på overarbejde – og det er endnu en grund til at gå på jagt efter det helt rigtige par. ELLEs modeteam guider til sæsonens bedste denim og deler deres personlige favoritter.
Foto: Kavian Borhani
Maya Soul Paustian vægter komfort over Carrie Bradshow-stilen, og hun elsker, når sko får hende til at føle sig sej. Vi hos ELLE er selvfølgelig enige med stylisten, så vi har kigget inden for i hendes skoskab.
Foto: Sandra Semburg
Den anerkendte tidligere Céline-designer, Phoebe Philo, vender tilbage til modebranchen med et brand i sit eget navn. Men hvem den 48-årige brite egentlig er, og hvordan vejen fra designstudiet til hyldet kultdesigner egentlig ser ud, sætter hun ord på i dette måneds nummer.
Foto: PR
Mød Sophie Kongsted, der er studerende og arbejder hos 7 Days Active, der giver sine bedste råd til at tæmme krøllerne, og læs nærmere om hendes store passion for skønhed. Trods sin unge alder har hun allerede en fyldestgørende skønhedsrutine med produkter, der har hver sin effekt og hvert sit formål.
Foto: Kavian Borhini
Klassiske håndværk vinder frem lige nu. Vi har brug for et modsvar til fast fashion og brug for et bæredygtigt svar på klimakrisens udfordringer. Du kan, i dette nummer af ELLE, møde syv håndværkere, der blandt andet har taget strikkepinden, saven og drejeskiven i brug for at skabe håndværk, der netop lever op til dette.
Foto: PR
Ifølge ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, er det eneste du behøver i din garderobe denne sæson buksedragten! Buksedragter kan både dresses op og ned, og så er du oven i købet klædt på i løbet af et splitsekund!
Foto: Privat
Endelig kan vi komme ud at rejse igen, og hvis der er én by, vi har savnet, er det Italiens modehovedstad, Milano. I september-nummeret giver Wannasiri Kongsman, der er stifter af det eksklusive læderaccessory-brand Boyy og bosat i Milano, dig sine bedste tips til Norditaliens hotspots.
Foto: PR
Glæd dig til en nummer fyldt med inspiration til din bolig med hele 116 sider dedikeret til efterårets tendenser. Vi har mødt smykkeparret bag Griegst, Amalie Adrian og Noam Griegst, og bl.a. besøgt en ambitiøs lejlighed på Frederiksberg og en ikonisk Fornasetti-villa i Milano. Du kan også komme med inden for i tre unikke køkkener, der sætter gang i køkkendrømmene. Mød Noma-kokken, Mette Brink Søberg, der vil skabe modigere måltider. Til sidst kan du lade dig inspirere til din næste middag ude med vores insiderguide til 12 københavnske restauranter, du skal besøge dette efterår. Alt det og meget mere finder du i september-nummeret af ELLE Decoration.
Kalenderen siger fortsat august, og vi begynder så småt at kigge lidt ind i efteråret, og hvad dertil hører af lunere materialer.
ELLEs Johanne Brostrøm holder dog stadig fast i sommeren med kig til bar hud og detaljer såsom perlesmykker, cool solbriller og orange negle.
Hop i et par lækre læderbukser, en crispy skjorte tilsat flade sandaler (læs: bare ankler) og en perlehalskæde fra Anni Lu, som giver looket en skøn sensommer-vibe.
Brug den strikkede midi nederdel med en oversize strik, flade sandaler og tilføj et par cool solbriller som prikken over i‘et.
Denne artikel er første gang bragt i ELLEs aprilnummer 2021.
Uanset hvornår du er vokset op, er det givetvis med et ikon, der har vist sig frem offentligt med sine inderste klæder yderst eller i det mindste haft dem ublu blottet.
I 1990’erne var det Madonna iført den nu ikoniske Jean Paul Gaultierbustier med kegleformede bryster på sin Blonde Ambition-tour, i starten af 00’erne viste Britney Spears og Christina Aguilera, hvilke (g-)strenge de spillede på under deres ultra-lavtaljede jeans, og i 2010’erne satte Kim Kardashian og Beyoncé nye standarder for, hvor gennemsigtig en kjole på den røde løber kunne være, og hvor lidt der kunne overlades til fantasien herunder.
Det at bruge undertøj og lingeri-detaljer som accenter til et look er ikke noget, der kun hører nyere tid til. Det er en mode-note, der har eksisteret i århundreder, hvor stort set alle generationer har hevet et element ud af den intime skuffe og udfordret grænserne for, hvad der er acceptabel påklædning.
Den dynamiske linje, der afgør, hvad der er provokerende i modebilledet, flytter sig konstant, og det, der før har været dømt som værende uanstændig påklædning, bliver accepteret som en chik trend. Det være sig 1800-tallets korsetter, synlige bh’er eller crop tops, blondechemiser og gennemsigtige kjoler. Trends, der alle er synlige i gadebilledet anno 2021 og hos de spritnye SS22-kollektioner.
Moden går i ring, og således også når det kommer til at bruge undertøj over tøjet. Tilbage i 1500-tallet gik mænd i leggings, hvilket fik dem til at føle sig lettere eksponerede. Et voila: en tekstil-’pung’ blev opfundet, og d’herrer forstod at dekorere det snedige lille skridtaggregat med en sådan bravur, at det blev tidens mest hypede accessory.
En accessory, der muligvis har banet vejen for, at kvindemoden sidenhen ofte har yndet at fremvise de inderste påklædningsgenstande yderst. Tænk korsetter, der entrerede moden i det 16. århundrede med den franske dronning Catherine de’ Medici, som bandlyste brede taljer fra hoffet.
Den franske dronning indledte herved en 300-årig periode, hvor korsettet herskede over alle øvrige kvindemodetrends, og hvor der fra modeskabernes side blev eksperimenteret med det besnærende snørestykke, så det matchede tidens skiftende trends i materialevalg, udskæring og pynt.
Fælles for alle udgaver af korsettet var, at det skulle ses som en del af outfittets ydre, selv om det faldt under kategorien undertøj. Korset-diktaturet blev heldigvis afsluttet af Chanels moderevolution i begyndelsen af 1900-tallet og lå stort set uberørt hen indtil 1970’erne, hvor punkens grand old lady, Vivienne Westwood besluttede, at det var på tide at give det hedengangne taljestykke en genopstandelse.
Hun trak særligt på referencer fra 1800-tallet og den victorianske storhedstid og brugte ud over korsetter delikate blonder og silkechemiser som fine kontraster til sine i øvrigt rockede og rebelske look.
Designere som Alexander McQueen og Jean Paul Gaultier var ikke sene til at gøre Westwood kunsten efter, og effekten af designernes lingeri-inspirerede luner fandt også vej til popkulturen i 1980’erne, hvor især Madonna var eksponent for trenden. Hun optrådte i blondekorset til VMA-uddelingen i 1984 i sit hvide ’Like a Virgin’-look og siden flere gange i Jean Paul Gaultiers korsetkreationer, ikke mindst den sart-lyserøde sag med keglebryster, taljebælte og lynlås fra 1990, som stadig er blandt sangerindens mest mindeværdige look.
Vi bliver ved Madonna. I 1989 lød der et ramaskrig over hendes ’Like a Prayer’-video, hvor hun optrådte i noget så vovet og letpåklædt som en silkechemisekjole. Videoen var spækket med sensuelle undertoner i samspil med religiøse topnoter, og dét parret med den yderst provokerende påklædning medførte, at hele setuppet blev udskældt af det konservative Amerika og bandlyst i Italien på opfordring af Vatikanet.
Selv om Madonna udfordrede beklædningskonventionerne med sit kjolevalg, var det ikke første gang, at chemisen fandt vej ud af sovekammeret. Omkring 1920, hvor kvindefrigørelsesbevægelsen begyndte at ulme, og Coco Chanel havde frigjort kvinderne fra deres korset-fængsler, favnede de modige unge damer en mere frigjort livsstil.
De røg cigaretter, drak alkohol, klippede håret kort og hoppede i løse kjoler med smalle stropper og blottede ankler; dem, vi i dag kender som ’flapper’-kjoler. Disse var ikke ulig silkechemiserne, der oprindeligt var underkjoler. Chemisekjolen fik status som et sensuelt og vovet tøjstykke, men der skulle alligevel gå flere årtier, før den blev accepteret som anstændig påklædning.
I 1990’erne blev ’the slip dress’ en af tidens største trends, særligt efter at stilikoner som Kate Moss, Victoria Beckham, Caroline Bessette-Kennedy og ikke mindst prinsesse Diana viste sig i variationer af den lette kjole. I dag er silkeunderkjolen et stort set integreret basis-tøjstykke i de fleste klædeskabe, og hver sæson kommer der nye versioner til.
Under SS22-modeugen, var der endnu en gang masser af bar hud, uanset om du vendte blikket mod catwalken eller gæsterne.
Tilbage i 00’erne blev stykket med bart gjort så bredt som muligt med ekstremt lavtaljede jeans, hvor et ekstra stykke undertøj sneg sig ind i det synlige gadebillede, nemlig g-strengstrussen. Selv om det primært var de meget unge pop-piger som Paris Hilton, Christina Aguilera og Britney Spears, der løb med æren for at udbrede trussetrenden, er det faktisk Tom Ford, dengang som chefdesigner for Gucci, der kan tilskrives dillen.
Til Guccis S/S 1997-show skabte han en minutiøs trusse, hvis ultra-smalle strenge blev holdt sammen over halebenet af et sølvfarvet Gucci-emblem. Mere ’logomania’ kan det knap blive. Trenden, eller rettere trussen, poppede frem i lyset igen i 2019, hvor modellen Hailey Bieber besteg den røde løber til årets Met Gala i en kropsnær tyggegummilyserød Alexander Wang-kjole med uendelig dyb rygudskæring, der endte i en g-strengsdetalje med stenbesat Wang-logo, der ikke var ulig Tom Fords 90’er ditto.
Det fortsatte i 2020, hvor Versace til deres SS-show sendte Bella Hadid ned ad catwalken iført lavtaljede sorte bukser og synlige g-strenge over buksekanten. I SS21-kollektionerne blev trusserne igen stoppet ned under buksekanten, men under SS22-modeugen kunne vi igen se de små trusser stikke op.
Hvis vi dvæler lidt ved Bella Hadid, beviser hun at bh- og crop top tendensen holder uagtet vind, vejr og årstid. Hadid spottes ofte i korte toppe og bh’er, når hun er klædt i civil, og formår at integrere trenden i stort set alle sine look, hvad enten det er et joggingsæt med en cropped hættetrøje, en todelt lang gallakjole på den røde løber eller under sin lune Saks Potts-frakke i de koldere måneder.
Hun beviser, stærkt bakket op af de store modehuse, der også giver liv til trenden denne sæson, at det at have bar mave, eller blot et stykke med bart, ikke behøver at være hverken udfordrende, for meget eller uanstændigt.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Forbuddet om crop tops i folkeskolen er heldigvis droppet, og den store opbakning har kun gjort tendensen endnu mere synlig. Og er man helst helt fri for at vise alt for meget, er det også fuldt ud acceptabelt at krydre sit look med en bh eller croptop som en accessory uden på en skjorte, blazer eller kjole.
Intet mindre end ti kjoler kan gøre det, når den 40-årige, Paris Hilton, skal gå op ad kirkegulvet.
Det fortalte den Netflix-aktuelle realitydiva til den amerikanske talkshow-vært, Jimmy Fallon, i ‘The Tonight Show Starring Jimmy Fallon’, hvor hun afslørede detaljer om, hvad der skal ske på den store dag, hvor hun skal sige ‘ja’ til kæresten Carter Reum.
Og nej, det bliver bestemt ikke en stille affære. Men hvem havde også forventet det?
“Det kommer nok til at blive en tre-dages-ting. Vi har en masse, der skal ske,” siger hun om den helt store bryllupsplanlægning.
Der er meget at holde styr på, men én ting er dog allerede på plads, og det er naturligvis kjolerne.
“Masser af kjoler. Nok ti. Jeg elsker at skifte outfits,” fortæller hun til Fallon.
I samme omgang fortæller hun, at kæresten ikke forventer at skifte tøj helt så mange gange, som hun. “Han er nemlig ikke ‘lige så besværlig’,” fastslår hun.
I videoen herunder kan du se, hvordan dette forlød sig.
Og for alle os, der nu sidder og er kede af, at vi ikke har fået en rigtig invitation til Paris Hilton-brylluppet, så bare rolig, der er håb.
‘Cooking With Paris’-stjernen er nemlig i fuld gang med at optage en ny realityserie, der blandt andet skal dokumentere det store bryllup.
“Jeg føler bare, at med min dokumentarfilm, ‘This Is Paris’, sluttede det på en måde, der, du ved, var fantastisk, men jeg vil bare gerne have, at mine fans ser, at jeg fandt prinsen på den hvide hest,” siger hun.
Paris Hilton er lige nu aktuel med Netflix-serien ‘Cooking With Paris”, hvor hun inviterer sine kendte venner indenfor i et forsøg på at blive bedre til at lave mad. Det skal jo til, når hun om ganske kort tid skal være både hustru og mor.
Vi kender Paris Hilton som model, DJ, realitydiva og ikke mindst modeikon. Dette skyldes også, at mange gør hende kunsten efter. Eksempelvis kan du i galleriet herunder se, hvordan Kendall Jenner i flere tilfælde har ladt sig inspirere af Paris Hilton, når det kommer til valg af outfits.
Blazeren har og vil altid være et must-have i enhver efterårsgarderobe, og vi er vilde med denne sæsons udvalg af smukke og tidløse blazere. Gå gerne efter oversize blazere med brede skuldre for et maskulint look.
Style enten blazeren som jakkesæt med matchende bukser og sneakers eller bind et fint bælte om blazeren og style med et par jeans og støvler for et cool hverdagslook. Kombinér også gerne blazeren med et par lange støvler og en lang kjole for et mere feminint udtryk.
ELLEs modeteam har i galleriet herunder samlet 10 favorit-blazere fra denne sæson.
Skuespillerstjernerne har lært hinanden at kende under optagelserne på ’Pussy Island’, hvor Kravitz debuterer som instruktør, og Tatum spiller den mandlige hovedrolle, Slater King.
Faktisk ringede Kravitz personligt til Tatum og tilbød ham hovedrollen i sin film, hvilket kom meget bag på den mandlige skuespiller, da det normalt ikke er hans genre.
Kravitz og Tatum er blevet set sammen på en cykeltur i New York, hvor Kravitz omfavner Tatum. Og det er blandt andet denne episode, der har fået folk til at hviske i krogene.
Men okay, vi forstår hende jo godt. For hvem kan, helt ærligt, stå for hele verdens danseglade Magic Mike?
Herunder kan du se billederne fra stjernernes cykeltur i New York.
Herunder har vi samlet nogle af år 2020s mest skandaløse breakups og lyserøde romancer.
Foto: Too Hot To Handle
Break-up: Francesca Farago og Harry Jowsey Vi kan nok godt blive enige om, at Netflixs realityserie ’Too Hot to Handle’ var en af de serier, der fik os gennem forårets nedlukning. Serien introducerede os til Francesca Farago og Harry Jowseys turbulente forhold på skærmen. Men selvom deres forhold var kommet dårligt fra start, endte de alligevel med at vinde vores hjerte. Efter seriens sidste afsnit kunne vi trofast følge med fra sofaen, hvor det på YouTube blev annonceret, at parret var blevet forlovet. Det varede dog ikke længe før Francesca delte en video, hvor hun forklarede, at realityparret nu havde valgt at gå hver til sit, selvom hun var helt sikker på, at de ville ende med at blive gift. Der er ikke så meget andet at sige end, hvad kommer let, går let – i hvert fald i realityverden.
Foto: MEGA
Break-up: Brad Pitt og Nicole Poturalski Det skabte en del opmærksomhed, at det kom frem, at den 57-årige skuespiller, Brad Pitt, havde fundet sammen med den 30 år yngre model, Nicole Poturalski. Men det var ikke kun aldersforskellen, der skabt rubrikker i hele landet, men snare det faktum, at den yngre skønhed til forveksling mindende om Pitts ekskæreste Angelina Jolie. Og ikke nok med det, så var Nicole allerede gift med den 68-årige, tyske restauratør, Roland Mary, hvem hun har sønnen Emil med. Selvom Nicole havde et åbent forhold til sin ægtemand, Roland, så bristede forholdet altså til Brad Pitt blot et par måneder efter de indledte deres romance.
Foto: MEGA
Break-up: Miley Cyrus og Cody Simpson I 2019 chokerede Miley Cyrus hele verden, da hun gik fra Liam Hemsworth meget kort tid efter, at de to stjerner var blevet gift. Og igen i år har ’Wrecking Ball’-sangerinden knust et hjerte. Efter 10 måneder sammen med sangeren Cody Simpson bekræftede Miley, at de to ikke længere dannede par, da de havde brug for at fokusere på sig selv. Miley udtalte i en livevideo på Instagram, at to halve ikke kan udgøre en hel, og at de to stjerner derfor, hver for sig, havde brug for at finde ud af, hvem de var som individer. Efter bruddet med den 5 år yngre Cody Simpson har Miley Cyrus i den grad udnyttet sin status som single. Hun har været flittig på de sociale medier, og har benyttet sit talerør til at invitere fans fra både Instagram og TikTok på dates. Om det er blevet til nogle hemmelige romancer vides ikke.
Foto: MEGA
Break-up: Megan Fox og Brian Austin Green To af 00’ernes største stjerner, Megan Fox og Brian Austin Green, valgte også at gå fra hinanden i år. Parret havde været gift i næsten 10 år og sammen har de tre sønner. Bruddet skete angiveligt efter Megan var hjemvendt fra optagelserne på et filmprojekt. I Brians podcast ’With Brian Austin Green’ taler han frit og åbent om separationen fra Megan. Her fortæller han, at Megan, efter hun havde været ude af landet for at arbejde på et filmprojekt, følte sig mere som sig selv. En udgave, som hun bedre kunne lide og havde lyst til at leve som. Parret er angiveligt stadig meget tætte, og forsøger at samarbejde så godt de kan for børnenes skyld. Det er dog ikke første gang, at parret er blevet separeret. Sidste gang det skete blev parret forsonet, da der var en lille ny på vej – om historien gentager sig selv vides ikke, men for nu er parret bare venner.
Foto: MEGA & @sarahwbro & @_is_ness
Break-up: Zac Efron endte både forholdet til danske Sarah Bro, Halston Sage og Vanessa Valladares Det har været et travlt år for den amerikanske skuespiller Zac Efron, der igen i år har knust flere pigehjerter. Først var der den danske svømmer Sarah Bro, som den 33-årige skuespiller datede i slutningen af 2019 - og endda var på visit i Danmark for at møde den danske svigerfamilie. Forholdet bristede dog, da Zac angiveligt skulle have byttet Bro ud med skuespillerinden Halston Sage. Men det forhold holdte heller ikke længe, så i begyndelsen af juni begyndte Zac at date australske Vanessa Valladares. Forholdet til Vanessa endte dog efter 5 måneder. Derfor tyder noget på, at Zac endte året som single, hvis altså ikke, at der er opstået endnu en hemmelig romance?
Foto: MEGA
Break-up: Olivia Wilde og Jason Sudeikis Det er ikke længe siden, at nyheden om, at Olivia Wilde og Jason Sudeikis skilsmisse kom frem. Parret har været gift i syv år, og deler sammen sønnen Otis og datteren Daisy.
Foto: MEGA
Break-up: Ashley Benson og Cara Delevingne Ashley Benson og Cara Delevingne er beviset på, at man sagtens kan slutte et forhold uden drama og dårlige ord om hinanden. De to skuespillerinder gik i al hemmelighed fra hinanden tilbage i april efter to år sammen som par. Parret skulle angiveligt have haft et forhold fyldt med op- og nedture. I august blev Benson spottet i at kysse med rapperen G-Eazy, hvilket gjorde fans meget vrede, da de ikke var klar over bruddet mellem Benson og Delevingne. Delevingne kom dog sin ekskæreste til undsætning og delte en intsagramhistorie, hvor hun bekræftede bruddet, og bedte fans om at lade Benson være i fred, da det kun var hende selv og Benson, der vidste sandheden.
Foto: MEGA
Break-up: Vanessa Hudgens og Austin Butler
For Vanessa Hudgens og Austin Butler bristede kærligheden også I 2020. Parret, der havde været sammen i næsten ni år, gik fra hinanden i midten af januar, og meget tyder på, at det var distancen mellem parret og uenigheden om ægteskab, der satte forholdet på den ultimative prøve.
Foto: MEGA
Break-up: Timothée Chalamet og Lily-Rose Depp Hollywoods ultimative it-par Timothée Chalamet og Lily-Rose Depp, der begge havde roller i Netflix-filmen ’The King’, fik også modgang i deres kærlighedsliv i år. Derfor valgte parret valgte at gå fra hinanden efter kun et år sammen. Nyheden virker dog ikke trist for alle, da det nu betyder, at de to charmerende skuespillere begge er ledige på markedet.
Foto: MEGA
Break-up: Scott Disick og Sofia Richie Scott Disick og Sofia Richie gik fra hinanden hele to gange i år. Tilbage i maj valgte realityparret at holde en pause, da Sofia ønskede, at Scott fik bedre styr på sit liv og sit helbred. Parret fandt kortvarigt sammen igen, men i august gjorde parret det endeligt forbi efter tre år sammen. Efter bruddet med Sofia, har Scott efter sigende udviklet et meget tættere forhold til ekskæresten Kourtney Kardashian, som han har tre børn med. Ifølge kilder har Scott og Kourtney de seneste måneder brugt mere tid sammen, og behandlet hinanden meget bedre end de plejer. Scott har udtalt, at døren altid står åben, hvis Kourtney nogensinde skulle få lyst til at genoptage deres romantiske forhold. Da både Kourtney og Scott lader til at være singler, er det ikke helt usandsynligt med deres datinghistorik.
Foto: MEGA
Nyt par: Khloé Kardashian og Tristan Thompson Khloé og Tristan havde et turbulent forhold, hvor Tristan var involveret i mange utroskabsskandaler. Det hele kulminerede i et endeligt brud tilbage i februar 2019, da Tristan var Khloé utro med Khloés lillesøsters bedsteveninde, Jordyn Woods. Men nu er parret altså efter sigende sammen igen og prøver at give forholdet endnu en chance.
Foto: MEGA
Nyt par: Rihanna og A$AP Rocky Rygterne om Rihanna og A$AP Rockys romantiske forhold begyndte allerede at florere tilbage i januar efter Rihannas brud med milliardæren Hassan Jameel, som hun havde dannet par med i tre år. Efter bruddet i januar begyndte Rihanna angiveligt at tilbringe meget tid sammen med vennen A$AP Rocky, som hun har været venner med i mange år. I december blev det endelig bekræftet at de to venner havde mere end bare venskabelige følelser for hinanden, og altså danner par.
Foto: MEGA
Nyt par: Rebel Wilson og Jacob Busch Rebel Wilson kender alt til Hollywood-romancer, men nu får hun lov til at opleve den på egen hånd. Hun har nemlig fundet kærligheden i iværksætteren Jacob Busch. ‘Pich Perfect-skuespillerinden begyndt at introducere sin nye kæreste for omverdenen i sommers. Her postede hun billeder sammen med Jacob på Instagram.
Foto: MEGA
Nyt par: Katie Holmes og Emilio Vitolo
Katie Holmes har netop gjort sit forhold med den berømte New Yorker-kok Emilio Vitolo officielt. Emilio Vitolo er vokset op i sin fars berømte New Yorker-restaurant, Emilio's Ballato, som Emilio nu styrer sammen med sine brødre - og netop på familierestauranten er Katie blevet spottet sammen med den unge kok. Det er ikke længe siden, at Katie Holmes delte et billede af hende selv og den nye flamme på Instagram og derved bekræftede rygterne om, at de to dannede par. Katie Holmes har tidligere dannet par med den Oscar-vindende Jamie Foxx. Før det var hun gift med Tom Cruise, som hun har den 14-årige datter Suri Cruise med.
Foto: MEGA
Nyt par: Kaia Gerber og Jacob Elordi Modellen Kaia Gerber og ’Euphoria’-stjernen Jacob Elordi er det nyeste it-par, som nedlukningen har givet os. Parret blev første gang spottet ved sushi-restauranten Nobu i september. Herefter tog datingrygterne fart, og det var først under Halloween, at Gerber endelig bekræftede rygterne ved at dele et instagrampost af parret klædt ud som det legendariske rock-and-roll-par Elvis og Priscilla Presley.
Foto: MEGA
Break-up: Mary-Kate Olsen og Olivier Sarkozy Den tidligere skuespillerinde og nu kreative hjerne bag tøjbrandet The Row, Mary Kate-Olsen, fik tidligere på året problemer med at blive skilt fra sin mand, Olivier Sarkozy, som hun havde været gift med i fem år. Grundet coronavirussen lukkede retsalene i New York ned, og ville kun behandle hastesager. Parret er derfor stadig i gang med at forhandle, hvad der skal ske med deres fælleshjem i New York, som har en værdi på lidt over 82 millioner kroner.
Det har længe rygtes, at den 24-årige stjerne igen er gravid. Og nu er det endelig bekræftet. Kylie Jenner og Travis Scott venter sit andet barn, og deres 3-årige datter Stormi skal være storesøster.
Kylie Cosmetics-grundlæggeren har tidligere meldt ud, at hun har store planer om at få en ordentlig bunke børn.
“Jeg vil have syv børn i alt, men ikke lige nu. Graviditet er ikke bare en joke. Det er en seriøs ting, og det er hårdt. Det er jeg ikke helt klar til endnu,” lød det fra Kylie, da hun var gæst på veninden Stassie Karanikolaous #DoYourPart-live på Instagram.
“Jeg delte så meget af mit liv. Jeg var også meget ung, da jeg blev gravid, og det var bare virkelig meget for mig personligt. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle dele det med offentligheden og høre på alles mening. Jeg tror, det bare var noget, jeg havde brug for at gennemgå alene,” forklarede hun efterfølgende til tv-værten Andy Cohen.
Torsdag kunne Kylies far, Caitlyn Jenner, afsløre, at hun har endnu et barnebarn på vej. Det sker i en video, der er blevet delt af fans på Facebook. Her udtaler Jenner:
“Jeg fandt ud af forleden, at jeg har endnu et (barnebarn) på vej.”
Det viste sig dog, at der var tale om Caitlyns søn Burt Jenner, der venter sit tredje barn med kæresten Valerie Patalo.
Hverken Kylie Jenner eller Travis Scott har endnu bekræftet de glædelige nyheder.
Mens vi alle venter i spænding på parrets udmelding, kan du drømme dig væk i nogle af de vildeste gaver Stormi har fået af sin mor, i galleriet herunder.
Foto: @kyliejenner
Stormi Websters fødselsdagsfest
Kylie Jenner brugte hele 100.000 dollars, altså godt 628.300 kroner, på datterens to-års fødselsdagsfest. Festen blev navngivet Stormi World og fungerede som en forlystelsespark til ære for Kylie Jenner og Travis Scotts højtelskede datter, Stormi. Indgangen til forlystelsesparken var formet som fødselsdagsbarnets ansigt, og festen bød på alle de ting, som Stormi elsker allermest. Man kunne bl.a. opleve et snemandsværksted, karruseller, sukkersøde delikatesser og en gavebutik med Stormi World-merchandise. Fødselsdagsfesten blev planlagt i samarbejde med Kardashian-Jenner-familiens faste festplanlægger, Mindy Weiss.
Foto: @kyliejenner
Vild taskesamling
Stormi Webster har allerede en vildere taskesamling, end de fleste af os. Hun ejer nemlig tasker fra designermærker som Louis Vuitton, Hermès, Chanel og mange, mange flere. Samlingen er estimeret til at have en værdi på omkring 232.000 kroner - så vi gad da godt bytte garderobe med Stormi, bare for en dag!
Foto: @kyliejenner
Matchende Marine Serre-sæt
Kylie Jenner har allerede videregivet sin egen stil til den kun 2-årige datter Stormi, og Jenner er ikke bleg for at dele ud af søde billeder med datteren, hvor de er iført samme designer-outfits. Den blot 2-årige pige er allerede et stilikon og har en garderobe, de fleste af os kun kan drømme om. Hvem vil ikke gerne eje det flotte ikoniske måneprint fra Marine Serre? Kylie sørger selvfølgelig for, at hendes datter altid er klædt efter de nyeste tendenser – vi er kun lidt misundelige.
Foto: @kyliejenner
Fendi-barnevogn
Mor og datter matcher ikke kun i outfits, de matcher også i udstyr. Kylie Jenner går selvfølgelig ikke ned på tilbehør, og især ikke hvis det findes i en designer-udgave. Datteren Stormi blev kørt rundt i intet mindre end en barnevogn fra Fendi – der endda matchede Kylies kjole. Barnevognen har en værdi på knap 63.000 kroner.
Foto: @kyliejenner
Louis Vuitton-Lamborghini
Da Stormi fyldte 10 måneder, kunne hun blære sig med at være ejer af en baby-Lamborghini med Louis Vuitton-print. Babyudgaven er ikke nær så dyr som den ægte vare, men det er stadig et pricey stykke legestøj.
Foto: @stalwilten
Millionpony
Det er helt tydeligt, at kun det allerbedste er godt nok for Kylies datter. Ponyen, Frozen, som Kylie købte til Stormi som en 'bare fordi'-gave, var derfor heller ikke helt almindelig pony, men derimod en berømt showpony fra Holland. Frozen var heller ikke helt billig til en pris på omkring de 1,2 millioner kroner.
Foto: @kyliejenner
Diamantring I december 2019 forærede Kylie Jenner datteren den vildeste julegave, en tumling nogensinde har ejet. Stormi Webster var blot 1 år, da hun fik en ægte diamantring i julegave. Nu et år senere, har datteren fået endnu en diamantring, der nemt kan forveksles med en forlovelsesring. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad man kan give sin 2-årige datter i gave.
Den ambitiøse kunstmesse Enter Art Fair åbnede første gang i 2019 i et kæmpe telt på Refshaleøen. I 2020 var messen den første kunstmesse i verden til at slå dørene op efter Corona lukkede verden ned. Her kunne den populære messe byde mere end 14.000 besøgende velkommen i den gigantiske søjlefri hal, Tunnelfabrikken.
Nu er messen tilbage i selv samme fabrik i Nordhavn og vil huse 61 nøje udvalgte gallerier og værker af mere end 250 kunstnere. Udover selve messen vil Tunnelfabrikken også byde på Enter Art Fairs kunstprogram ‘The Shape of a Sound’. Det innovative kunstprogram byder på talks og perfomances med mulighed for at opleve nyskabende værker med fokus på lyd.
‘Love is not a crime’ (LINAC) kollektionen byder på et hav af muligheder, hvad angår spændende farver og styles, der alle har det tilfælles at hylde priden.
På trods af, at hjemmearbejdsdagene i sweatsuits er ved at være ovre, har flere brands denne sæson stadig ladet sig inspirere af det afslappede og oversize look og kommer med flere bud på styles, som både er komfortable, men også stilfulde. Denne stil har Mads Nørgaard også inddraget i denne kollektion, og vi er vilde med det!
Linac-kollektionen består af farverige sweatsuits, t-shirts og net, der kan fås i hver en farve fra prideflaget.
En cool basic t-shirt, som den fra Linac-kollektionen vil altid være et must i vores garderobe. Om du styler den under en jakkesæt, en vest eller alene med et par jeans, giver den et fint og farverigt pust til dit outfit.
Sweatsuitet som sæt er ideelt, hvis du ønsker et afslappet og komfortabelt outfit, men der er også mange muligheder for at style delene separat. Kombiner f.eks. hoodien med et par herrebukser og en cap for et cool hverdagsudtryk.