KRISTINE SLOTT OLSEN, 37 ÅR, restaurantchef og medejer af Restaurant Calma. Udlært tjener på Restaurant Herman ved Thomas Herman i Tivoli. Har tidligere arbejdet på Sletten, STUDIO og FormelB. Åbnede Restaurant Calma på Jægersborggade på Nørrebro i 2024 sammen med tre andre partnere. Bor på Østerbro sammen med sin mand og deres treårige datter.
Jeg er nærmest vokset op på en restaurant. Mine bedsteforældre havde en kro i Odsherred, som min mor sidenhen overtog. Der tilbragte jeg en stor del af min barndom – og senere arbejdede jeg der også. Min faster var tjener, og jeg var ofte med hende på arbejde. Jeg så hende folde servietter og oplevede hendes måde at tilgå gæsterne på. Selvom jeg næsten ikke kendte til andet end restaurationsverdenen, tænkte jeg, at jeg skulle gå andre veje. Jeg gik i gymnasiet og studerede arkitektur og design på Aalborg Universitet. Men når jeg sad med skoleopgaverne om aftenen, og telefonen ringede, fordi de manglede en til aftenservice, var jeg aldrig i tvivl om, hvad der var sjovest. Det var i hvert fald ikke opgaven, der blev lavet. Efter en rum tid valgte jeg så at søge ind på tjeneruddannelsen.
“En tjener skal vide lige så meget om maden som en kok, vi behøver bare ikke at kunne lave det. Jeg kender hele menuen, alle ingredienserne, og måden hver ret er lavet på”
Det var nærheden og kontakten til andre mennesker, som tiltrak mig ved at være tjener. At man kan gøre forskellen for deres aften. Jeg var elev på Restaurant Herman i Tivoli, som var en Michelin-restaurant, og de typiske gæster var ret velhavende. En aften kom et heltalmindeligt dansk par, som havde sparet op i to år for at spise der. Kvindens øjne var våde, da hun takkede mig og fortalte, at det havde været det hele værd. Jeg bliver stadig rørt i dag, når jeg tænker på den glæde, hun udstrålede. Forestil dig, at kunne indfri forhåbningerne hos nogle mennesker, der har glædet sig i to år. Det er ret fedt.
Foto: Kavian Borhani
Jeg synes, at tjeneruddannelsen er stærkt undervurderet, og desværre er den uddøende. Jeg lærte om alt fra økonomien i en restaurant og basisviden om mad og vin til sociologi og forståelse for menneskerspsyke.
Endnu en vigtig del af tjenerhåndværket, som jeg har taget til mig, er at tilberede retter nede ved bordet; røre en tatar, filetere en fisk eller skære an til en ostetallerken. Sådan får gæsten også medbestemmelse, og jeg opnår en endnu tættere kontakt med både gæst og det, de får serveret. En tjener skal vide lige så meget om maden som en kok, vi behøver bare ikke at kunne lave det. Jeg kender hele menuen, alle ingredienserne, og måden hver ret er lavet på. Det skal alle mine tjenere vide. Hvis ikke de gør det på stående fod, kan de altid spørge. Al viden skal være frit tilgængelig hos både mig og ude i køkkenet. Det er enormt vigtigt, at der er et godt og varmt samarbejde mellem køkken og gulv, ellers vil det påvirke den service, vi giver gæsten.
IRAM ALTAF, 35 ÅR, ejer af beautysalonen Lavish Beauty Bar. Født og opvokset i Lahore, Pakistan. Har taget adskillige kurser inden for skønhed i både Pakistan og England. Har tidligere arbejdet hos Beauty Avenue på Frederiksberg. Bor i Vanløse med sin mand og deres to børn på 11 og 6.
Da jeg var otte år, lærte mine ældre søstre og kusiner mig sytrådsmetoden, som er en populær hårfjerningsteknik i Pakistan, hvor jeg voksede op. Jeg havde set, hvordan de gjorde det på hinanden, og jeg var nysgerrig på at lære det. De viste mig det, men da ingen turde at få ordnet øjenbryn af en otteårig, fik jeg kun lov til at fjerne hår fra mine søstres arme. Men det var sådan jeg lærte det. I hver sommerferie i min gymnasietid – og også sommeren efter dimissionen – lærte jeg at bruge sytråd professionelt på en beauty-skole i Lahore (den næststørste by i Pakistan, red.) Makeup og skønhedsbehandlinger blev min overskyggende interesse.
Da jeg som 21-årig blev gift og flyttede til London, hvor min mand boede, fik jeg først job hos en bager, men da ejeren af skønhedssalonen ved siden af spurgte, om jeg kunne behandle med sytråd, kom jeg straks til jobsamtale hos hende. Jeg fik jobbet og arbejdede hele tiden. Arbejdet i bageren var fint, men jeg var bare en person, der puttede brød i ovnen, i skønhedssalonen lærte jeg kunderne at kende. At møde nye mennesker var det, der tiltrak mig allermest ved arbejdet i salonen. Desuden kunne jeg se, hvordan min behandlinger ændrede dem. Ikke blot deres udseende, men også deres humør. Jeg elskede virkelig, at jeg kunne gøre en reel forskel for dem.
“Der er flere af mine klienter, som har spurgt mig, hvordan jeg kan give den samme service hver gang. Det er enkelt nok: Fordi jeg elsker mit job”
I 2016 flyttede vi til Danmark, og jeg fik job hos Beauty Avenue på Frederiksberg. Her videreførte jeg sytråds-metoden, som blev mit speciale. Teknikken er oldgammel og stammer fra Mellemøsten og Asien. Man fjerner hår ved roden med en sytråd på en præcis og naturlig måde, og der opstår langt færre komplikationer med huden end, når man bliver vokset. Desuden holder øjenbrynene sin form i længere tid, fordi hårene er fjernet ved roden. Det er ikke særlig udbredt i Danmark.
Hos Beauty Avenue arbejdede jeg ofte fra kl. 9 om morgenen til 19 om aftenen, og jeg var altid helt booket. Da salonen lukkede i 2022 (er sidenhen genåbnet, red.), stod jeg uden et arbejde. Jeg følte mig fortabt i en rum tid, indtil jeg fire måneder senere fandt et lokale på Vodroffsvej og besluttede at åbne min egen salon. Det var med usikkerhed i maven, at jeg renoverede det nedslidte lokale – en ting var, at jeg havde masser af klienter hos Beauty Avenue, men gad de komme her i mit eget, lille og ydmyge lokale?
Det gjorde de heldigvis, og nu er jeg fuldt booket med venteliste, takket være mange loyale klienter, som fulgte med mig. Skønhedsbehandlinger handler om kundeservice. Især når man arbejder med andre menneskers ansigter, så går det hele ud på at gøre kunden tilfreds. Du skal først og fremmest kunne dit håndværk, det er klart. Og så skal du gøre dig umage. Jeg har aldrig en behandling, hvor jeg læner mig tilbage, og kører den lidt på rutinen. Nej. Heller ikke, hvis klienten har gået hos mig i otte år. Jeg behandler alle klienter, som var det, deres første gang. Deres oplevelse er altafgørende.
For mig at se er det ikke svært at starte en forretning. Du åbner bare. Men du holder ikke længe, hvis du ikke kan leve op til folks forventninger. Man skal være konsistent. Der er flere af mine klienter, som har spurgt mig, hvordan jeg kan give den samme service hver gang. Det er enkelt nok: Fordi jeg elsker mit job.
“Men god service handler også om forbindelser mellem mennesker. Relationer får os mennesker til at vokse”
For mig, og sådan set også for mange af mine klienter, er det ikke bare en behandling af deres øjenbryn. Det er meget mere. Det er også et øjeblik, de ser frem til. Hvor de kan slappe af og blive forkælet. Jeg begynder alle behandlinger med mit åbningsritual, hvor vi tager tre dybe vejrtrækninger. Når jeg har ordnet deres øjenbryn, giver jeg dem håndmassage. Det er de små ekstra ting, som de husker, og som gør oplevelsen unik.
For at kunne give god service, skal du være en god lytter. Nogle af mine førstegangsklienter kan godt være ret nervøse, når de kommer. De er bekymrede, og fortæller om dårlige oplevelser, de har haft med andre behandlere. Der er det min opgave at berolige dem og få dem til at slappe af. Det hjælper åbningsritualet med. Men også at jeg løber hele behandlingen igennem, lytter til alle deres bekymringer og kommer med mine forslag til, hvad jeg synes, vi skal gøre. Jeg sætter altid ekstra tid af til nye klienter. It’s all about communication.
Foto: Kavian Borhani
Uanset om en klient kommer for anden eller 50. gang, så spørger jeg altid ind til, hvordan de synes, det gik sidste gang. Jeg er bare et menneske, og jeg kan lave fejl. Måske har jeg blandet farven forkert i forhold til deres hudtone eller på anden vis ikke levet op til deres forventninger. Jeg vil gerne vide det, så jeg kan forbedre mig. Jeg vil også gerne høre deres ros, hvis de er tilfredse. Det gør mig stolt og glad. En af mine stamkunder er en kvinde i slutningen af 60’erne, og hun fortæller mig hver gang, at mine hænder er magiske. Hun har prøvet de bedste og mest eksklusive spaer i Europa, men kommer hos mig hver fjerde uge. Det er det, der driver mig til at blive ved med at forbedre mig og give en endnu bedre service.
Jeg føler mig velsignet af at være fra Pakistan. Jeg tror på, at mine rødder er med til at gøre, at jeg skiller mig ud fra andre saloner. Jeg bruger selvfølgelig min pakistanske teknik, og jeg kan mærke på flere af mine klienter, at de sætter pris på autenticiteten i det. Men god service handler også om forbindelser mellem mennesker. Relationer får os mennesker til at vokse. Jeg er meget glad for alle de spørgsmål, jeg får fra mine klienter, om min baggrund og vores kultur. På samme måde spørger jeg dem ind til den danske kultur, som jeg stadig ikke forstår 100 procent. Der er masser diversitet i København og folk er generelt nysgerrig efter at lære om det, de ikke kender til. Det er en stor gave for mig. At skabe en god kemi mellem dig og dine klienter, giver loyale kunder. Det er den kode, du skal knække, hvis du skal opnå succes med din forretning.
57 år. Uddannet fra Danmarks Designskole (i dag Det Kongelige Akademi, red.) i 1993. Drev fra 1998-2018 det succesfulde brand Heartmade og startede sidenhen H2OFagerholt med sin yngste datter. Arbejder desuden som PR- og brandingkonsulent for andre brands – senest indenfor indretning. Bor i København K med sin mand, Jacob Grønløkke, og er mor til to voksne døtre, Amalie og Bex.
JEG VOKSEDE OP nord for København og gik på Bernadotte-skolen. Min far var arkitektprofessor på akademiet, og hans bedste ven var Poul Kjærholm. Jeg har helt klart en interesse for indretning og æstetik med hjemmefra, men jeg kan huske, da min far så min første lejlighed, at han spurgte, om jeg overhovedet ingenting havde fået med. I den periode ville jeg jo noget helt andet, men nu kan jeg mærke, at interessen for nogle af de gamle klassikere kommer tilbage til mig.
MIN FAR TOG OFTE MIN SØSTER OG JEG MED PÅ REJSER, så den førstekulturoplevelse, jeg kan huske, er fra Paris. Jeg husker særligt en Picasso-udstilling, som nok har været på Picasso-museet, men mindet kredser sig primært om, at vi stod i kø, og så husker jeg, at jeg var meget glad for caféen og giftshoppen med postkort. Jeg har nok været 7-8 år. I dag sætter jeg selvfølgelig pris på det – også hvordan han forklarede os om de forskellige områder i Paris. Han boede altid i Marais.
INDEN JEG STARTEDE Heartmade, havde jeg et lille værksted i Gothersgade, hvor jeg syede på bestilling. Jeg drømte om at lave kollektioner, så jeg startede Heartmade i 1998 og drev det i 20 år. For syv år siden, startede min yngste datter Bex og jeg så H2OFagerholt.
JEG ELSKER AT LAVE mange forskellige ting. I dag beskæftiger jeg mig mest med design, branding og forskellige interiøropgaver for forskellige brands. Det, der driver mig i dag, er energier. Når jeg kan mærke projekter med nerve og energi i, så drager det mig. Jeg kan lide, når mennesker løfter hinanden.
Over kaminen hænger et nyere kunstkøb, som Julie Fagerholt elsker, fordi det bringer farve ind i det ellers temmelig beige hjem.
JEG LAVER OM, når der er noget, jeg ikke synes fungerer. Jeg er nået til et sted i livet, hvor jeg er bevidst om og selektiv med min tid. Jeg vil have tid til mine piger og mine to børnebørn. Det er dem, der kommer i første række lige meget hvad, så hvis noget forstyrrer det, så laver jeg det om.
EN GADGET JEG IKKE KAN LEVE UDEN, er min Lyma-laserpistol, som jeg vil kalde mit nye legetøj. Den er helt vild! Jeg havde set den, og var lidt skeptisk, men min huddame, Elina Lei, sagde, at det var nu, jeg skulle have den! Jeg var ude for en ulykke i Milano tidligere i år, hvor jeg fik en plexiglasplade ned i hovedet, så laseren er god for arret. Det er en ny rytme for mig at sidde med den, mens jeg svarer mails eller ser tv. Man skal se før- og efterbillederne på folk, der har brugt den. Det er helt vanvittigt. Jeg har det bare sådan: “Hold da op, så er du da velkommen her.” Jeg vil ikke have botox og filler, så jeg er meget interesseret i de alternativer, jeg kan finde.
I DEN SIDSTE SMS, JEG SENDTE, stod der ”Jeg kommer og møder dig i Paris,” og den var til en veninde. Jeg elsker at komme i Paris og føler mig godt tilpas, når jeg bor på Chateau Voltaire. Der er så lækkert, og man får super service og god mad.
NÅR JEG HAR BRUG FOR INSPIRATION, rejser jeg, og for nylig er kunstgallerier og udstillinger også blev en ting for mig. Jeg føler, jeg får så meget viden ud af det. Der er højt til loftet. Førhen har det været meget mode, men der er jeg lidt mættet, så lige nu er jeg mere optaget af kunst, musik og talks. Jeg køber kunst, når der er noget, der rammer mig, men jeg ville aldrig kunne investere i noget, jeg ikke kunne lide, fordi nogen sagde til mig, at det var et godt køb.
SUNDHED FOR MIG hænger lidt sammen med Lanserhof (verdens-kendt longevity-klinik, red.). Det var en total øjenåbner for mig at komme der for første gang. Jeg troede, jeg levede så sundt, men jeg kunne godt mærke, at der alligevel var noget ved min krop, der ikke fungerede som det skulle. Jeg trænede virkelig meget, spiste virkelig sundt og drak nærmest ikke alkohol, men på Lanserhof fandt jeg ud af, at jeg trænede med for høj intensitet og spiste alt for mange rå grøntsager, som jeg slet ikke kunne fordøje. Jeg spiste jo salat døgnet rundt! Og så havde jeg for højt kolesterol på grund af stressniveauet i min krop. Det var ret frustrerende at finde ud af, at meget af det, jeg brugte så meget tid på, faktisk var forkert, men samtidig var det fantastisk at få nye værktøjer til at lægge tingene om. Nu er jeg der fast 10 dage en gang om året. Og er i samme ombæring stoppet med at spise børneslik, som jeg ellers elsker, og at drikke Cola Zero, som jeg var afhængig af.
Julie Fagerholt er glad for tilskud fra Arrae, f.eks. 'Debloat'. Derudover tager hun olier og kollagen fra Ancient + Brave. Bogen, hun er i gang med at læse, er kunsten at leve kreativt.
KÆRLIGHED FOR MIG ER mine børn, min mand og mine børnebørn på to og seks år. At blive mormor er den største kærlighed. Det er så vildt! Det havde jeg ikke lige set komme… Det er en anderledes kærlighed, end den jeg havde og har til mine egne piger, for jeg har ikke hele opdragelsesaspeket med mine børnebørn. Kærligheden er så umiddelbar, og jeg vil bare gerne omringe dem med kærlighed! Jeg er så til stede, når jeg har dem, og jeg får så meget tilbage fra dem.
MIN MAND, JACOB, OG JEG er meget forskellige. Jeg tror f.eks. han synes, mange af mine ting – også her i vores hjem – er meget farveløse. Jeg kendte ham lidt gennem fælles venner, men en aften, da jeg var 29, mødte jeg ham på Nasa. Det var i min anden ungdom, for jeg blev skilt fra Amalies far, da jeg var 27, og Jacob og jeg fik så Bex sammen, da jeg var 32. Vi har boet her i lejligheden i 25 år. Vi bød på den, men fik afslag, så nogle dage senere, da Jacob var ude at rejse, ringede jeg til ham og sagde, at nu købte jeg den altså, for jeg ville bare have den. Han råbte og skreg, at jeg var blevet sindssyg, så jeg foregav dårlig forbindelse og lagde røret på. Og så blev den vores.
EGENSKABER, JEG SÆTTER STOR PRIS PÅ hos andre, er loyalitet og autenticitet. Det er vigtigt for mig, at jeg kan være mig selv, og at der er en ærlighed, åbenhed og rummelighed blandt dem, jeg er sammen med.
MIN LIVRET lige nu er bananmadder. Jeg er helt besat. Rugbrød fra Hart med koldt smør og banan. Det er så lækkert!
MIN YNDLINGS RESTAURANT er Locale 21. Vi kommer der flere gange om ugen. Der er god mad og fantastisk stemning.
JEG VIL GERNE SPISE PÅ Den Røde, der er åbnet på Store Kongensgade. Der har jeg ikke været endnu.
SKØNHEDSPRODUKTERNE, JEG SVÆRGER TIL, er ’La Grande Creme’ fra Biologique Recherche, den klassiske parfume fra Glossier ’You’ og Le Labos ’Fleur D’Oranger 27’.
Lyma-laserpistolen er Julie Fagerholts nyeste gadget. Hun sidder med den, når hun svarer mails eller ser fjernsyn. Den ligger sammen med yndeigsskønhedsprodukterne 'La Grande Creme' fra Biologique Recherche, den klassiske parfume fra Glossier 'You' og Le Labos 'Fleur D'Oranger 27'.
PÅ MIN MATERIELLE ØNSKELISTE står en Fayette-sweater i beige cash-mere fra The Row. Jeg har faktisk lige bestilt den, fordi den kom på udsalg. Mine trøjer fra The Row er nogle af mine bedste investeringer. De holder så flot.
MIT TØJ SKAL VÆRE blødt og behageligt, men jeg kan også godt lide, at det har noget kant og et skørt tvist. Jeg gemmer tøj, sko og tasker. Jeg kan huske tider og anledninger baseret på mit tøj. Og så har jeg jo to voksne døtre, der kommer og henter lidt. Det synes jeg er hyggeligt, og det nyder jeg, at de gør. Det er jo ting, jeg også selv kan lide, og så elsker jeg at se, hvordan de bruger det. Forleden så jeg Bex i en af mine gamle Dries Van Noten-frakker, som jeg købte i London for mange år siden.
MINE MEST BRUGTE ITEMS er mine Hermès-tasker. Min sorte Kelly-taske bruger jeg hele tiden.
I MIN TASKE ER DER ALTID et Glossier-læbeprodukt, gammeldags Apple-høretelefoner, jeg hader AirPods, og de hvide Gajol, som jeg kan kun få dem i Mad & Vin i Magasin, så jeg ‘hoarder’, når jeg er der. Jeg har også stadig håndsprit, og så har jeg olier og kollagen fra Ancient + Brave, til hvis jeg ikke når at tage dem om morgenen.
Julie Fagerholt har altid høretelefoner med ledning, håndsprit og de hvide Gajol i sin taske. Denne er fra The Row.
BYEN, JEG IKKE KAN VENTE PÅ AT KOMME TILBAGE TIL, er Milano. Jeg havde glemt Milano lidt i en årrække, men jeg kom tilbage på grund af Salone de Mobile (møbelmesse, red.). Det er noget af det vildeste. Der er en varme, og de er så glade og åbne i Milano. De elsker mad og børn. Der er så dejligt!
JEG ER I GANG MED AT LÆSE ’Kunsten at leve kreativt’ af Rick Rubin. Den er let at gå lidt frem og tilbage til.
EN KUNSTNER, JEG VILLE ØNSKE hang på min væg, er Eva Helene Pade. Jeg kiggede på hendes værker for en del år siden, da min svoger købte et, men der gjorde jeg ikke mere ved det, fordi jeg også syntes, de var lidt uhyggelige. Det fortryder jeg nu.
EN KUNSTNER, JEG ALLEREDE HAR et værk af, som jeg elsker, er Orsolya Bagala. Jeg købte det hos Galleri Maria Friis som en julegave til Jacob for en del år siden.
JEG HØRER Snoh Aalegra på repeat.
MIN YNDLINGSSERIE er The Morning Show.
JEG GRINER heldigvis rigtig meget af mig selv.
I LØBET AF DET NÆSTE ÅR vil jeg lære at bage mit eget rugbrød.
