emma-sofie, Author at ELLE

Helle Thorning Schmidt: “I dag er det nærmest cool at komme fra Vestegnen. Sådan var det ikke, da jeg voksede op. Når vi kom ind til byen og skulle være supertjekkede, havde vi mest lyst til ikke at fortælle, hvor vi kom fra”

Kapitel 1: PIONERÅND PÅ VESTEGNEN

I dag er det nærmest cool at komme fra Vestegnen. Suspekt har gjort noget, Tessa har gjort noget, og Brøndby IF har gjort rigtig meget. Med fodboldholdet fik vi pludselig en identitet, og nu om dage er der en stolthed forbundet med at komme fra Vestegnen. Sådan var det slet ikke, da jeg voksede op derude. Der var det kun skod i andre folks øjne, og når vi kom ind til byen og skulle lade, som om at vi var supertjekkede, havde vi mest lyst til slet ikke at fortælle, hvor vi kom fra. Det blev simpelthen anset som totalt nederen at være fra Ishøj, men jeg forbinder selv det at vokse op derude med en særlig pionerånd. Dengang jeg var barn, var man ved at bygge byen op. Den voksede fra en lille landsby til en stor forstadsby, og da jeg startede på gymnasiet, var vi den første årgang. Alting var nyt, og vi kunne præge det hele. Hvis vi mente, at der skulle være et elevråd, så lavede vi det, skulle der være fester, så arrangerede vi dem, og hvis vi ville demonstrere, så lavede vi nogle skilte. Jeg var meget optaget af retfærdighed og var med til at danne ‘Ishøj for fred’, der havde som mærkesag at skabe fred i Europa. Mine venner og jeg var også indædt optaget af at få endt apartheid i Sydafrika. Jeg er ikke sikker på, at vi gjorde den store forskel, men der var trods alt en international bevægelse imod apartheid, og den var vi jo en lille del af, så på den måde føltes det, som om vi gjorde. Vi startede mange ting op i Ishøj. Alt var ligesom op til os. Hvis man fik 12 af sine venner til at skrive sig op, kunne man starte et hold på ungdomsskolen, så jeg fik lavet et hold, hvor vi blev undervist i sikkerhedspolitik. I de voksnes rækker gjaldt det samme. Hvis man ville have en spejderforening til børnene, så måtte man lave den selv. Sådan var det med det hele. Alt det var med til, at jeg tidligt fik en fornemmelse af, at jeg kunne gøre en forskel. Ikke bare at nogen kunne gøre en forskel, men at jeg kunne gøre en forskel.

Mens jeg gik i folkeskole, gymnasiet og på universitetet, oplevede jeg det aldrig som et problem at være kvinde og have stærke holdninger – og stadig gå i lårkorte kjoler. Men da jeg trådte ind i politik som en ung, blond kvinde, blev jeg pludselig stereotypiseret

Kapitel 2: FEMINISMEN I RYGGEN

Min mor og storesøster var feminister. Der var Shit & Chanel i højtalerne, og ved middagsbordet gjorde de begge to meget ud af at lære mig, at kvinder er lige så dygtige som mænd, og at man skal sørge for at kunne klare sig selv. Jeg har altid følt mig hjemme i feminismen, og jeg kan slet ikke huske et tidspunkt, hvor jeg ikke har været feminist. Da jeg mødte Stephen (Kinnock, red.) i halvfemserne, mens jeg studerede i Belgien, var det først, da han fortalte, at han var feminist, at jeg for alvor faldt på halen. Hvis du skal vælge en mand, så vælg en, der har læst sin Simone de Beauvoir. Det er mit bedste råd. Feminisme har altid været en del af mit blik på verden, og fordi jeg er opdraget på den måde, lærte jeg tidligt, hvordan patriarkatet fungerer, og at det kan tage vores selvtillid fra os, hvis vi ikke passer på. Derfor kunne jeg også undgå at gøre det personligt, når jeg blev diskrimineret på baggrund af mit køn. Feminisme blev et værktøj til at se uretfærdighederne som noget strukturelt, og det blev afgørende for mig, da jeg trådte ind i politik, for så var det ikke mig, der var noget galt med. Mens jeg gik i folkeskole, gymnasiet og på universitetet, oplevede jeg det aldrig som et problem at være kvinde og have stærke holdninger – og stadig gå i lårkorte kjoler. Men da jeg trådte ind i politik som en ung, blond kvinde, blev jeg pludselig stereotypiseret, og det var alle de klassiske ting med ikke at være kompetent, ikke at være klog, ikke at være dygtig nok. Det første halve år i Europaparlamentet talte alle til mig, som om jeg var sekretæren. Det er ikke med ond vilje, og der er jo ikke noget galt med at være sekretær, men de gjorde det, fordi de havde et billede på, hvordan parlamentarikeren skal se ud. Da jeg senere kom ind i dansk politik, blev det voldsomt og til tider virkelig ubehageligt. Hvis jeg var stoppet op og havde beklaget mig, hver gang jeg mødte en fordom, så havde jeg ikke kunnet lavet andet, og samtidig kan man ikke italesætte den slags, for så bliver man bare et offer én gang til. Så jeg tog valget om, at de ikke skulle have lov til at ramme mig, men jeg har helt klart været ked af det nogle gange, og jeg har været sur, for det er svært at acceptere, at den største forhindring, i forhold til det jeg gerne ville, er, at man har et bestemt køn. Det var det samme med Hillary Clinton, da hun forsøgte at blive præsident i USA. Hun var en af dem, jeg spejlede mig i, men derudover væltede det mildest talt ikke med hendes slags i det globale landskab. Jeg var dog rigtig tæt på Angela Merkel, der var kansler i Tyskland, og det var dejligt at have hende i ryggen. Vi talte også nogle gange om det at være kvinder i politik, men hun var samtidig en helt anden type end mig og kom fra en helt anden baggrund. Mens jeg var statsminister, tænkte jeg ofte på, at jeg en dag ville samle det hele og komme med min udlægning af historien. Jeg følte faktisk en forpligtelse til at få skrevet en bog om det og ligesom føre bevis for, hvordan det havde været. Det var ret vildt endelig at udgive ‘Blondinens betragtninger’ i 2021, og det blev særlig vildt, da der også var et tv-hold, der lavede en dokumentar om min tid i politik. Det hele kom tilbage i en lille makiterning. Det gjorde faktisk ondt i maven. Det er måske for meget at sige, at det var posttraumatisk, men jeg fik nærmest sådan en stressreaktion af det. Det var overvældende at se.

Jeg måtte aktivt forsøge at bryde ud af nogle af de forventninger, der var – som at man skal bage og komme med lækre retter til alle mulige skoleafslutninger

Kapitel 3: PIZZA OG PERFEKTHEDSKULTUR

Der har været en stor debat om the mental load på det seneste, og når man bliver mor, bliver man uundgåeligt udfordret på, hvad rollerne er i parforholdet. Da jeg fik mit første barn, oplevede jeg selv en eksplosion af små situationer, hvor jeg tænkte: ‘Hvorfor kan jeg se de her ting meget tidligere, end min mand kan?’ Man tror, man er lige i ægteskabet, og så kommer der et barn, og så er man det pludselig ikke. Som kvinde er det svært ikke at blive irriteret, og det kan skabe rigtig mange konflikter i et parforhold. Det gjorde det også hos os. Samtidig har man så alle de her forventninger om, hvordan man skal være en god mor, og hvordan man skal have styr på alt. De er sikkert kun blevet endnu større, end det var dengang for 27 år siden da jeg blev mor for første gang. Jeg måtte aktivt forsøge at bryde ud af nogle af de forventninger, der var – som at man skal bage og komme med lækre retter til alle mulige skoleafslutninger. Det blev jeg til sidst ligeglad med, og hvis jeg ikke havde tid til andet, så tog jeg bare en pizza med, men til at starte med krævede det faktisk en ret stor overvindelse at sige nej til at være perfekt. Også selv om perfekthed er latterligt, fordi det udelukkende er noget, man forsøger at vise udadtil. Jeg føler, at jeg er en god mor. Det er ikke fordi, jeg har været perfekt, men jeg synes, at jeg har været god nok. Jeg har taget det dybt alvorligt, og jeg har givet mit allerbedste.

Dette er første del af det samlede interview med Helle Thorning Schmidt fra juniudgaven af ELLE. Stay tuned for anden del …

“Jeg vil have tårer i øjnene resten af mit liv og insistere på, at det var nogens fejl, at han døde”

Da jeg gik i folkeskole tilbage i 80’ernerne, mistede min hjerteveninde sin storebror, der døde af kræft. Det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med døden helt tæt på, og det gjorde naturligt et enormt indtryk. Jeg husker ufattelig mange detaljer fra hans dødsdag og tiden efter, på trods af at det nu er rigtig mange år siden. Alt forandredes – ikke overraskende – for min veninde og hendes familie, og fra den ene dag til den anden lagde sorgen sig som en tung dyne over deres tidligere så glade hjem. Stemningen i hjemmet blev tyst og trist, og moren gik fra den ene dag til den anden kun i sort. Jeg har aldrig siden set hende i andet. På mange måder sigende for en tid, hvor sygdom, død (og kræft i øvrigt) desværre ikke var noget, man talte (for) højt om eller delte med omverdenen.

Aldrig har jeg oplevet så meget varme, kærlighed og så mange salte tårer blive delt på kryds og tværs af generationer, kulturer og sociale lag

I 2015 mister min bekendte Sultana Iqbal sit barn lige omkring terminen. Det var hendes tredje barn, så hun reagerede ret hurtigt, da hun registrerede manglende liv i sin mave. Hun fødte sin døde søn dagen efter, og hendes (og mandens) verden sank i grus. Men sorgen blev delt med alle os omkring – og nu også i ELLE i denne udgave. Jeg glemmer aldrig, hvordan vi som pårørende til hende blev inviteret indenfor i sorgen. Hvordan dørene var åbne for alle os omkring hende. Hun var ikke en nær veninde, men en, som jeg satte stor pris på. Og at blive lukket ind i hendes og hendes families sorg var fuldstændig enestående. Aldrig har jeg oplevet så meget varme, kærlighed og så mange salte tårer blive delt på kryds og tværs af generationer, kulturer og sociale lag. Også min egen mor, som mistede min storesøster under fødslen i 1973, spillede en vigtig rolle i sorgbearbejdelsen og blev inviteret med indenfor. Vi taler alle stadig ofte om Sultanas afdøde søn og om den sorg, som ramte. Sultana siger selv om sin sorg: ”Hvis du havde spurgt mig, inden jeg begyndte i terapi, ville jeg have sagt, at jeg insisterer på at være ked af det. Jeg vil have tårer i øjnene resten af mit liv og insistere på, at det var nogens fejl, at han døde. Min terapeut sagde til mig, at jeg havde et valg mellem at være ked af det for altid eller vise min styrke. Min vilje ville smitte af på min mand og mine børn, som ikke burde vokse op med en følelse af, at det er synd for os alle sammen. Hendes ord gav mig troen på, at jeg godt kunne klare det.”

Jeg mistede desværre kontakten til min barndomsveninde, og ved selvsagt ikke om hendes mor stadig går i sort. Men hvor ville jeg dog have ønsket, at den styrke, som indfandt sig i sorgbearbejdelsen hos Sultana, (og min egen mor i øvrigt) også havde været naturlig for familien – og i øvrige andre – tilbage i 1980’erne.

Læs Sultanas historie om at komme sig over sorgen over sin døde søn, Chris’ historie om tabet af sin elskede storebror og Marias historie om knust kærlighed i denne udgave af ELLE.

Cecilie

Læs ogå

Agenda

Nyt ELLE på gaden: Caroline Henderson om at tage stilling til sit køn og sin hudfarve, tre personer om deres største sorg og stor AW24-trendrapport om efterårets største tendenser

I ELLEs septembernummer, der er på gaden nu, kan du komme helt tæt på multikunstner og one woman show-aktuelle Caroline Henderson, der i magasinets hovedinterview fortæller om sit pige- og kvindeliv i 10 kapitler – og om at være tvunget til at tage stilling til sit køn og sin hudfarve.

Bliv også klogere på begrebet sorg, når radiovært Chris Pedersen, kosmetolog Sultana Iqbal og journalist Maria Jencel deler deres sværeste fortælling om, hvordan de hver i sær på nært hold har oplevet henholdsvis at miste en bror, et ufødt barn og om at opleve dyb hjertesorg.

‘The September issue’ byder naturligvis på en stor trendrapport med alt, du skal vide om den nye modesæson. Kom backstage til Københavns AW24-modeuge med fotograf Lasse Bak Mejlvang, der har fået adgang til unikke glimt fra de danske designeres præsentationer. Bliv også klogere på efterårets største tendenser fra de internationale catwalks, som byder på trends lige fra cowboylooket og seethrough til elegante 60’er trends, lange tætsiddende, handsker, kapper, der svøber sig om kroppen, og prikken over i’et; hatte – store som små.

Den blot 32-årige, nyudnævnte COO for Copenhagen Fashion Weed Isabella Rose Davey elsker mode, kunst og sin lænestol – og så åbner hun i månedens ELLE dørene til sin lille, lavloftede – men højt elskede – lejlighed på Christianshavn, mens hun blandt andet deler sit favorit (plantebaserede) skønhedsbrand og sit yndlingsitem i garderoben samt fortæller historien bag sine vintagetallerkener og om den velvalgte kunst, der pryder væggene i lejligheden.

Kig også ind i beautyskabet hos model og content creator Emilia Silberg, der deler sin skønhedsrutine, som blandt andet tæller et godt øjenbryns- og øjenvippeserum og en budgetvenlig læbepomade, hun altid har med sig. Desuden deler hun sine ultimative beautyhacks, der blandt andet sikrer hende flotte vipper og en smuk, glødende hud.

Kom også helt tæt på JW Anderson, founder og chefdesigner for brandet i eget navn samt kreativ direktør i det spanske luksusbrand Loewe, der i september fylder 40 år. Men hvem er én af nutidens hotteste designere egentlig? Læs om opvæksten i Nordirland, familiehuset på Ibiza, der senere kom til at forme hans æstetik, rejsen til USA for at jagte drømmen om at blive skuespiller og turen tilbage til London, hvor han efter endt uddannelse fik job som visual merchandiser for Prada. Alt sammen noget, der fik ham til det sted, hvor han er i dag.

I ELLE Decoration-sektionen kan du glæde dig til at komme indenfor i et helt særligt sommerhus hos Elisabeth og Andreas Rudolph, der med sikker hånd samt stor respekt for historie og ånd har renoveret deres granhus ved hegnet i Tisvilde.

Alt dette – og selvfølgelig meget mere – kan du læse i det nye ELLE, der er på gaden torsdag 29. august, og som kan købes i udvalgte supermarkeder og kiosker.

Du kan også få magasinet tilsendt din postkasse hver måned ved at tegne abonnement på ELLE lige her.

Forsidefoto: Rami Hanna
Styling: Hanna MW
Art direction: Homework
Hår: Angelica Davanzo
Makeup: Elena Sofia Foiera
Model: Maria Yermakova / Blow Models
Mode- & projektkoordinator: Viitus Saceanu
Projektkoordinator: Hedda Ejelöv
Fotoassistenter: Christopher Nusca
Stylingassistent: Eveline Kotakidou

Denne salat trender stort på TikTok – og den er både sund og supernem

Længe har det være beauty- og modetrends, som vores algoritme på TikTok har smidt i hovedet af os, men efterhånden har særligt mad og opskrifter taget over. Wonder why …

Vores seneste TikTok-obsession er i den sundere boldgade. Siger ‘Sometimes you just need to eat an entire cucumber’ dig noget? Helt forståeligt, hvis ikke.

Citatet er startfrasen fra en helt bestemt salat-video, som vi simpelthen ikke kan komme udenom på TikTok – og som vi, med respekt for vores kokkeevner, selvfølgelig også selv har kastet os ud i. Og hvis du ikke allerede har prøvet den, vil vi anbefale, at du gør det samme.

Salaten kan hurtigt lede tankerne hen på det asiatiske køkken, men i virkeligheden stammer hele trenden faktisk fra Canada, hvor Logan Moffitt under sit alias ‘cucumber guy’ har fået internettet (og sine 5,9 millioner følgere) til at gå agurk. Tilnavnet har TikTokeren opsamlet, fordi han siden juli i år har delt et hav af forskellige agurke-“opskrifter” (hvis man overhovedet kan kalde det opskrifter) på sin kanal, og nogle af dem har fået helt op over 30 millioner visninger på det videobårne medie.

Har du set nogle af de videoer, hvor cucumber guy deler sine agurke-opskrifter, vil du ikke være i tvivl. For ud over ham selv er standard rekvisitter en agurk, et mandolinjern og en rund plasticbøtte. Der er dog særligt én af hans opskrifter, som hurtigt vandt vores opmærksomhed, og som vi sidenhen har anbefalet til tjaa sådan cirka alle. Se opskriften herunder.

@logagmA cucumber a day keeps the doctor away🥒♬ original sound – Logan

Opskrift på TikTok-agurkesalaten

Skær en agurk i tynde (!) slices på tværs af agurken med et mandolinjern (eller være pernitten med en kniv)
Hæld skiverne i en beholder
Snit er par forårsløg i små stykker
Rist lidt sesamfrø på panden
Tilsæt soja, sesamolie, fiskesauce, lidt sukker, mononatriumglutamat (smagsforstærker), hvidløg, forårsløg og ristede sesamfrø til beholderen med agurk
Sæt låg på beholderen og ryst den i bedste Kardashian-stil
Voila, salaten er klar til at blive serveret

Læs ogå

Mad og drikke

De 25 bedste steder til frokost i København

Kom med til skandinaviens største kunstmesse, der åbner fredag – og hvor du kan se og købe kunst til rimelige priser

Er du vild med kunst, eller kunne du bare virkelig godt tænke dig at komme igang med at blive samler?

Denne weekend (29. august til 1. september) afholdes skandinaviens største kunstmesse, Enter Art Fair, hvor der er rig mulighed for at udforske kunstverdenen og ikke mindst til at erhverve sig værker fra interessante – internationale som lokale – kunstnere.

Messen i år kommer nemlig til at huse hele 96 gallerier fra 46 byer over 20 lande – og heriblandt vil der højest sandsynligt også være nogle danske gallerier, som du allerede er på fornavn med.

Herunder har vi udvalgt ni kunstnere, som i hvert fald er nogle af dem, som er værd at holde øje med under årets messe – men det betyder jo langt fra, at du skal stoppe efter de ni.

Under messen kan du erhverve dig kunstnernes værker, hvad end du har den helt store pengepung med eller bare vil starte dit kunsteventyr. Messen kører hele weekenden fra fredag til søndag, hvor der selvfølgelig også vil være at købe en bid mad, så du ikke skal træffe store beslutninger på tom mave.

Kunstner: Casper Braat

Værk: Med værkserien ‘Work in Progress’ (2024) kan du blandt andet opleve værket ‘Traffic Cone’, der udstilles i samspil med seriens øvrige skulpturer – alle i Carrara hvid, marmor. Hver i sær er de enkelte skulpturer formet som forskellige dele, man vil forbinde med en bils årlige syn på bilværkstedet, og som selvfølgelig er produceret i 1:1 størrelse.

Galleri: Torch Gallery (NL)

Gallery Torch i Holland præsenterer under årets Enter Art Fair kunstner Casper Braat, som er kendt for sine skulpturer, håndfærdiggjorte i italiensk marmor. Braat er fascineret af forbrugersamfundet som resultat af kapitalismen, hvor konsumption er en så indlejret del af vores hverdag. Hans værker portrætterer hverdagslivets helt basale attributter, der ved at blive produceret i marmor opstiller disse ordinære genstande på en pedestal, der med sin polerede marmoroverflade får beskueren til at glemme problematikkerne ved forbrugerkulturen. En form for hyldest og samtidig et ironisk take på den verden, vi lever i, hvor den modstandsdygtige marmor symboliserer, at forbrugerkulturens vil vare for altid.

Kunstnergruppe: A kassen

Værk: Bronze Pour LXXI (2021)

Galleri: Galleri Nicolai Wallner (DK)

Fra danske Galleri Nicolai Wallner kan besøgende i år blandt andet opleve værket Bronze Pour LXXI, skabt af den danske kunstnergruppe A Kassen. Gruppens værker er nemt genkendelige, når de bevæger sig i et grænsefelt, der udforsker forholdet mellem form og indhold ved helt ukontrolleret at lade de kemiske og fysiske reaktioner bestemme udfaldet af værket – eksempelvis ved at hælde bronze ned i vand og lade vandet forme materialet. A Kassen vil med sin kunst vise, hvordan objekter fra hverdagen, der kan synes helt ordinære og uden dybere betydning, får liv, når man ser dem gennem kunstens linse.

Chromogenic print, Kodak Endura paper, 45 x 57 cm (17,72 x 22,44 in), Edition #1/3, 1AP

Kunstner: Torbjørn Rødland

Værk: The Tube (2022)

Galleri: Nils Stærk (DK)

Norske Torbjørn Rødland udtrykker sig gennem fotografiets kunst, som han fanger med sit våben; et film-kamera. Han formidler i høj grad virkeligheden, som den tager sig ud, og kan til tider have et noget dystert men selvbevidst udtryk – ofte med en symbolsk og erotisk agenda. Rødland formidler alt fra stilleben over portræt og til landskaber, men fælles for kunsten er, at han inviterer beskueren til selv at fortolke sine værker alt efter hvilken kulturel, politisk og social kapital vi besidder. For på den måde forlænges relationen mellem beskuer og billedet.

Kunstner: John Wood og Paul Harrison

Værk: 12 signs for a park (2024)

Galleri: Von Bartha (CH/DK)

John Wood og Paul Harrison er kendt for deres formidling af en kombination mellem tragedie, komedie og ironi i ét og samme væk. Med disse 12 installationsværker, der tapper ind i kunstneres skulpturelle og minimalistiske stil med fokus på mennesket i relation til sine omgivende arkitektur, skaber de atter en serie af værker, der har karakter af performance og installationskunst. Kunstnerduoen, der tidligere arbejdede med det skrevne og talte sprog som skjulte elementer, har de seneste år inkorporeret skriften visuelt på deres værker i stedet for bag værkerne –og det er disse 12 statiske værker, som i år kan opleves på Enter Art Fair, et eksempel på. Værket, der ses foroven, er en digital sketch af det endelige værk, som endnu ikke er installeret, men som under kunstmessen vil slå rødder udendøre de tre dage.

Knot, 2024. Oil on aluminium, 70 x 70 cm

Kunstner: Claire Woods

Værker: Knot (2024) – Old Beautiful (2024) – Over Voice (2024) – Scent from Heaven (2024) – The Melting (2024)

Galleri: Martin Asbæk Gallery (DK)

Den britiske kunstner Clare Woods er optaget af at udtrykke det mærkværdige ved et objekt gennem sine olie-på-aluminium-malerier. Hun inspireres af sine intuitive møder – ofte med fotografier – og er betaget af at formidle, hvordan fortidens kunst har relevans for nutidens. Selvom Woods arbejder med flader, er kendes kunst karakteriseret ved, at hun får fladen til at få tredimensionel karakter, hvilket udmønter sig i nærmest surrealistiske værker, hvor beskueren indhylles i en form for underbevidst sindstilstand, der ligger gemt i værkerne. Under Enter art Fair lancerer hun desuden sin nye bog ‘As I Please’, og der vil være bogsignering på Martin Asbæks messestand fredag den 30. august kl. 11.

Mie Olise Kjærgaard Rabble Rouse Racers, 2024 130 x 150 cm - acrylic on canvas

Kunstner: Mie Olise Kjærgaard

Værker: Rabble Rouse Racers (2024) – Towards the Focal Point (2024) – Treeing It Up (2024)

Galleri: Hans Alf Gallery (DK)

Mie Olise Kjærgaard arbejder i en bred palette af udtrykformer fra maleri over skulptur og til installationer – og derfor kan besøgende opleve flere medier under årets kunstmesse. Gennem sin kunst er hun optaget af at formidle, hvordan samfundet og kvindens rolle kan ses som konstruktioner, og hvordan disse konstruktioner kan beskrive det samfund, som de er en del af. Ofte portrætteres kvinder i alt fra mere fantasifulde og eventyrlige settings mens de i andre værker placeres i mere socialrealistiske omgivelser. Men fælles er, at kvinderne i værkerne udforsker livet, hvorfor Mie Olise Kjærgaards kunst kan ses som en kvindelig hyldest, hvilket også trækker tråde til hendes helt tidlige kunst, hvor hun tog en mere feministisk vinkel på sine værker.

Mie Olise Kjærgaard Treeing It Up, 2024 220 x 195 - acrylic on canvas

Kunstner: Marie Byskov

Værker: Med udstillingen Twenty-One-Folds (2024) kommer Byskov til at præsentere en værker, der omfatter både en række skulpturer, digitale værker og vandfarvemalerier på papir.

Galleri: Galleri Riis (NO)

Danske Marie Byskov har de seneste år fået stor gennemslagskraft på den norske kunstscene for sin abstrakte kunst, som hun udtrykker gennem en række forskellige medier lige fra papir og vægge til mere skulpturelle og installations-lignende kunstkonstruktioner i både stål, bronze, sten og aluminium – men som altid har et elegant udtryk. Dette ses eksempelvis i udstillingen, hun viser på årets Enter Art Fair, hvor en origami-lignende skulptur i træ får et let udtryk ved at svæve fra loftet. Overordnet er Byskov interesseret i at formidle det rum og den dialog, der opstår i spændingsfeltet mellem eksempelvis noget velkendt og noget imaginært, noget konkret og noget abstrakt og mellem det håndgribelige og det digitale.

Kunstner: Oliver Czarnetta

Værker: Spectrum Mutabor (2024). Desuden vil Czarnetta ligeledes medbringe værket Tubes (2024) og et andet, som endnu ikke er færdiggjort.

Galleri: Lucía Mendoza (ES)

For den tyske kunstner Oliver Czarnetta er menneskets personlighed som et løg. Den er bygget op af forskellige lag. Generelt omdrejer hans kunst sig om jeg’et som et statisk udgangspunkt, der stammer fra illusionen om et mikreokosmos. Ifølge Czarnetta udfoldes jeg’et personlighed som et produkt af forholdet mellem alle de lag, vi består af, og derfor går jeg’et fra et statisk udgangspunkt til en udfoldende personlighedsproces. Derfor er det for kunstneren først, når beskueren bevæger sig om værket, at det kommer til live. Med sit primære udtryk i glas har kunstneren et ønske om at beskueren skal lade alle sine tanker slippe væk.

Andrés Anzas udstilling "Anza solo show" på Galleri Anna Marra i Rom i perioden april til maj 2023.

Kunstner: Andrés Anza

Værker: Værkerne, som er en del af Andrés Anzas serie ‘Portraits of an (Un)known World’, som lige nu udstilles i Rom, men som minder om de værker, kunstneren vil medbringe til Enter Art Fair.

Galleri: Galleria Anna Marra (IT)

Den mexicanske kunstner Andrés Anza bruger keramik som medie til at udtrykke sig. Hans værker kan ofte sende referencer til forme på partikler, men i virkeligheden er det ren imaginær og abstrakt kunst, hvormed det inviterer beskueren til at forstå det, vi faktisk slet ikke kan forstå. Anza er desuden netop blevet nomineret til Loewe Foundation Craft Prize 2024.

Praktisk

Hvornår?
Fredag, 30. august: 11 – 20
Lørdag, 31. august: 11 – 19
Søndag, 1. september 11 – 18

Hvor?
Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV

Læs mere og købe billetter på Enter Art Fairs hjemmeside.

“Jeg troede ikke, jeg kunne være i et åbent forhold. Ikke på grund af jalousi, men jeg troede ikke, jeg kunne se min mand være sammen med en anden mand”

Fællesnævneren for Morten Kirkskov og Kaan Alpagut, Nina Mouritzen og Ilana Ozernoy samt May Lifschitz og Jens Lund er, at de lever i queer forhold og hver dag forholder sig kritisk til heteronormative systemer qua deres kærlighed og person. Her sætter de ord på deres parforhold og sideeffekter som jalousi, seksuelle minoriteters rettigheder og hvordan man lever i en romantisk relation, hvor den ene føler sig mere queer, end den anden. Moren og Kaans historie er en ud af tre historier i månedens portefolie.

Infoboks

Morten Kirkskov, 61 år. Skuespiller, teaterinstruktør og skuespilchef på Det Kongelige Teater. Opvokset i Sønder Omme, men har boet i København hele sit voksenliv. Medvirker i ‘Arven’ på Det Kongelige Teater, der handler om homoseksuelle mænd og om generationen, der fulgte efter dem, der blev ramt af AIDS-epidemien.
Kaan Alpagut, 38 år. Arkitekt og designer. Født på Cypern og har sidenhen boet i USA, London og de seneste 7 år i København.
Parret, der blev gift i 2023, bor på Vesterbro i København.

For skuespilchef Morten Kirkskov og arkitekt Kaan Alpagut var det først da de en måned efter deres bryllup nær var blevet skilt, at de for alvor adresserede, hvor meget jalousien fyldte i deres relation. Nu lever de i et åbent forhold, hvilket har tilføjet en helt ny dimension til deres liv sammen.

Kaan: Jeg havde været single i fem dage, da jeg for otte år siden tog til København for at besøge nogle venner. Jeg tog direkte fra lufthavnen til en privatfest, hvor mine venner overtalte mig til at downloade Tinder. Jeg begyndte at swipe ved 4-5-tiden om morgenen, og kl. 06.00 matchede jeg med Morten.

Morten: Jeg var ved at vågne, og Kaan var stadig til fest.

Kaan: Morten spurgte, om jeg ville komme forbi, men jeg sagde nej, så i stedet mødtes vi til kaffe kl. 09.00. Vi sad og snakkede og kyssede på en bænk, indtil jeg gik videre med min dag og skulle til en 30-års fødselsdag. Jeg havde linet en anden date op med en virkelig hot norsk fyr i 20’erne, men han svarede ikke, så jeg drak mig fuld til fødselsdagen og skrev til ”ham den gamle fra tidligere”. Senere fandt jeg ud af, at jeg havde skrevet nordmandens nummer forkert.

Morten: Jeg ville egentlig være kørt i sommerhus den dag og gå på loppemarkeder, men efter vores morgendate havde jeg på fornemmelsen, at jeg skulle blive i København. Nogle af Kaans venner ringede til mig fra fødselsdagen og sagde, at han ville have, jeg skulle komme, så jeg drak mig gammeldags mod til at crashe en ungdomsfest og tog derhen.

Kaan: Senere tog vi sammen hjem til Morten, i den lejlighed der nu er vores fælles hjem, og havde elendig sex, fordi jeg var så fuld. Men vi har været sammen siden.

Morten: Det første år var langdistance, fordi Kaan boede i London, men det gik ikke i længden, så Kaan sagde ”enten flytter jeg hjem til dig i København, og ellers går vi fra hinanden.” Det gjorde mig glad, men også bange, for jeg kendte mig selv godt nok til at vide, at jeg havde været alene længe og havde det godt i mit eget selskab.

Kaan: Jeg har altid hoppet fra forhold til forhold. Og jeg havde allerede vist Morten mine vilde sider, så jeg tror, han var lidt skræmt.

Morten: Ha ha. Hvis der er et tema, vi har arbejdet meget på, som vi er på den gode side af nu, er det jalousi og ’anger management’.

“I stedet for at være jaloux og mistænksomme, prøver vi på at tale om, hvad vi hver især også har lyst til”

– Morten Kirkskov

Kaan: Det har fyldt en del i vores forhold. Vi blev gift i september sidste år, men vi blev nærmest skilt igen en måned efter, fordi vi endelig fik åbnet Pandoras æske og lukkede alt ud. Men vi formåede at snakke om det og løse det, så der ikke er problemer med det længere. Eftersom vi blev mere åbne med hinanden, blev det også lettere for mig at slippe min usikkerhed. Man forestiller sig oftest romantiske forhold i den samme kontekst, som det heteronormative par rammesætter dem i, så det var udfordrende for mig at se en anden mulig struktur omkring vores forhold. Vi har primært heteroseksuelle venner, men efter vores lille næsten-skilsmisse-udflugt sidste år har vi virkelig talt meget med vores venner om måden, vi lever i vores forhold på, og hvordan vi har åbnet for at eksperimentere. Og jeg tror faktisk, vi har inspireret dem lidt.

Morten: I stedet for at være jaloux og mistænksomme, prøver vi på at tale om, hvad vi hver især også har lyst til. Det kan man gøre, når man tror på hinanden: Ikke på den der skyld og skam-måde, hvor vi siger: ”Du må aldrig forlade mig, og du må aldrig kysse en anden mand.” Men på en måde hvor vi ved, at vi gerne vil være sammen med hinanden. Så vi har prøvet forskellige versioner af et åbent forhold.

Kaan: Det har tilføjet en anden dimension til vores forhold, og jeg er nok den, der har rykket mig mest. Jeg startede et hysterisk jaloux sted, hvor jeg råbte og skreg og kastede med ting, men det handlede jo om en usikkerhed i mig selv.

Morten: Jeg troede ikke, jeg kunne være i et åbent forhold. Ikke på grund af jalousi, jeg er fuldstændig sluppet for at være jaloux anlagt, men jeg troede ikke, jeg kunne se min mand være sammen med en anden mand. Eller klare følelsen af at han så mig være det. Men det er faktisk hot.

Kaan: Vi har også eksperimenteret med at åbne vores forhold sådan, at vi kunne date lidt ved siden af – uden at fortælle hinanden om detaljerne – fordi vi fandt ud af, at det alligevel var det, vi begge to gjorde og holdt hemmeligt for hinanden.

Morten: Jeg kan ikke lide utroskabsdelen, det er et løgneregnskab, så jeg vil hellere sætte et åbent regelsæt sammen, så vi ikke lyver overfor hinanden. Det er tit det, jeg ser, der går galt i andre forhold. Det ender med en stor krise eller en skilsmisse, som måske kunne være løst med et andet slags forhold.

Kaan: Det var derfor, mit 10 år lange forhold, som sluttede lige inden jeg mødte Morten, endte. Efter mange år sammen dør den rent primære del af forholdet jo ud, og hvis man ikke indrømmer de fysiske lyster, man får, dræber det ens forhold.

Morten: Det handler om at slippe skyldfølelsen. Men det handler ikke om ikke at fortælle hinanden alt. Vi har jo alle sammen et indre liv, som vi ikke engang selv kender til.

Kaan: Vi taler meget med vores venner om det, men ikke vores familier. Jeg sprang først rigtigt ud for min mor for nogle år siden. Hun vidste det jo godt, og det gør min far også, men jeg har aldrig talt med ham om det. Det er vores måde at deale med det på. Selv om min ekskæreste, der var en fyr, var med på familieferier, da vi var meget unge. Mine forældre lod bare som om, han var min ven, men vi skubbede jo de to enkeltmandssenge, der stod på vores værelser, sammen … Cypern er ikke et særlig religiøst sted, men et meget konservativt sted. Da Morten og jeg blev gift sidste år, spurgte jeg min søster til råds i forhold til, om jeg skulle invitere vores forældre, men hun rådede mig til at lade være med at ødelægge min egen lykke, så de var der ikke.

Morten: Min mor døde, da jeg var 13, og derefter fik min far en meget åbensindet SF-hippe-agtig skolelærerkæreste, som meget hurtigt lærte min far at være afslappet og tolerant. Min far er også død nu, men hans kæreste var inviteret til vores bryllup. For det er generelt rart at sige højt: ”Vi har et åbent forhold.” Så er man også mere beskyttet mod sladder. Det er jo vores valg, hvordan vi lever vores liv.

May Lifschitz: “Verden hænger jo desværre sådan sammen, at jo mere du blender ind, jo flere privilegier har du”

Fællesnævneren for Morten Kirkskov og Kaan Alpagut, Nina Mouritzen og Ilana Ozernoy samt May Lifschitz og Jens Lund er, at de lever i queer forhold og hver dag forholder sig kritisk til heteronormative systemer qua deres kærlighed og person. Her sætter de ord på deres parforhold og sideeffekter som jalousi, seksuelle minoriteters rettigheder og hvordan man lever i en romantisk relation, hvor den ene føler sig mere queer, end den anden. May og Jens’ historie er en ud af tre historier i månedens portefolie.

Infoboks

May Lifschitz, 29, skuespiller og model. Har en argentinsk far og en dansk mor, så er opvokset i Corrientes og Vejle.
Jens Lund, 34, driver spiritusvirksomheden Bad Company Spirits. Opvokset i Søby udenfor Skive.
Parret bor sammen på Amager i København.

Da model og skuespiller May Lifschitz mødte Jens Lund, var hun så ny i sin identitet som transkønnet kvinde, at hun end ikke fortalte ham om det. I dag er det en præmis i deres forhold, at hun står ud som synlig minoritet, mens han også identificerer sig som queer. Læs deres historie her.

May: Jeg var 18 år, da jeg i februar 2014 mødte Jens til en ‘rave’-fest på havnen i Aarhus. Han var 24. Jeg husker det som en filmisk situation. Han kom ind ad døren og fik tiden til at stå stille. “Gud, der var han,” tænkte jeg. Jeg tror ikke, han havde det helt så aha-agtigt med mig.

Jens: Nej, men jeg tror alligevel kun, vi udvekslede et par sætninger, før vi kyssede den aften.

May: Jeg startede med navneforandring og med at blokere testosteron i min krop, da jeg var 16, og startede på østrogen, da jeg var 18, kun et halvt år før jeg mødte Jens. Så det var meget tidligt i min proces, og jeg havde bare skyklapper på og sagde til mig selv og alle andre: “Jeg er ciskvinde, jeg er ciskvinde, jeg er ciskvinde.” Jeg sagde heller ikke noget til Jens, da vi mødte hinanden, selv om vi tog hjem sammen den aften. Der sagde jeg, at jeg havde menstruation, så der kunne ikke ske noget. Jeg vidste godt, jeg ville blive nødt til at sige det til den, jeg datede på sigt, men jeg ville gerne have, at personen nåede at lære mig at kende først.

Jens: Jeg fik at vide, at May var transkønnet af nogle fælles bekendte. Jeg var 24 og landskabet var noget anderledes ift. transpersoner for 10 år siden, så jeg blev selvfølgelig lidt overrasket. Jeg havde en overbevisning om, at det var udenfor min seksuelle orientering, for på daværende tidspunkt var jeg en meget typisk ‘straight guy’, der havde en forståelse af, at der var to brikker, der skulle passe sammen.

May: “Men vi kan godt være venner,” skrev Jens til mig, mens jeg var på arbejde i Mac Cosmetics i Aarhus. Og så ramlede min verden sammen. Men vi endte alligevel med at hænge ret meget ud, og Jens tog mig med på picnic og smed trøjen, så jeg tænkte: “Okay, er det sådan her, man er venner?”

Jens: Det var jo aldrig “Hey buddy, skal vi hænge ud og drikke nogle fadbamser og se noget bold.” Der var hele tiden noget underlæggende, som fik lov til at blomstre gennem vores venskab, hvor jeg også lærte Mays kærlige, omsorgsfulde og skøre sider at kende. Så i august 2014 blev vi kærester. I dag ser jeg mig selv som straight queer, og May og jeg som partners, buddies, lovers. Vi er partnere, der er der for hinanden i alt, hvad den anden laver, buddies, fordi vi har det sjovt sammen og udforsker ting sammen og lovers qua vores kærlighed, der bare vokser.

“Generelt oplever jeg, at det går den rigtige vej for queermiljøet, fordi majoriteten er mere informeret”

– May Lifschitz

May: Jeg er helt klart queer. For mig betyder det at tænke udenfor boksen og på en eller anden måde stille sig normkritisk. I dag ‘owner’ jeg at være transkvinde, det gør det også nemmere for mig, hvis jeg oplever negativ opmærksomhed i det offentlige rum. I vinter blev jeg f.eks. råbt af i metroen. På mange måder er den queerness, der er i vores forhold, jo en byrde jeg bærer alene, idet det er mig, der er synligt queer. Vi er nogle gange i offentlige rum, hvor jeg har lyttelapperne ude på en anden måde, fordi jeg ved, det er mig, de andre taler om. Det opdager eller oplever Jens ikke på samme måde. Verden hænger jo desværre sådan sammen, at jo mere du blender ind, jo flere privilegier har du. Og dem ved jeg godt, at jeg har i meget højere grad end mange af mine andre transkønnede veninder, men det ligger altid i min underbevidsthed, når jeg er i det offentlige rum: Ser mine fødder små nok ud i de her sko? Har jeg negle på, så mine hænder ser mindre ud?

Jens: Jeg prøver at gøre det meget synligt, at vi to hænger ud sammen, når vi er ude i det offentlige rum. I metroen står vi f.eks. altid meget tæt sammen, så det signalerer “Her er vi”, og at vi står sammen om det. Men de dårlige episoder er jo desværre noget, der oftest sker, når May er alene. Det er bare lettere for de der nederen typer at tale ned til en, der står alene, fremfor når der står en to meter høj mand lige ved siden af hende.

May: Generelt oplever jeg, at det går den rigtige vej for queermiljøet, fordi majoriteten er mere informeret, men jeg synes stadig, der mangler en kollektiv sammenholdsfølelse i det offentlige rum. Folk stivner bare og passer sig selv, hvis de er til stede, mens en queerperson bliver udsat for en hatecrime. Der mangler en fælles ansvarsfølelse.

Jens: Folk er bange for, det går ud over dem selv.

May: Jeg ville da også ønske, jeg var bedre til at sige fra på mine egne vegne. En kvinde sagde for nylig til mig på en bodega: “Det er så synd for dig, for du er jo så sød.” Jeg ved jo godt, hvad hun mente, men jeg føler også, det er uretfærdigt, at jeg skal tage en uddannende hat på for at belære og berige en anden person ud fra noget, der gør ondt på mig.

Jens: Folk bliver nogen gange overvældet af deres egen nysgerrighed, når de spørger ind til vores forhold. “Nu skal jeg have noget juicy og finde ud af noget, jeg ikke ved noget om,” tænker de tydeligvis. Men man har jo ikke ansvar for at lære alle mennesker, hvordan verden fungerer – og specielt ikke på bekostning af sin egen krop og erfaring. Google fungerer godt.

Læs ogå

Identitet

“Hvis jeg booker et hotelværelse til min kone og jeg selv, bliver jeg spurgt, om vi skal have to enkelt- eller en dobbeltseng. Det forestiller jeg mig ikke, en mand og kvinde bliver spurgt om”

The Bear-stjernen Jeremy Allen-White smider (igen) tøjet i ny kampagne – og den skuffer ikke

Hailey Bieber, Kendall Jenner, Idris Elba, Lily Moss og Brandon Flynn. Fælles for stjernerne er ikke blot, at de er verdenskendte, det er også, at de alle har indgået i kampagner for Calvin Klein. Og nå ja, speaking of Calvin Klein, vi kan vist ikke nævne brandet uden at sige FKA Twigs og Jeremy Allen-White, der det seneste halvandet års tid har været på alles læber. Og vi snakker ikke grundet deres sang- og skuespil-karriere.

Calvin Klein har haft lidt af et hæsblæsende halvandet år. Først med sin kampagne fra marts 2023, der portrætterede en meget, meget letpåklædt FKA Twigs, og som grundet anklager for at sætte mere fokus på FKA Twigs nøgne krop end produktet selv blev bandlyst for at udstille sangerinden som et stereotypt, seksuelt objekt.

I januar i år var det en anden omtale, der fyldte mediernes spalteplads, da store dele af verden højst sandsynligt har været ved at falde ned af stolen, da Calvin Klein præsenterede sin Spring 24-kampagne med en (også) halvnøgen kampagnemodel, hvor meget lidt blev efterladt til fantasien (eller til kæresten, sangereinden Rosalia, hvis forhold til kampagnemodellen ELLE tidligere har skrevet om). Det var selvfølgelig Jeremy Allen-White, som i sær blev kendt fra sin rolle som Carmen i Netflix-serien The Bear, der havde smidt trøjen for Calvin Klein.

Og nu kan vi altså småsavle over en Jeremy Allen-White CK-kampagne 2.0.

I dag lancerer Calvin Klein nemlig anden del af sin Fall 24-kampagne, starring ingen ringere end The Bear himself, stylet i Calvin Klein Jeans og Calvin Klein Underwear. Og efter første kampagne tog verden med storm, er dette en helt okay efterfølger.

Der er egentlig ikke så meget andet at sige end “Enjoy!” de velskudte kampagnebilleder.

Læs ogå

Shopping

20 overgangsjakker, du kan bruge langt ind i efteråret

Oplev denne (gratis) kunstudstilling i Stine Goyas hjem i Kartoffelrækkerne – og nyd samtidig koncerten med Goss

Elsker du også at bruge dine weekender på SMK, Glyptoteket, Den Frie Udstilling og andre kunstinstitutioner, så vil du måske også elske denne alternative form for kunstoplevede. Læs med.

Det er nemlig nu på lørdag d. 31. august, at kunsten rykker ud i Kartoffelrækkerne på Østerbro – rettere sagt, ind i designer Stine Goyas hjem på Eckersbergsgade i de ikoniske byggerier.

Inde i selve hjemmet kan du opleve udvalgte kunstværker fra museet Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, som har taget turen til Kartoffelrækkerne for en dag, mens du efterfølgende kan nyde udvalgte skulpturer af skulptør Sonja Ferlov Mancoba udenfor (under den forhåbentlig bagende sol), som udstilles midt på gaden fra kl. 10 til 18. For at toppe lørdagens festligheder optræder countrypop-sangeren Goss ligeledes på gaden foran hjemmet kl. 12 og vokalensemblet Ilinx kl. 14 og 16.

Skynd dig at få fat i en af de meget få billetter til udstillingen i Stine Goyas hjem, som kræver booking for adgang. Når du det ikke, kan du også blot nyde en dag uden døre med Sonja Ferlov Mancoba, Godd og Ilinx, som ikke kræver billet på forhånd.

Mødet mellem de forskellige kunstarter er en optakt til en særudstilling, hvor Stine Goya selv har kurateret kunstoplevelsen, der portrætteret adskillelse, længsel, drømme og begær, og som kan opleves til november på museet Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Museet huser moderne kunst fra 1900-tallet og frem til i dag, og er desuden kendt for sin ikonisk arkitektur af Alvar Aalto.

Læs ogå

Trends

Den oversized blazer har længe domineret vores garderober, men en ny blazer bliver efterårets store trend

I dag starter denne danske filmfestival – vi guider til 5 film, du skal streame

Hver år i slut februar eller start april måned, når den årlige Academy Award (bedre kendt som Oscar) løber af stablen i Dolby Theatre, er det ofte med store, internationale navne på både den røde løber og på nomineringsprogrammet, men vidste du egentlig, at hele ni danske film faktisk også har vundet priser?

Priserne er blevet uddelt for både bedste korte animationsfilm, bedste udenlandske film og ikke mindst bedste kortfilm. Sidstnævnte er klart en af de genrer, vi er stærke på i Danmark, og det internationale kendskab til dansk filmkultur kan vi blandt andet takke Odense International Film Festival (OFF) for. Kortfilmsfestivalen er, ud over at være Danmarks ældste, også den eneste, der kan kvalificere til både Oscar, EFA, Robert og som noget nyt også BAFTA-statuetter.

Denne uge (35) er ugen, hvor det store lærred atter er i fokus over hele landet, da startskuddet til OFF lød i morges kl. 9 med visningen af de første tre kortfilmspakker.

Befinder du dig i Odense (eller deromkring) kan du i Odenses mange biografsale over hele denne uge opleve de 147 kortfilm fra hele verden for blot 35 DKK pr. film eller 350 DKK for en partout-billet. Er Odense en lidt for lang køretur væk, kan du også nemt streame alle filmene de næste to uger via streamingtjenesten OFFstream.dk for blot 89 DKK.

Vi er dykket ned i programmet og har udvalgt fem film, du skal gå efter, hvis du også synes, det kan virke lidt uoverskueligt at finde hoved og hale i 147 film, der både tæller danske og internationale film indenfor genrerne fiktionsfilm, dokumentarfilm og animationsfilm.

Den rørende: Fri Bag Låste Døre

Den danske kortfilm Fri Bag Låste Døre (eng.: Almost Free), instrueret og skrevet af Sabrina Ferguen, er baseret på virkelige kvinders historier om partnervold og traumer. I filmen følger vi en højgravid kvindes rejse ind på et krisecenter, hvor hun skal lære at stole på mennesker igen. Vejen til at vænne sig til en ny hverdag med gruopvækkende traumer i bagagen er hård – men måske selskabet med ligesindede gør den en anelse nemmere.

Den aktuelle: Iran Is A Woman’s Name

Den iranske filmskaber Golara Khalilinejad har skabt et uafrysteligt portræt af et samfund i oprør for basale menneskerettigheder. Dokumentaren følger de iranske kvinders protester og kamp for frigørelse i kølvandet på drabet på Mahsa Amini, der var i det frygtede moralpolitis varetægt, da hun blev slået ihjel. Khalilinejad, der på nuværende tidspunkt opholder sig i Portugal, har udtalt, at hun med dokumentaren risikerer permanent udvisning fra sit hjemland, men at det for hende er vigtigere at vise hele verden, hvad der sker i det iranske regime.

Den inspirerende: Leila

I denne dokumentar stifter vi bekendtskab med 64-årige Leila, der er transkønnet og skolelærer – og som optræder som bryllupsperformer i Afghanistans strengt patriarkalske og restriktive samfund. Et utroligt rørende portræt om modet til at være anderledes, at være sig selv og stå offentligt ved noget, som ingen andre tør.

Den smukke: La Voix des Sirénes

Denne kortfilm er tyve minutters yderst æstetisk og sanselig animation. Vi er i en fantasiverden, hvor fabeldyr og sirenesang fortæller en drømmende og forførende historie. Her kan man læne sig tilbage i en vidunderlig oplevelse af lyd og billede, der smelter sammen på smukkeste vis.

Den sjove: Vækst Über Alles

Hvis man var én af dem, der arbejdede hjemmefra under corona-nedlukningen (hvem gjorde egentlig ikke det?) er der risiko for, at man kommer til at krumme tæer over genkendelsen af sig selv i denne unikke danske fiktionsfilm. Instruktøren Muhamed Vejzovic har nemlig skabt en film med Online-mødet som omdrejningspunkt. Med et veloplagt cast og et overraskende twist, får den velkendte situation pludselig en helt ny dimension.

OFF foregår fra den 26. aug. til 1. sept. fysisk i Odense og via streamingtjenesten OFFstream.dk i hele uge 35 og 36. Se programmet her.

Kom med indenfor hos tandlæge og influencer Ilirida Krasniqi: “Favoritrummet i min lejlighed er min altan om sommeren og mit snedkerlavede køkken om vinteren”

Om

Ilirida Krasniqi, 30 år, tandlæge og influencer. Bor på Frederiksberg. Følg hende på @iliridakrasniqi.

Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, ville jeg være arkitekt. Det stod i sin tid mellem tandlægestudiet eller arkitektskolen, men jeg valgte at uddanne mig til tandlæge, fordi der var en udsigt til bedre arbejdsmuligheder. I dag er jeg superglad for mit valg, jeg elsker at være tandlæge, og jeg kunne ikke have valgt en bedre konstellation ift., at jeg kan arbejde deltid i klinikken og arbejde kreativt ved siden af. Det, jeg kunne have fået udfoldet ved at være blevet arkitekt, får jeg nu i stedet gennem mit arbejde på Instagram.

En gadget jeg ikke kan leve uden er mine AirPods. Jeg hader at cykle, hvis jeg ikke har dem. Jeg lytter typisk til ’Genstart’ eller noget andet, der kan gøre mig klogere på, hvad der foregår i verden.

Den bedste gave jeg har fået, var da min kæreste overraskede mig på min 30-års fødselsdag ved at have samlet hele min familie og alle mine venner i Frederiksberg Have. Det regnede, så jeg tænkte godt, at der måske var en særlig grund til, at han ville derhen alligevel, men jeg blev meget overrasket over, hvor mange der var. Jeg elsker at være sammen med de mennesker, jeg holder allermest af.

Når jeg har brug for inspiration, går jeg gennem forskellige arkitekt- og interiørbøger. Lige nu er jeg i en periode, hvor jeg bruger mange kræfter på min lejlighed og på at optimere mit hjem. Jeg elsker bøger om Charlotte Perrion, Le Corbusier, Mies Van Der Rohe og franske mid-century modern designere, der alle har inspireret mig til den retning, jeg går i herhjemme. Masser af træ og stål!

Min livret er smørrebrød. Det er også det, jeg bestiller oftest på Wolt. Jeg får aldrig taget madpakke med på klinikken, fordi jeg har så travlt, så jeg har købt det der abonnement, der giver ubegrænsede Wolt-leveringer. Så bestiller jeg typisk kartoffelmadder, hønsesalat eller fiskefilet.

Jeg er helt vild med koreanske skønhedsprodukter, de passer godt til min hud. Jeg bruger ‘Ceramide Ato Soothing Gel’ fra Illiyoon og ‘Heartleaf Pore Control Cleansing Oil’ fra Anua. Her på det sidste er jeg også blevet besat af highlighteren i Tom Fords ’Shade and Iluminate Contour Duo’-serie.

På min ønskeliste står ’S34’-stolen fra Pierre Chapo. Den vil jeg vildt gerne have.

Min personlige stil er feminin, men rå, sexet og meget sort. Jeg skaber kontraster i silhuetter og materialer, frem for i farver. Khaite og Saint Laurent er mine yndlingsbrands, og de definerer min stil ret godt.

I min taske er der altid en lipliner. Bare en billig en, som jeg køber i Milano til 2 euro, jeg smider dem alligevel altid væk.

Den bedste duft i verden er Encens 9-duftlys fra Le Labo. Og ellers anbefaler jeg alle at tage en tur ind i Crime Passionnel på Hyskenstræde 14 i Indre By. Det er en oplevelse at komme derind og dufte sig igennem alle nicheduftene.

En egenskab, jeg sætter stor pris på, er folk, der ikke tager livet så seriøst. Jeg synes, vi er gode til at grine lidt af tingene og blive nede på jorden i Danmark. Jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal krænke folk, men jeg prøver generelt at være afslappet og at gå til tingene med en indstilling om, at folk nok ikke er ude på at være nedladende.

Den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er min Bottega Veneta ’Andiamo’-taske. Jeg var i New York og så en kvinde, som havde den store version i bordeaux, og der vidste jeg bare med det samme, at den taske skulle jeg have. Jeg har allerede brugt den rigtig meget, for det er ikke en taske, jeg føler, jeg skal passe på. Jeg vil generelt gerne bruge mine ting, selv om de har været dyre. Jeg har f.eks. haft den med på stranden.

En by, jeg gerne vil besøge, er Tokyo. Jeg vil vildt gerne opleve madkulturen. Generelt oplever jeg altid byer gennem mad, når jeg rejser. Jeg er meget sanselig som menneske, jeg kan godt lide at mærke og føle nye ting. Jeg tror, Tokyo bliver rigtig spændende, også fordi levemåden og interiøret er meget minimalistisk, næsten som dansk.

Favoritrummet i min lejlighed er min altan om sommeren og mit snedkerlavede køkken om vinteren. Hvis min lejlighed brændte, ville jeg redde hele køkkenet, hvis jeg kunne.

Når jeg rejser, tager jeg ofte lokale råvarer med hjem. Jeg har lige købt rigatoni med hjem fra Rom og før det, sardiner fra Portugal. Jeg elsker at tage det med hjem, som landet, jeg har besøgt, er kendt for. Så føler jeg, jeg får en smag fra rejsen med hjem, og jeg kan godt lide at lave mad, selv om det ikke sker så ofte.

Den bedste bog, jeg har læst, er ’Just Kids’ af Patti Smith. Den fik mig til at græde, det tror jeg aldrig, jeg har oplevet før. Jeg kan anbefale alle at læse den, ikke kun hvis man er interesseret i kunst og musik. Det er virkelig en smuk bog med en sørgelig slutning, som minder en om, at man skal gå efter det, man virkelig brænder for.

I mit køleskab er der altid en rådden grøntsag, fordi jeg glemmer at kigge i det.

En kunstner, jeg ville ønske, jeg havde værket af i mit hjem, er Alberto Giacometti. Men det kommer selvfølgelig aldrig til at ske. Det er fuldstændig ude for min rækkevidde.

På repeat hører jeg Billie Eilishs nye album. Hun er fantastisk. Jeg er ligesom alle andre ret vild med ’Lunch’, men den bedste sang, hun har lavet, er ’What Was I Made For’. Den henvender sig til alle og fik mig til at tænke mig om i en periode, hvor jeg glemte at være taknemmelig for, hvor jeg var nået til.

Filmen jeg, kan se igen og igen, er ingen, for når jeg har set en film, skal jeg ikke se den igen. Medmindre der er gået fem år, og jeg har glemt alt om, hvad der sker i den.

Mit yndlings stykke tøj i min garderobe er en hvid Khaite-kjole. Det er det smukkeste, jeg ejer, og jeg kunne nærmest finde på at blive gift i den, hvis jeg en dag skal det.

Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, så skulle ingen børn opleve krig.

Jeg bliver glad af mad. Og jeg bliver til gengæld også hurtigt hangry, når jeg er sulten. Jeg elsker at gå ud at spise, og mine favoritrestauranter er Jah Izakaya og Mangia.

Hvis man går ind på min Instagramprofil, tror jeg ikke, man er i tvivl om, at min favoritfarve er sort. Jeg er født og opvokset i Danmark, men min familie kommer fra Kosovo, så jeg har mørke træk, og jeg kan godt lide at klæde mig så mørkt som muligt. Jeg bryder mig ikke om mig selv i farver. Jeg havde en helt rød Magda Butrym-kjole på for nylig, men så havde jeg til gengæld ingen øjenmakeup på. Ellers bliver det for meget.

Jeg kommer altid til at grine ad folk, der er klodsede. Jeg griner tit, hvor det er upassende at grine. Hvis min veninde f.eks. snubler. En god ven griner, når man falder, come on! Og så tjekker jeg selvfølgelig op på, om alle er okay. Det er det, jeg mener med ikke at tage tingene så seriøst.

Et projekt, jeg arbejder på nu, er hele lejligheden. Jeg har lige bestilt De Sede ’600’-sofaen i sort læder til stuen.

Inden for det næste år vil jeg gerne på en rejse, hvor jeg har minimal adgang til min telefon og slet ikke poster noget som helst. Måske endda et silent retreat, hvor de tager min telefon fra mig.

“Mange vi kender og mange i Brooklyn vælger dem, fordi de elsker det rene skandinaviske design, så vi var fans af brandet i forvejen”

Fortæl om brandet DS & Durga?

David: Jeg var musiker og tjener, men jeg begyndte at lave dufte derhjemme og sælge dem til venner, mens Kavi, der er uddannet arkitekt, lavede mærkaterne til dem. Det tog ret hurtigt fart, så vi startede brandet DS & Durga i december 2007, og i februar 2008 solgte vi vores dufte i nogle af de fedeste butikker i New York. Jeg er DS, og mit kælenavn til Kavi er Durga, så vi opkaldte brandet efter os selv. Vi vidste ingenting om parfumer og ingenting om at drive en forretning, så vi lærte alt fra bunden. Vi ser det, vi laver, som alle mulige andre kunstformer. Men de fleste parfumer i verden bliver lavet af de 500 samme parfumører, fordi der er så få, men ingen ved, hvem de er. Vi laver derimod det hele lige her i Brooklyn, New York. Vi er som et band, der skriver sine egne sange.

Kavi: Vi mødte hinanden i juni 2007 og startede DS & Durga i december samme år. I dag er vi gift og har to børn.

Hvordan kom samarbejdet med Volvo i stand?

David: Volvo kontaktede os for to år siden, og vi syntes med det samme, at det var et interessant samarbejde. Mange vi kender og mange i Brooklyn kører Volvo, fordi de elsker det rene skandinaviske design, så vi var fans af brandet i forvejen. Volvo inviterede os til Sverige for at se deres oprindelse og foreslog, at vi tog vores to børn med, hvilket vi syntes var helt crazy. På den gode måde! Vi var ude og se nogle af de første Volvo-biler, der nogensinde er lavet. På det her tidspunkt vidste vi ikke, hvad samarbejdet skulle ende ud med, så jeg noterede mig, hvad hver en bil duftede af: Nogle af dem duftede af træ, der havde stået siden 1920’erne, nogle af læder, nogle var art deco-inspirerede og nogle havde små antikke blomstervaser inde i kabinen. Det var en helt vild oplevelse.

Kavi: Vi elskede både at se bilerne og sidde i de antikke designs med vores børn, men også at få en dybdegående forståelse for brandet og dets arv, sikkerheden og designet. Og vi lærte, at Volvo har dedikeret sig til at blive 100 % elbilsdrevet i 2030! Det er så sejt.

Hvordan kom selve produktet SWOODISH til live?

Kavi: Da vi besøgte Sverige med vores familie, tog vi ud i den svenske skov, som virkelig er essensen af det hele. Den rene, tørre, skandinaviske skov.

David: Der var fyldt med birketræer, cedertræ, fyrretræ og vilde blomster, så da vi kom hjem, lavede jeg en række forskellige dufte, der indkapslede alt det, vi havde oplevet derude. Volvo valgte SWOODISH, der var den mest minimalistiske og skovagtige af dem – der samtidig indkapsler de rolige, lange, lyse skandinaviske nætter, hvor himlen næsten bliver lilla, når solen går ned. Det giver supergod mening, for en stor del af brandet handler om ro og komfort i kabinen, som jeg også mener, SWOODISH omslutter.

Kavi: Det samme kommer også til udtryk på selve duftlysets design, som jeg altid står for, og som på SWOODISH indkapsler landskabet i den svenske skov.

Hvordan vil I beskrive Volvo?

Kavi: Det er et meget bevidst brand, der tænker over alle beslutninger. Alt har en mening, og det er virkelig interessant for mig som arkitekt og designer at dykke ned i. I ”the heritage room” hos Volvo i Sverige er der en hel sektion dedikeret til logoet, der har ændret sig over årene: Det er et meget designdrevet brand.

David: Samtidig er det stille og selvsikkert. Det råber ikke. Måske i modsætning til os, der er amerikanere …

SWOODISH koster 480 kroner og er limited edition. Det kan købes i udvalgte markeder på dsanddurga.com og volvocarswoodish.com.