emma-sofie, Author at ELLE

Chris Pedersen: “Katastrofen var så kort og så præcis, at der ikke var noget at holde fast i. Det skete så hurtigt”

Faktaboks

Chris Pedersen, 47 år. Har studeret kunsthistorie og kommunikation. Har været redaktør og chefredaktør på Cover og Cover Man, redaktør på Børsen, TV-vært og tilrettelægger hos DR, hvor han i dag er ansat som vært og tilrettelægger på P1-programmet Kulturen. Bor på Vesterbro i København.

Jeg registrerede straks, at min bror var blevet tyndere, da han, min søster og far dukkede op til påskefrokosten hos mig sidste år i marts. Om aftenen var han træt og måtte ind og lægge sig. Det tænkte jeg ikke videre over, men allerede to uger senere ringede min svigerinde til mig og fortalte, at min bror var syg, og at jeg burde komme til Fyn og besøge ham. Hun advarede mig om, at han havde tabt sig meget. Han var rigtig nok blevet enorm tynd, som han lå der i sengen helt afkræftet. Inden for en uge fik han konstateret cancer, og det var alvorligt, fastslog lægerne. Jeg tog toget hjem til Fyn igen. Den 6. april var hele familien samlet på min fars fødselsdag, og min bror havde det rigtig skidt. Dagen efter døde han.

Katastrofen var så kort og så præcis, at der ikke var noget at holde fast i. Det skete så hurtigt – 10 dage forinden forventede vi, at han havde lang tid igen, så jeg fik ikke sagt farvel. Vi nåede ikke at acceptere, at han skulle forlade os, før han havde gjort det. Som var han død i en trafikulykke. Jeg var i chok, og da han døde, faldt jeg sammen. Min krop forsvandt under mig, og så var der kun gråden tilbage.

”Jeg vågnede, fik lidt at spise, hvis der var nogen, som huskede at lave mad, drak vin, faldt i søvn, vågnede, drak mere vin. Faldt i søvn. Der var ikke så mange følelser. Kun sorg”

Jeg var ikke vred eller i vildrede. Jeg var trist på sådan en helt gennemgribende måde. Trist over at min bror var væk. Trist over, at han ikke ville være der, når vi blev gamle. Trist. Jeg vågnede, fik lidt at spise, hvis der var nogen, som huskede at lave mad, drak vin, faldt i søvn, vågnede, drak mere vin. Faldt i søvn. Der var ikke så mange følelser. Kun sorg.

De fleste af os vågner hver morgen og tager en masse forgivet: Vores helbred, vores familie, vores arbejde, vores venner, men sorg føles som et kæmpestort hul i normaliteten. Den river din hverdag i stykker. Jeg har prøvet at have stress, miste min kæreste, blive fyret, blive slået ned på gaden, men når døden indtræffer, er der intet bagefter. Tæppet er revet væk under det civiliserede, og så handler det om at bygge dig selv op igen fra nul.

I ugen op til begravelsen var hele familien hjemme hos min far. Som en af de jødiske familier, man ser på film, der sidder og græder, og så kommer en lind strøm af venner, familiemedlemmer og naboer forbi og giver sin kondolence. Vi blev ved med at tale forløbet igennem igen og igen. Spole båndet tilbage og forsøge at huske i hvilken rækkefølge, tingene var sket. Hvornår han blev syg, hvornår han kom på hospitalet første gang, hvornår lægerne erklærede ham for kræftsyg, hvornår ambulancen kom og hentede ham, da han var død. Det var ikke for at lede efter meningen med hans død, nej, det handlede simpelthen om at forstå, hvad der var sket. Fordi det gik for hurtigt til, at vi kunne følge med. Fordi det var så uvirkeligt.

“Min onkel døde meget tidligt, det samme gjorde min mormor, og jeg har mistet min mor. Jeg er vokset op med, at døden er præsent”

Til sidst troede jeg, at jeg var ved at miste forstanden. Jeg gik til en psykolog og fortalte hende, at jeg var bange for, at det eneste, jeg ville kunne huske om min bror, var hans sygdom og død. Hun sagde, at sådan ender det ikke. Det var helt naturligt det, jeg oplevede. Jeg havde et traume: Hans død var gået så hurtigt, at min hjerne slet ikke var fulgt med. “Om et år eller to kan du huske alt det andet også”, fortalte hun mig. Og så rejste jeg mig efter 10 minutter og gik hjem. Hvis det var sådan sorg føltes, og jeg ikke var ved at blive skør – det havde jeg psykologens ord for – så måtte jeg bare æde den, ikke kæmpe imod sorgen, men håbe på, at det stille og roligt blev bedre.

Jeg har lært, at jeg er et enormt nøgternt menneske, på godt og ondt. Jeg kan godt blive chokeret, men jeg har det med at acceptere tingenes tilstand. Jeg håber, at jeg får et langt liv, og jeg håber at dem, jeg holder af, får det godt, men jeg tror ikke på, at vi har nogen ret til, at det ender sådan, og det har jeg aldrig haft. Min onkel døde meget tidligt, det samme gjorde min mormor, og jeg har mistet min mor. Jeg er vokset op med, at døden er præsent. For mig er livet meget konkret. Jeg er ikke bitter på verden, men heller ikke det modsatte. Nej, livet er her bare, og så må jeg forholde mig til det.

For nogle år siden læste jeg, at det var godt for os at have billeder af de afdøde stående fremme. Jeg har aldrig haft billeder af familien fremme, men nu har jeg fotos af både min bror og min mor stående på min bogreol. Jeg kigger på dem hver dag og sender dem en hilsen. De kan stadigvæk tale, for jeg ved jo godt, hvad de vil sige i forskellige situationer. Min bror og mor var begge private mennesker, og der findes ikke nogen optagelser af dem. Jeg har tænkt over, hvordan jeg holder fast i lyden af deres stemmer og bevægelser. Jeg kan mærke, at mit lille ritual med at kigge over på dem hver dag, holder dem mere præsente. Hvis jeg ikke gjorde noget aktivt for at huske på dem, så tror jeg, at de ville forsvinde hurtigere.

“Jeg har det dårligt! Min bror er lige død af en meget alvorlig cancer, som åd ham lige foran øjnene på os. Det var det, jeg havde lyst til at svare”

Jeg savner min bror ubegribeligt meget, og min verden er blevet mindre tryg efter, at han ikke er her længere. Han passede på mig. Selv om vi ikke talte sammen hver dag, så vidste jeg, at han altid var der for mig. Vi havde en dyb, dyb kærlighed og respekt for hinanden. Jeg vil gerne have haft ham hos mig hele mit liv, men nu fik jeg det, jeg fik, og det prøver jeg at være taknemmelig for, også selv om det ikke var nok.

I perioden efter hans død holdt jeg mig meget for mig selv, hvis ikke jeg var hjemme på Fyn. Blandt mine venner opstod der en joke om, at når klokken var 10, var jeg forsvundet. Jeg begyndte at vræle og gik min vej. Jeg kunne ikke overskue at være i nærheden af mange mennesker. Jeg, som ellers er en mester i small talk, kunne slet ikke magte at svare bekendte på, hvordan jeg havde det: Jeg har det dårligt! Min bror er lige død af en meget alvorlig cancer, som åd ham lige foran øjnene på os. Det var det, jeg havde lyst til at svare.

Læs ogå

Identitet

“Da jeg havde født ham, lå han i mine arme med lukkede øjne. Det er det værste øjeblik i mit liv. Han var ikke længere min”

Denne højloftede Frederiksberg-lejlighed er fyldt med danske designmøbler, gedigne trægulve og smukke lysindfald – kom med indenfor

HER BOR

Fie Paarup og Kasper Bjørke og parrets fælles børn på ni og fem år. Fie er selvstændig designer, uddannet fra Det Kongelige Akademi med speciale i arkitektonisk lysdesign. Hun er indehaver af Studio Fie Paarup, der bevæger sig i grænsefeltet mellem kunst og design, med dagslys som omdrejningspunkt. Kasper er selvstændig musikproducer og manager for blandt andre Oh Land og Trentemøller. Familien bor i en herskabslejlighed på Frederiksberg, der også rummer Fies atelier og Kaspers musikstudie og kontor.

Det var et tilfælde, at Fie og Kasper for knap 14 år siden flyttede ind i de højloftede rum. De kendte udlejeren og nogle af de andre, der boede i opgangen, der dengang var præget af kollektiver med mange forskelligartede beboere. I dag bor her mest børnefamilier, der som deres mødes i gården til loppemarkeder og sankthansbål.

“Vi holder især af områdets smukke, grønne parker, hvor vi kan følge årstidernes skiften, og følelsen af et hyggeligt, lokalt miljø og kulturelle oplevelser tæt på,” siger Fie.

De flyttede ind, inden de fik børn, og kom fra en lejlighed, der var meget mindre. Gulvene blev slebet, og væggene malet, men ellers flyttede Fie og Kasper bare ind.

“Det var helt klart overvældende at gå rundt i de højloftede, herskabelige rum, med så detaljerig stuk. Med få undtagelser er rummene næsten de samme i dag. Dog var gangene og køkkenet ikke i stil med de store, smukke rum. Der var nedsænket loft, kork-linoleum på gulvene og hessiantapet på væggene. 70’erne havde levnet lidt, og det levede vi med i en årrække, som jeg lykkeligt har fortrængt,” siger Fie.

For fem år siden blev det alligevel for meget, så linoleum, lave lofter og tapet blev fjernet, og et nyt køkken sat ind i den bagerste, nordvendte og mørkere del af lejligheden.

“Vi ville gerne forbedre og fremhæve lysindfaldet, der var hæmmet og skjult af nedsænkede lofter og overskabe, og få skabt bedre sammenhæng mellem rummene og give plads til den originale arkitektur. Nu kan jeg gå helt i dvale over de smukke farver og fortoninger, der tegner sig på køkkenvæggen i de tidlige morgener og ved skumringstid. De har været inspiration til en serie af værker, jeg har lavet i et restparti organzasilke, hvor overlap og lag af håndfarvede felter fortoner linjer, graduerer og sammensmelter farver, samtidig med at der skabes en kinetisk moiré-effekt ved bevægelse,” forklarer Fie.

Indretningen i lejligheden er karakteriseret ved nøje udvalgte møbler og værker, der tilsammen udgør en anseelig kunstsamling.

“Vi holder os ikke til bestemte stilarter eller trends og er ikke meget for at kategorisere vores hjem, men går i stedet med vores mavefornemmelse. Vi har langsomt indrettet lejligheden gennem de sidste 14 år. Vi køber ikke længere møbler, da vi har boet her så længe, at vi ikke rigtig mangler noget. Skulle der være behov for at udskifte noget, finder vi det helst brugt,” siger Fie.

Danske klassikere, gedigne, holdbare møbler, mange af dem købt brugt, er netop kendetegnende for Kasper og Fies indretning.

“Vi sætter pris på, at indretningen skaber værdi for os ud fra et funktionelt og æstetisk synspunkt – at det godt må fremstå med historie og patinering. Vi ønsker at investere i langtidsholdbare genstande for at belaste kloden mindst muligt,” siger Fie.

Fordi både hun og Kasper har arbejdspladser i hver deres ende af lejligheden, er det desuden vigtigt for dem, at de fysisk kan lukke af til rummene for mentalt at kunne slappe af.

“Vi er bevidste om at have et hjem, hvor det ikke flyder med arbejde. Vi har brug for at holde fri, når vi har fri,” siger Fie.

Hendes yndlingsspot i lejligheden er soveværelset, der er indrettet med få møbler i taktile materialer som træ og tekstil, og hvor hun netop finder en særlig ro. Her ligger et af de Vibeke Klint-tæpper, som Kasper og Fie har arvet, og som ville være på listen over genstande, de ville tage med, hvis ‘huset brændte’. Dem og så de keramikgenstande, Fies farmor har skabt.

“De minder mig om hendes helt særlig legende og udforskende sind. Hun var uddannet keramiker fra Kunstakademiet og lever ikke længere. Hun er en evig kilde til inspiration og forståelse af det, jeg er skabt af. De senere år er jeg i højere grad blevet bekendt med den påvirkning, både hun og min far, der arbejdede som fotograf, har haft på min egen trang til at være skabende og arbejde med hænderne,” siger Fie.

Hun er i sit virke interesseret i fænomener i naturen og vores perception heraf.

“At have en bevidsthed om solen, luften, jorden, der ændrer sig med årstiderne og konstant vækker undren og påvirker mine sanser. Jeg burde i virkeligheden bo langt ude i en skov. I sommer fløj vi for første gang i seks år sammen med børnene for at vise dem Island, som vi har et særligt forhold til, og at være i naturen og mærke de kræfter og den magnetiske tiltrækningskraft, der hersker, var så forfriskende og givende.”

For Fie hænger farver sammen med lys, og i indretningsmæssig sammenhæng er hun stor tilhænger af hvide nuancer på store flader, der skaber plads til dagslysets gang over døgnet, og hvor en enkelt lille farveklat kan skabe dramatik, dynamik og blikfang.

“På den måde kan man lede øjet og give anledning til en visuel vandring gennem et værk eller et rum. Det er ud fra samme princip, kompositionerne i f.eks. mine gardiner udvikles. Der ligger altid en nøje gennemarbejdet balancegang i placering og dimensionering i forholdet mellem fibre, transparens, farve og translucens,” forklarer Fie.

Personligt har hun en svaghed for de varme farver, der udspringer af orange og brun, i kunstværker og mindre genstande.

“De kan minde mig om den varme glød i aftensolen og træets kerne.”

Netop nu er naturen klædt i den slags varme nuancer, Fie holder særligt af, og det er da også på denne årstid, hun føler sig mest hjemme:

“På efterårets søndage, hvor byen sover på en virkelig tiltrængt måde, børnene bygger hule, og man kan bage og drikke langsom kaffe.”

Helle Thorning-Schmidt: “Jeg måtte også vænne mig til det, men hvad er alternativet? At sidde og mukke henne i et hjørne? Jeg kunne mærke, at sådan gad jeg ikke at være”

Blå bog

Helle Thorning-Schmidt. Født 1966. Vokset op i Ishøj og bor i dag København. Er gift med den britiske Labour-politiker Stephen Kinnock og mor til børnene Johanna og Milo på hhv. 27 og 25 år. Er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har desuden en MA i europæiske studier. I 2005 blev hun den første kvindelige partiformand for Socialdemokratiet. I 2011 blev hun Danmarks første kvindelige statsminister. Siden hun stoppede i Folketinget i 2016, har hun bl.a. været international direktør for Red Barnet med hovedsæde i London og udgivet bogen ‘Blondinens betragtninger’. I dag er hun en del af Metas tilsynsråd, der beslutter, hvad der må lægges op på Facebook og Instagram, og sidder i en række i bestyrelser både i udlandet og i Danmark, bl.a. i Vestas. Derudover er hun medlem af DBU’s Governance- & Udviklingskomité og holder foredrag og rådgiver virksomheder rundt om i verden.

Kapitel 8: Regnbuestriber i Qatar

Fordi jeg er formand for en DBU-komité, blev jeg inviteret til at deltage i det omdiskuterede fodbold-VM i Qatar i 2022. Jeg havde det hele tiden sådan, at hvis jeg skulle afsted, så blev jeg nødt til at orientere mig om rettighederne for landets borgere, så jeg ikke bare rejste derned og drak champagne. Jeg talte både med homoseksuelle Qatar-borgere, som ikke kunne være i landet mere af sikkerhedsmæssige årsager, og med folk, der ved noget om arbejdstager-/lønmodtagerrettighederne. Og så besluttede jeg mig også for at prøve at sende et lille signal. Jeg ville ikke fornærme nogen, jeg ville bare gerne give en lille kommentar. Jeg ringede til Søren Le Schmidt og sagde, ‘vi skal have en homokjole!’, og så gik han ellers i sving og designede den blå kjole med regnbuefarver på ærmerne, der endte med at gå viralt på sociale medier. Det pudsige er, at i Qatar gik jeg frit rundt i kjolen og snakkede med alle mulige mennesker af forskellige herkomst, også FIFA-præsidenten, Gianni Infantino, og der var ingen, der kommenterede det.

“Jeg ringede til Søren Le Schmidt og sagde, ‘vi skal have en homokjole!’, og så gik han ellers i sving og designede den blå kjole med regnbuefarver på ærmerne, der endte med at gå viralt på sociale medier”

Der var nogle, som fremlagde det som et modigt statement, men sådan følte jeg det ikke selv. Man skal huske på, at jeg rejste med diplomatpas, jeg befandt mig i VIP-VIP-VIP-loungen, og jeg skulle dårligt vise en billet for at komme ind. Så modigt var det altså heller ikke. Der er mange mennesker, der rent faktisk gør modige ting, når det kommer til den kamp. For mig var det bare en lille bemærkning. Herhjemme føler jeg til gengæld en stærk forpligtelse til konstant at tale om den slags emner, og også for at forsvare transpersoner pga. mine børn. Jeg noterer mig, hver gang en transperson bliver udsat for vold, og det sker desværre uhyggeligt ofte. Transpersoner har mentale udfordringer, de tager livet af sig selv, og det rammer mig lige i hjertet, selvfølgelig også på grund af min egen søn, men det handler jo dybest set om menneskerettigheder. Jeg har ikke ret til at bestemme, hvordan du skal leve dit liv. Jeg har ikke ret til at bestemme, hvem du skal være kærester med, hvor mange børn du skal have, eller hvordan du skal gå klædt. Jeg har ikke ret til at bestemme over dig. Det er din menneskeret. Jeg har meget svært ved at forstå den diskussion, der foregår mellem feminister og transpersoner i de her år. Jeg kan faktisk næsten ikke rumme den. Transpersoner er utroligt udsatte, så selvfølgelig føler jeg en forpligtelse til at kæmpe deres sag. Hver eneste dag. Det er ikke engang politisk for mig. Det er personligt.

Kapitel 9: Vil du mukke i hjørnet?

Min gamle mor på 87 er ved at lære at sige ‘han’ i stedet for ‘hun’ til mit yngste barn. Hun forsøger hele tiden at lære, og det synes jeg, er en fed måde at møde verden på. Jeg tror oprigtigt, at det værste, der kan ske for mennesker, når vi bliver ældre, er, at vi gror fast og ikke har blik for, at vi kan få nye perspektiver på det, vi troede, vi vidste. Jeg er så ufatteligt heldig, at jeg har to børn, som har stærke meninger om rigtig mange ting, og jeg føler, at min hjerne får en eksplosion af at snakke med dem og deres venner. De gider heldigvis stadig troppe op til en eller anden middag hjemme hos mig, og det nyder jeg så meget, for hver gang, jeg har otte unge mennesker på besøg, og vi sidder rundt om et middagsbord, så er det, som om min hjerne får lov til at udvide sig.

“Jeg sagde det også til mine venner: ‘Det kan godt være, at nogle af de her ting er svære for os at forstå, men det er nu, vi tager os sammen.’”

I min alder føler jeg, at man bliver nødt til at vælge side: Vil du være en af dem, som sidder i en krog og synes, at alt, hvad der er moderne, og hvad de unge siger, er for meget, for eksperimenterende, for langt ude, eller vil du rent faktisk prøve at forstå det? For nogle år siden, hvor mange unge begyndte at skifte køn, og mange valgte at bruge andre pronomener, var der mange, der sad og rystede på hovedet, når jeg var til voksenmiddagsselskaber i København, London og andre steder: ‘Hvad skal det nu være til for?’. Jeg måtte da også vænne mig til det, men hvad er alternativet? At sidde og mukke henne i et hjørne? Jeg kunne mærke, sådan helt fysisk, at sådan gad jeg ikke at være, og jeg sagde det også til mine venner: ‘Det kan godt være, at nogle af de her ting er svære for os at forstå, men det er nu, vi tager os sammen.’

Til at starte med skulle jeg selv på en slags genopdragelse for at blive viklet ud af mit 1990’er-syn og lære at se tingene på en ny måde. Der er noget om synet på kroppen, hvor de unge har meget større bredde i deres opfattelse af, hvordan man kan se ud på. Jeg kommer selv fra en generation med et meget fastlåst syn, men i dag kan man vælge mange forskellige udtryk, og da jeg først begyndte at se det på den måde, så syntes jeg, at det var helt utroligt fedt.

Der er selvfølgelig nogle, der stadig sidder i krogen og ryster på hovedet af ungdommen, men der er også nogle, der har overgivet sig til det nye, ligesom jeg selv, og hos dem kan jeg mærke, at de oplever en befrielse. For vores børn lærer os faktisk noget nyt.

“Jeg minder mig selv om, at hvis jeg kunne være nysgerrig på nye ting i stedet for at være fordomsfuld, dengang jeg kom med S-toget ude fra Ishøj og ind til Pisserenden, så kan jeg vel også være det nu?”

Kapitel 10: Ind til Pisserenden

Min far sagde altid, at folk måtte elske, hvem de ville. Han var fuldstændig klar i mæglet, og han var immervæk fra 1932. For ham var alle mennesker lige, men sådan var det ikke alle, der havde det. Hvis to mænd boede sammen i Ishøj dengang, så sagde man, at de var ‘gode venner’, og så talte man ikke mere om det, fordi det blev betragtet som noget, der helst skulle gemmes væk.

I 1980’erne, da jeg blev teenager, begyndte piger for alvor at klæde sig ud som drenge – og omvendt. Der kom plads til alternative måder at tænke og leve på, og når man stod i toiletkøen på Krasnapolsky i København, var det med alle mulige slags mennesker. Bøsser i lædertøj, punkere, diskere. Flere af mine gymnasievenner sprang ud i de år, og derfor blev det også meget påtrængende, at man nu blev nødt til at vælge: Er du 100 % på deres side, når det kommer til, at man må elske dem, som man gerne vil, eller er der en snert af dig, der ikke synes, det er fedt, når det kommer til stykket? Jeg valgte fuldstændig side dengang, og jeg er sikker på, at det hænger sammen med min opdragelse.

Den tolerance tager jeg med mig videre nu, hvor de unge bryder med nogle normer. Jeg minder mig selv om, at hvis jeg kunne være nysgerrig på nye ting i stedet for at være fordomsfuld, dengang jeg kom med S-toget ude fra Ishøj og ind til Pisserenden, så kan jeg vel også være det nu?

Kapitel 11: Voksne børn og nye tider

Det er forfærdeligt, når ens børn vokser op og bliver store. Jeg har stadig en sorg over, at mine børn ikke har brug for mig hele tiden, også selv om jeg ved, at når de ikke ringer, så er det for det meste, fordi alting bare kører derudad som smurt. Vi har fået et andet forhold, men man skal jo også udvikle sit forhold til sine børn. Det skal ikke være statisk. Det er noget af det, man skal lære som forælder, og det gør jeg stadig. Det samme med at man ikke skal have en mening om alting, der vedrører ens børn. Det er faktisk mit største problem, at jeg måske har lidt for mange meninger, og min store læring i øjeblikket er, at jeg ikke altid skal have det.

“Når jeg kigger på ungdommen i dag, kan jeg faktisk ikke finde så meget at være pessimistisk over”

Jeg gør også ting forkert, og jeg skændes også med mine børn. Lad det stå fuldstændig klart. De synes, at jeg siger dumme ting og bliver sure på mig. Men vi er heldigvis også rigtig tætte og taler om mange ting, og det føler jeg mig privilegeret over.

I min generation røg folk hash eller indtog andet stimuli i stedet for at tale om deres mentale udfordringer og blev drevet længere og længere ud i misbrug. Folk havde det jo også dårligt dengang, men selvmedicinerede sig på alle mulige måder. Nu taler man om det. Selv unge mænd taler om deres mentale udfordringer. Derfor har jeg faktisk temmelig meget tiltro til de unge. Når jeg kigger på ungdommen i dag, kan jeg faktisk ikke finde så meget at være pessimistisk over.

Dette er tredje del af det samlede interview med Helle Thorning Schmidt fra juniudgaven af ELLE. Læs del et og to herunder.

Læs ogå

Identitet

Helle Thorning Schmidt: “I dag er det nærmest cool at komme fra Vestegnen. Sådan var det ikke, da jeg voksede op. Når vi kom ind til byen og skulle være supertjekkede, havde vi mest lyst til ikke at fortælle, hvor vi kom fra”

Læs ogå

Identitet

“Bagefter endte vi i rygehjørnet til festen, og selv om det umiskendeligt ser sådan ud på det billede, der blev taget, så røg jeg faktisk ikke, men stod bare med en smøg i hånden”

Disse bøger skal vi læse i juledagene

Deborah Levy, Skeens Placering

Er vi allerede klar til endnu en bog fra Deborah Levy og tilmed en tekstsamling, der blandt andet handler om, hvordan vi placerer skeen ved vores æg? Ja, det er vi, for i Skeens Placering fortæller Levy om de kunstnere og forfattere, der har formet hende og gjort hende til den, hun er, og den slags er uhyre inspirerende. Kunst og litteratur har alle dage været identitetsskabende og ikke bare for dem, der selv drømmer om at udtrykke sig. Levys liste er fuld af gode (franske) navne som Marguerite Duras og Colette og store tænkere som Simone de Beauvoir og Sigmund Freud og så er den krydret med anekdoter og tanker fra den britiske forfatters eget liv.

Jonas Eika, Åben Himmel

Mange har ventet spændt på Jonas Eikas nye bog Åben Himmel. Siden den danske forfatter modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 2019 for novellesamlingen Efter Solen har vores øjne været rettet mod deres tastatur. Nu er den her og byder indenfor i et fællesskab af kvinder, der fandt sammen i små kollektiver rundt om i Belgien, Tyskland og Frankrig i begyndelsen af 1200-tallet. Bogen er en fantasi over den kristne kvindebevægelse Beginerne og handler blandt andet om beginen Ida, der får visioner om Jomfru Maria, Jesus og et hierarki af engle og som derfor langsomt og modvilligt træder frem som profet.

Lucia Odoom, Cosmos

Som fan af podcasten Poptillægget er det umuligt ikke at hoppe entusiastisk med, når programmets vært Lucia Odoom udgiver en roman. Cosmos er lille fortælling, en moderne brevroman, om en afrikansk immigrant, der er kommet til Danmark fra Ghana og nu forsøger at finde hoved og hale i både tilværelsen og landet, han er landet i. Han samler flasker, forelsker sig og sover under åben himmel. Det nye liv og detaljerne, vi andre har godt af at blive gjort opmærksom på, beretter han (charmerende) om i en række Whatsapp-beskeder til sin tante Dora, søsteren Effie og deres pastor Emanuel.

Læs ogå

Oplev

Denne udstilling skal du se, når du har brug for en pause fra julestressen

Copenhagen Contemporary: Mere mellem farverne

Argentinske Marta Minujín bliver kaldt dronningen af popkunst, men besøger du Copenhagen Contemporary lige nu, hvor hun udstiller stort i kunstcentrets første rum, skal du ikke lade dig afskrække af det flamboyante mylder af røde, gule og grønne felter og en stor hvid hoppeborg. Marta Minujín er kendt for farverne og for sine værker af madrasser og blødt, polstret skum, men hun repræsenterer i lige så høj grad en kunstnerisk oeuvre, der byder på rå happenings, videoværker og performances. Hun var en vigtig del af 1960’ernes avantgarde, hun var bedste venner med ikonet Andy Warhol og hun beklædte blandt andet et monument med brød og en replika af det græske Parthenon med forbudte bøger. Den fortælling fortæller udstillingen heldigvis også.

Marta Minujín, Intensify Life, Copenhagen Contemporary, indtil 21.04.25.

Læs mere her.

Charlottenborg Kunsthal: Smukt og skræmmende

Trænger du til et break fra julelys og gaveshopping, kan du lægge vejen forbi Charlottenborg Kunsthal, hvor newzealandsk-fødte Francis Upritchard viser et bredt spektrum af værker i udstillingen Any Noise Annoys an Oyster. Francis Upritchard skaber med samme hænder smuk keramik og skræmmende fabeldyr og er i sine vidt forskellige værker stærkt optaget af både vores fortid og den fremtid, der ligger forude. Upritchard arbejder i et krydsfelt mellem billedkunst og kunsthåndværk, hun syer dukker i tekstil, modeller figurer i naturgummi og blæser vaser i glas. Det smukke er altid til stede selv i det grimme, når Upritchard er ved roret, men den gode smag holder hun sig fra. I kunstverdenen, siger hun, er den gode smag kedelig.

Francis Upritchard, Any Noise Annoys an Oyster, Kunsthal Charlottenborg, København, indtil 16. februar 2025.

Læs mere her.

Læs ogå

Oplev

Din største fordom om vinterbadning bliver hermed afkræftet – min gjorde i hvert fald

Bedst i test: Her er 2024’s bedste produkter til øjenomgivelserne

Læs ogå

Skønhed

Bedst i test: Her er de bedste natcremer i 2024

Kom med backstage i timerne op til ELLE Awards

De fleste dage på året, sætter vi blot håret op i en tilfældig hestehale, stryger en hurtig mascara over øjenvipperne og kommer lidt concealer på – bare de værste steder – når vi skal ud af døren. Men jargonen er en noget andet, når kalenderen siger ELLE Awards. Selvom travlheden altid melder sig op til store fester, er der ingen tilfældigheder, når det kommer til hår og makeup.

Det var en række af årets ELLE Awards-gæste mere end enige i, da flere af dem kom forbi Glo Skin and Beauty-loungen, som makeupartisk Sidse Marie Bøg stod for i sine fine lokaler i Esplanade-området i Indre København.

Herunder kan du se et lille udklip af, hvordan det så ud.

Blandt beautyloungens gæster var blandt andre skuespiller Sarah Grünewald, CEO for Copenhagen Fashion Week Cecilie Thorsmark, Soulfuls-CEO og -founder Aram Ostadian-Binai og en masse andre festglade gæster, som kom for at overlade makeuppen i hænderne på de professionelle. Se nogle af gæsternes endelige look herunder.

Læs ogå

Makeup

Hailey Bieber lancerer lipgloss, som er inspireret af hendes hjemmelavede kanelsnurrer

Din største fordom om vinterbadning bliver hermed afkræftet – min gjorde i hvert fald

Kan du nikke genkendende til følgende sætning “når det bliver lidt lunere, begynder jeg at tage morgendukkerter”?

Hver år drømmer jeg om at komme igang med vinterbadningen, men når efteråret går på hæld, og jeg stadig ikke er kommet ind i en fast rutine (som for mig er minimum én gang om ugen), vurderer jeg, at nu er det for koldt at begynde, så jeg må hellere vente med at kaste mig over den hypede aktivitet til foråret, så min krop stille og roligt kan vænne sig til det kolde vand.

Ja, undskyldninger er der nok af – det kender du måske også – så for at besvare vores alles store spørgsmål “er det bedre at kaste sig over vinterbadningen ved at begynde om sommeren, eller skal man blot kaste sig ud i det om vinteren?”, snakkede jeg med en af de helt hard core-vinterbadere.

Ursula Bach er foredragsholder, fotograf, grafiker og skribent, og ud over det er hun passioneret vinterbader. Derfor snakkede jeg med hende om, hvordan man som nybegynder kommer igang med vinterbadning og om, hvornår det i virkeligheden er bedst at påbegynde sin vinterbadnings-livsstil – for som hun skriver i sin bog, som udkommer til marts; “du fortryder aldrig et dyp, og det er pokkers svært at være i dårligt humør, når lykkehormonerne danser rundt i kroppen.”

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af ᑌᖇᔕᑌᒪᗩ ᗷᗩᑕᕼ (@ursulabach)

Hvornår er det ideelle tidspunkt at starte?

Du kan i princippet starte når som helst, hvis du er sund og rask.

Jeg startede selv i december, og det gik jo fint. Nogen vil gerne ‘glide’ ind fra sommeren til vinteren, så de langsomt vænner kroppen til det kolde vand. Det eneste lille minus herved er, at de gode signalstoffer (fx. dopamin, kortisol, sertonin mv.), som først udløses i hjernen ved dyp i koldt vand. Andre starter, når vandet er blevet koldt, og får så kulde-chokket, fordi de ikke har vænnet sig til vandets temperatur langsomt, men til gengæld udløses de gode signalstoffer med det samme, så glæden ved dyppet hurtigt kan føles.

Hvordan kan man kan komme i gang med vinterbadning, hvis man aldrig før har gjort det?

Find en bademakker, der tager med dig ud. Sikkerhed er vigtig. Selskab er hyggeligt.
Tag en beslutning om du skal udfordre din komfortzone.
Tag badetøj på hjemmefra, så er du hurtigt klar og skal ikke til at skifte tøj i kulden. Husk skifteundertøj.
Ifør dig løst, varmt tøj, gerne uld, og sko (f.eks. bamsestøvler), så det er nemt at komme i efter dyppet.
Tag en stor taske med, der både kan rumme håndklæde og dit tøj, mens du er i vandet.
Når du tager dit tøj af, så læg det i den rækkefølge du skal bruge det, når du klæder dig på. Håndklædet øverst.
Tøv ikke, men gå ned i vandet på en udånding. Fokusér på din vejrtrækning, sænk kroppen langsomt, hold hænderne over vandet og få gerne ro på vejrtrækningen, inden du går op igen.
Tør dig grundigt og tag dit tøj på.
Få noget varmt at drikke.
Nyd fornemmelsen i hele kroppen.

Læs ogå

Hudpleje

Eksperten: 4 vigtige hudplejesteps til dig, der vinterbader

Ursula Bach udkommer i start marts med bogen ”Et selvkærligt frirum med vinterbadning”, hvor hun deler personlige erfaringer, praktiske tips og forklarer, hvordan vinterbadning kan blive en uundværlige vane og langt fra en ekstremsport.
Følg hende desuden på Instagram, hvor hun deler masser af gode tip til vinterbadning.

Vær altid opmærksom på, at der kan være individuelle forhold (fx. sygdomme mv.), som gør, at vinterbadning ikke er hensigtsmæssigt. Derfor bør du altid læse retningslinjerne for vinterbadning hos Hjerteforeningen.

Læs ogå

Sundhed

Ekspert: Derfor er vinterbadning så sundt og vanedannende

Skotrends 2025: Sådan skal dine sko se ud til forår og sommer

Selvom det kan synes helt usandsynligt, at vi nogensinde får lyst til at trække i andet end dunjakker, vinterstøvler og uldsokker, er der altså lys for enden af tunellen. Hvad vi bedre kender som forår.

Foråret er synonym med nyt liv, fordi blomsterne springer ud, og træerne får blade, og i modeindustrien betyder det selvfølgelig også en ny sæson med nye kollektioner.

Til trods for, at vi lige nu ikke kan forstille os, at vi skal vise vores blege, bare fødder igen, lader det altså til, at foråret og sommerens skotrends vil lidt en anden vej – der er i hvert fald god mulighed for at få lidt kulør til fødderne.

Herunder har vi listet nogle af SS25-kollektionernes største skotrends, som vi med garanti kommer til at se, når de lunere temperaturer atter er over os, og når vintertid atter skifter til sommertid.

Skotrends 2025: Mary Janes

Skoene, som for alvor fik vind i sejlene i 2024, fortsætter ind i 2025 – heldigvis.

Mary jane-skoene, der er en form for opdateret udgave af ballerinaerne, giver nemlig et elegant og feminint udtryk uanset, hvad de parres med – prøv endda til et par jeans for et casual med stadig fint look. Desuden er mary jane-skoene nogle af dem, hvor det både ser supermart ud med en uldsok i, når det er lidt køligere, og selvfølgelig også med bare tæer, når vejret tillader det. Kig på brands som Miu Miu, Prada, Ulla Johnson, Jil Sander og Rabanne for inspiration.

Skotrends 2025: Finurlige hæle

Kurvede, skæve, gennemsigtige og mange flere finurlige former og materiale. Det er karakteristika for, hvordan hælene på vores stiletter skal se ud i 2025 – eller det er i hvert fald en mulighed, hvis du vil give dit look lidt karakter.

De klassiske hæle har nemlig fået en innovativ makeover hos samtlige modehuse i SS25-kollektionerne, hvad end det er en gennemsigtig udgave hos Dries van Noten og Sportmax, en skæv hæl hos Ferragamo, eller en mere figurativ model hos Versace og Balmain.

Skotrends 2025: Snører

Mens sidste år var præget af de ballerina-lignende snører, er 2025’s snører en del mere rå – de kommer nemlig i form af læder, som er snørrede rundt om anklen, som vi kender det, men modehuse som Chloé og Dries van Noten har denne sæson også præget sine sko med snører, der går hele vejen ud til snuden.

Skoene giver et rocket look, og snørerne er desuden en sej detalje, der både kan gå til bare ben men også med bukser, der går ned over anklen og giver kig til den underspillede skodetalje. Alternativt er også den mere bohemde version som hos blandt andet The Attico og Ralph Lauren et godt bud på en fin forårshæl, der straks minder os om ferie under varmere himmelstrøg.

Skotrends 2025: Mellem tæerne

Der skal ikke herske tvivl om, at foråret og sommeren er på vej – og hvad rimer nærmest mere på varme end havaianas? Hos modehuse som Miu Miu, Missoni, Chloé, Alaïa, Ralph Lauren og Sportmax er der i hvert fald tydelige referencer til skoene, der er kendetegnet ved sin strop mellem tæerne, og generelt over hele SS25-linjen er det skoene, der deler storetåen fra resten af tæerne, som er dominerende i forskellige udgaver. Vi snakker både den flade udgave i klip-klap-form, den med hæl og den mere mary jane-inspirerede udgave som hos Miu Miu.

Skotrends 2025: Clogs

Clogsne delte nok vandene en del, da de for et par år tilbage dukkede op efter omtrent 20 år i glemmebogen (måske husker du dem særligt fra Carrie Bradshaw i Sex and The City og andre slut 90’er-start 00’er ikoner).

Selvom det har krævet en tilvænning og en øvet fod at få skoen ind under huden, er vi dog alligevel faldet for de smarte sko, som særligt udgaven fra Hermés’ SS21-kollektion fik os overtalt af. Denne sæson gør Miu Miu og Ulla Johnson – og selvfølgelig Hermés selv – kunsten efter med skoene, som både giver landlige konnotationer, men som samtidig også er supersmart med både bare ben og en nederdel eller et par løse jeans.

Skotrends 2025: Peep toe

Vi havde nærmest glemt alt om modellen, men 40’ernes peep toe-hæle har fået et seriøst comeback i løbet af 2024, og særligt i SS25-kollektionerne boomer modellen.

De seneste mange år er det de tårnhøje hæle med spids snude, som har været gennemgående på både røde løbere og på runwayen, men allerede de seneste par måneder har flere celebrities adopteret de retro peep toe-hæle – og at dømme ud fra catwalken hos blandt andre Miu Miu, The Attico, Tory Burch og Balmain lader det til, at more is yet to come.

Skotrends 2025: Loafers

En af vores favoritsko går atter, atter, atter igen denne sæson. Loafers er og bliver en genial sko, som kan styles til sådan cirka alt.

I SS25-kollektionerne er det både de helt klassiske udgaver, der er at finde, som hos Jil Sander og Loewe, mens Miu Mius udgave er de sejlerskos-inspirerede model, og brands som Prada og Hodakova har taget et mere innovativt take på den ellers klassiske sko. Så hvis du endnu ikke har anskaffet dig dine loafers, er løbet langt fra kørt.

Læs ogå

Mode

Pamela Anderson så smukkere ud end nogensinde i sit ‘no makeup-look’ og Jane Birkin- og Carolyn Bessette-Kennedy-inspirerede outfit

Alt, du skal vide om ugens store rokader i modeverden – for vi forstår godt, hvis du er forvirret

Det går ikke stille for sig i modeverden lige nu – eller det har det generelt ikke gjort i 2024 – men i denne uge er der masser af rygter, der er blevet afværget, spørgsmål, der er blevet besvaret, og tankemylder, der langt om længe kan lægge sig.

Det kan være svært at finde hoved og hale i ugens begivenheder, og derfor laver vi her en opsummering af, hvad den seneste uges strabadser i de internationale modehuse går ud på. Det er i hvert fald noget med udskiftning af designere i tre af modebranchens helt tunge drenge.

Julian Klausner for Dries Van Noten

Ugen startede ud med, at spændingen omkring modehuset Dries Van Noten endelig blev udløst. Efter at selveste Dries Van Noten fratrådte sin stilling som creative director for women’s wear i brandet i eget navn for trekvart år siden, løftede brandet nemlig i mandags sløret for, hvem der skal udfylde hans sko – og valget faldt på en yderst oplagt kandidat.

Den 33-årige, belgiske designer Julian Klausner, som siden 2018 har været ansvarlig for men’s wear-delen i modehuset, blev nemlig udnævnt som stedfortræder for Van Noten, så han fremover vil besidde rollen som creative director for både men’s- og women’s wear i Dries Van Noten. Tidligere har Klausner været junior designer hos Maison Margiela efter han færdiggjorde sin uddannelse.

Designer Dries Van Noten er selv meget begejstret for sin stedfortræder; “I have complete confidence in Julian’s creativity and vision. He is not only a talented designer but also a clear choice to take over my departure. His deep understanding of the brand and its values will ensure a seamless transition and a bright future.”

Klausners første women’s wear-kollektion vil blive præsenteret under Paris Fashion Week den 5. marts.

John Galliano stopper hos Maison Margiela

Stærkt efterfulgt af Dries Van Notens nye struktur kom onsdag eftermiddag meddelelsen om, at John Galliano efter 10 år hos modehuset Maison Margiela fratræder sin stilling som creative director for brandet. Galliano tiltrådte stillingen tilbage i 2014, efter han på dramatisk vis gjorde sit exit hos Dior tre år tidligere. Med et dybfølt tak, annoncerede han det selv på sin Instagram i onsdags i et langt brev til sig selv og sine 1,6 mio. følgere.

View this post on Instagram

A post shared by John Galliano (@jgalliano)

Spørgsmålene ‘hvem skal tage over for Galliano?’, og ‘hvad skal designeren så nu?’, må vi endnu selv forsøge at finde svarene på, for hverken modehuset eller designeren har meddelt noget herom. Men med Gallianos ekspressive, udfordrende og innovative æstetik er det meget spændende at se, hvad hans næste rejse bliver, for ikke at tale om, hvem der kan udfylde hans sko og fortsætte det mystiske univers, Margielas heritage er kendt for.

Louise Trotter til Bottega Veneta

Som om ugen ikke allerede var spændende nok, blev der lige skruet et nøk op torsdag eftermiddag, da hele vores Instagram var fyldt med ordene ‘Matthieu Blazy out, Louise Trotter takes over Bottega Veneta’. Det var allerede offentliggjort, at Trotter skulle forlade Carven, som hun har stået i spidsen for siden februar 2023, og rygterne gik også om, at Bottega Venetas creative director, Matthieu Blazy, skulle forlade modehuset, men sløret blev først løftet i går.

Med Trotters exit hos Carven var hun med sin skarpe og rene æstetik et oplagt valg til Bottega Veneta, og derfor er det også med høje forventninger, at vi glæder os til at følge hendes tiltræden i januar 2025 og ikke mindst til at se hendes første show til oktober næste år.

Matthieu Blazy til Chanel

.. og eftersom Matthieu Blazy forlader Bottega Veneta, hvad skal der så ske med designeren?

Det fik vi selvfølgelig svar på kort tid efter, at Bottega Veneta havde annonceret sin nye creative director. Lang om længe fik vi nemlig svar på spørgsmålet, vi har ventet på sin juni; hvem skal erstatte den tidligere creative director, Virgine Viard, hos Chanel?

Hele puslespillet gik op, da både Blazy og Chanel selv kunne annoncere, at det selvfølgelig er den netop afgåede Bottega Veneta-designer, som skal tage over. Og selvom jublen var stor, var det heller ikke helt en overraskelse. Blazy er muligvis den designer, som flest har gættet på skulle overtage Chanel, siden rygterne fik raketfart efter Viards exit.

Da president for Chanel, Bruno Pavlovsky, blev spurgt, om han tænkte, at Coco Chanel (grundlægger) ville godkende valget af Blazy, var svaret klart: “Probably she would find Matthieu nicer than Karl.”

Den 40-årige designer tiltræder stillingen som artistic director of fashion activities fra første kvartal af 2025, og han vil derfor vise sin første kollektion i oktober samme år.

Blazys æstetik er rimelig langt fra Viards, men friske øjne skader sjældent – og mon ikke, at Blazys tiltræden kan få lidt mere kant og skarphed ind i Chanels lige nu meget romantiske æstetik. En ting er sikkert, det bliver HOT.

Læs ogå

Mode

Drømme-getaway, cashmere-hoodie + gratis nøglering til dig: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann

Dette stylingtip har vi aldrig testet – før nu

Dette efterår lancerer SONY et tilbehør, der lynhurtigt er strøget til tops på vores ønskeliste – SONY WH1000XM5 i farven Smoky Pink.

Hvis du, ligesom os, synes, at musik er en uundværlig del af hverdagen, men at du samtidig værdsætter et ekstra pift, når det kommer til æstetik, bør du tjekke denne nye lancering ud.

Smoky Pink er navnet på den nyeste farve i SONYs WH1000XM5-serie – populært kaldet SONY XM5 – og er en ægte ‘kameleonfarve’ (bare rolig, vi forklarer mere senere).

Høretelefonernes støjreducerende egenskaber er førende i branchen og sikrer optimale forhold, når du vil forsvinde ind i din egen verden og sætte musik på hverdagen. Med et design, hvor både æstetik og komfort er i fokus, og høretelfoner, udstyret med fire mikrofoner på hver side, er dette en nyhed, der hurtigt kan blive din nye, faste følgesvend til alt fra musik, podcasts, lydbøger, film og tv-serier.

En æstetisk kameleon

SONYs WH1000XM5-høretelefoner er allerede godt etableret blandt kvalitetsbevidste lydentusiaster, men deres nyeste tilføjelse af farven Smoky Pink har desuden også potentiale til at tiltrække den krævende (og kræsne) æstetiker.

Til at stå i spidsen for kampagnen har SONY valgt Zara Larsson, en af popverdens mest klare stjerner. Den britiske stylist Shaquille Ross Williams har stylet Larsson til kampagnen, som naturligvis er helt i tråd med det feminine univers, Smoky Pink repræsenterer. Ross Williams har klædt stjerner som Naomi Campbell, Lily Collins og Maya Jama på, og nu inspirerer han os til at bruge SONY XM5 som et tilbehør.

ELLE talte med Shaquille Ross Williams i forbindelse med lanceringen af høretelefonerne i Stockholm, hvor han delte sine eksperttips som stylist. Han forklarede blandt andet, at farven Smoky Pink er meget alsidig, selvom rosa ofte betragtes som en statementfarve. Den dæmpede nuance passer perfekt til sæsonens it-farver som bordeaux og brun samt kolde, neutrale nuancer som sort og grå og varmere toner som rød og kamel. Farven har også en kvalitet, der gør, at den ændrer sig i mødet med andre nuancer, hvilket gør Smoky Pink til en æstetisk kameleon.

Ross Williams gav også sine tips til, hvordan man kan bære høretelefonerne i tråd med bag charm-trenden, der har har været uundgåelig det sidste år. Hvis høretelefonerne ikke passer i de populære minitasker, kan du nemlig hænge dem på selve tasken – præcis som et bag charm.

Dette stylingtip skal vi helt sikkert selv teste!