emma-sofie, Author at ELLE

Her er den bedste bob-frisure til dig med tyndt hår

Når det kommer til trends indenfor frisurer, er det nærmest umuligt ikke at nævne bob-frisuren, som i løbet af det seneste halvandet år er blevet et hit hos mange. Vi snakker alt fra den effortless, franske bob til den mere skarpe og powerfulde razor cut. Uanset din hårtype, tekstur eller stil, findes der en udgave af den agile bob-frisure, som vil passe til dig.

Er du ikke udstyret med en tyk og lang hårpragt, men derimod i stedet har et fint og tyndt hår, forstår vi, hvis du kan være lidt tilbageholdende med at få klippet en bob af frygt for at miste længde eller volumen, men faktisk er netop denne frisure et godt bud til netop finere hårtyper.

Først og fremmest kan den tilføje form og give illusionen af tykkere hår, mens det samtidig fremmer en fyldigere vækst at få klippet håret jævnligt, hvilket det i højere grad kræver med en kortere frisure.

Bob’en er altså ikke en dårlig ide, hvis du har tyndere hår, hele hemmeligheden ligger blot i at vælge den rette type og styling af din bob, så dens volumengivende effekt maksimeres.

Der er dog nogle vigtige ting, du skal være opmærksom på.

Fra den bedste bob-frisure til tyndt hår til de mest effektive måder at style dine nyligt klippede længder på: Vi har talt med eksperterne for at finde ud af alt, du behøver at vide.

Tyndt hår: Hvad er den bedste bob-frisure?

Hvis du gerne vil tilføje vægt og fylde til dit hår, er der særligt én stil, der er suverænt god. En bob, hvor håret har samme længde hele vejen rundt, er et fremragende valg til tyndere hår, da de skaber en illusionen af tykkelse og struktur,’ forklarer Ryan Forsythe, artistic education director hos den ankerkendte frisørsalon Trevor Sorbie.

‘Afhængig af, om det passer til dig, så sigt gerne efter en længde, der går til kæben eller hagen, så vil håret sidde pænt og skarpt, hvilket får det til at føles tykkere – og så kan et pandehår også fungere godt til at styrke svagt hår omkring ansigtet.’

Nøglen til at skabe et tykkere-udseende og sundere hår?

Bed din frisør om et superskarpt skåret, stumpet snit (også kaldet ‘blunt’ bob) uden for meget formning og blødhed. ‘Det er den berømte ‘thickening’-klipnings snydekode,’ siger Hasan Sahin, stylist hos den smarte frisørsalon Larry King i Marylebone & South Kensington. Et stumpet bob-snit minimerer tynde spidser, hvilket får dit hår til at fremstå tættere og mere poleret.

Bob-frisuren: Hvad bør du overveje, før du får den?

Bob-frisuren ser måske nem og effortless ud, men at opnå den perfekte balance mellem en flot og samtidig nemt håndterbar frisure kræver lidt planlægning. ‘Der er kun to hovedelementer, du bør overveje, før du får en bob, hvis du har fint hår: vedligeholdelse og vægt,’ siger Sahin.

‘Ideelt set vil du gerne have et snit, som du kan lade lufttørre, eller som du kan tørre hurtigt med en hårtørrer – uden nødvendigvis at skulle style det med varmeapparater.’ Dette er især vigtigt for de, der ønsker at have en lav-vedligeholdelses rutine. ‘Bed din stylist om noget, der giver ekstra vægt til dit hår, så det ser tykkere og tungere ud.’

Og husk: Ikke alle bobs er ens, derfor kan en konsultation med en hårstylist, der forstår din hårtekstur, tæthed og din livsstil, hjælpe med at sikre, at din frisure fungerer optimalt for dig.

Læs ogå

Hår

‘It-girl’ frisuren, som du kommer til at elske

Finere og tyndt hår: Stylingtips

Hvis du er en af dem, der har brug for at style dit hår med varmeapparater regelmæssigt, er du bestemt ikke alene – og hvis du skal, kan du med fordel gøre følgende:

‘Påfør mousse i håret og brug en mellemstor børste, mens du føntørrer, for at tilføre volumen og glathed,’ foreslår Forsythe. Det rette stylingprodukt kan være en game-changer for finere hårtyper, da det giver struktur og hold uden at tynge håret, så det falder sammen.

For dig, der foretrækker et mere naturligt look, giver Forsythe et andet tip: ‘Alternativt, påfør produktet i håret og lad det så lufttørre på naturlig vis for et blødere og mere naturligt finish.’

Vil du tilføje lidt ekstra bevægelse og liv, kan du prøve at bruge en krøllejern til at skabe bløde bølger i håret. Teknikken forbedrer ikke bare hårets tekstur, den giver også indtrykket af ekstra fylde og volumen. Glem ikke at påføre en god finishing spray for at fastholde frisuren – men vælg produktet med omhu, så det ikke går ud over hårets naturlige utryk.

Bob-frisurer til tyndt hår: Her er de bedste

Er du klar til at få klippet håret? Scroll længere ned for at finde inspiration til en række forskellige udgaver af bob-frisuren.

Den glatte midi-bob

Midi-bob’en giver med sin længde, der stopper lige over kravebenet, et ubesværet men samtidig sofistikeret udtryk – uden at det bliver alt for stylet. Den er ideel til finere hårtyper, da de bløde ender giver liv og bevægelse og skaber illusionen af tykkelse og tæthed som hos Sydney Sweeny.

Den franske bob

Den meget chic, franske bob handler om det ‘uperfekte’ og lidt tilfældigt-udseende look, der ligner, at du absolut ikke har gjort noget ved dit hår. Med let krusede ender er den en alsidig og nem frisure, som skaber bevægelse og får dit hår til at se mere voluminøst ud – særligt hvis du har tyndt hår. Se blandt andre på franske Jeanne Damas.

Den klassiske bob

Med sin midterskilling og skarpe, stumpede ender er den klassiske bob en god frisure, for dig, der gerne vil have dit hår til at se fyldigere ud – ligesom det gør på blandt andre Maude Apatow.

Den lige klippede bob

Saoirse Ronans bob med samme længde hele vejen rundt er et fantastisk eksempel på, hvordan en skarp men casual bob kan skabe et hår, der ser sundt, naturligt og tykt ud. Sæt de forreste sektioner bag ørerne for at skabe illusionen af endnu mere vægt.

tyndt hår page bob lige lily collins emily in paris

Razor bob

En, der for alvor har dyrket bob’en, er Emily in Paris-stjernen Lily Collins, som også hoppede med på trenden i midt 2024. Hendes rundede razor-bob med indadgående og skarpt klippede spidser giver et stærkt look, der er flatterende for fint hår. Med blot en anelse mere længde i det forreste af håret (som en kurve) tilføjes ekstra dimension, en følelse af dybe og dermed fylde.

Den bølgede bob

Løse bølger og en sideskilling gør denne stil ideel for dem, der ønsker et mere afslappet med samtidig elegant og eksklusivt take på bob-frisuren. Se på blandt andre Laura Harrier.

Hagelængde-bob

Ligesom den rundede bob er denne chic hagelængde-klipning perfekt til at tilføje volumen til finere hårtyper, fordi håret virker tykkere, når det koncentreres om hovedet. Carey Mulligan er en af dem, der er perfekt at kigge på, hvis du vil gå med denne type bob.

Denne artikel er originalt udgivet på ELLE.uk.

Læs ogå

Skønhed

Kvinderne bag frisørsalonen Grau: Denne fejl oplever vi oftest, at kvinder begår, hvad angår hår

Ny smartphone tager dine billeder og videoer til helt nye højder med indbygget AI-funktion

Issey Miyake sagde engang, at design ikke er til filosofi, men til livet. Det er et princip, der har inspireret en generation af designere til at finde skønhed i funktionalitet og hæve det funktionelle gennem godt design. I 2025 er der ingen grund til, at vi ikke kan forvente det samme lige fra vores skønhedsprodukter til vores smartphones. De objekter, vi omgiver os med, skal være lige så behagelige og veludførte som det tøj, vi bærer.

I spidsen for denne udvikling står tech-mærket OnePlus, der hurtigt er blevet kendt for sine elegante, innovative produkter. Ifølge Celina Shi, Chief Marketing Officer for OnePlus Europa, handler det om et simpelt mantra: Never Settle. ’Det driver os ikke mod perfektion men mod den konstante stræben efter forbedring,’ forklarer hun.

Over tid har “Never Settle” ført mærket til et æstetisk sprog, som Shi beskriver som ’ubesværet design’. Hun uddyber: ’Det bygger på tre grundprincipper. Vi designer med et formål – for at løse et bestemt problem eller opfylde et specifikt behov. Vi tror på, at enkelhed hviler på en helhedsorienteret tankegang, idet vi ved, at elegance ikke kommer let, og at tilsyneladende enkle produkter eller oplevelser altid er resultatet af omhyggelig overvejelse. Og vi designer for mennesker, for at skabe en varig følelse af lethed og ubesværethed.’

OnePlus 13, mærkets nye top-model (der lanceres den 7. januar, og står til 7.999 DKK for 256GB og 8.999 DKK for 512GB), er muligvis den bedste udtryksform af denne tilgang. ’Den repræsenterer vores ypperste indenfor førsteklasses håndværk, elegance, komfort og holdbarhed,’ siger Shi. Der er et stærkt fokus på taktilitet og hand-feel, og de tre udgaver tilbyder hver især et unikt finish. Midnight Ocean-udgaven, som er den første indenfor smartphones, er dækket af vegansk mikrofiber-læder. ’Typisk er materialet anvendt i luksusmøbler og bil-interiør, hvor det giver en blød, lunende følelse og samtidig er et miljøvenligt valg for vores forbrugere,’ tilføjer hun og bemærker, at stoffet også er utrolig holdbart.

Black Eclipse-udgaven debuterer med en delikat og raffineret palisander-tekstur med en intens sort finish, som modstår fingeraftryk og passer til enhver stil, mens Arctic Dawn-udgaven tilbyder en ultraglat finish, opnået gennem en innovativ glasbelægning. Dens fingeraftryksresistente finish viser den reneste hvide farve på markedet, som skinner under sollyset.

Hvorfor gå så langt? ’Smartphones er blevet en integreret del af vores liv, og design har magten til at vække stærke følelser hos os,’ siger Shi. OnePlus-enheder er designet til at føles godt i hånden og til at skabe en følelse af komfort, forbindelse og luksus. Shi tilføjer: “Vores enheder kan også kommunikere noget til verden om, hvem vi er, og dermed påvirke, hvordan andre opfatter os, hvorfor æstetik også er endnu vigtigere.”

Selvfølgelig gælder godt design også telefonens funktionalitet – og OnePlus 13 byder på innovation indenfor kamera, skærm og batteriteknologi samt nye AI-drevne funktioner. Telefonen tager smukke billeder og 4K-video, takket være et kamerasystem, designet i samarbejde med Hasselblad, som kan redigeres og forbedres gennem AI-værktøjer som unblur, detail boost og reflection eraser. En AI-assistent, som er indbygget i det lynhurtige OxygenOS, muliggør også intelligent søgning – inklusiv en ’circle to search’-funktion og en notesfunktion, der kan transskribere lydoptagelser, rydde op og opsummere for dig.

’Når disse funktioner kombineres med gennemtænkt design, bliver resultatet et produkt, der både er smukt og uundværligt i vores daglige liv,’ siger Shi. Det samme gælder for hele OnePlus’ produktserie – blandt andet OnePlus Open Apex Edition, en foldbar smartphone, for dem der har brug for et større lærred, lavet af luftfartsmaterialer for øget lethed (og indpakket i en læderlignende-tekstureret finish).

Mærkets smartwatches har også en ambitiøs tilgang som for eksempel OnePlus Watch 2, der kombinerer overlegen ydeevne med et elegant ur-design, inspireret af traditionel urmagerkunst.

For Shi handler alt om OnePlus’ mantra om ‘Never Settle, et princip, hun har taget til sig, siden hun kom til mærket for mere end fem år siden.

’Never Settle’ betyder for mig en konstant stræben efter konstant at lære nye færdigheder og tage udfordrende opgaver på mig – uden nødvendigvis at opnå perfektion, som ofte kan være en hindring, da det gør opgaverne skræmmende. Samtidig er det en god påmindelse om, at hvis man ikke er tilfreds med noget eller vil prøve noget nyt, bør man tage springet og kaste sig ud i det.’

Oplev den fulde serie af OnePlus smartphones og wearables.

Blair Waldorf og Seth Cohen var muligvis den røde løbers sødeste par under nattens Golden Globes

Selvom den store fokus fra diverse publikationer verden over er på de overdådige looks, der altid stepper ud på den røde løber, under Golden Globes, er der altså én anden ting, vi også altid glæder os til at se. Par-billederne.

Og i år var der særligt ét par, som løb med vores opmærksomhed og gik lige i hjerterne på os.

Blaire Waldorf og Seth Cohen – eller Leighton Meester og Adam Brody, som jo egentlig er skuespillernes rigtige navne – var et af de par, der glædeligt stillede op foran paparazziernes blitzende linse. Og selvom man kan forestille sig, at parret allerede har et godt kartotek med gode parbilleder, er dette uden tvivl et af de rigtig gode.

Ikke nok med at de to skuespillere havde stjerne i øjnene og var klædt med smil fra det ene til det andet øre, så var deres valg af tøj til aftenens festligheder prikken over i’et:

De to kom nemlig matchende i forskellige grønne nuancer – Meester i en ‘brat’-grøn pailletbesat kjole fra Versace og Brody i et fitted, mørkegrønt Prada-suit i uld.

Meester og Brody deltog i årets Golden Globes grundet Brodys nominering som “bedste mandlige skuespiller i en komedie” for sin hovedrolle som Noah i Netflix-hitserien Nobody Wants This.

Selvom prisen endte med at gå til Jeremy Allen-White for sin præstation i The Bear, kunne man forstille sig, at Brody alligevel var glad for nomineringen, som var hans første i forbindelse med Golden Globe – om ikke andet så han og Meester ud til at nyde deres date-aften.

På parrets 11. år som ægtefolk så de nemlig mindst lige så forelskede ud, som da de i 2014 sagde ja til hinanden. Så sent som i december udtalte Brody også, at “We’re each other’s biggest fans. (..) Any opportunity is an opportunity for both of us,” så måske parrets gensidige støtte til hinanden er hemmeligheden?

Læs ogå

Mode

Pamela Anderson så smukkere ud end nogensinde i sit ‘no makeup-look’ og Jane Birkin- og Carolyn Bessette-Kennedy-inspirerede outfit

DR-programaktuelle Anna Nilsson: “Jeg har set det som en mission at bevise, at jeg kunne gøre det mindst lige så godt som en mand på 40-50 år”

Om

Anna Nilsson, 31 år. Iværksætter og sidste år en del af den årlige Berlingske Talent-100-liste grundet hendes virksomhed, Hird Consulting, der er et rekrutteringsbureau, som hun startede i 2020, og hvis ekspertiseområde ligger indenfor start-up og scale-up-virksomheder.

FORTÆL OM DIN VEJ IND I IVÆRKSÆTTERI?

Det har aldrig stået i stjernerne, at jeg skulle være iværksætter. Jeg kommer fra en lille by i Nordjylland, min far er arkæolog, og min mor er pædagog, så jeg er ikke opvokset med iværksætteri. Jeg har altid tegnet og malet, og jeg faktisk var min første forretning en plakatvirksomhed, hvor jeg solgte mine egne plakater. Jeg har også lavet en app, og jeg har startet et kreativt designbureau, mens jeg studerede, hvor jeg lavede visuel identitet for virksomheder. Så jeg har testet lidt forskellige ting af undervejs, for jeg har altid haft en drøm om at skabe noget, og så tror jeg, at det har givet mig blod på tanden at prøve noget af. Jeg har også med tiden fundet ud af, at for mig handler det om glæden ved at skabe noget for andre. Alt fra de virksomheder, jeg via mit arbejde hjælper og rådgiver, men også bare det at udvikle mine ansatte og skabe et godt arbejdsmiljø for dem. Alt i alt har jeg altid haft lidt større drømme end den lille by, jeg kom fra.

DU SKAL VÆRE MED I ‘CHEFERNE – JAGTEN PÅ TALENT’. HVORFOR TROR DU NETOP, AT DU ER BLEVET SPURGT? HVAD KAN DU BIDRAGE MED?

Jeg er hver dag bindeled mellem virksomheder og kandidater. Mit job er at finde talenter og sikre det rette match, og programmet er i virkeligheden en slags forlænget rekrutteringsforløb. Herudover er jeg selv chef, og jeg forholder mig dagligt til, hvordan en moderne leder skal være og agere. Derfor håber jeg, at jeg kan repræsentere den yngre generation, og vise, at en leder kan være – og se ud på – mange måder.

HVORDAN VAR OPSTARTSFASEN? Hvordan var opstartsfasen?

Især i starten følte jeg, at jeg virkelig skulle argumentere for og overbevise om, at jeg kunne det, jeg sagde, jeg kunne. Det skal ikke ses som en ’offerhistorie’ om, at det er ekstra hårdt at være kvinde, og at man skal kæmpe med det, det hader jeg, for jeg har faktisk bare set det som en mission at bevise, at jeg kunne gøre det mindst lige så godt som en mand på 40-50 år. Med det sagt, begyndte det hele at falde på plads, da jeg fik Lego som kunde. Jeg blev nødt til at vise, at jeg kunne det her selv, og det var Lego som en stor og velkendt virksomhed et bevis på. Jeg laver også ’female empowering’-initiativer og arrangerer ’female community’-events, fordi der virkelig er behov for at vise, at kvinder kan være et godt forgangsbillede for andre kvinder.

BETYDER DET SÅ, AT I KUN ANSÆTTER KVINDER?

Jeg har haft et par mænd ansat, men af forskellige årsager er det ikke blevet til noget. Så det er ikke et aktivt valg, at vi kun er kvinder nu, det er bare sådan, det er blevet.

DU HAR STARTET ET REKRUTTERINGSBUREAU. ER DET BLEVET SVÆRERE AT REKRUTTERE GODE MEDARBEJDERE?

Det er ikke derfor, det endte med rekruttering, men ja det er helt sikkert blevet sværere. Folk har generelt et godt arbejdsliv, så det kræver noget ekstra for at tiltrække de rigtige – særligt unge – talenter. Unge mennesker stiller i dag højere krav til deres arbejdsgiver, og de er meget klare omkring, hvad de ønsker og forventer. Du skal have et formål, du skal være en god leder, du skal have et godt arbejdsmiljø. Der er langt flere forventninger til virksomheden. Mennesker vil kunne møde op og være autentiske, og det betyder, at de gerne vil kunne spejle sig i den virksomhed, de arbejder for, og derfor kræver det også mere af rekrutteringen. Det er netop ud fra den tendens, vi så et hul i markedet om at tilbyde en mere personlig rekrutteringsproces.

HAR DU ET GODT RÅD TIL DEM, DER STÅR MED SAMME USIKKERHEDER, SOM DU GJORDE, I FORHOLD TIL AT BLIVE IVÆRKSÆTTER?

Jeg vil sige, at det at være iværksætter ikke bare er noget, man gør for at gøre det. Man skal virkelig være drevet af en idé og være passioneret omkring det, man gør. Samtidig skal man aldrig lade frygt eller usikkerhed definere, hvad man gør. Hvis ens største drøm er at være iværksætter, synes jeg, man skylder sig selv at teste det af. Hvis det er drømmen, skal man prøve det af.

Læs ogå

Agenda

Cecilie Ingdal: “At sige ja til for meget, kender vi nok alle. Jeg har altid set det at sige ja som min styrke, men jeg har måtte erkende, at det kun er en styrke, så længe det ikke har konsekvenser for det, jeg drømmer om”

Fra Pamela Anderson til Zendaya: Her er de bedste looks fra nattens Golden Globes

Amy Sussman/Getty Images

Læs ogå

Identitet

Caroline Fleming: “Man skal godt nok være et specielt menneske for ikke at kunne åbne sine arme for sit barn, når det løber imod én med åbne arme. Det vil jeg kalde for ‘sygt’”

Redaktionen: Her er 2024’s bedste produkt

Læs ogå

Makeup

Bedst i test: Her er 2024’s bedste mascaraer

Læs ogå

Skønhed

Bedst i test: Her er 2024’s bedste parfumer

Læs ogå

Skønhed

Bedst i test: Her er de bedste natcremer i 2024

Læs ogå

Hudpleje

Bedst i test: Her er 2024’s bedste ansigtsmist

Læs ogå

Hudpleje

Bedst i test: Her er 2024’s bedste solbeskyttelse

Læs ogå

Skønhed

Bedst i test: Her er 2024’s bedste produkter til øjenomgivelserne

Cecilie Ingdal: “At sige ja til for meget, kender vi nok alle. Jeg har altid set det at sige ja som min styrke, men jeg har måtte erkende, at det kun er en styrke, så længe det ikke har konsekvenser for det, jeg drømmer om”

Mit 2024 har på ingen måde holdt mund, været tilnærmelsesvist stille eller bare status quo ift. året før. Og jeg er egentlig heller ikke fortaler for, at 2025 som sådan skal være tie. MEN ovenpå et 2024, der vendte op og ned på det meste, må det da godt lægge lidt dæmpet ud. Det blev vi hurtigt enige om på ELLE-redaktionen, da denne – årets første udgave – var i støbeskeen.

Det er ikke fordi, vi synes, at januar skal gå hen og blive kedeligere, end den er i forvejen. Måske i virkeligheden tværtimod. For vi har i denne udgave allieret os med en række mennesker, der har truffet valg for dem selv, som vi måske alle sammen i større eller mindre grad kan lære noget af – til gavn for vores fokus, nærvær, overskud og i sidste ende helbred. Flere af dem vi har talt med, har lagt deres liv totalt om, men det er ikke vores udgangspunkt, at du som læser skal efterlades med en følelse af, at skulle det samme for at kunne finde ro. Slet ikke. Det gør jeg heller ikke. Men det er mennesker med historier, vi kan lære noget af.

“Jeg har besluttet mig for at prøve hans råd om at sætte et stykke tape for munden om natten, så jeg bliver tvunget til kun at trække vejret gennem næsen”

Nogle vil nok ræsonnere mere hos dig som læser med end andre. Selv er jeg dybt fascineret af skuespiller og psykolog David Owes vej til en bedre vejrtrækning og har besluttet mig for at prøve hans råd om at sætte et stykke tape for munden om natten, så jeg bliver tvunget til kun at trække vejret gennem næsen for at få et højere CO2-niveau og dermed også en væsentlig forbedret søvn.

Hans — og i øvrigt pilatesinstruktør og iværksætter Prudence Davis’ — mantra er, at kroppen bør udsættes for et sundt chok for at kunne slappe af. De bruger begge iskolde bade til at stimulere det indre kredsløb af hele 120.000 km blodårer. Owe foreslår 30 sekunder, mens Davis er hardcore med sine 2 minutter. Jeg tror godt, jeg ved, hvor jeg starter … Ovenpå sin mands to, ja du læste rigtigt, kræftforløb er 32-årige Prudence Davis blevet klar i sine prioriteringer: ”Mit helbred kommer altid i første række, og så kommer arbejdet bagefter.”

“Men jeg har også i året, der nu er gået, måtte erkende, at det kun er en styrke, så længe det ikke har konsekvenser for det, jeg drømmer om, at mit liv skal rumme”

Også designer Freya Dalsjø har lært at tage vare på sit helbred og har for første gang i sin karriere lært at sige nej. Men der skulle et alvorlig stressforløb til, før hun også tog sine egne nej’er alvorligt. Og det med at sige ja, før man siger nej – eller måske nærmere ja til for meget eller til det forkerte, kender vi nok alle.

Selv har jeg altid set det at sige ja til meget som min styrke, men jeg har også i året, der nu er gået, måtte erkende, at det kun er en styrke, så længe det ikke har konsekvenser for det, jeg drømmer om, at mit liv skal rumme. Og det er netop essensen af de valg, som vores gæster i denne udgave har truffet for sig selv. De har valgt sig selv til.

Rigtig GODT nytår – og god læselyst!

Cecilie

Nyt ELLE på gaden: Freya Dalsjø om et alvorligt stressforløb, artikel om nedsat frugtbarhed, og 3 personer om at finde indre ro gennem meditation, yoga og plantemedicin

ELLEs januarnummer er på gaden fredag 27. december.

I januarnummeret kan du møde designer Freya Dalsjø, der fortæller om et liv og en karriere, hvor hun altid har gået egne veje. Da hun blev ‘smidt ud’ af drømmestudiet, brugte hun nederlaget som drivkraft og formåede at slå igennem på den helt store scene i en tidlig alder. Men selvom alle andre elskede, hvad hun lavede, var hun aldrig helt tilfreds, og perfektionismen endte med at blive hendes værste fjende. Hun har måttet sande, at der er grænser for, hvad hun kan holde til, og hun kæmper stadig med at blive helt rask igen oven på et alvorligt stressforløb, som hun fortæller om i det ærlige interview.

29-årige Viktoria Bjarnhoff elsker sit alsidige arbejdsliv, der rummer alt fra techbranchen til æstetisk interiør. Hun nyder at rejse til Sydfrankrig – dels for det franske landkøkken og dels for de smukke vintagesager, hun tager med hjem – og så har hun ordet ‘Lemonade’ tatoveret som et særligt minde om svære tider. Vi besøgte hende i hjemmet på Østerbro, hvor smukke lysindfald, friske råvarer fra lørdagens marked og hunden Bobbie skaber ro og glæde for hende.

Nedsat frugtbarhed er blevet en (hormonel) folkesygdom. For drømmen om at få et barn besværliggøres for et stigende antal mennesker, fordi infertilitet rammer en stadig større del af befolkningen.. En af årsagerne kan være hormonelle ubalancer og hormonforstyrrelser, hvilket er en stor udfordring for mange – men som også gør det muligt selv at hjælpe hormonerne på ret køl. Glæd dig til en artikel hvor to kvinder ramt af infertilitet samt overlægen på Rigshospitalets gynækologiske afdeling fortæller.

Flere undersøgelser viser, at danskerne aldrig har følt sig mere stressede eller angstfulde som nu. Psykolog og skuespiller David Owe, well-being innovator Prudence Davis og shamansk praktiserende læge Samantha Claire har med hvert sit afsæt en fælles mission om at hjælpe andre mennesker med at få det bedre — ved henholdsvis at trække vejret mindre, meditere, dyrke yoga eller pilates, spise sundere og heale ved hjælp af plantemedicin.

Hvad vil 2025 bringe med sig for dit stjernetegn? Det kan du læse i det store årshoroskop, hvor du kan blive klogere på, hvad det kommende år har i vente for dig.

‘Griefluencers’, sorg-retreats og livsafsluttende doulaer ændrer p.t. måden, vi håndterer tab på. ELLE UK-journalist Olivia Jordan Cornelius, der i 2019 mistede sin 34-årige mand, oplever, at det at tale om døden kan være en spændende og endda livsbekræftende rejse. For det kan være svært at forstå dødens rimelighed, når man står midt i enke-og-stadig-i-honeymoonfasen. I dag står hun foran sit første sorg-retreat som vært.

Kom med ud i det grænseløse og overdådige japanske bjerglandskab med Mount Fuji i baggrunden, hvor både nummerets forside og modeserie ‘Finding Fuji’ er blevet skudt. Den stille men samtidig vilde natur får modspil af futuristiske former og klare farver i looks, der klæder dig på til det nye år. Og så finder du også søskende- og designerduoen Amalie og Cecilie Moosgaards bedste tips til Japan.

Læge og ph.d. i dermatologi Cæcilie Johansen går efter simple produkter, der ikke trigger hendes rosacea (den kronisk, inflammatoriske hudsygdom, som giver kronisk rødme og rødblussen samt knopper og bumselignende hud), kæmper for en fælles EU-regulering af salg af skønhedsprodukter til børn og mener, at der er gået inflation i kosttilskud. Vi tog et kig i hendes beautyskab, hvor en simpel rutine og konsekvent brug af de samme produkter er karakteristika – og så har hun forsøgt sig med en CO2-laserbehandling.

I ELLE Decoration-sektionen kan du komme med ud i den svenske natur blot 9 kilometer fra Stockholms travlhed. Her ligger en fin, rød trævilla, hvor husets beboere altid lader sig inspirere af bedsteforældrenes stil frem for at købe nyt. Det er også grunden til, at her er så hyggeligt og hjemligt. Kom med indenfor i huset, hvor grønne og tapetserede vægge, smukke vinduespartier og gamle træmøbler blot er nogen af de ting, der skaber hjertevarme – og så må du ikke misse det prægtige badeværelse.

Alt dette – og meget, meget mere – kan du læse i det nye ELLE, der er på gaden fredag d. 27. december og som kan købes i supermarkeder og kiosker.

Du kan også få magasinet tilsendt din postkasse hver måned ved at tegne abonnement på ELLE lige her.

Forsidefoto: Rai Hanna
Styling: Hanna MW
Model: Cao He / Agency Noi
Hår og makeup: Emma Kazjdan
Stylingassistent: Eveline Kotakidou / HA/NA Productions
Fotoassistent: Christopher Nusca / HA/NA Productions
Art direction: Homework

Læs ogå

Identitet

Helle Thorning-Schmidt: “Jeg måtte også vænne mig til det, men hvad er alternativet? At sidde og mukke henne i et hjørne? Jeg kunne mærke, at sådan gad jeg ikke at være”

Kjoler til nytår: Her er 20 smarte bud, der vil gøre din aften festlig

Læs ogå

Mode

Sæsonens hotteste print er tilbage: Vi har her fundet 12 styles til juletidens fester

Chefredaktør Cecilie Ingdal: Det skal jeg have på til nytår

Læs ogå

Mode

Creative Director Josephine Aarkrogh: Det skal jeg have på til nytår

Læs ogå

Mode

Redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen: Dét vil jeg have på til nytår

Dronningens opsigelse, dansk kirke på TikTok, Børsen i brand, ‘brat Summer’, demonstrationer i Københavns gader, Ozempic, en bog om en barm og meget mere: Året der gik med Maya Tekeli

At skrive en opsummering af året 2024 uden at kende resultatet af det amerikanske præsidentvalg* føles lidt som at skrive sin selvbiografi, før man er gået ud af folkeskolen – det er en absurd og håbløst optimistisk opgave, hvor man regner med, at året eller livet allerede har givet alle sine bedste stunder og største kriser.

Det er ikke desto mindre den opgave, som nærværende pen bæver over ved denne artikels begyndelse.

Når du læser dette, kender du svaret på det hele. Valget er afgjort, og verden er klar over, hvem der skal tage plads i Det Hvide Hus. Det ved jeg først, når jeg bliver færdig med min tekst.

Det, som ingen af os ved lige nu, hverken dig i fremtiden eller mig i fortiden, er, om Joe Biden er i live på overdragelsesdagen, den 20. januar. På den måde har vi alligevel noget tilfælles på tværs af tid og rum, og det er i alle øjeblikke spørgsmålet om fremtiden.

Fortiden er fast, noget, vi kender, og som regel også en af de få ting, vi kan blive enige om er overstået. Når vi ser tilbage, kan vi finde mening i de oplevelser, vi har haft, og måske forstå os selv og vores valg bedre. Om ikke andet er det en måde at skabe narrativer på – at organisere året i små kapitler og milepæle, der hjælper os med at føle, at vi har opnået noget og bevæget os fremad, selvom det hele har virket hektisk, da vi stod i det.

Selvom jeg mangler det sidste kapitel, vil jeg her fra det næstsidste hjælpe dig som læser med at samle dig om året, der nu er ved at være gået, for at samle tankerne, inden livet går videre.

Året startede, som 2023 sluttede, med, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. sagde op, hvilket man i bagklogskabens lys blev enige om var for dårligt, fordi hun faktisk på flere andre tidspunkter end nytårsaften 2023 havde sagt, at hun ville dø i sin rede.

Derfor startede vi også året med en gammel traver, nemlig spørgsmålet om, hvad der taler for, og hvad der taler imod overhovedet at have kongelige i Danmark. Vi kom heller ikke i år frem til en endelig konklusion, og medlemmer af den offentlige debat fastholdt deres holdning til, at vores nye konge ikke er særlig god til at snakke, selvom han holdt en okay tale til en fest.

Der er noget betryggende i at starte en offentlig samtale et sted, hvor man har været før, og det bliver endnu bedre, når man ikke behøver at få noget konkret ud af den.

Prinsen blev nemlig konge, og han græd foran sine undersåtter på balkonen på Christiansborg, hvor han også vinkede sammen med sin kone, som mange mener, han har været utro i Spanien med en, der latterligt nok hedder Casanova.

Ti dage senere anbefalede formanden for et forholdsvis nyt parti, at det blev lukket, fordi hun – Pernille Vermund – ikke rigtig orkede alt det drama, der i det forgangne år var forbundet med Nye Borgerlige. Ligesom dronningen forlod hun arbejdsmarkedet, og begge parters afløser gik ind i jobbet med en forventning om god løn. Men Lars Boje Mathiesen blev fyret fra sit job som ny formand i Nye Borgerlige, da han insisterede på at få den udbetalt til sin NemKonto.

Vi tænkte i det hele taget ret meget på penge ved årets begyndelse, fordi kongen ville få vores og mere til, men også fordi den 52-årige brite Anthony Mark Patterson i februar indrømmede at have været med til at lænse den danske statskasse for 8,4 mia. kr. – et svindelnummer, som ifølge hans egen tilståelse medførte, at han fik udbetalt 100 mio. kr., som vi allesammen godt kunne bruge, af Sanjay Shah.

Sammen hidsede vi os op over, at folk kunne finde på at stjæle fra os som samfund, og i samme måned, februar, meddelte vores statsminister, Mette Frederiksen, at Danmark donerer hele sit lager af artillerigranater til Ukraine. Så blev det alligevel skudår.

Vi dvælede ved krigens rædsler og betalte gerne for at få dem til at stoppe.

Pludselig fik vi et chok, da den tidligere leder af Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen døde af en hjerneblødning under et partimøde i Vejen – en sorg for de fleste og for andre et tydeligt tegn på, at pressen er alt for kritisk. Det blev af medlemmer af magten og en præst antydet, at det var pressens pres, der ledte til partiformandens alt for tidlige død. De diskuterede pressen med hinanden, og vi kom frem til, at det ikke var vores skyld.

Samtidig blev det planlagt at udvide værnepligten til også at omfatte kvinder og forlænge tjenestetiden. Flere mente, at det var på tide, at kvinderne kom til våben, mens andre mente, at det var en dårlig idé, fordi fertiliteten ville lide under, at de, der skulle føde børn, muligvis kunne blive skudt. Man kom ikke frem til, hvad der var op og ned i den debat, men man blev i forsvaret enig om, at det var tilladt at have store patter og afvige seksuelt i militæret. De blev dog ikke enige om, hvad det egentlig ville sige at afvige seksuelt, men det er min fornemmelse, at det er noget, man kan være uenig om for evigt.

Det blev så en af de eneste nogenlunde gode nyheder fra dansk militær, for måneden efter at folk med store bryster og mærkelige seksuelle præferencer blev budt velkommen, gik det galt, da Søværnet måtte lukke et område omkring Flådestation Korsør midlertidigt på grund af en fejl i en missilaffyringsrampe ombord på fregatten Niels Juel.

Det var en meget akavet påmindelse om Hovsamissilet, som nogle af os ikke kendte til, fordi vi ikke var født, men som var et Harpoon-missil, som utilsigtet blev affyret af fregatten Peder Skram ved middagstid den 6. september 1982 fra den sydlige del af Kattegat.

Alle overlevede fejlen i år, men da den blev begået, måtte vores forsvarschef stille arbejdsskoene. Årsagerne var desuden at et dansk krigsskib med store fejl blev sendt til Det Røde Hav, og at forsvarsministeren ikke besked om en alvorlig hændelse. Det var han så sur over, at han fremadrettet slet ikke ville have en eneste besked fra Flemming Lentfer, der altså blev fritaget for tjeneste.

Vi lærte, at man bliver nødt til at koncentrere sig om, hvor man sender sine skibe hen, når verden brænder, og da der senere samme måned gik ild i Børsen, sammenlignede en tilfældig dansker det med Notre-Dame, og en forfatter hele situationen med at leve i en krigszone. Mange af os kendte slet ikke denne forfatter, der i modsætning til de fleste danskere ikke rigtig syntes, at hans hverdag var den samme uden bygningen i Indre København.

De fleste var ret uenige i, at en bygning, der højst sandsynligt var gået tilfældigt i brand, var sammenlignelig med en krigszone, men flere udnævnte ironisk nok alligevel Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, som en form for krigshelt, fordi han løb ind i Børsen for at redde nogle malerier.

Han frygtede intet.

Billeder af Brian Mikkelsen i sikkerhedshjelm gik verden rundt, og før vi nåede at tale om, hvordan vi havde det med det, gik året videre.

Nu skulle fristaden Christiania nemlig til at lægge rørene i Pusher Street om og i øvrigt slippe for den overhængende risiko for at blive nedlagt, så politiet gik med til at lukke det ulovlige salg af cannabis, mod at danskerne kunne få lov til at tage en brosten fra den famøse gade med hjem til vindueskarmen.

Det var medlemmer af regeringen og især borgerrepræsentationen så stolte af. Én af sidstnævnte endte senere i året i regeringen, men ingen ved, om det var, fordi hun bestod en eksamen ved at samarbejde med christianitterne, eller om det hele tiden havde været planen. Livet gik videre, og endnu en tilfældig brand smadrede store dele af Legoland Billund Resort. Folketinget afviste også et forslag om at anerkende staten Palæstina.

Hvis Palæstina skulle anerkendes som stat, krævede det, at staten fandtes, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i den forbindelse, hvilket nogle fandt forvirrende, andre rigtigt og andre igen fuldstændig rablende sindssygt.

2024 var i det hele taget et år, hvor der gik ild i utrolig mange ting. Børsen, to af Novo Nordisks bygninger og Skatteministeriet var blandt de mest kendte, men vigtigst og måske tydeligst var 2024 også et år, hvor danskerne demonstrerede i gaderne for frisættelsen af Palæstina – ligesom de i øvrigt har gjort mange gange før.

På den måde startede vi kortvejs inde i det nye år endnu en gammel samtale og var uenige på andres bekostning, og hvis jeg havde ret i det, jeg skrev tidligere, gjorde vi måske det, fordi det var trygt at mene noget, som de fleste af os ikke havde nogen aktie i.

Måske var det, fordi vi vågnede op og så verden, som den er. Det tør jeg ikke svare på.

Vi ved ikke, om det var motivationen for den lammer, som statsminister Mette Frederiksen den 7. juni blev offer for på Kultorvet i København, men vi ved, at en mistænkt polak blev anholdt på stedet. På trods af den store opbakning til Mette Frederiksen, der efter hændelsen led af ‘piskesmældslignende’ symptomer og i øvrigt var meget chokeret, fik Socialdemokratiet ved valget til Europa-Parlamentet det dårligste valg i mange år, og SF fejrede sin status som kæmpestort parti ved bl.a. at høre ‘SexyBack’ med Justin Timberlake til deres valgfest.

Noget interessant, der kom ud af lammeren, var den for nogle nye viden om, hvor umuligt det er for folk, der ikke har magt, at blive diagnosticeret med piskesmæld eller noget, ‘der ligner’. Endnu en god grund til at jagte den politiske magt og indflydelse.

“Det gjorde han inden sin verdensturné, der allerede havde fået et par ridser i lakken på baggrund af Britney Spears’ nyligt udgivne memoirer, hvor hun f.eks. beskrev, at Timberlake tvang hende til at abortere deres fælles barn under deres offentligt kendte forhold til hinanden”

Det går op og ned, når først man har indflydelse, og når han nu alligevel blev spillet for at fejre, at et dansk parti gik fremad i EU, så kan man passende nævne, at Justin Timberlake i øvrigt blev stoppet i en bil, som han kørte meget påvirket i hen over sommeren. Det gjorde han inden sin verdensturné, der allerede havde fået et par ridser i lakken på baggrund af Britney Spears’ nyligt udgivne memoirer, hvor hun f.eks. beskrev, at Timberlake tvang hende til at abortere deres fælles barn under deres offentligt kendte forhold til hinanden.

På den måde blev popstjerner lidt kendte igen, og det er vigtigt at vide for at forstå vores år og især vores sommer, der har været ‘brat’. Vi skulle som samlet befolkning henholdsvis nyde, gennemleve, overleve og overforklare fænomenet ‘brat summer’, som blev framet som en kulturbevægelse, selvom det primært vil indskrive sig i historiebøgerne som en meget effektiv marketingkampagne for popstjernen Charli XCX.

At have en brat summer betød, at det var sommer, og man havde en denimkasket på, der havde været igennem et rivejern, mens man befandt sig i den. Den betød også, at folk havde lyst til at tage stoffer igen og danse i deres underbukser, og at en stor gruppe fra ungdommens queermiljø følte sig frigjort i nattelivet.

Alt i alt godt, men fans af albummet ‘Brat’ blev efter ikke at have talt om andet irriterede over, at andre begyndte at tale om det og erklære ‘brat summer’, før efteråret var begyndt.

Under hele det drama blev antihvalfangstaktivisten Paul Watson arresteret i Nuuk i Grønland på baggrund af en Interpol-efterlysning fra Japan fra 2012, mens tiltagende flere unge danskere demonstrerede for forandring på det klimapolitiske område, som regeringen og Folketinget indgik en trepartsaftale med forskellige organisationer om.

Det var da også en hot summer, og vi er igen i år blevet mødt af klimakatastrofer i Europa, der dog ikke forhindrede folk i at flyve til Spanien og drive lokale så langt ud i vanviddet, at de følte sig nødsaget til at beskyde turisterne med vandpistoler for at holde dem væk fra deres hjembyer – byer, som efter sigende lider katastrofalt under et boligmarked, der primært består af lejligheder, der bliver lejet ud på Airbnb.

I København fik vi også besøg af en række influencere, der havde set Grundtvigs Kirke på TikTok og besluttede sig for at snige sig ind til begravelser i den for at tage billeder af sig selv. Om det var varmen eller bare et par scener fra hovedstaden i superhitserien ‘The Bear’, der også fik en masse A-liste-hollywoodstjerner til at besøge København, er uklart, men det vrimlede pludselig med dem på Noma, og det kan vi som samfund vælge at være stolte af eller ligeglade med.

De tog heldigvis hjem på et tidspunkt, og det blev den anklagede for at have givet demokratiet en lammer også nødt til. I sensommeren blev den polske mand, der overfaldt statsministeren, nemlig dømt til fire måneders fængsel, udvisning og seks års indrejseforbud. Ham ser vi nok ikke igen, og på den anden side af jorden måtte Indien i øvrigt skyde en hvid pind efter idéen om at få besøg af Niels Holck, som de ellers ville have udleveret i forbindelse med Purulia-våbensagen fra 1995.

Rejsefeberen lagde sig i slutningen af juli, og selvom medlemmerne af Folketinget sådan set stadig var på sommerferie, oprettede regeringen alligevel tre nye ministerier i august, herunder for EU-anliggender, miljøpolitik og krisehåndtering.

Det er svært at sige, om det lykkedes den brede regering hen over midten at bilde befolkningen ind, at det var af lyst og ikke samarbejdsvanskeligheder, at man rykkede rundt på alle ministrene.

Ministerrokaden blev desværre stenen, der skabte afsæt for en lavine af historier om dårlige arbejdsforhold i regeringspartiet Moderaterne – en historie, som man måske ønsker genfortalt i denne artikel, fordi der var så mange hjørner og detaljer i den, at man har mistet overblikket, men også en historie, man må undvære.

“Det er dog værd at bemærke, at flere prominente mediechefer kaldte historien for årets vigtigste politiske historie”

Der vil ikke være flere anslag tilbage til efteråret, hvis først vi går i gang.

Det er dog værd at bemærke, at flere prominente mediechefer kaldte historien for årets vigtigste politiske historie. Som samfund har vi altså lært, at politiske historier ikke handler om politik, men om arbejdsforholdene i en organisation og en konkret journalists oplevelse med at tale med nogle kilder.

Hele september og meget af oktober handlede om, at folk var uvenner i Moderaterne, men sådan er det som regel, når solen begynder at gå tidligere ned. Vi orker det ikke, vi vil ikke på arbejde, og vi får lyst til at skyde præsidentkandidater i USA i hovedet.

Det gjorde i hvert fald manden bag attentatforsøget på tidligere (og genvalgte) præsident Donald Trump i Pennsylvania i sensommeren – et angreb på demokratiet, som ingen heldigvis sammenlignede med den lammer, Danmarks statsminister havde fået tidligere på året, for det havde da sat tingene lidt i perspektiv.

Fra frøperspektiv blev der taget et ikonisk nyhedsbillede af Donald Trump med næven i vejret og blod løbende ned ad ansigtet i sine (lidt skuffende situationen taget i betragtning) sikkerhedsfolks arme.

Det skal vi huske at fortælle nogens børn, at vi var vidne til i real time.

Hele verden var optaget af skuddramaet, af, om sikkerhedsfolk med vilje havde ladet gerningsmanden ligge og tage sigte på et tag, inden de pløkkede ham, og sikkert også af, om det hele var planlagt af demokraterne.

Af uransagelige årsager havde vi i Danmark ikke rigtig nogen fælles samtale om, hvor forskruet, forvirrende og for sindssygt mærkeligt konceptet sandhed er blevet hos vores nærmeste allierede. Men øjeblikket gik ligesom også over, da tidligere litteraturanmelder for Berlingske Katherine Diez udkom med en bog, som alle troede ville handle om hendes store plagiatsag fra årets begyndelse.

Det handlede den ikke rigtig om, men mere om, hvordan hendes liv havde været, inden og efter at folk fandt ud af det. Og da flere kritiserede det og litteraturen, tog Katherine Diez i ‘Go’ aften Live’ på TV 2 og fortalte, at hun var sur over det.

Imellem bogens udgivelse og interviewet på fjernsyn detonerede to håndgranater ved den israelske ambassade i København, og tre svenske statsborgere blev arresteret. En hændelse, der mindede os alle om, hvordan danske kriminelle i løbet af året er blevet hovedpersoner i en dyster version af ‘Broen’, hvor man betaler svenske unge for at gøre ‘det beskidte arbejde’, altså udføre personfarlig kriminalitet på bestilling på den anden side af vandet.

Samme måned fik en eskalation af konflikten i Sudan også sat gang i massive flygtningestrømme, og nabolande opfordrede FN til at gribe ind med humanitær hjælp og fredsbevarende styrker, men nok om det, for 2024 har været et vildt år for kendisser.

Især dem, der er blevet vildt tynde og samtidig har bidraget til Danmarks BNP, men man kan tvivle på, om den danske befolkning sad lige så limet til skærmen, da Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen blev grillet af Bernie Sanders i Senatet, som de kan finde på at gøre, når der er et nyt afsnit af ‘The Kardashians’ på Disney+.

Det har været for dyrt at blive tynd af indsprøjtninger i USA i forhold til i resten af verden, og det var problemet i De Forenede Stater, selvom vi på dansk jord også har været meget optagede af, at Novo Nordisk f.eks. betalte toplæger for at føre en storstilet Wegovy-kampagne, som om de helt selv havde besluttet sig for, at det var et godt produkt.

Janni og Karsten Ree er i øvrigt blevet meget, meget, meget, meget offentligt skilt, Casper Christensen er blevet prædikant i den australske frikirke Hillsong, og Nicklas fra ‘Tempelriddernes skat’ har fået en dom for at smugle kokain i picnickurve.

Der er også en række danskere, der har følt sig misforstået af folk, der har oplevet, at de har udvist seksuelt grænseoverskridende adfærd for dem. Flere af dem er blevet fyret, nogle af dem har udgivet en bog om det, og andre har nægtet at give interview om det.

Sådan er det med mennesker: De skriver bøger om ting, de ikke gider snakke om, og derfor ser jeg frem til den, der handler om, hvad det egentlig vil sige at kneppe nogens tvivl, hvorfor Mette Frederiksen har fået en mærkelig frisure, og hvad det egentlig vil sige at være borger i et samfund, der er styret af en bred regering hen over midten.

Mens vi undrer os over det, mindes vi også dem, vi har mistet.

Jeg ved med denne sidste sætning, at Donald Trump har vundet præsidentvalget i USA. Tillykke til ham, og sikke et år vi går ind i. Jeg tør spå, at det bliver endnu et af dem, hvor de, der forstår at få opmærksomheden, ender med at bestemme i virkeligheden.

Godt nytår.

*Dele af denne artikel er skrevet før resultatet af det amerikanske valg 5. november 2024 og generelt før 2024 sluttede helt.

Læs ogå

Mode

Redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen: Dét vil jeg have på til nytår

Læs ogå

Mode

Creative Director Josephine Aarkrogh: Det skal jeg have på til nytår

Journalist Maya Tekeli interviewede den ukrainske krigsfotograf via en krypteret app: “Der har været flere luftangreb i Ukraine i dag,” sagde han skrattende i telefonen, før han forsvandt ind i huller i forbindelsen

Selv om jeg forstår tanken om, at man kan begrænse kommunikation mellem kriminelle ved at overvåge dem, og på trods af at appen Telegram har været under heftig kritik, er jeg sådan set glad for at have den installeret på min telefon.

Telegrams administrerende direktør, Pavel Durov, er blevet sigtet af den franske anklagemyndighed for at tillade kriminelle aktiviteter på sin platform, fordi den er blevet brugt til at dele nøgenbilleder uden samtykke samt overgrebsmateriale med børn, ligesom det blandt andet er på Telegram, bander har efterlyst helt unge svenske freelancekriminelle til at begå vold og drab i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at der foregår mange dårlige ting i de lukkede rum, der opstår, når man chatter hemmeligt, men hvis jeg må tillade mig at pille i egen navle, så er de krypterede beskedtjenester altså ret vigtige for journalister som mig, der til tider arbejder med følsomme oplysninger eller kommunikerer med kilder, der befinder sig i usikre miljøer.

Vores tidligere justitsminister, Peter Hummelgaard, har været åben om, at han helst så Whatsapp, Signal og Telegram smidt på porten, så kriminelle ikke kan bestille drab og bandebræk i skjul. Der er det mit indtryk, at den såkaldte ”almindelige dansker” har fået en forvrænget idé om, hvad man kan bruge tjenesterne til.

Det synes jeg, er ærgerligt.

“Uden apps som Telegram havde jeg nemlig ikke talt med Karl Maris, en tidligere ukrainsk modefotograf, der, da krigen brød ud i februar 2022, skiftede karrierevej”

Uden apps som Telegram havde jeg nemlig ikke talt med Karl Maris, en tidligere ukrainsk modefotograf, der, da krigen brød ud i februar 2022, skiftede karrierevej. De beskeder, vi sendte frem og tilbage mellem hinanden for at planlægge et interview, var ende-til-ende-krypterede, hvilket egentlig bare betyder, at vores koordinering forblev privat og skjult for tredjeparter, og selv om det ikke nødvendigvis var tophemmelig information, at jeg først kunne tale i telefon om aftenen, så var vi principielt beskyttet mod overvågning, hacking eller afsløring af vores færden den dag i august.

“Telegram er ligeså populær som Messenger,” sagde Karl om Telegram.

Det har han sådan set ret i, for selvom appens kildekode for applikationerne er open source, er server-koden ikke offentligt tilgængelig. Det betyder, at uafhængige eksperter ikke kan gennemgå, hvordan Telegram håndterer data og sikkerhed på deres servere. Telegram er også blevet kritiseret for, hvordan de samarbejder eller ikke samarbejder med myndigheder i forskellige lande. Da Telegram opbevarer beskeder på sine servere, kan de potentielt blive bedt om at udlevere information til myndigheder, hvis de er under pres fra regeringer.

“Her er der sådan set bare en illusion om, at man taler i sikkerhed,” sagde han.

Jeg er godt nok et privat menneske, men det hemmelighedsfulde del af vores samtale, om den så var det eller ej, var velsagtens mest relevant for Karl i sidste ende.

“Der har været flere luftangreb i Ukraine i dag,” sagde han skrattende i telefonen, før han forsvandt et par gange ind i huller i forbindelsen.

Jeg forstod ret hurtig, at det var et spørgsmål om held og tilfælde, at vi overhovedet talte sammen, for strømmen i det område, som Karl befandt sig i, virkede kun et par timer om dagen. Når den så gjorde, var det ikke nødvendigvis samtaler med mig men derimod sådan noget som at lave mad, der virkede vigtigt at prioritere.

Karl forklarede, at han som regel også ville bruge tiden på at arbejde på sin computer, redigere nogle videoer og passe sit arbejde ved for eksempel at printe nogle af sine fotografier ud, så de kan blive udstillet.

“Jeg havde, da jeg kontaktede ham første gang, forklaret, at jeg gerne ville tale med ham, fordi jeg interesserer mig for, hvordan man egentlig omstiller sig fra at være modefotograf til pludselig at leve et liv, der handler om at dokumentere en krig i sit hjemland”

Jeg havde, da jeg kontaktede ham første gang, forklaret, at jeg gerne ville tale med ham, fordi jeg interesserer mig for, hvordan man egentlig omstiller sig fra at være modefotograf til pludselig at leve et liv, der handler om at dokumentere en krig i sit hjemland. Karl kaldte det for en “big energy”.

Når forbindelsen ikke røg, var vi sprogligt udfordrede i vores samtale. Engelsk er ikke vores modersmål, og det kreative sprog er på tværs af kontinenter meget forskelligt. Jeg har flere gange erfaret, at danske sprogblomster visner udenfor Schengen, men også at kynisme heldigvis er et globalt kunstsprog, man kan komme ret langt med.

“Jeg forestiller mig, at du gerne ville have, at jeg fortæller en romantisk historie om min kreative udvikling,” sagde Karl.

“Ja, det ville være rigtig godt, hvis du kunne sige noget rørende,” svarede jeg og mente det sådan set.

Der er et naturligt sammenfald i journalisters og fotografers tilgang til verden omkring os. Vi er ofte tiltrukket af dynamikken i forholdet mellem politiske virkeligheder og menneskelige oplevelser gennem en linse af kritisk afstand, der efter min mening hjælper os med at håndtere de ubehagelige aspekter af menneskers adfærd, som vi tit bliver nødt til at forholde os til.

I mit eget tilfælde kommer den afstand til udtryk i en skepsis over for autoriteter og officielle fortællinger, og i et behov for at få dokumenteret de ting jeg hører med håndgribelig information eller billeder, før jeg tror på det.

Derfor har jeg altid været særligt optaget af fotografers arbejde. De er simpelthen i stand til at formidle en historie med et enkelt blik, der ikke kun supplerer men også forstærker en skriftlig fortælling, som jeg har gang i. Deres blik er afgørende for at engagere andre mennesker end den umiddelbare målgruppe.

Nogle ting siger man bedre med et billede end med tusind forskellige ord, og jeg må indrømme, at fotografers værker da ofte kommer meget tættere på at være kunst, end mine egne gør.

“Jeg tænker også på den måde,” sagde Karl. Han oplever sit arbejde som kunst.

“Jeg blev inspireret af menneskelig skønhed. Det førte mig ind i modefotografi. Jeg boede og arbejdede i Kyiv, og nogle gange tog jeg til Europa for at fotografere. Det handlede alt sammen om skønhed,” sagde han. “Skønhed for skønhedens skyld. Jeg søgte længe efter essensen af det.”

Karl Maris, som er hans vestlige navn, har en ret stor portofolio med mode bag sig. Han har i mange år været fotograf til modeuger og modeshows i Ukraine.

Da krigen brød ud, var der ifølge ham selv ikke nogen større, indre debat, der talte ham fra at begynde at dokumentere den. “På krigens første dag gik jeg ned for at købe film til mit kamera,” sagde han. “Det blev faktisk farligt at gå rundt med det overalt, for kameraet ligner jo en stor pistol og havde måske også den samme funktion.”

På trods af den let forståelige og overhængende risiko, man løber som fotograf, ser man hurtigt, hvor tæt på Karl alligevel kommer med sin store pistol, når man betragter hans billeder. Portrætterne er vedkommende, levende og smukke uden at provokere alvoren i de scener, han befandt sig i. Han fremkalder flere forskellige steder Kyiv i mørkekammer, når han kan komme til det.

“Det er mere interessant for mig at arbejde med dokumentarisme, end det er at arbejde med mode og skønhed nu. Jeg synes, det kan virke som noget fra en tegneserie.”

HVAD FOR NOGLE TEGNESERIER TÆNKER DU PÅ?
“Når du ser på sådan noget som The Met Gala eller et modebrand i Europa, USA eller i Kyiv for den sags skyld. Der er mange mennesker, der bare prøver at leve deres liv ved at afholde et galla-arrangement eller købe ind i en tøjbutik. Jeg vil selvfølgelig også gerne leve det bedste liv, men jeg befinder mig det samme sted som den her virus. Jeg ser og forstår præcis, hvad der foregår i skyttegravene og i centrum af Ukraine nu. Det vil jeg fortælle.”

HVAD VIL DU FORTÆLLE?
“Jeg vil fortælle om spændingerne og frygten.”

Jeg forestiller mig, at det at arbejde som fotograf på tværs af så forskellige genrer som mode- og krigsfotografi kræver en form for naturtalent.

I min optik handler modefotografi vel traditionelt set om at skabe æstetiske og idealiserede billeder, der fanger og formidler alt det pæne ved tøj, mennesker og deres omgivelser. Man kan vel sige, at det er en verden, hvor der er stor opmærksomhed på at skabe drømmeagtige billeder, som vi kan gå og håbe på, at vi får råd til at genskabe derhjemme.

“Når man fotograferer mode eller noget lignende, hvor man viser to fantastiske mennesker i smukke kjoler, tænker jeg altid, at det handler om at vise skønhed – en vidunderlig skønhed. Du vil skabe en smuk historie, som kan sælges,” forklarer Karl. “Når det drejer sig om dokumentarfotografi, kan det også handle om skønhed og at tjene et formål, men det er en del af en simpel hverdag og et enkelt liv. Det er vigtigere.”

HVAD VAR EGENTLIG NOGET AF DET FØRSTE, DU FOTOGRAFEREDE, DA KRIGEN BRØD UD?
“Jeg tog ret tidligt i krigens første uger fra Lyiv til Kyiv og tilbage i de første dage i marts og mødtes med en af mine venner. Han har lavet nogle af maskerne til som Slipknot bruger, når de spiller.”

ALTSÅ, DET AMERIKANSKE HEAVYBAND SLIPKNOT?
“Ja. Det var uhyggeligt at fotografere, men derfra mødte jeg nogle franske journalister. Den 7. marts rejste jeg med dem ud i forskellige byer. De lugtede af ild. Det var en mørk tid, men journalisterne havde meget erfaring, og jeg begyndte at arbejde med dem flere gange.”

De fleste danskere ved, at vores og flere andre internationale journalister har mistet adgangen til krigszoner i løbet af de seneste år. Gaza-striben er på mange måder en nyhedsørken, og I, der læser med lige nu, kan sikkert huske, da den danske Rusland-korrespondent for DR Mathilde Kimer mistede sin adgang til Rusland ved krigens begyndelse.

”Jeg var vred og såret og afmægtig efter det møde. Jeg har brugt så mange dage af mit liv i skyttegrave og andre steder for at rapportere fra den her krig, så at skulle høre på sådan nogle beskyldninger – oven i købet kort tid efter at være blevet losset ud af Rusland – det er så sort for mig. Jeg har en mærkelig følelse af at være blevet forrådt,” fortalte hun dengang Journalisten og DR.

Hun har absolut ikke været den eneste, og derfor føler Karl også en særlig forpligtigelse til at dokumentere en historie, der for de fleste ellers er skjult.

“Jeg forstår, hvad det materiale, jeg får hjem, kan betyde. Hvert billede kan have indflydelse på andre menneskers opfattelse af virkeligheden men også på samfundet i fremtiden,” sagde han.

I et øjeblik skammede jeg mig over, at jeg først lærte ham at kende to år inde i krigen, selv om jeg betragter mig selv som et oplyst og opsøgende menneske. Mange af de fotografer og journalister, han nævnte navnene på, kender jeg heller ikke. “Nogle gange føles det som journalistik. Og det er den største forandring i mit liv,” sagde han. “Det er en stor opgave.”

Karl er optaget af film og fortalte, hvordan den amerikanske modedesigner Tom Ford har instrueret to spillefilm. Det vidste jeg ikke, men da jeg så dem, forstod jeg Karl bedre.

Den første, ’A Single Man’ fra 2009, foregår i Los Angeles i 1962 og følger en dag i livet hos George Falconer, en homoseksuel, britisk universitetsprofessor, spillet af Colin Firth, som sørger over tabet af sin partner, Jim. George kæmper med at finde mening i livet efter Jims død, mens han reflekterer over minder og de forhold, der definerer hans liv. I løbet af dagen møder han forskellige personer, der på hver sin måde påvirker hans beslutning om, hvorvidt han vil fortsætte med at leve. Filmen var faktisk meget gribende og elegant. Jeg bemærkede en meget omhyggelig brug af farver, lys, og mode, der afspejler Georges følelsesmæssige tilstande. Den var stiliseret og meget æstetisk tiltalende i sit udtryk – ligesom flere af Karls fotografier.

“Jeg ser også referencer til Tarantino-film, og jeg kan forestille mig personer fra modeverdenen på slagmarken”

Hans anden film er lige så smuk men meget grovere. ’Nocturnal Animals’ fra 2016 er nemlig en psykologisk thriller, baseret på romanen ’Tony and Susan’ af Austin Wright. Filmen følger kunstgalleristen Susan Morrow, spillet af Amy Adams, der modtager et manuskript fra sin eksmand, Edward. Ham spiller Jake Gyllenhaal. Manuskriptet, som også hedder ’Nocturnal Animals’, fortæller en ret voldsom og mørk historie om en mand, hvis familieferie bliver til et mareridt. En urovækkende film, der især gør indtryk i kontrasterne mellem en glitrende verden af kunst og mode og mørk, rå vold.

Karl, du tager jo også virkelig smukke billeder fra noget så grimt som krig. Er det fordi, du har det der blik for at sælge skønheden med dig?

“Det er jo den bagage, jeg har med, og det inspirerer mig selvfølgelig også, når jeg for eksempel fotograferer en dreng på en tank eller noget lignende. Jeg ser også referencer til Tarantino-film, og jeg kan forestille mig personer fra modeverdenen på slagmarken. Fordi det er mennesker, det handler om, og mange af billederne kunne jeg sådan set også have taget som modefotograf.”

Det lød først som en mærkelig tanke for mig.

“Når jeg tager et billede, dukker der billeder op i mit hoved. Det kan være et barndomsminde – min mor, min far, eller et foto af Mugler fra 90’erne. Der er sådan en strøm af idéer på ét øjeblik, og du skal vælge den rette, passende idé for at få et godt billede,” sagde Karl.

Det kunne jeg forstå, og da jeg læste mig klogere på krigen som kulisse for scener, der står uden for den, faldt jeg flere gange over modeindustrien.

Richard Avedon, en af de mest indflydelsesrige modefotografer i det 20. århundrede, lavede i 1960’erne en række billeder, der portrætterede modeller i dramatiske og ofte konfrontatoriske scener.

I hans arbejde ’War’ undersøgte han, hvordan tøj og mode kunne placeres i en kontekst af konflikt og forandring, selv om det ikke altid var direkte relateret til krig. Hans arbejde var kendt for at blande mode med stærke sociale og politiske kommentarer, og Steven Meisel, en af modeverdenens mest berømte fotografer, skabte en opmærksomhedsskabende kampagne for Versace i foråret/sommeren 2003. Fotoshootet blev inspireret af militære temaer og viste modeller klædt i dramatiske, krigsinspirerede outfits.

Den italiensk-amerikanske fotograf Mario Sorrenti var også hjernen bag en lidt opsigtsvækkende modeskydning med titlen ’Military Chic’ til Vogue i 2002. Han brugte en krigsinspireret kulisse og scenografi til at præsentere tøj med militære elementer såsom camouflage og struktur, som vist også er en æstetik, der kom for at blive og udvikle sig til det, man kalder for ‘tactical wear’ nu om dage.

“Jeg har hørt om en modefotograf, Ann Leibovitz, der arbejder i i Kyiv, med præsident Zelensky,” fortalte Karl.

Jeg skelede til en beige Burberry-frakke, der hang på mit tøjstativ, mens vi talte. Selv om jeg primært har den på i situationer, hvor jeg gerne vil fremstå professionel, er trenchcoaten et af de mest ikoniske stykker militærtøj i min garderobe. Den blev først udviklet til britiske soldater under Første Verdenskrig, designet af Thomas Burberry og var lavet af vandafvisende gabardine-stof, der var både praktisk og holdbart. Efter krigen blev trenchcoaten hurtigt populær blandt civile, selv om folk i Storbritannien – ligesom i Ukraine – havde lidt mere presserende bekymringer end tøj. Det kunne være luftangreb og mulig tysk invasion. Ressourcer og råmaterialer til civil beklædning var i øvrigt begrænsede, mens priserne samtidigt steg.

Det blev vigtigt for civilt tøj at være praktisk, men folk, der havde med tøj og tilbehør at gøre, så hurtigt deres snit til at tjene en skilling på nogle af krigens største farer. Ved udbruddet af krigen i september 1939 måtte de fleste for eksempel leve med den potentielle trussel, gasvåben, og folk blev rådgivet til at bære deres gasmasker hele tiden. Sådan en blev udleveret i en papæske med en snor gennem, så de kunne bæres over skulderen. Den pyntede ikke ligefrem.

Detailhandlere var hurtige til at opdage et hul på markedet for en mere attraktiv håndtaske med personlighed, som man kunne vimse rundt med i tilfælde af gasangreb, og hvis man var smart, fik man et speciallavet ’siren suit’, der matchede.

Et ‘siren suit’ var en heldragt, der hurtigt kunne trækkes over nattøj, hvis man pludselig måtte flygte til et udendørs luftangrebsskur og ikke havde tid til at skifte. Nogle dragter fik pludselig smarte, puffede skuldre, klokkeformede ærmer eller et aftageligt pyntebælte, og hvis du googler det, finder du let billeder af premierminister Winston Churchill i sine egne skræddersyede sæt. De er faktisk ret flotte.

Jeg forstår det smukke i det rå, men da jeg fortalte en kollega her i Danmark, at jeg skulle tale med en krigsfotograf i Ukraine, begyndte hun at tale om, hvordan det arbejde kan ødelægge et menneske. Er du egentlig et ødelagt menneske?

“Jeg leder efter de rigtige ord nu, men… Jeg er fuldstændig stærk, forstår du hvad jeg mener?” Nej, hvad mener du? “Jeg er ikke ødelagt. Selvfølgelig er jeg ødelagt. Selvfølgelig. Fuldstændig. Nej, det er jeg ikke. Ikke helt. Fuldstændig, ja. Fuldstændig.” Hvad skal jeg sige til min kollega? “Jamen, du skal sige … Jeg vil ikke græde. Selvfølgelig vil jeg græde,” sagde han. Vi grinede. “Jeg prøver bare at være ligesom en flod midt i alt det her,” sagde han. Jeg kunne høre, at han smilede.

“Efter krigen blev skønhed for skønhedens skyld noget, der føltes primitivt”

“Efter krigen blev skønhed for skønhedens skyld noget, der føltes primitivt. Alt blev mere virkeligt og enkelt – meget enkelt. Modetrends, der engang kunne inspirere, begyndte nu at irritere. Mode genfødes konstant, men det er logikken, der inspirerer mig nu. Jeg sætter pris på tidløse stykker, der kan vare i mange år, som en 10 år gammel Helmut Lang-denimjakke eller Margielas Tabi-sko til særlige lejligheder. Jeg ser mode som en kunstform, men jeg oplever også, at der er meget skrammel omkring, som overskygger det æstetiske,” sagde Karl.

Karl fortalte mig, at man til foråret vil opleve modeugen i Kyiv igen, og at det ville være den første, efter krigen brød ud. Som en, der for nyligt havde deltaget i den københavnske modeuge for første gang, syntes jeg, det var svært at forestille mig sådan et cirkus leve under Ukraines omstændigheder næste år. “Jeg kommer til at nyde det,” sagde han. “Der findes jo så til gengæld både god og dårlig mode. Og dårlig mode siger jeg nok farvel til for nu.”

Læs ogå

Samfund

Journalist Maya Tekeli: “Jeg har på det seneste overvejet at kastrere min hanhund. Det har jeg på baggrund af (…) konkrete hændelser på vores gåture gennem Christiania”