Ofte lader vi os dåne over Hollywood-stjernernes ekstravagante outfits, når de træder ud på den røde løber til store begivenheder som Oscar-uddelingen og Grammy Awards, men hvordan ser de ud til hverdag, når de ikke har været forbi et makeup-team og bliver iklædt kjoler fra de store modehuse?
For selv de store stjerne har en off duty-garderobe, og en af dem, som ofte leverer god inspiration til smarte hverdagsoutfits er Kardashian-søsteren Kendall Jenner.
Jenner er kendt for sin forholdsvis simple, rene og tidløse stil, som hun ofte giver et sporty tvist med en baseball-kasket, en polo eller et par tennissokker – men den anden dag, da hun blev fotograferet i New Yorks gader, var det en lidt anden stil, hun dyrkede – og vi elsker den.
Modellen havde med en baker boy-hat, vintage-lignende ruskindsjakke, et par straight-leg jeans fra Khaite, smalle solbrikker og sjal over skuldrene nemlig udskiftet sin 80’er og 90’er-inspirerede stil ud med et noget tidligere årti, nemlig 60’erne. Hertil havde hun tilføjet et par små loafers, stylet med hvide sokker i, som netop kom til syne under de stumpede bukser, og hvilket straks fik os til at tænke, at hun var taget direkte ud af gaderne i Paris.
Foto: XNY/Star Max/GC Images
Generelt var hatte en ting, vi så meget under januars modeuge, som netop er løbet af stablen, hvor der var alt fra høje, pelsede hatte, til de praktiske balaclavas og smarte kasketter – og hvem ved, måske baker boy-hatten også er på vej tilbage?
Mod al forventning har Kendall Jenner i hvert fald genoplivet hatten, som vi ellers kun er blevet tilnærmelsesvis overbevist om af 60’er og 70’ernes Brigitte Bardot og Jane Birkin. Men Jenners smarte og nemme outfit, drømmer vi nu atter om et pift af french chicness ind i vores garderobe.
Den lille charmerende skønhedsklinik Ara’kai, der har til huse i en kælder på Gl. Mønt i København K (hvor Lala Berlin-butikken i sin tid lå), har ikke blot hylderne fulde af veldokumenterede og effektive behandlingsprodukter, som franske Biologique Recherche og sydafrikanske Environ samt sin egen, lille linje (hvor kropsolien er en stor favorit). Klinikken har også en behandlingsafdeling ovenpå, hvor fokus især er på nye teknologier, der non-invasivt hjælper med de udfordringer, du må have. Fra aldringstegn til pigmentpletter og ar. ELLEs 50-årige chefredaktør testede en af de nyeste behandlinger, nemlig lyma-laseren som i den professionelle version går dybt ned under overfladen og målretter præcist mod fine linjer, rynker samt eventuel hyperpigmentering og ardannelse. Det er blandt andet ens kollagenproduktion, der boostes med lymaens laserteknologi og som hjælper til en smidigere og glattere hud. Helt konkret er lymaen en slags håndholdt laser, der afgiver ultrarøde stråler, som huden masseres blidt med i ca. 3 minutter per område. Det er smertefrit, og apparatet afgiver en behagelig varme. Huden synes da også boostet efter endt behandling, hvorfor den også er oplagt lige inden en anledning, hvor huden gerne må stråle lidt ekstra. Dog er resultatet svært at dokumentere langvarig effekt af efter blot en behandling, så det anbefales, at man giver sig selv og sin hud 6 behandlinger for synlige resultater. Lymaen fås også i en version til hjemmebehandling, der dog går knapt så dybt.
‘Lyma Laser Pro Therapy’, 30 minutter, 600 kr. hos Ara’kai Beauty
Chloé tilføjer endnu en duft til sin Nomade-linje. Inspireret af (Chloé-)grundlægger Gaby Aghions Egypten er ’Lumière d'Égypte’, som duften hedder, et charmerende miks af blandt andet blide noter af blå lotus, der lever langs Nilen, sødlig jasmin og den særlige røgelsesagtige kyphi, som er en grundsten i egyptisk parfumeri og den parfume, man refererer til som den tidligste, vi kender. Flakondesignet er i tråd ’Nuit d'Égypte’ og Chloés bohemede arv med det blå knyttede bånd om flakonhalsen og den velkendte flettede Chloé-detalje, der her er mejslet ind i glasset.
Den danske supermodel Helena Christensen sagde en gang på en ELLE-fotoskydning, at blush kan man ikke få nok af. Vi er tilbøjelig til at give hende ret. For blush gør virkelig noget ved dit (måske lidt grå) vinter-look. Vores nye blush-favoritter tæller Westman Ateliers cremede stick ‘Baby Cheek’, der udover at give et delikat og let opbyggeligt farvesplash på kindbenene, er spækket med fugtgivende ingredienser.
.. Og så er der YSL’s ’Make Me Blush’, der fås i 10 appetitlige farver i enten en satin-, shimmer- eller mat finish. Blushen er vandfast og beriget med fugtgiveren squalane, der sikrer en jævn og blød overflade.
… og sådan har det egentlig været siden 1885, hvor grundlægger Mason Pearson opfandt den maskine, der fremstiller de nu ikoniske hårbørster. Altså lige indtil nu (hvis vi ser bort fra kollektionen af schweiziske kamme, der så dagens lys i 1980’erne), hvor Mason Pearson-familiedynastiet lancerer en shampoo-serie bestående af seks produkter. Og som med børsterne, er hårets naturlige olie nøgleordet, så serien er skabt med netop fokus på at bevare olien i håret for at sikre den optimale pleje og glans. Serien består af en shampoo og balsam-duo til alle hårtyper, en duo særligt til blondt hår, en leave-in balsam og endelig et drøjt, reparerende og glansgivende serum.
Hvis du er den heldige ejer af et badekar, så er vintersæsonen oplagt til selvforkælelse omgivet af varmt vand tilsat velduftende, beroligende og blødgørende ingredienser. Der findes mange varianter af sidstnævnte. Blandt vores favoritter er den sanselige og überæstetiske ‘Soul Soothing Ayurvedic Bath Soak’ fra franske Odacité, der med sin base af det mineralholdige og udrensende pink himalayasalt, fugtgivende moringaolie og helende planter som lavendel, neroli og patchouli er en særlig vidunderlig oplevelse. PS Har du (heller) ikke et badekar, kan badesalten selvfølgelig også bruges i et fodbad.
‘Soul Soothing Ayurvedic Bath Soak’, Odacité, 174 kr.
Hvad end du er til gedigne klassikere eller nye stjerneskud eller romantiske komedier eller psykologiske thrillere, har Max masser af godt indhold af byde på – og særligt, når det kommer til serier.
Herunder har vi listet de allerbedste serier på HBO Max, som du som minimum bør se en gang.
Foto: HBO Max
Euphoria
Du har muligvis aldrig set Zendaya i en rolle som denne. Den smukke skuespillerinde spiller nemlig den 17-årige Rue, som netop er hjemvendt fra afvænning, men som absolut ikke har nogen intentioner om at stoppe med sit stofmisbrug – trods sin mors gentagne opråb. Rue møder Jules, som for hende til at se sig selv med nye briller, men som også får hende til at udforske sin seksualitet. Drama-serien portrætterer problematikker, som i denne serie vises fra unge øjne, der indebærer alt fra identitetskriser og misbrug til sex og venskaber.
Nej, vi snakker ikke Pretty Little Liars, selvom det også er en af de serier, du kan finde på Max. Denne stjernespækkede drama-miniserie byder på alt, hvad vi kunne drømme om af en serie. Hvis du ikke allerede er solgt ved blot at høre castet (Nicole Kidman, Alexander Skarsgård, Zoë Kravitz, Resee Witherspoon mfl.) så bliver du det, når du hører plottet. I serien følger vi en håndfuld overklasses mødre, som er bosat i, hvad der synes som, en idyllisk by i Californien, hvor velfærden er godt over gennemsnittet, men hvor penge langt fra er ens betydende med lykke. For under overfladen lurer jalousi, partnervold og endnu flere ting, der får facaden til at krakelere – og særligt, da en ny familie flytter til byen. Vi drømmer stadig om en sæson mere ..
Er der en serie, som er på alles læber lige nu, må det være Max-satireserien The White Lotus. Det gennemgående plot i de tre sæsoner (3. sæson er netop ude nu) af serien er, at en gruppe gæster ankommer til et af luksus-hotelkæden The White Lotus’ hoteller, hvor de skal tilbringe deres ferie – men ferie er langt fra lig med afslapning på The White Lotus. Vi følger både gæsterne men også de hotelansatte på The White Lotus over den uges tid, gæsterne tilbringer på hotellet, som på kryds og tværs indblandes i mystiske hændelser, og hvor der på den ene eller anden måde altid opstår en form for drama.
De fleste kender fantasy-serien, der er blevet et hit over hele verden – og hvis du ikke har set den, har du med garanti hørt om den. Over seriens 0tte sæsoner følger vi gennemgående en række adelige familier, som hver hersker over forskellige dele af kongeriget, men som mere eller mindre alle har det til fælles, at de gerne vil herske over hele kongeridet. Og som man kan forstille sig, er dette ikke blot et greb i lommen. Gennem serien følger vi både forskellige parallelle handlingforløb hos de enkelte familier, samt de til tider blodige og voldsomme opgør mellem familierne. Drama og jalousi er gennemgående temaer i denne serie, som bare må ses, hvad end du er til overnaturlige historier eller ej.
Fantasy-drama serien House of Dragon er en form for spin off af kult-serien Game of Thrones (GOT), men til trods for, at House of Dragon er filmet efter GOT, udspiller den sig 200 år før begivenhederne i GOT. Men lad dig ikke skræmme af ‘spin off’, serien er mindst lige så spændende og god som sin forgænger. Med en spændingskurve som en rutchebane kan du lade dig drage af alt fra familie-intriger til familiære kærlighedsforhold i Targaryen-familien – og så kan vi selvfølgelig ikke træde ind i universet uden en god portion af drager, krige om at overtage herredømmet og meget, meget andet.
I byen Orange County i området Newport Beach synes alt ved første øjekast som fryd og gammen, men når man placerer velhavende, overklasse-familie side om side, kan man under overfladen også regne med en god portion af drama, skilsmisser, affærer og sladder – i hvert fald i O.C. Og da den unge, kriminelle Ryan Atwood adopteres af en af byens prestigefyldte familier, er det som om, at der bliver skruet ekstra op for problematikkerne – og hvem er næsten mere oplagt at skyde skylden på, når alle vil beskytte deres egne familiers omdømme, end den halvkriminelle unge mand, der er flyttet til byen?
Med Nicole Kidman og Hugh Grant i hovedrollerne kan man ikke forvente andet end en fabelagtig filmoplevelse – og det er også, hvad man får med denne miniserie, instrueret af danske Susanne Bier, og som er landet blandt listen af serier på Max. De to stjerneskuespillere danne i denne psykologiske thriller et par, der ved første øjekast lever den perfekte tilværelse med interessante jobs, et stort hus og mange spændende events i kalenderen ind til et alvorligt mord og en omfattende eftersøgning får deres tilværelse til at smuldre og mistroen til at vokse. For hvem har gjort det?
Fire børn, tre sønner og en datter, vokser op i et yderst velhavende hjem med deres patriarkalske far som Roy-familiens overhoved. Han ejer den succesfulde medie- og underholdsning-virksomhed Waystar RoyCo, men da han får et hjerteanfald kommer fremtidsplanerne virkelig tæt på for de fire, voksne børn, for hvem skal overtage farens dynasti? Alle har på forskellige vis en tilknytning til virksomheden, og det får dem til at lægge sig i selen for at opnå faren gunst og forhåbentlig blive det fremtrædende familiemedlem, når deres far går bort. Magt, politik og familie behandles på en og samme tid alvorlig og humoristisk vis i denne drama-komedie-serie, der, som navnet antyder, handler om succes.
Klassikeren over dem alle er selvfølgelig også på listen. Feel-good serien følger holdet af seks venner, som står sammen i tykt og tyndt, og som, oftere end de fleste, sætter ofte sig selv i de mest absurde og komiske situationer, hvor man som seer ikke ved, om man skal græde eller grine – og hvor man af og til kan krumme tæerne en lille smule. Med deres base på kaffebaren Central Perk på Manhatten tager Rachael, Ross, Monica, Chandler, Phoebe og Joey dig med gennem op- og nedture – og mon ikke de fleste har friend-crushet en smule på vennegruppen. Du er garanteret et godt grin og en letfordøjelig serie, der nemt kan holde til lidt dobbelt-screening samtidig. Og læg så lige mærke til, hvor sjov dåselatter faktisk kan være.
De fire veninder Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda lever new yorker-livet til fulde på hver deres måde. Gennem serien følger du kvinderne gennem forelskelser og brud, karriere-op- og nedture, graviditeter og bagsiden heraf og meget, meget mere – alt imens de på mest stereotypisk-storbykvinde vis jonglerer deres begivenhedsrige liv i et par Manolo Blahnik-hæle, et tylskørt og med en cosmopolitain i hånden. Du kan ikke andet end at elske de fire veninder, som vi følger i tykt og tyndt gennem seks sæsoner og stadig gerne vil have mere af. Selvom de fleste måske allerede har stifte bekendskab med kvinderne, kan man næsten ikke sige serier på HBO Max uden at sige Sex and the City.
David Owe, skuespiller og psykolog, 46 år
Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole (i dag Den Danske Scenekunstskole) i 2003.
Uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2017.
Medejer af Innercise sammen med Jacob Bang og Nikolai Dobson, der grundlagde behandlingsstedet i 2020.
Hos Innercise tilbydes åndedrætstræning, saunagus, isbad og samtaler med en psykolog.
Bor i Vanløse, København, sammen med sin kone og deres to døtre.
Jeg blev færdig som skuespiller fra Statens Teaterskole i 2003, og året efter begyndte jeg at studere psykologi på Københavns Universitet. Det tog mig 11 år at færdiggøre min bachelor, fordi jeg havde travlt med at lave film og teater. Kandidaten tog jeg derimod på normeret tid, samtidig med at jeg spillede teater og havde små børn. Det var en rimelig hård periode. Men nu skulle jeg bare være færdig. Der har altid været en del af mig, der gerne ville forfølge en akademisk drøm, også mens jeg læste på Teaterskolen. I gymnasiet gik jeg efter det høje snit, så jeg kunne vælge alle uddannelser, men da jeg så blev optaget på Teaterskolen som 20-årig, tænkte jeg, at nu udlever jeg den drøm.
Alligevel kunne jeg mærke, at der manglede noget. På Teaterskolen var der få teoretiske fag, og jeg savnede at fordybe mig rent fagligt. Jeg endte med at vælge psykologi, fordi jeg tænkte, at det var muligt for mig at kombinere det med skuespillet. At jeg som psykolog kunne bruge min baggrund som skuespiller til f.eks. at holde foredrag og stille mig op foran mennesker, og jeg fandt ud af, at jeg gennem mine samtaler med mennesker fik en masse livsfortællinger og viden om, hvad der sker i hjernen og kroppen, som jeg kunne bringe ind i skuespillet.
Undervejs i min uddannelse var jeg overbevist om, at jeg skulle ud og hjælpe mennesker, som havde det godt, med at få det endnu bedre. Men i mit første job som psykolog på en psykologisk og psykiatrisk praksis, hvor jeg havde samtaler med folk, der var gået ned med stress eller angst eller havde psykiatriske lidelser, opdagede jeg, at det kunne noget at hjælpe folk, som har det skidt, med at få det bedre. Der var et stort potentiale i at få dem til at få det bedre ret hurtigt. Med det fokus begyndte jeg at interessere mig for at hjælpe gennemsnitsdanskere, for gennemsnitsdanskeren har det ikke godt. Næsten en tredjedel af alle unge mennesker føler sig stressede eller angstfulde, en tredjedel af alle voksne danskere vil på et tidspunkt opleve kraftige stress- eller angstsymptomer, og en tredjedel af os trækker vejret for hurtigt og overfladisk, hvilket giver os symptomer, der minder om at være bange, dagligt.
Vi trækker simpelthen vejret for meget. Og når vi trækker vejret for meget, ofte gennem munden, får vi masser af ilt, men vi vasker CO2’en ud, og når det sker, så trækker blodkarrene sig sammen, også dem oppe i hjernen, og så bliver man svimmel og kan få angstsymptomer. Det er det, der sker, når man får et angstanfald. Folk trækker vejret for hurtigt, fordi de fleste menneskers CO2-tolerance er blevet for lav. Det vil sige, at de får trang til at trække vejret, før de har brug for det. Det mest optimale er at trække vejret seks gange i minuttet, men de fleste mennesker trækker vejret 15-16 gange i minuttet og over 20.000 gange om dagen. Hvis vi trækker vejret mindre, så stiger vores CO2-niveau, hvilket får blodkarrene til at åbne sig, og så får vi mere ilt til hjernen, musklerne og cellerne.
“Det kan være angstprovokerende at holde vejret, og det er netop derfor, man skal gøre det. Angsten skal eksponeres væk. Man skal gå ind i ubehaget”
På en måned gik jeg fra at kunne holde vejret i to minutter til at kunne holde det i fem minutter. Nu er jeg oppe over seks minutter. Jeg tror, at de fleste mennesker også vil kunne lære at holde vejret i fem minutter på en måned. Det er bare et spørgsmål om at træne og således flytte sin tolerance. En måde kunne være at holde vejret i et minut, tage et minuts vejrtrækning, holde vejret i et minut igen, tage 50 sekunders pause … og blive ved sådan, indtil man kun tager en indånding, inden man holder vejret i et minut for sidste gang. På et åndedræt har man fuld iltmætning, men ens CO2-niveau er højt, fordi man kun har pustet ud en gang. Det vil føles, som om man har brug for at trække vejret, men det har man ikke, for man har lige fået ilt. Det kan man sige til sig selv. Det vil øge ens tolerance over for CO2, og hvis man træner hver dag, går det hurtigt. Det vil lagre sig i hjernen, og man vil helt ubevidst begynde at trække vejret langsommere.
Foto: Kavian Borhani
Det kan være angstprovokerende at holde vejret, og det er netop derfor, man skal gøre det. Angsten skal eksponeres væk. Man skal gå ind i ubehaget. Hvis du frivilligt går ind og masserer moderen til alle angstformer, nemlig dødsangstformen, ved at holde vejret, reducerer det også angsten for sygdom, for socialt samvær eller for ikke at være god nok … Når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Jeg vil helt klart sige, at åndedrættet kommer først. Får du styr på det, vil det reducere angst og stress.
At bruge mundtape er en anden god måde at mindske dit behov for at trække vejret på. Jeg bruger mundtape, når jeg sover, men også når jeg træner, for at undgå at trække vejret ind og ud gennem munden selv med høj puls. Jeg har lige løbet et halvmaraton med mundtape på. Når man trækker vejret ind gennem næsen, optager man ilten op til 17 procent bedre end gennem munden. Når man trækker vejret ind gennem munden, får man ilten direkte ned i lungerne, uden at den bliver filtreret, fordi der ikke er nogen små fimrehår, der renser den for alt muligt. Men det vigtigste er faktisk, at din udånding er igennem næsen. I det øjeblik du tager mundtape på, kan du ikke trække vejret hurtigt, fordi der er modstand på din udånding. På den måde sænker du din åndedrætsfrekvens, som fjerner stress. I den langsomme udånding holder du på CO2’en, som åbner dine blodkar, og du sender et signal til kroppen om, at den skal være i ro og afslapning.
“Det er især oplagt at bruge mundtapen, når man sover”
Det er især oplagt at bruge mundtapen, når man sover. Det kan godt være, at der er flere, som trækker vejret ind gennem næsen, når de sover, men så ånder de ud gennem munden. De vasker CO2’en ud og ligger og udskiller adrenalin og kortisol midt om natten. Det eneste, man får ud af det, er, at man vågner. Man skal op at tisse, man kommer ikke i dyb søvn, og man vågner uoplagt. Hvis man tager et stykke tape for munden og kan acceptere det lille ubehag eller den klaustrofobiske oplevelse, det kan være – husk, at du bare kan tage det af – så bliver du tvunget til kun at trække vejret gennem næsen, og du vil opleve, at din søvn bliver forbedret betragteligt.
Mit mantra er, at kroppen skal udsættes for et sundt chok for at kunne slappe af. Hos Innercise gør vi det ved at hoppe i iskoldt vand, hvilket gør, at ens indre kredsløb af 120.000 km blodårer og kapillærer trækker sig sammen – det er derfor, folk kan blive svimle af at gå i koldt vand. Vi træner vores kursister i at have en rolig vejrtrækning i det kolde vand. Hvis du kan sidde i et stressende miljø, hvor dit nervesystem trækker sig sammen, og sige “Det er helt okay”, så reducerer du stress. At tage et koldt brusebad om morgenen i 30 sekunder gør også en stor forskel. Vi anvender også meget varme saunaer til at udsætte kroppen for et chok. Det er lidt ligesom, når du træner en muskel, som først bliver skadet lidt, inden den bygger sig op igen. På samme måde kan vi træne vores nervesystem lidt forbi det behagelige, derhen, hvor det er lidt hårdt, for så vokser vi sammen endnu stærkere.
Hvad f … laver jeg nu her. Igen. Jeg var for anden gang på vej mod himlen i Hyper Space Mountain forlystelsen i Disneyland i Paris.
Foran mig – naturligvis i den forreste vogn – sad enearvingen med en veninde i vild jubel i gang med at aftale, hvilket ansigt de skulle have på, når blitzen på forlystelsens kamera gik af. Jeg sad og gjorde mig klar til kvalme …
Det er anden gang, jeg er i Disneyland i Paris. Jeg er inviteret med min datter til premieren på parkens nye lysshow ’Tales of Magic’. Da invitationen tikkede ind, tænkte jeg et kort sekund ’åh nej’ … Ikke fordi Disneyland Paris ikke er vidunderlig eventyrlig, mageløs magisk og illusorisk ikonisk, men den kvalme der, når man som voksen trækkes igennem uanede mængder af forlystelser, der går op og ned, indeholder 3D og 4D og ja, som fucker med balanceorganet.
MEN for det første ville arvingen aldrig tilgive mig, hvis jeg takkede nej OG for det andet, var det faktisk en invitation til at opleve det nye night time-lysshow ’Tales of Magic’, som Disneylands entertainment-team har brugt mere end halvandet år på at skabe, og som i øvrigt kun er det tredje i forlystelsesparkens 30-årige historie.
Og da jeg havde inviteret en ekstra 11-årig med, var jeg faktisk of the hook i forhold til de kvalmegivende oplevelser. Så jeg takkede til alles glæde JA – og i midt januar drog vi så af sted.
Selveste Pluto bød os velkommen til Disney’s Newport Bay Club, hvor vi skulle bo de 48 timer, som vores ophold varede (i øvrigt helt perfekt med fly ned fredag sidst på eftermiddagen og hjem igen søndag aften).
Der findes syv såkaldte Disney-hoteller, hvoraf det nyåbnede Disneyland Hotel er det eneste, der ligger i selve Parken – resten ligger i gåafstand, ligesom der kører shuttlebusser i pendulfart. Velinstallerede på vores værelse, som rummede to dobbeltsenge, nåede vi et hurtigt dyp i hotellets pool og jacuzzi inden sengetid. Og næste morgen gik det løs.
Disneyland Hotel, som man finder inde i selv parken.
Og vi startede i morgenmadsbuffeten – komplet med vafler og pandekager, formet som Mickey inden vores ‘faste’ pitstop på Starbucks i Disneyland Village lige ude for Parken. Og herfra gik det ellers løs i forlystelserne i selve Disneyland Park, mens vi gemte forlystelserne i Walt Disney Studios til dagen efter, hvor jeg også have booket frokost Bistrot Chez de Rémy lige ved siden af min måske yndlingsforlystelse, Ratatouille: L’Aventure Totalement Toquée Rémy.
På trods af to actionpacked weekenddage med turbo på, så vi kunne nå så mange forlystelser som muligt (i øvrigt en fordel ved at besøge stedet i de kolde måneder, da køerne ikke er så lange), var det alligevel det, vi kom for, nemlig ´Tales of Magic’-lysshowet, som tog pusten fra os.
Main Street U.S.A.
For da mørket havde sænket sig over Disneyland lørdag aften og pulsen igen nærmede sig 70, var det showtime. Og med en varm kakao i hånden (igen, det var i januar) udfoldede der sig sand lys-magi foran øjnene på os, som strakte sig for det ikoniske Torneroseslot, ned af Main Street U.S.A, som gaden mellem slottet og selve indgangen hedder.
Nærmest alle sanser blev sat i spil, da både Askepot, Mary Poppins, Belle, Coco, Simba, Buzz Ligthyear og Pinocchio tonede frem på slottet og på husene i gaden, omgivet af alt fra fyrværkeri i generøse mængder og lys fra droner til de kraftfulde ’beam’ lys (som også blev brugt under OL-åbningsceremonien), og som kan lyse længere end 35 km.
Musikken, der ledsagede showet, var en (helt) vidunderlig kompilation af bidder af alle de velkendte numre, som har fået mig til at fælde en tåre eller 100 gennem oceaner af Disneyfilm siden Den lille havfrue blev Disney-ficeret i ’89.
Showet levede helt op til det, jeg var blevet lovet inden afrejsen af teamet bag: Nemlig at Disneymagien blev en følelse. En følelse, der satte sig i store og små den kølige januaraften lidt uden for Paris. Helt uden at give kvalme.
Mens vi over mange sæsoner har set de chunky, løbeskos-agtige modeller med reflekser og stor sål, byder denne sæson overvejende på en lidt anden og mere nostalgisk trend. Fælles for de sneakers, der kommer til at dominere S/S 25-sæsonen, er nemlig ‘retro’.
Ofte har vi måske kigget en ekstra gang, når vores bedsteforældre er dukket op i et par af deres gode, gamle kondisko, men som det går med de fleste trends fra tidligere årtier, er det altså netop denne sko, som er dukket op på catwalken igen.
Retro sneakers
Retro er keywordet, når det kommer til årets sneakers-trends, så er der ét par, du bør gå efter, når du skal browse gennem det store udvalg, er det et par af de retro udgaver. Ofte er modellerne karakteriseret ved helt tynde såler (sådan nogle, som ingen ergonomisk-korrekte eksperter ville anbefale) og sin lidt smalle, ballerina-agtige snude, som er perfekte med et par høje strømper til midt på skinnebenet, bare ben og en kort nederdel, når vejret atter tillader det. De chunky sneakers er altså lagt på hylden for en stund.
Dries van Noten har med sine vintage-udseende sneakers (som længe har været udsolgt i den brune udgave) lagt stilen for årets populære sneakers-materiale-trend, som både highstreet-kæder som Cos og high end-brands som Miu Miu for nylig har gjort kunsten efter. Korrekt, det er ruskindssneakers, der er tale om. For selvom ruskind kan synes en smule skrøbelig til et par sneakers, der jo oprindeligt er lavet som en sportssko, har det lækre materiale alligevel fundet sin vej – og sat sig godt og grundigt på tronen – i diverse nye kollektioner.
Er der en farve, som vi kommer til at se meget mere til, er det den lynhurtige, røde – ikke mindst grundet sin opsigtsvækkende farve, der nærmest ikke kan komme uden om lidt opmærksomhed. I løbet af det seneste års tid har farven især præget de retro sneakers, og herunder har blandt andre Pumas Speedcat i den røde udgave gjort et comeback, der ligesom med de andre retro modeller fortsætter ind i 2025. Skoen udviser selvsikkerhed og giver et smart og underspillet pift til et par baggy jeans – eller et andet par af sæsonens jeanstrends.
Brands fra både ind- og udland sprøjer sneaker-samarbejder ud for tiden – nogle mere sjove og anderledes end praktiske og smarte – og det gælder selvfølgelig også, når det kommer til sneakers. Hvis du vil skille dig lidt ud og sørge for, at du ikke dukker op i de samme sneakers som resten af din vennegruppe (som det har været tilfældet de seneste mange år), er et godt bud på en sko, der vil få komplimenter, og som samtidig kan give dig prikken over (eller faktisk under) i’et, et par fra et af de mange seje samarbejder, som 2025 vil byde på.
Endnu en af de udgaver, som også er vendt tilbage fra slutningen af 1900-tallet, er de 70’er-løbeskos-inspirerede sneakers. Måske de bedst kan genkaldes i din hukommelse som dem, du har set i lidt ældre, amerikanske romantiske komedier, hvor de var tilsat et par højtaljede shorts i nylon. Hvis ikke, kan modellen karakteriseres ved, at sålen fortsætter et lille stykke op på snuden og om bagpå hælen, så den synliggøres, samt med et meget smalt fit over foden og en tykkere sål.
For de helt skizofrene bliver sæsonens farvrige sneakers måske en tand for meget – for ikke nok med, at de helt røde sneakers er repræsenteret, så er de multifarvede modeller også iøjefaldendeende på S/S 25-catwalken. Multifarvet kan dække over mange ting, men denne sæson betyder det, at vores sneakers gerne må have mere end blot to forskellige farver på sig. Men til et tone-i-tone-look i en neutral farve kan et sådan par også være supersmart.
Ligesom det sker med mange skønheds- og sundhedsboom – såsom lymfedrænage – for tiden, der konstant pirrer vores nysgerrighed, og som vi både hører venner prøve kræfter med, og som vi samtidig bliver eksponeret for via sociale medier, er der altså én bestemt behandlingsform, som vi har skulet til længe. Kropsterapi.
For hvad går det egentlig ud på? Hvad berettiger os til at prøve det? Hvad sker der overhovedet under behandlingen? Alt det, og meget mere, er spørgsmål, vi har stillet os selv, og for at afhjælpe alle dine spørgsmål, har vi snakket med en ekspert på området.
Camilla Ernstved er nemlig uddannet kropsterapeut og bruger mange timer om ugen på at udføre kropsterapi i klinikken på Frederiksberg. Hun hjælper os her med at dykke ned i behandlingsformen.
Hvad er kropsterapi?
Det er en behandlingsform, der tager udgangspunkt i det hele menneske. Det vil sige, at vi ikke kun arbejder fysisk men også mentalt og følelsesmæssigt.
I kropsterapien arbejder vi med medianbaner, som er energi der bevæger sig rundt i hele kroppen. Når der arbejdes med specifikke punkter på disse energibaner, kan vi ændre energien og dermed vores tilstand. Denne energi sørger for vores fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære. Når den løber frit, skabes der harmoni og balance i vores krop. Hvis energien derimod er nedsat, kan det bl.a. skyldes blokeringer eller stagnation af visse medianers frie løb, som kan skabe grobund for ubalancer (sygdom).
Vi kan se medianerne som kroppens hemmelige sprog. De kan både indikere fysiske smerter som en tennis albue, men ligeledes røbe om kroppen har lagret gamle uforløste følelser eller traumer, som også kan være årsagen til de fysiske smerter opstår
Generelt handler terapiformen om at forstå, hvad der ligger til grund for vores smerter, og hvordan vi kan få det bedre i vores krop. Hvor mange har lært at tage sig af alle andre og være der for alle andre, er det her en måde at være der for sig selv.
Kropsterapi: Hvad gør du, når du udøver det?
Kropsterapi foregår ved først at have en samtale for at få forstå, hvor klienten er, og hvad den har brug for. Jeg lytter til, hvad min klient siger, men vigtigst af alt også hvad deres krop fortæller mig, når jeg ligger dem på briksen. Under selve behandlingen arbejder jeg med specifikke teknikker, pulseringer, åndedrættet og zoneterapi, som er med til at skabe balance i krop og sind. Disse metoder vil hjælpe klientens nervesystem til at slappe af, så de lettere kan slippe spændinger og blokeringer i kroppen.
Kropsterapien på det fysiske plan vil løsne og skabe gennemstrøm i kroppen, så næring igen kan optages og affaldsstofferne udskilles. Derudover vil jeg kigge på de enkelte kropsdeles sammenhæng med resten af kroppen.
På det psykiske plan minder jeg klienten om, at deres krop husker. I vores krop ligger vores uforløste følelser som aftryk i muskler og organvæv. Det betyder, at når vi ikke får udtrykt og bearbejdet vores følelser, så lagres de i kroppen, indtil vi giver dem den opmærksomhed, de behøver.
Det er ikke en nødvendighed at snakke om krop/psyke sammenhængen for at modtage en kropsterapi behandling, men jeg vil uden tvivl anbefale at være åben og nysgerrig, da denne viden og forståelse vil skabe langt større forandring for klienten på den lange bane. Vores fysiske krop er blot en budbringer for, hvad der sker indeni os, så hvis vi stopper med at dømme og bliver nysgerrig på disse signaler, er der langt større mulighed for, at vi kan minimere denne smerte/ubehag, der ligger i kroppen.
Foto: Camilla Ernstved
Camilla Ernstved er uddannet kropsterapeut og har netop også fuldført uddannelsen psykosomatisk traumeterapi. Derudover er hun personligtræner og har en coachuddannelse.
Ved første behandling bliver jeg klogere på, hvor klienten er i dag, og hvad de har behov for, gennem en samtale, men mængden af snak derfra og undervejs i selve sessionen afhænger meget af, hvad klienten ønsker og har behov for. Jeg italesætter selvfølgelig, hvis jeg kan mærke, at der er noget vigtigt, der er behov for at blive sat ord på, men omvendt vil jeg så vidt muligt gerne bibeholde folk i kroppen, så de mærker efter det, der sker her og ikke i hovedet. Til daglig kan det være svært for mange at være i kroppen, men det er netop det, kropsterapi handler om, og som der er rum for hos mig.
Skal det være store problematikker, man kommer med?
Det er ikke nødvendigt, at klienten kommer med store problemer for at få udbytte af en kropsterapi-behandling. Jeg tror på, at jo mere man kan rydde op undervejs, des bedre. Det kan altså være alt, fra noget så simpelt som at man vil gøre noget godt for sig selv, eller at man er meget træt eller har tankemylder, til noget dybere som angst, stress, hovedpine, fornøjelsesproblemer, knæproblemer, lændesmerter osv.
Vi lever i en verden med fokus på performance i alle aspekter af vores dagligdag, så hvis man bare har brug for at komme ned i kroppen, mærke sine følelser eller få en pause, er dette også en mulighed. Hvis man har svært ved følelser, kan behandlingsformen også hjælpe os til at forstå, at vores følelser ikke er farlige, men at de bare prøver at give os feedback på, hvordan vores krop har det. Det kan på den måde også være forebyggende at komme, fordi man lærer sig selv og sin krop at kende, og dermed hurtigere kan reagere, hvis noget skulle dukke op.
Nu er jeg også personlig træner, og af og til kommer folk, fordi de gerne vil tabe sig. Det er ikke altid fordi, de ikke spiser eller træner rigtigt, det kan være fordi, de er så stressede, at kroppen ikke kan følge med, så i stedet kan man her kigge på, hvad der ligger til grund for problemet.
Hvor mange gange man skal gå til det?
Det er selvfølgelig individuelt, alt efter blandt andet hvad du kommer med, hvor længe din smerte har stået på osv. Hvis du har været fastlås i gamle mønstre fra barndommen, kan de ofte være dybere forankret, og det kan være en større mur at skulle bryde, end hvis det er noget, du har bøvlet med i en kortere periode. Du kan ofte mærke, at der sker noget efter første behandling, men det kræver, at du kontinuerligt holder det ved lige.
Det er vigtigt, at der skabes et trygt og fortroligt rum, hvor man føler, man kan dele ting, og dette kan for nogen tage længere tid end for andre. Men det er lidt som – meget sort på hvidt – at sige ’hvor mange gange skal jeg gøre rent derhjemme?’. Det kommer an på, hvor beskidt du gerne vil have det. Så jeg vil ikke sætte et tal på, det afhænger af, hvor vigtigt det er for dig at have det godt i dig selv. Så det kan være en gang imellem eller det kan være noget, du gør på jævnlig basis.
Men som med mange ting, handler det jo om ideén om at holde tingene ved lige. Det er lidt ligesom at spørge ’hvor meget skal jeg træne resten af livet?’. As long as you want to take care of yourself.
Hvordan kan du konkret mærke, hvor på kroppen der er noget, du kan arbejde med?
Det er et virkelig godt spørgsmål. Jeg har arbejdet med mennesker de sidste 10 år både som personlig træner, coach og nu som kropsterapeut og traumeterapeut, og jeg har lært, at kroppen har sit hemmelige sprog. Hos nogle vil man nærmest kunne mærke en membran, der ryster, når jeg foretager tryk eller pulseringer, det er en god indikator.
Et eksempel kan være, hvis folk kommer til mig og siger, at de er stressede, så ved jeg, at når det er stressrelateret, så sidder der sikkert rigtig meget i nakken – ligesom man kender det med skuldre, der sidder helt op under ørerne. Der sidder også rigtig meget hoften og maven, og folks åndedræt har tendens til hurtigere at stagnere.
Jeg kan også hurtigt fornemme ud fra folks kropssprog og vejrtrækning, om de har behov for kontrol (have åbne øjne), eller om de nemt kan overgive sig til behandlingen.
Nogen mennesker kan godt få en følelse af ‘vent, hvad sker der’, fordi det er en uvant følelse at mærke sig selv så dybt. Du kan blive emotionelt ramt, nogen kan helt spontant begynde at græde (ikke af smerte) mens andre bliver sindssygt trætte eller kan få en frygtelig hovedpine. Men alt er resultatet af en eller anden form for energi, der bliver forløst i kroppen.
Foto: Unsplash
I dag er der mange, som har problemer med fordøjelse. Hvad kan det være et tegn på?
Der er ingen tvivl om, at problemer med mave og tarme bunder i vores psykiske og følelsesmæssige velbefindende. Vores stressniveau og fordøjelse har en sammenhæng, da vores nervesystem bliver påvirket og går i alarmberedskab, når vi er stressede. Da vi lever i en stresset verden, er det ingen overraskelse, at mange mennesker har en nedsat tarmfunktion. Når kroppen opererer i det sympatiske nervesystem, er der ikke energi til fordøjelsen, da andre processer bliver prioriteret højere. Fordøjelsen er først optimal, når kroppen er i hvile, og vores nervesystem er i ro.
Vores tyndtarm handler om at fordøje vores indtryk og følelser. Er vi ikke i stand til at fordøje livet og sker der for meget til, at vores tyndtarm kan følge med, vil det skabe problemer med fordøjelse. Tyktarmen handler om at give slip på gamle følelser og mønstre, som ikke længere er gode for os. Holder vi fast i fortiden og bebrejder andre for vores følelsesmæssige tilstand, kan det igen påvirke vores fordøjelse negativt.
Jeg kan igennem kropsterapien hjælpe klienten med at blive klogere på, hvad der forhindrer deres fordøjelse i at fungere optimalt og dermed skabe bedre bevidsthed og forståelse for, hvad de selv kan gøre fremadrettet, for at fastholde deres fordøjelse i flow.
Kropsterapi er de seneste par år blevet virkelig populært. Hvorfor tror du det?
Vi bliver ofte fortalt, hvordan flere mennesker bliver syge med angst, depressioner eller lignende. Jeg tror på, at hvis behandlingsformerne, som systemet støtter op om, var nok, ville danskernes helbred ikke være så kritisk.
Personligt føler jeg, vi bør sætte spørgsmålstegn ved, om det vi gør på nuværende tidspunkt, er fyldestgørende nok i forhold til de resultater, vi ønsker. Kropsterapien har en helt anden vinkel end mange af de andre behandlingsformer på markedet, og jeg tror årsagen til, at det er blevet så populær, er, at vi ikke kun snakker om klientens udfordringer/problematikker men også forløser disse følelser i kroppen.
Derudover er folk blevet mere bevidst om, at der ligger mere under overfladen, hvilket jeg i den grad også mener, har gjort kropsterapien mere attraktiv.
Jeg har overvejet kropsterapi længe, men ved ikke, om det er noget for mig ..
Kropsterapi er for alle og kan tilpasses, hvad den enkelte er klar til og modtagelig for. Du skal dog være forberedt på, at der kan dukke ting op undervejs, som du ikke nødvendigvis vidste, var en hæmsko for dig. Under behandlingen kan der ikke gøres skade eller åbnes op for ting, som ikke allerede ligger i kroppen, men som behandler gør vi bare opmærksom på dem, og vil i samarbejde med klienten kunne forløse dem.
Jeg kan godt udføre mit arbejde, uden at klienten selv bidrager eller samarbejder, men så synes jeg personligt ikke, at det giver mening for folk at få en kropsterapi, så kan de lige så godt gå til massage. Så der skal være en eller anden idé om, at du i hvert fald har lyst til at arbejde med og ikke imod. Det betyder ikke, at din vejrtrækning skal være perfekt, og at du hele tiden skal kunne være i det, der kommer op i kroppen. Men forhåbentlig kan behandlingen blive en læring omkring, at ingen følelser er farlige eller vil dig ondt, de er blot feedback på, hvad der sker inden i dig.
Hvad hvis man bare gerne vil prøve en enkelt gang for at se?
Du kan godt få en smagsprøve eller en fornemmelse af det ved at prøve en gang, men det er jo lidt det samme som at tage folk igennem en træning: Det giver en ide om, hvordan jeg kan træne dem, eller hvad jeg kan gøre for dem, men længere kommer man ikke. Så man kan ligesom ikke dømme ud fra én gang. Det handler jo også om, at man skal finde kemien, behandleren skal forstå, hvad man kommer med, og så skal man huske, at det kan være meget sårbart – folk åbner sig og er helt nøgne (i overført betydning), så man skal også lige blive trygge ved hinanden, og det sker sjældent blot ved en session. Og vi har selvfølgelig tavshedspligt – jeg er der for at man kan læsse af.
ELLE var inviteret til at prøve kropsterapi ved Camilla Ernstved.
Gun-Britt Zeller, Grece Ghanem og Annika von Holdt er blot nogle af de kvinder, der har én bestemt ting til fælles, som vi godt kan misunde en anelse. Deres smukke, sølvgrå hårpragt.
Selvom vi elsker grå hår, ved vi også, at mange andre mennesker ikke decideret går og drømmer om en fuld manke af grå hår, og vi har derfor forsøgt at få svar på alle de spørgsmål, som flere nok kan have, når det kommer til en prægtige hårfarve.
Vi har derfor allieret os med ekspert, Lars Skjøth, forsker og grundlægger af Hårklinikken, der til daglig hjælper klienter lige fra København til New York, som kommer med hårrelaterede dilemmaer – lige fra gråt hår til hårtab.
Herunder indvier han os i en af de undren, som mange mennesker går med; hvorfor får vi gråt hår? Og hvorfor får nogle mennesker gråt hår allerede i ungdommen og andre først senere i livet? Og måske vigtigst af alt, er der noget, vi kan gøre, for at hindre det?
Hvorfor får man gråt hår?
Gråne (når håret bliver gråt) begynder i det små, før man selv lægger mærke til det. Det starter, når de stamceller i hårsækkene, som er ansvarlige for produktionen af melanin (det pigment, der giver håret dets farve), reduceres. Det sker primært på grund af et samspil mellem det, der ligger nedfældet i den pågældendes arvemateriale, og hvordan det hormonelle udvikler sig over tid.
Hvorfor får nogle grå hår i midt 20-erne, mens andre aldrig får det?
Det er de to ovennævnte faktorer, arvemateriale og hormonel udvikling, der altså er vidt forskellig fra person til person, som afgør, om du får grå hår meget tidligt eller meget sent samt i hvor stort omfang. Derfor sker det for nogle så tidligt som i begyndelsen af tyverne, mens andre kun har ganske få grå hår at se, selv når de kommer i tresserne og halvfjerdserne.
Er der noget, vi kan gøre for at udskyde det?
Vi ved, at stressfaktorer som f.eks. uhensigtsmæssig livsstil, for lidt søvn, dårlige kostvaner, rygning, inflammation og udsættelse for stråling kan forårsage oxidativt stress, som kan resultere i en ødelæggelse af pigmentproducerende stamceller.
Oxidativt stress opstår, når der er for mange ustabile molekyler (frie radikaler) og ikke nok antioxidanter til at beskytte mod dem. Med andre ord, hvis man er opmærksom på, hvilke faktorer der kan have negativ indvirkning, kan man agere i modsat retning, så meget som det er muligt.
Hos Hårklinikken har vi i mange år forsket og udviklet produkter på dette område, og for nogle er det allerede muligt at reducere gråne en del med den rette behandling. Vi arbejder målrettet med nye ingredienser, der vil forbedre vores muligheder for at reducere gråne endnu mere, og vi forventer at kunne tilbyde dem i første halvår af 2025.
Selvom 2020’erne for alvor har budt på overraskende – og af og til tåkrummende – gensyn med nogle af de mest ikoniske 00’er trends, bliver vi alligevel altid overrasket, når endnu en af dem – som vi troede, vi havde vinket godt og grundigt farvel til – dukker op på catwalken eller i butikkerne.
Selvom 2025 endnu ikke har mange måneder på bagen, har den alligevel leveret et par overraskende øjeblikke fra catwalken – heriblandt fra Københavns modeuge, som løb af stablen i forrige uge.
Under det første show på kalenderen under Københavns modeuge, som blev præsenteret af Opéra Sport, var det langt fra kun tøjet, vi lagde ekstra godt mærke til – skoene, som modellerne bar, fremkaldte nemlig et lille nostalgisk smil på vores læber.
Det var nemlig den velkendte og ikoniske Puma Speedcat, men i ballerina-udgave, samt Puma H-Street-skoene, samtlige modeller bar, og som tilførte alle looks et komfortabelt, smart og sporty udtryk – lige i Opéra Sports ånd.
Foto: Claudia Vega
Foto: Claudia Vega
Grundlæggere Awa Malina Stelter og Stephanie Gundelach kom ud og takkede, da alle modeller havde forladt catwalken efter en vellykket A/W 25-show – Gundelach selv kom ud i Puma-ballerinaerne
Efter en lang årrække, hvor Puma er gået lidt i glemmebogen hos mange, blev 2024 året, hvor vi blev genintroduceret til 00’er brandet, som i sin storhedstid var kendt for sit innovative, elegante og mere chic udtryk, end hvad andre sportsbrands som Nike og Adidas var kendt for.
I slutningen af 2024 deltog stjerner som Emily Ratajkowski, Dua Lipa og Romeo Beckham nemlig i en stor fejring omkring relanceringen af Pumas Speedcat-model, som også er den, ballerinaen, vi så hos Opéra Sport, er bygget ud fra. Ud over dette er særligt topmodel Emily Ratajkowski stor fan af skoen, som hun er blevet spottet i adskillige gange i flere forskellige farver.
(Gen)introduktionen til 00’ernes sneakers er blot et eksempel på, hvordan de retro udgaver i løbet af de seneste par år har fået en renæssance og en kult-agtig status. Og ud fra alt at dømme lader det ikke til, at vi lige foreløbig er færdige med trenden.
Foto: Gotham/GC Images
Emily Ratajkowski på gaderne i New York iført Puma Speedcat i rød
Orit Elhanati fotograferet i sit atelier og butik i Bredgade i København.
Min første kulturoplevelse må være byen Jerusalem. Jeg har besøgt den som lille pige, som teenager og igen som kvinde. Her eksisterer et kæmpe krydsfelt af energier. Byen anses for at være en af verdens ældste, og der kan spores referencer til både den romerske og den byzantinske tid blandt bygningernes udsmykninger. Jeg kan ikke forklare den mystik, der findes i byen, men jeg føler, at jeg hører til som en lillebitte brik i et stort puslespil. Mine forældre kommer fra to vidt forskellige kulturer: Min far er græsk-israelsk, og min mor er dansk, så gennem mit liv har jeg selv samlet på alt, jeg elsker. Fra jeg var helt lille, har jeg haft et behov for at skabe noget, der tilhørte mig, så jeg kunne danne min egen verden. ’Den tredje kultur’ kalder jeg den kultur, der skabes af ’mixed’ børn. Det synes jeg er ret smukt.
Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Tel Aviv.
Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, ville jeg arbejde som skulptør. Jeg er fascineret af skabelsen af form og tekstur og ville elske at kunne arbejde på et større lærred. Mit arbejde som guldsmed i dag er jo miniatureskulpturer, som jeg drypper op lag for lag, så guldet får sin egen bevægelse og historie. Det er en teknik, jeg bruger i næsten alt, jeg laver. Det er her, jeg er bedst.
Jeg er draget af det uperfekte, det skulpturelle, det sensuelle, det hemmelige og balancen mellem maskulinitet og femininitet.
Foto: Kavian Borhani
En gadget, jeg ikke kan leve uden, er en GPS. Jeg har absolut ingen stedsans og kan fare vild i København.
I den sidste SMS, jeg sendte, stod der: ”Vin i dag – bare hygge – nothing big?” Det var i en tråd med mine to venner Kristoffer Sakurai og Jean Ahlefeldt. Vi er et trekløver, der mødes så tit, vi kan, til et hurtigt glas efter job.
Den bedste gave, jeg for nylig har givet mig selv, er Danielle Siggeruds ’Mattina Desk’ i højglansmahogni. Jeg er vild med historien bag det, for bordet var tiltænkt som morgengave til hendes mand. Hun balancerer knivskarpt mellem det feminine og det maskuline.
Når jeg har brug for inspiration, søger jeg tilbage til udgangspunktet – der, hvor det ikke er særlig kompliceret. Det er tit det udsyn, jeg vælger, der gør det næsten umuligt at skabe noget interessant. Der er alt for meget støj. Så når jeg mangler inspiration, selekterer jeg ret hårdt i, hvad jeg bruger tid på. Jeg er drevet af at skabe noget, gøre noget eller bruge min stemme. Det prøver jeg så gennem smykkerne og mine objekter.
”Mine venner mener vist, det er en anelse for meget med al den madlavning. Jeg tror, de er i tvivl om, om det er en projicering …”
Egenskaber, jeg sætter stor pris på, og som jeg mener er essentielle, er at elske det uperfekte – det er en gave – og loyalitet. Altid loyalitet! Jeg er et ekstremt privat menneske og har et enormt behov for at have mennesker omkring mig, som jeg elsker højt.
Favoritrummet i mit hus er mit køkken. Det er et meget kaotisk rum, men klart det rum, der lever mest.
Min livret lige nu er en mørk minestronesuppe. Det er en intens efterårsret, som altid finder vej til mit køkken. Jeg er på ingen måde noget geni i et køkken, men jeg elsker at lave mad, for mad bringer os sammen. Jeg er altid i gang med en ret i køkkenet. Mine venner mener vist, det er en anelse for meget med al den madlavning. Jeg tror, de er i tvivl om, om det er en projicering …
Foto: Kavian Borhiani
I mit køleskab er der altid kold hvidvin og rester fra middagen dagen før.
Mine yndlingsrestauranter er L’Auberge de la Roche, som ligger gemt i bjergene i Provence-Alpes-Côte d’Azur, og som min gode ven Mikkel Egelund, der selv er kok, introducerede mig til for nogle år tilbage. Her er det et must at tage en overnatning; det er en uforglemmelig oplevelse, very romantic. Og så Trattoria Torre di Pisa i Milano, som er et magisk sted. Originalt og ægte. Milano er et genialt sted.
Skønhedsproduktet, jeg bruger igen og igen, er alt fra svenske Mantle. Min kære veninde Jeanette Madsen viste mig det, og siden da har det kun været det.
Den bedste duft i verden er ’Portrait of a Lady’. Jeg fik den i gave af mine veninder for år tilbage og har ikke brugt andet siden.
På min ønskeliste står der en rejse til Skotland. Jeg er overbevist om, at der findes en voldsom inspiration til mig der. Jeg skal bo på Lundies.
Min personlige stil er meget præget af vintagefund. Jeg føler mig godt tilpas i gamle historier, som jeg kan formidle videre, og har altid elsket mikset mellem det dekadente og det, jeg kalder ’mormorstil’. Jeg elsker at lede efter sjældne fund. Det er altid i mikset, vi finder vores personlige stil og føler os tilpas.
Mit bedste tøjkøb nogensinde er en hvid læderjakke fra Hermés, som Ferial Berri fra Paloma Vintage fandt til mig.
Foto: Kavian Borhani
Foto: Kavian Borhani
Den røde vintagejakke fra Valentino er et af Orit Elhanatis seneste køb.
Den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er en dekadent og meget ladylike kort, rød vintagejakke fra Valentino. Og et par sorte jeans.
Jeg går nærmest konstant i sort eller hvid, men min yndlingsfarve er måske mørk vin, grøn eller en meget mørk lilla.
I min taske er der altid chokolade. He he.
Hvis mit hus brændte, ville jeg redde mine billeder. Min hukommelse er elendig, så jeg har brug for mine minder. Billeder med mine børns ansigter, alle vores oplevelser sammen – beviser på, at vi har været her sammen.
Den bedste souvenir, jeg har bragt hjem, er en glasvase fra Nice.
Den bedste bog, jeg har læst for nylig, er de tre bind af Deborah Levy. Der er en blå, en gul og en rød. Jeg kan ikke huske, hvilken du starter med, men hun skriver fantastisk.
Foto: Kavian Boriani
En kunstner, jeg ville ønske hang på min væg, er Danielle Orchard. Måske et værk fra hendes udstilling ’I Am a Serpent Who’ll Return to the Ocean’.
En kunstner, jeg allerede har et værk af, er den danske fotograf Casper Sejersen. Det er et fotografi, han har taget af Charlotte Gainsbourg. Jeg elsker det, fordi det er flabet, dragende og samtidig smukt afbalanceret. Det får mig til at drømme.
På repeat hører jeg ’King’ med Florence and The Machine. Kæmpe nummer!
Filmen, jeg kan se igen og igen, er ingen, for jeg ser ikke film to gange.
Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, ville jeg skabe fred til alle. Uden tvivl.
Det gør mig glad at rejse ud i verden og gå på stier, der endnu ikke er betrådt. Der er så mange små, brillante steder på denne jord. Jeg elsker også at søge mere indad og at være sammen med min familie. De får mig til at grine og græde og til at reflektere. De får mig til at være den bedste version af mig selv.
“Min lille søn, Ruben, er også en go’ griner. Han er min hverdagsunderholdning. Mit daglige opium. Jeg sætter ham næsten altid på højttaler, når vi alle sidder på værkstedet. Han aner det ikke, men vi er blevet afhængige af alle hans gode påfund.”
Mit arbejde gør mig så glad. Jeg elsker det hver eneste dag. Jeg forsvinder væk i mit arbejde, og jeg oplever seriøst, at klokken går i stå, når jeg arbejder. Hvad mere kan jeg ønske mig? Jeg er så taknemmelig.
Jeg har det svært med uretfærdighed. Det gør mig vred. Jeg synes, det er røvtarveligt og dumt.
Jeg kommer altid til at grine, når jeg er sammen med mine veninder. Der er så mange skøre, men også fantastiske historier, der gør, at jeg griner, så min mave gør ondt. Min lille søn, Ruben, er også en go’ griner. Han er min hverdagsunderholdning. Mit daglige opium. Jeg sætter ham næsten altid på højttaler, når vi alle sidder på værkstedet. Han aner det ikke, men vi er blevet afhængige af alle hans gode påfund.
Det projekt, jeg arbejder på lige nu, er modigt, udfordrende og sjovt. Det er håndværk, skønhed og funktionalitet, der ’merges’ i et. Det er bestik, som stadig er i proces. Jeg arbejder også på en lille familie på tre fade i bronze inspireret af Hotel Sanders. Meget poetisk. Jeg sidder også og arbejder på nyheder til ’Star Sign’-kollektionen. Blandt andet det skønneste charm-armbånd, hvor du kan hænge alle stjernetegnene fra din familie eller fra dem, der er dig nær. Jeg elsker at kunne bevæge mig fra stol til stol, men altid i samme rå, nostalgiske univers. Jeg trives bedst under pres. Det er i kriser, vi er mest kreative … desværre.
Foto: Kavian Borhani
Ringe fra Elhanatis ‘Star Sign Poetry’-kollektion.
I løbet af det næste år vil jeg rejse en del, men også dykke dybere ned i mit arbejde. Efterspørgslen på unika vokser og vokser, og siden corona er vores ’bespoke business’ vokset voldsomt. Mennesker har brug for at forelske sig og luksus, og i dag søger vi ægte håndværk, når vi kaster os ud i et køb. Med åbningen af vores flagskibsbutik i Bredgade har jeg nu mulighed for at arbejde på mange forskellige niveauer. Vi arbejder med private kunder fra hele verden, der ønsker håndværk og kunst. Vi skaber smykker og objekter, der symboliserer noget. Vi fortæller deres historier, fordi vi skaber noget, der vil gå i arv i århundreder.
