Ved første øjekast kan du sikkert ikke genkende den. Og der er faktisk stor chance for, at du heller aldrig rigtigt har kendt til den. Men er du en af de mange, som har et soft spot for 00’ernes sporty minimalisme, kan du godt gøre plads til et nyt bekendskab – eller en genintroduktion.
Prada har endnu engang pustet helt nyt liv i deres ikoniske Montecarlo-sneakers, som så dagens lys under modehusets Spring Summer Menswear 2005-kollektion, og som Prada i forbindelse med skoenes 20 års jubilæum atter i år har givet en renæssance, der skriger italiensk luksus.
Præcis, som mennesker ælder med ynde, har Montecarlo-sneakersne heller ej været denne udvikling for undtaget. Med sine nu 20 år på bagen, har skoene nemlig fået en makeover, tilpasset samtidens sneaker-trends, hvilket gør den mindst lige så samtidsrelevant, som den var under showet i 2005.
Er du vintage-elsker, har du måske bemærket Pradas retro sneakers med det røde Linea Rosso-logo under snørrebåndene, den genkendelige syning på skoene og en kombination af materialer og farver, som i dag er et af de ypperste fund i selv den mest velassorterede genbrugsbutik. Det er lige præcis den, som er udgangspunktet for den Re-Edition, Prada har udgivet i dag – men om du kan genkende den, må du selv bedømme.
Ansigtsløftet på de nye modeller tæller både helt nye farver – denne gang fuldfarvede og ikke multifarvede – samt en omstrukturering looket, hvor de nye udgaver kommer i fuld antik nappa-læder og har såler, der bevæger sig let op ad snuden og hælen. Den nye model giver derfor også racerkører-inspirerede referencer og minder til forveksling om særligt Pumas Speedcat-sneakers (og vice versa).
Pradas genindtræden på sneakers-markedet er – set i lyst af alle de nye modeller, diverse high end brands har kastet sig over de seneste par år – et genialt træk fra modehusets side. Men, selvom sneakersne taler sig ind i flere af sæsonens sneaker-trends, kræver det lidt mere overtalelse, hvis vi skal kaste samme mængde kærlighed efter denne model, som vi har for Miu Mius mere-eller-mindre-for-evigt-udsolgte sneakers.
1
Montecarlo Re-Edition 2005-sneakers, fås i flere farver, Prada, 7.000 kr.
Taskerne, der grundet sin rummelige, geometrisk form til forveksling kunne mindre om sådan én, læger (meget karikeret) bærer, er denne sæson blevet genskabt af flere modehuse. Taskerne har med sin rummelighed og sit rene og lækre læder-ydre den perfekte funktion som arbejdstaske, men er samtidig en smart håndtaske, der – alt efter, hvilken model du går med –kan tilføre et enten checket eller sporty look, og så kan en helt stor udgave, som hos Jil Sander, også agere statement piece.
Kurvetaskerne har gennemgået mere eller mindre samme rejse som vores kære flip flop-sandaler. De er gået fra at være forbeholdt strandturene til at blive en anerkendt bærer af hele vores liv, når vi bevæger os på arbejde hver dag. Med Loewes logo-kurvetaske, som meget groft sagt var allemandseje for 5 år siden, begyndte en æra af kurvetasker, og igen i år er flere modehuse atter hoppet med på trenden om tasker i raffia-materiale (et naturmateriale fra raffia-palmen, red.) – i sommerkollektionerne, vel at mærke.
Det er ikke hun rundt om taljen og hoften, vi skal bære vores bælter denne sæson – der er faktisk slet ingen grænser for, hvor vi kan tilføje et bælte. Vi snakker jakker, nederdele, toppe og selvfølgelig tasker. Blandt de mange modehuse, som have integreret bæltet på tasker i SS25-kollektionerne, var Ferragamo, Prada og Proenza Schouler, som alle på mere eller mindre tydelig vis sendte referencer til vores livrem i deres taske-designs. Noget, der både tilførte edgy og cool karakter.
Som det lyder af navnet, er disse taske-modeller kendt for sit ‘slaskede’ udtryk, hvor læderet gerne er blødt og nemt falder sammen, hvormed de får dette løse, uformelle udtryk. Men, lad dig ikke narre, for taske-modellen er muligvis en af de mest praktiske, fordi læderet er medgørligt og ofte er forholdsvis rummelig. Et oplagt valg, hvis du over sommeren skal have en trøje og en badedragt med i tasken på vej på arbejde.
Hvem elsker ikke en lækker ruskindstaske? De fleste, vil vi tro – lige bort set fra, når det regner. Hvis du går med en af de smukke ruskindstasker, skal du i hvert fald – særligt, hvis du bor i Danmark – huske at imprægnere den. Til trods for sit lidt sarte ydre, er materialet noget af det flotteste, og særligt denne sæson har vi fået en fornyet ruskinds-kærlighed takket værd Burberry, JW Anderson og Stella McCartney.
En af 2024’s favoritter var East West-tasken, der, som navet antyder, er kendt for sin form, som er mere vandret formet (fra øst til vest) end den er høj (nord til syd). Tasken er chik, sporty men alligevel vildt elegant grundet sin smalle form – og derfor er tasken nok også mere oplagt som aftentaske end som praktisk taske (afhængig af, hvor mange kilo du normalt slæber rundt på til hverdag). Netop denne model kommer i et væld af forskellige former, længder, mønstre osv., og hvis du har mod på det, kan du med fordel tilføre et endnu mere legesygt element ved at gå med en vild farve.
'The clean cut'-T-shirtsne fra Cos har den perfekte længde, en let A-formet facon, og så stopper den lige ved buksekanten på mid rise-jeans, og derfor behøver du ikke sørge for, at blusen sidder ordentligt, når den skal ned i bukserne. Dertil er blusen i et kraftigt, pænt materiale og ærmerne en super længde.
Agolde laver nogle af de bedste jeans, der findes, og denne model, som er relaxed og med straight legs, har en pasform, der bare passer til det meste – og så kommer de i pæne, klassiske vaske. Vælg gerne den model, som hedder 30.5", hvis du har en god højde.
Josefine Johnsen har netop lanceret sit brand I-RUI, og efter at have haft tanktoppen på for første gang var vi solgt. Toppen har en pæn, ikke-alt-for-dyb udringning og så går den til lige midt på underdelen af maven, hvilket (for nogle) er den optimale længde.
Hvis du vil slippe for at vaske dine trusser hver aften, kan du med fordel erhverve dig mere end ét par af denne model fra det velkendte undertøjs-mærke Sloggi. Med sin Zero Feel-effekt kommer der ingen synlige streger hverken på maven eller på numsen – selv når du har stramme bukser på. Win!
Den perfekte T-shirt findes! Der er ikke meget andet at sige, end at Graumanns T-shirts har en god længde, lige fit og fine korte ærmer, som gør den til en god og behagelig overdel til hverdag og oplagt med en nederdel og et par hæle til aften.
Det er altid godt at have dét par shorts i sin garderobe, som bare altid fungerer – og hvad er nærmest mere en go to end et par klassiske, blå denim-shorts? Disse fra Cos er lidt vidde men sidder til i taljen, så til alle de, der bøvler med at finde shorts, som ikke sider til på lårene, som netop mange straight fit-shorts gør, er dette et godt bud.
Strømperne, vi køber om og om igen, er fra Uniqlo. Med en fin rib, god længde og et væld af forskellige farver, findes der modeller til alle jeans, nederdele osv. Og så er de pæne til bare ben med sneakers.
En hvid skjorte er et must i en garderobe – både fordi, den altid kan redde en tøjkrise, og fordi, den kan bruges til alt; hverdagen på kontoret, drinks efter arbejde og søndag ved bageren.
Er din barm til det, er en dejlig, blød bh noget af det rareste at bære en hel dag på kontoret uden ting, der nager og efterlader mærker. Desuden er bomuld godt for brystvorterne, og denne udgave fra H&M er derfor et hyppigt valg herfra.
En tidløs blazer med et tvist er ofte den form for overtøj, vi går med over sommeren. Denne fra Birrot i neopren-agtigt materiale og med knapper og lige (lidt brede) ærmer er et smukt alternativ til den "klassiske blazer" – og så er det en, du aldrig bliver træt af.
“Feel the rain on your skin. No one else can feel it for you. Only you can let it in. No one else, no one else. Can speak the words on your lips.”
Sjældent har vi haft så meget lyst til netop at føle regnen dryppe på vores hud, som når 00’er-sangerinden Natasha Bedingfield synger om det – og denne sommer er det altså ikke helt utænkeligt, at det kommer til at ske.
I dag har Syd for Solen offentliggjort hele programmet for festivalen, og som en af de seneste tilføjelser til på plakaten finder du blandt navne som Queens of The Stone Age, Turboweekend, Khruangbin og Peter Sommer intet mindre end selveste det engelske 00’er-pop-ikon Natasha Bedingfield.
Med sine knapt 24 millioner månedlige lyttere på Spotify, sine pop-r’n’b-hits, der tæller ‘Unwritten’ og ‘These words’ og en karriere, der for alvor slog igennem på samme tid som Dido og Anastacia, er Bedingfield en erfaren og poppet tilføjelse til programmet for Syd for Solen, der ligeledes huser både nyere kunstnere og kunstnere, der repræsenterer genrer som elektronisk og rock.
Unwritten har det seneste år fået lidt af et comeback, siden den i 2004 udkom og hurtigt blev spillet på repeat på samtlige CD-afspillere verden over. For nylig spillede Natasha Bedingfield på årets Coachella festival og har så sent som for et par dage siden også spillet i Stockholm.
Årsagen til kunstnerens – og mere specifikt Unwritten-sangens – revival kan muligvis findes i rom-com-filmen Anyone But You (2024) med Sydney Sweeney, hvor sangen er fundet frem fra arkiverne og i samspil med Sophie Ellis-Bextors ‘Murder on the dance floor’ fra 2001 tilfører et nostalgisk element og fylder ørerne med 00’er-kærlighed.
Selvom vi håber på sol, når Unwritten skal ud over scenekanten på fredagen under Syd for Solen, vil en smule “rain on our skin” heller ikke forhindre os i at dukke op.
Syd for Solen løber af stablen for fjerde år d. 7., 8., og 9. august 2025 i Valbyparken. Læs mere på hjemmesiden.
Trend eller ej. Vi er langt fra de eneste, som de seneste mange år har tyet til en helt bestemt sandal, som ikke altid har været en lige anerkendt model på runwayen – for da slet ikke at snakke om i gadebilledet. Men selvom sandalerne deler vandene som hverdags-“sko”, lader det til, at flere og flere store modehuse begynder at blåstemple modellen – og det samme gør en lang række celebrities.
Flip flip-sandalerne har i mange år stukket snuden frem fra strandene og ind på fortovene og kontorpladserne, og særligt de seneste par år har flere modehuse formået at kreere så eleverede modeller, at de nærmest er mere passende til møderne på arbejdet end til stranddagene ved havet – som ellers primært er der, vi kender ‘mellem tåen-sandalerne’ for.
Det vil nok ikke være helt forkert at sige, at alle udgaverne på catwalken på den ene eller anden måde sender referencer til de “klassiske” og afslappede flip flops med flad sål og remme mellem tæerne – de, som flere kender som Havaianas – og som stadig er de udgaver af flip flopsne, som vi primært ser uden for de pompøse runways.
Sandalerne, som med sin gummisål og -strop mellem tæerne ikke er den mest ergonomisk korrekte sko, er nemlig blevet en populær hverdagssko lige fra København til L.A. og New York, hvor også flere celebrities har adopteret strandsandalerne i deres off duty-looks.
Celebrities, som har vist sig i de famøse (og budgetvenlige) flip flops fra enten Havaianas eller andre brands, tæller Kylie Jenner og Kendall Jenner, Jennifer Lopez, Gisele Bündchen, Emma Corrin, Hailey Bieber, Irina Shayk og Jennifer Aniston.
Irina Shayk stylede sine flip flops med løse habitbukser og en læderjakke for et casual men pænt hverdagslook.
Jennifer Aniston
Foto: Jennifer Lopez
Jennifer Lopez gav sin løse, hvide kjole et uformelt tvist med et par flade flip flops.
Forleden trådte også Gigi Hadid ud i New Yorks gader, iført et par gule Havaianas i forbindelse med, at hun netop er blevet global ambassadør for mærket – og selvom Hadid nok ikke nødvendigvis havde et valg om at bære andet fodtøj netop denne aften, er stylingen med hendes hvide, stenbesatte sommerkjole bestemt god inspiration til, hvordan du kan dresse en fin sommerkjole ned med et par ‘klip klappere’.
Louise Rasmussen, som vi senere kommer til at kende som Grevinde Danner, blev født i 1815 som datter af en enlig tjenestepige. Det lå i kortene, at en pige som Louise Rasmussen skulle vokse op og blive sypige eller tjenestepige. Men Louise Rasmussen fulgte ikke den forventede livsbane. Til trods for, at hun var født på bunden af samfundet, blev hun gift med Danmarks konge – Frederik 7. Deres ægteskab vakte stor skandale i samtiden, men siden er Danner blevet anerkendt som en af Danmarks største mønsterbrydere og som en kvinde, der havde blik for de svageste i samfundet.
Den nye særudstilling sætter fokus på Grevinde Danner og den måde eftertiden har fortolket hende på. Så hvordan er det?
Udstillingen krydser historier fra Louises liv med eftertidens fortolkninger af hende. Den viser, hvordan vi har ladet os provokere og inspirere af hendes person. I sin samtid blev Grevinde Danner udskældt. Hun kom ikke fra en fyrstelig stand og kunne dermed ikke producere de arvinger, der var nødvendige for monarkiet. Men udstillingen viser også, hvordan arbejderbevægelsen værdsatte hende. De så hende som en kvinde af folket, der var med til at bekæmpe social uretfærdighed. Senere fik avantgardekunstnere og de kulturradikale øje på hende. De så hende som et frigjort menneske, der brød med normerne og skabte sit eget liv. Endelig blev Danner bannerfører for kvindebevægelsen. Især i forbindelse med etableringen af Dannerhuset. På den måde er Danners historie også Danmarkshistorie.
Danner var modehandlerske og iværksætter i en tid, hvor dette ikke var velanset. Fortæl om det.
Efter Louise Rasmussen havde født og bortadopteret hende og Carl Berlings søn i 1841, stoppede hun ved balletten. De måtte ikke gifte sig for Berlings familie, og derfor måtte hun finde en måde og ernære sig på. Efter fransk inspiration etablerede hun en modebutik i København og blev dermed en af første kvinder til at eje en butik.
Hvilke former for skatte fra arkivet kan man glæde sig til at se?
Der var så mange fantastisk ting i arkivet på Jægerspris Slot. Her kommer vi helt tæt på Danner. Et eksempel er et notat som hun selv har skrevet, og som vi fandt mellem de smædeskrifter, der hånede hende og Frederik 7. I notatet rækker hun ud til eftertiden og beder os om at se på Frederik 7. og hende på en mere retfærdig måde. Det er et følelsesladet notat, der afslører, hvor frustreret hun her, og hvor svært det har været at blive udsat for alt det had.
Dronning Mary på Frederiksborg Slot ifm. udstillingen om Danner.
Der indgår særlige værker som bl.a. er fundet i private hjem. Fortæl om den proces
I efteråret 2024 efterlyste vi på Frederiksborg to værker. Det var to kunstværker fra 1918 og 1919 udført af Mogens Lorentzen og Jais Nielsen. Nogle af tidens mest radikale kunstnere. De har begge skildret hende. Det ene værk af Morgens Lorentzen dukkede op. Det var en del af en udsmykning til en dengang helt ny og moderne biograf Kino-palæet på Gl. Kongevej i København. Vi havde troet, at værket var gået til, da biografen blev sprunget i luften i 1944. Efter en masse gravearbejde viste det sig, at det var det ikke, og så gik jagten på det ind. Efter en del blindspor og en stor mediedækning blev værket faktisk fundet. Så det kan man se på udstillingen. Det andet værk af Jais Nielsen har vi desværre ikke fundet endnu. Det er en del af en serie på 5 værker, hvor vi har de 4 andre i udstillingen. Det vil være helt fantastisk, hvis det dukker op. Det er ikke set siden 1919, så måske er det gået til, men vi ved det ikke.
Udstillingen åbnede 1. maj 2025 og slutter 16. november 2025 på Frederiksborg Slot. Læs mere her.
Reservatet er et krimidrama som, samtidig med at være en historie fuld af spænding, portrætterer nogle af landets rigeste mennesker og belyser de privilegier, der kommer med penge – men også det ansvar og de problemer, de kan føre med sig. Serien beskriver et miljø, der er svært at trænge ind i for udefrakommende, og den beskriver konsekvenserne af de hemmeligheder, vi har, og de fortrængninger,vi gør os, for at kunne retfærdiggøre det liv, vi lever.
Serien følger to familier, deres au pairs og de efterforskere, der forsøger at opklare den ene au pairs forsvinden – og de forskellige perspektiver på historien, der kommer med de vidt forskellige skæbner. Stille og roligt bliver tragedien optrevlet, maskerne falder, og hemmeligheder kommer på bordet. Hvor langt vil du gå for at opretholde det liv, du har? Det, jeg synes, er stærkt ved den her serie, er også, at den har to filippinske kvinder og to børn i nogle af de store hovedroller, og de har ligesom resten af holdet været helt eminent dygtige, og jeg glæder mig til, at Danmark skal se deres talent.
Hvem er din rolle?
Jeg spiller Cecilie, som er vært for den filippinske aupairAngel. Hun er gift med advokaten Mike og har to børn, Viggo og Vera. Da naboens filippinske au pair, Ruby, forsvinder, sætter det gang i Cecilies retfærdighedssans og søgen efter sandhed, men langsomt opdager hun, at hendes egen familie også er filtret ind i begivenhederne. Hun skal derfor beslutte, hvad hun kan fortrænge, og hvad hun ikke kan fortrænge.
Cecilie er født ind i rigdom og har aldrig prøvet andet. Hun skilter ikke med sine penge og sine privilegier og kan næsten skamme sig over at have et så godt liv, fordi hun er uhyre bevidst om, at langt fra alle har det lige så godt. Hun gør en dyd ud af at behandle alle lige. Denne dyd bliver udfordret, som serien skrider frem, og hendes eget liv kommer under lup og bliver trevlet op.
Kan du løfte sløret lidt for, hvad der sker? Bliver det uhyggeligt?
Jeg kan godt afsløre, at det bliver lidt uhyggeligt. Der ligger hele tiden noget og lurer under den pæne, uigennemtrængelige overflade. Og der er jo sket en potentiel tragedie med en kvinde, og det i sig selv er meget uhyggeligt, synes jeg. Serien bevæger sig mellem forskellige interessante miljøer: skolen, politistationen, det filippinske community, advokatkontoret og hjemmelivet hos familierne. Jeg synes, det er spændende med en serie, der bevæger sig mellem miljøer, og på en måde kunne man måske kalde det en moderne upstairs-downstairs–serie, tilføjet et stort element af ‘whodunnit’.
Foto: Jasper Spanning/ Courtesy of Netflix
Cecilie bliver tvunget til at kigge på sine egne blinde vinkler og moralske standpunkter, ligesom status og tillid bliver taget op til overvejelse. Kan du perspektivere det til noget i dit eget liv?
For mig har det været spændende at spille en rolle, der lever i et univers, jeg aldrig har været i. At sætte mig ind i, hvad det vil sige at have en så privilegeret tilværelse, at man aldrig nogensinde skal tænke på penge, eller hvor de skal komme fra. Dét, at intet kan true din position, giver dig jo en ‘entitlement’, som bare skal ligge under alt, hvad du gør i den rolle. Dét har været interessant at arbejde med som skuespiller. Samtidig er Cecilie meget bevidst om de privilegier, hun har, og det gør hende interessant som karakter, fordi hun i sig selv indeholder et kæmpe dilemma. Privilegier, der gør, at du og din familie kan leve som konger og dronninger, og samtidig en stor skyld over, at hele verden ikke har samme privilegier. Skal man afsige sig sit gode liv for at bøde for den skyld? Det er et spændende spørgsmål, som jeg tror, at mange i vores del af verden kender til. Vi lever jo i et smørhul i Danmark – og i Vesten i det hele taget. Der er da helt sikkert ting, som vi lukker øjnene for, for at kunne holde det ud. Her tænker jeg både på fattigdom, krige og klima. Det er noget, som jeg håber, at folk vil tage med fra serien. At tænke videre over det her dilemma i deres eget liv.
Hvad anbefaler du ellers, at man laver her i juni? Hvad skal du selv?
I juni skal jeg ligge på græsset og kigge op i himlen så meget som muligt. Og det anbefaler jeg også, at andre gør. Så tænker jeg, om i år skal være året, hvor jeg tager på Copenhell for første gang. Jeg har hørt, at det skulle være fantastisk.
Mette Remmen Kristiansen, 48, er datter af Else Marie Remmen, der sammen med sin mand Henning Remmen købte d’Angleterre i 1994. Parret solgte hotellet i 2007, købte det tilbage i 2010 og renoverede det herefter for millioner. Mette Remmen Kristiansen er i dag formand for d’Angleterres bestyrelse og en del afbestyrelsen for Børneriget Fonden.
Har du for vane at drikke te på d’Angleterre, har du måske lagt mærke til kunsten, der det seneste år er begyndt at pryde væggene og bryde med det ellers klassiske interiør.
I restauranten finder du for eksempel et aflangt spejlværk med et raderet fiskeskrog skabt af den bornholmske kunstner Malene Kyed, og i den øverste del af lobbyen hænger en changerende vægskulptur i holografisk PVC af den danske kunstner Johannes Holt Iversen.
Bag projektet med skiftende udstillinger og permanente kunstkøb står d’Angleterres bestyrelsesformand Mette Remmen Kristiansen. Hun har en stærk tro på, at kunst og kultur kan gøre noget positivt for os som mennesker og har blandt andet derfor valgt at trække mere kunst ind i det historisk hus på Kongens Nytorv.
”Jeg kan se på og tale om samtidskunst i en evighed. Og jeg vælger altid med hjertet. Det er sjovt at lege med det åbenlyse clash mellem helt nye værker og en hotelinstitution, der er fra 1755. Et generisk billede i en guldramme ville slet ikke have den samme effekt i de her rum,” fortæller hun.
Mette Remmen Kristiansen har ikke en baggrund som kunstconnaisseur, men debuterede til gengæld i hotelbranchen allerede som 10-årig, da hendes mor Else Marie Remmen giftede sig med forretningsmanden Henning Remmen, der på det tidspunkt ejede flere københavnske hoteller.
Selvom Mette Remmen kom på kostskole, gebærdede hun sig hjemmevant i hotellernes køkkener, hun spiste softice og pomfritter på kanten af køkkenbordene, og da hun som 18-årig holdt fødselsdag i d’Angleterres Palmehave, var hun godt klar over, at hun havde fået noget særligt forærende.
”Det var vildt og grandiost. Jeg følte suset af at være en del af noget, som er de færreste forundt. Selvom jeg har været på kostskole, fra jeg var 12 år gammel, blev jeg påvirket meget af det liv, mine forældre havde,” fortæller hun.
Da hun var færdig med gymnasiet, ville hun gerne gå skuespiller-vejen, men det mente hendes stedfar, Henning Remmen, ikke var en god idé.
”Han var fra 1930 og havde derfor også en lidt anden tilgang til opdragelse og til livet. Man lyttede til ham, og han var vant til at blive lyttet til, så jeg fulgte hans råd og kom på hotelskole herhjemme i Danmark og tog min praktiktid på d’Angleterre.”
Her lærte hun hotellets facetter at kende; Hun har stået i køkkenet og skrællet kartofler med Rasmus Kofoed, da han var kokkeelev, og har været på gulvet som tjener, hvilket hun elskede. Hun har siddet i bookingen og i konferenceafdelingen.
”Jeg ved, hvordan afdelingerne fungerer, og det har givet mig en kæmpe gave i dag,” siger hun og mener også at hendes opvækst har gjort, at det fine er taget ud af hotellet og erstattet af noget familiært, som især har med personalet at gøre.
Da Mette Remmen Kristiansen fik posten som bestyrelsesformand for d’Angleterre tilbage i 2023, havde hun sin daglige gang på hotellet det første år, hvor hun fyldte blokken med ideer til, hvordan hotellet kunne udvikles og lærte navnene på stedets personale. Herefter gav hun lidt overraskende stafetten tilbage til sin mor.
”Jeg har valgt at træde lidt tilbage og lade min mor fortsætte arbejdet med det, der jo i høj grad er hendes hjertebarn,” siger hun.
Og her er det så, vi vender tilbage til kunsten. For med det skifte gav Mette Remmen Kristiansen sig selv en ny opgave.
”Selvom d’Angleterre har en historie, der strækker sig 270 år tilbage og et vingesus uden lige, så er det nogle andre gæster, vi får ind ad døren i 2025. Vi har en anden måde at rejse på end for bare 10 år siden. Folk vil gerne opleve noget, der er dansk, og det må gerne være noget nyt, for vi har også mange stamgæster. Og i den sammenhæng, synes jeg, at kunsten kan noget.”
Hun har tidligere arbejdet med Remmen Fondens Kunstpris, som blev uddelt fra 2015 til 2021. Her oplevede hun, hvordan unge kunstnere ofte har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og at der kan være lang vej, hvis man som kunstner gerne vil leve af det.
”Jeg så, hvor meget kunstnerne kæmpede for bare at købe lærreder og gode pensler, hvordan de havde jobs både nat og dag, og jeg følte, det var så ærgerligt, at vi ikke kunne hjælpe dem mere. Jeg synes ikke nødvendigvis vores store institutioner gør nok for den unge generation. Vi har omgivelserne, vi har gæsterne, og vi har væggene til at kunne vise kunsten til et købestærkt publikum,” siger hun.
I dag skaber hun løbende udstillinger i Michelin-restauranten Marchal og det område, der hedder The Upper Lobby, hun vælger kunsten med hjertet og faciliterer en kommunikation, der gør det muligt at blive klogere på både kunsten – og sig selv.
”Jeg elsker selv at se på kunst. Når jeg kommer hjem og kigger på min kunst, smiler jeg. Der er noget kunst, jeg synes er weird, og andet jeg synes er vildt smukt. Og så er der selvfølgelig noget, jeg synes er ligegyldigt. Sådan vil det nok altid være. Det vigtigste for mig er, at du har en holdning til kunsten, og at du tager stilling til den. Selv har jeg aldrig forstået mig på videokunst, men så ser jeg en installation af videoværker i Cisternerne, og så giver formatet pludseligt mening.”
D’Angleterre sælger ikke kunsten, men tager gerne dialogen om de værker, de har hængende, og henviser så ellers til kunstnernes respektive gallerier. Den aktuelle udstilling er med danske Jacob Gils, som ikke er en ung kunstner, han er uddannet i 1989, men valgt, fordi Mette Remmen Kristiansen synes, der er for lidt fokus på dansk fotokunst.
Jacob Gils arbejder med en særlig teknik, der får hans fotografier til syne magiske og nærmest malede. Og et af værkerne bliver hængende. Mette Remmen Kristiansen bruger altid et beløb på køb af den kunst, hun viser og er dermed så småt i gang med at grundlægge og udvide hotellets kunstsamling.
Tanken er dog ikke, at d’Angleterre skal være et kunsthotel som f.eks. det berømte The Dolder Grand i i Zurich.
”Samlingen er ikke det primære. Vi henter ikke kunsten ind for vores skyld, men for at fremme kunstnerne og selvfølgelig for at give gæsterne en oplevelse. At vi så løbende køber værker, håber jeg kan være med til at give kunstnerne lidt ekstra økonomi.”
Mette Remmen Kristiansens interesse for kunst er taget til de seneste ti år, men har altid været der. Og sin private samling har hun blandt andet en del værker, hun har givet til sin mand, og han til hende, gennem 30 år ægteskab.
”Vi har altid givet hinanden kunst og har været enige om, at vi begge skulle kunne lide et værk, hvis det skulle ind i vores hjem. Det har ikke altid været let. Vores seneste køb er et maleri af Henrik Steen fra en udstilling her på d’Angleterre i starten af året. Jeg har altid gerne villet have et Peter Bonde-billede. Det har jeg ikke haft råd til, men Henrik Steen maler også på spejle og er superinspireret af Cobra-kunst, så det blev et fint kompromis. Det er et lille billede i en lys egetræsramme, motivet er en fortidsfugl malet med store, bløde strøg i grønne, gule og lyserøde nuancer.”
Hun har også et lille værk af danske Line Busch hængende, en kunstner hun mødte i forbindelse med kurateringen af værker til hotellets Royal Suite. Og under det et værk af Malene Kyed, som også har været vist på d’Angleterre. Man fornemmer, at projektet er con amore.
”Kunstbranchen kan godt være meget indspist, og jeg føler, jeg kan være med til at åbne dørene for dem, der ikke nødvendigvis finder vej til gallerierne. Jeg vil ikke sige, at mit arbejde med kunsten er filantropisk, for selvfølgelig er det også til gavn for hotellet. Men som danskejet hotel i Danmark synes jeg, at vi skal hjælpe danske kunstnere, hvor vi kan. Og som sagt, vi har væggene til det.”
At lokke nye kunstgæster ind på d’Angleterre kan synes ambitiøst, for i virkeligheden tøver lige så mange med at træde ind ad det fine hotels døre på Kongens Nytorv, som på byens gallerier. Det afskrækker ikke Mette Remmen Kristiansen.
“Vores døre er altid åbne, og kan vi bare få to nye gæster ind, der får en oplevelse ved at drikke en kaffe og se på kunsten, så er jeg glad”
”Hele huset arbejder meget med tilgængeligheden, og nu prøver vi så at gøre noget, der gerne skulle åbne to æsker i én. Vi er et historisk sted, men vores døre er altid åbne, og kan vi bare få to nye gæster ind, der får en oplevelse ved at drikke en kaffe og se på kunsten, så er jeg glad.”
Hun er selv med til at hænge billederne op, når en udstilling er på vej. Hun synes, det er hyggeligt at stå på strømpesokker i sofaen med værktøj i hånden, og så opstår der altid situationer, hvor gæster er nysgerrige på det, hun har gang. Sidst var et norsk ægtepar kommet alene for at opleve Jacob Gils’ værker på væggene. Hun gav dem en kop kaffe og sendte dem derefter videre til hans galleri.
”Selvom vi har tykke gulvtæpper på gulvene, te og kaffe i porcelænskopper med hank og 270 års historie i mange af vores detaljer, skal vi også være i nuet. Og det er jeg blandt andet ved hjælp af kunsten.”
Næste udstilling på d’Angleterre er endnu ikke planlagt, for snart kommer der også til at hænge 30 billeder af den danske cobra-maler Carl-Henning Pedersen rundt på hotellet. På initiativ af Fru Remmen, Mette Remmen Kristiansens mor. Hun har indgået et samarbejde med kunstnerens museum ved Herning om lån af 30 værker i tre år.
Mette Remmen Kristiansen smiler.
”Jeg håber, at vi kan fortsætte med den unge kunst på de lidt mere fælles arealer, og så kan gæsterne nyde Carl-Henning Pedersens værker på hotellets korridorer. Kunsten har altid været en vigtig del af hotellets DNA, og med nye værker føres traditionen videre.”
Næsten 17 år har det taget. Sytten. År. At skabe 200 printudgaver af dansk ELLE. Og i skrivende stund på datoen er det præcis 17 år siden, jeg trådte ind ad døren på Vigerslev Allé i Valby for at starte forberedelserne til dansk ELLE. Forud var gået en lang proces med alt fra forhandlinger med vores franske ophav, fortrolig medarbejderjagt til ’projekt E’, som vi (originalt …) kaldte det – og den mest vanvittige jobsamtale jeg nogensinde havde prøvet. Og dog … jeg havde jo ikke meget at sammenligne med, men blev på alle måder gennemtestet inklusiv en seks timer lang psykologsamtale, som føltes som om det gjaldt statens sikkerhed for til sidst at blive grillet af to gange franskmænd med uafkodelige ansigtsudtryk. Til opbygning af kontor i en nedlagt trykkerihal, idéudvikling og tilrettelæggelse af det, der skulle blive til indhold på de kommende ELLE-sider, planlægning af kampagnen, der skulle indvie det ganske land i ELLE – for ikke at glemme lanceringsfesten. Og nu nærmede selve produktionen sig ENDELIG – med ’mit’ udvalgte team, som få uger senere ville træde ind ad selvsamme samme dør og blive mødt af den søde receptionist, som endnu ikke helt havde lært at udtale ELLE (ÆLDE, som hun sagde) korrekt. Den 22. september 2008 kunne vi så vise omverdenen, hvad vi havde arbejdet på.
Det føles som en evighed siden, men jeg kan alligevel genkalde mig det meste inklusiv min første ELLE-tale til lanceringsfesten på Det Kongelige Teater foran den samlede danske modebranche og de førnævnte franskmænd. Selvom de ikke forstod et kvæk, er jeg ikke sikker på, at min lettere nervøse levering gjorde, at de følte sig helt sikre i deres valg lige der …
Jeg plejer at sige, lidt i sjov, at ELLE er min længste kærlighedsrelation. Men det er også alvor. Og sandt. At jeg har defineret (dansk) ELLE, og at ELLE har defineret mig. At min kærlighed til ELLE er grænseløs. At jeg altid har valgt ELLE over (næsten) alt andet. Og det har selvfølgelig været på bekostning af noget. Og af nogen. Det sidste er jeg knap så stolt af, men det er desværre sandt. Jobbet som ELLE-chefredaktør har, med hvad der føles som katapultfart forvandlet mit usikre, uprøvede, livsnaive 33-årig jeg, der drømte om at skabe bevægende fortællinger med mode, samfundets strømninger og kvinder som omdrejningspunkt – og som med tiden fandt en særlig glæde ved at arbejde med og lede mennesker. Til mit nu mere rolige, erfarne, virkelighedsnære, knap så optaget af hvad andre mener om mig, men stadig positive og med en tro på det bedste i de fleste og i det meste 50-årige ditto. Vi har været igennem stort set alle livsfaser og -tematikker ELLE-teamet og jeg – og vi har brugt os selv, vores viden, ekspertise og egne erfaringer, når vi har skabt udgave efter udgave, beriget med et hav af stærke, rørende, ærlige, sårbare fortællinger. Det er vi dybt taknemmelige over. Også for dem, der stiller sig frem i denne udgave NR. 200, hvor kærlighed naturligvis er temaet. Det kunne ikke være anderledes. Det er langt fra første gang, at vi behandler verdens mest eviggyldige og uudtømmelige tema, men det ér første gang at Greve Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup fortæller om deres. Fra den første date, deres Australien-eventyr og fælles fremtidsdrømme.
Jeg er gennem årene blevet spurgt om, hvad jeg ville ændre, hvis jeg vidste, hvad jeg ved nu. Og mit svar er – også i dag – at jeg ville gøre det hele om igen.
Månedens råd til Tvillingen: Find modet til at bryde mønstre.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vædderen 21/3–19/4
Måneden begynder med et roligere flow – både i dit privatliv og arbejdsliv. Du får endelig lov til at trække vejret og finde harmoni i det nære. Frem til fuldmånen den 11. er det ideelt at samle dine nærmeste omkring dig. Det bliver en tid, præget af social varme og kærlighed. Efter den 11. får du nye indsigter. Problemer, du før ikke kunne gennemskue, bliver pludselig klare, og med dem kommer nye ideer til, hvordan du kommer videre.
Foto: Illustration: Adam Hale
Tyren 20/4–20/5
Juni starter med gode energier, og tempoet er roligt – præcis som du kan lide det. Du får tid til at fordybe dig i dine egne interesser. Når Venus den 5. bevæger sig ind i dit tegn, styrkes både dine kreative sider og dine private ambitioner. Fuldmånen i Skytten den 11. bliver en øjenåbner, hvor du mærker behovet for at bryde med det, der holder dig tilbage. Sidst på måneden åbner sig en ny fase; en tid til at teste dine vinger.
Foto: Illustration: Adam Hale
Tvillingerne 21/5–20/6
Du går ind i årets første sommermåned med en indre ro, du har savnet hele foråret. Den 5. går Venus ind i Tyren, og det skaber nye muligheder for kærlighed eller venskaber med dybde. Omkring midten af juni kan du føle, at du står lidt i stampe, men fuldmånen den 11. giver dig klarhed; Hvad vil du ændre, og hvilken vej ønsker du at gå? Juni byder på inspiration, nye miljøer og forandringer, der kan åbne nye døre – men du skal turde tro på dig selv. Der er muligheder i luften, men du må tage springet.
Foto: Illustration: Adam Hale
Krebsen 21/6–22/7
Måneden begynder med vidunderlige planetbevægelser, som gør starten på sommeren ekstra skøn. De første uger er det oplagt at nyde livet og give dig hen til nuet. Fuldmånen bliver en slags opvågning. Du begynder at stille spørgsmål ved det, du før tog for givet. Sidst i juni handler det om at opbygge din selvtillid, at rejse, opleve nye steder og gennemgå en indre såvel som ydre forvandling. Det bliver en udviklende og spændende tid.
Foto: Illustration: Adam Hale
Løven 23/7–22/8
Du træder ind i juni i samme stemning, som maj sluttede; med positiv energi og en romantisk glød, der farver din hverdag. Når Venus den 6. går ind i Tyren, kulminerer denne kærlige energi. En perfekt periode for Løver, der drømmer om en partner. Midten af måneden handler om identitet, og du føler dig måske lidt ude af sync med din omverden. Efter midsommer sker der noget, som hjælper dig med at træffe en skelsættende beslutning.
Foto: Illustration: Adam Hale
Jomfruen 23/8–22/9
Du får en rolig og tiltrængt start på sommeren. Juni byder på mere frihed end sædvanligt, og du nyder at være i naturen og i nuet. Omkring den 11. kommer fuldmånen med en stærk energi, der får dig til at ønske forandring – både i det små og i det store. Det bliver en tid med mange drømme men også en snert af frygt for at tage det første skridt. Stol på, at du kan mere, end du tror.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vægten 23/9–22/10
Juni handler i høj grad om at skabe balance og finde ro i dit eget tempo. I starten af perioden lander du et sted, hvor du kan trække vejret og mærke dig selv. Fra midten af juni og frem mod nymånen den 25. bliver tempoet højere. En farverig tid, fyldt med indtryk og inspirerende møder. Sidst på måneden vender fokus hjemad – mod familien og de nære relationer. Det bliver en tid til at tage sig af hinanden.
Foto: Illustration: Adam Hale
Skorpionen 23/10–21/11
Den positive strømning, du oplevede sidst i maj, fortsætter ind i juni. Det er en oplagt tid til at rejse og udforske. Du er nysgerrig og legende, og det bringer nye muligheder. Fuldmånen den 11. bliver et startskud til refleksion. Du tænker dybt over, hvor du er i livet, og hvad du længes efter. Sidst i juni møder du en person med en særlig udstråling. Vær åben, for det kan blive betydningsfuldt.
Foto: Illustration: Adam Hale
Skytten 22/11–21/12
Starten af juni emmer af romantik, harmoni og glæde. En ideel tid, hvis du overvejer at gifte dig eller tage kærligheden til nye højder. Der er en næsten barnlig tillid til livet og fremtiden. Efter fuldmånen ændrer din energi sig. Tankerne bliver mere dybe og eftertænksomme. Måske overvejer du en solorejse for at finde dig selv igen – og det vil være det helt rette valg.
Foto: Illustration: Adam Hale
Stenbukken 22/12–19/1
Du går ind i juni med et skifte i miljø og energi – en ny begyndelse venter. Det føles både vemodigt og spændende. Den første del af måneden handler om varme relationer og at være åben for verden omkring dig. Midt i perioden træffer du en vigtig beslutning – måske om at flytte, søge nyt job eller starte på noget helt nyt. Det er både skræmmende og frigørende – men du er klar. Tro på dine evner.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vandmanden 20/1–18/2
Efter en hektisk maj har du brug for frihed og fornyelse. De første uger af juni handler om det sociale – og måske en privat rejse, der bringer dig energi og glæde. Fuldmånen den 11. sætter gang i en ny fase, hvor dine drømme bliver større og dine visioner mere dristige. Tør du gå efter det hele? Sidst i måneden venter en helt særlig oplevelse – måske én, du aldrig vil glemme.
Foto: Illustration: Adam Hale
Fiskene 19/2–20/3
Du starter juni med en let og social energi. Kærligheden – enten til livet, til en partner eller til dig selv – fylder ekstra meget. Når Venus den 5. bevæger sig ind i Tyren, forstærkes den romantiske stemning. Midten af måneden bringer kontraster. Et unikt tilbud kan vække både glæde og tvivl. Er det for godt til at være sandt? Lyt til din intuition, den viser dig vejen.
