“Det forbløffer mig, at mange brands bare køber et basisprodukt, sætter deres label på og får en celeb til at promovere det – og at folk falder for det”

Et møde med den dengang 15-årige model Gisele Bündchen førte til, at den daværende makeupartist Rose-Marie Swift begyndte at arbejde med Victoria’s Secret. Derigennem opdagede hun, hvor dårlig hud mange modeller havde, og det fik hende til at starte sit eget brand, RMS Beauty. Vi mødte hende til en snak om smuk hud og rene produkter.

Hvordan startede det hele?

Jeg voksede op i Vancouver, Canada. Jeg var besat af alle filmstjernerne og kiggede ikke kun på deres makeup men også på lyset. Jeg nørder virkelig lys, og hvordan det viser forskellige teksturer på huden. Alt der reflekterer lys, glow, dewiness: Du vil høre mig tale om det hele tiden, for hvad skal man med matte produkter? Mat er fladt og kedeligt og gør ingenting for ens hud, ingen siger ”wow, se den smukke hud,” når den er helt mat.  Det matte kan have sine fordele på billeder, men som normal person ser du sundest ud med levende, glowy hud.

Hvad gør RMS Beauty særligt?

Jeg voksede op med masser af supersund mad og har været på en raw diæt, så rene råvarer er et stort fokus for mig. Også i mine produkter. I modsætning til mange andre brands laver vi rent faktisk produkterne fra bunden og går enormt meget op i rene ingredienser. Det forbløffer mig, at mange brands bare køber et basisprodukt og sætter deres label på og får en celeb til at promovere det – og at folk falder for det. Hvis man går op i sundhed, bør man være kritisk overfor ingredienserne, for ofte er det slet ikke så ’clean’ som det proklameres.

Hvordan kom du ind i makeupbranchen?

Jeg har både været i et punkband og arbejdet lidt som model, da jeg var helt ung. Det var Lauren Huttons storhedstid, alle modellerne skulle være meget blonde og med buskede bryn, og jeg var det stik modsatte. Folk plejede at sige, at jeg ville have gjort det så godt som model i 1940’erne eller 1950’erne. Min søster kendte en fyr der ejede en masse hoteller i Vancouver, hvor de havde de her entertainment-områder, hvor der var strippere. Jeg ved, hvad du tænker, men det her var i 1970’erne, så det var mere burlesque, de kunne ikke tage alt deres tøj af. Men de piger manglede noget makeup, og det hjalp jeg med. Jeg havde en fest med det, og pigerne begyndte at spørge, hvor jeg fik produkterne fra, så jeg solgte dem videre til dem med lidt fortjeneste. Dengang var jeg 18. Det var sådan jeg lærte at lægge makeup.

Foto: Rose Hartman/WireImage

Hvordan begyndte du at arbejde med Victoria’s Secret?

Dengang Gisele Bündchen var på et af sine første jobs i New York, lavede jeg en masse katalogjobs, og hun var på der. Hun var 15 år, og ingen kendte hendes navn. Der var en forsinkelse på skydningen, så vi blev bedt om at fordrive tiden lidt, så jeg lagde hendes horoskop, jeg er også astrolog. Jeg kiggede på det og sagde til hende: ”Unge dame, du kommer til at blive så rig og berømt, at du slet ikke vil forstå det”. Hun svarede med masser af accent: ”Mig? Nej nej, jeg kan jo slet ikke tale engelsk.”

Derefter gik der nogle år, hvor hun skød med italiensk Vogue og Steven Meisel og tre år senere, så jeg hende på gaden i New York. Jeg sagde til min veninde ”Se, der er Gisele, jeg arbejdede med hende på hendes første jobs, da hun var 15 år,” og pludselig kan jeg høre nogen råbe ”Rosie, Rosie!” Gisele kommer løbende over gaden og siger: ”Jeg kan huske dig, du sagde, jeg ville tjene så mange penge, og du havde ret. Jeg behøver aldrig at arbejde mere i mit liv”. Dengang var hun 18 og havde ikke engang fået sin Victoria’s Secret-kontrakt endnu. Derefter begyndte hun at hive mig med på sine jobs, og et af dem var Victoria’s Secret.

Så hvordan startede RMS?

Inden jeg havde set mig om, arbejdede jeg med alle de store navne i branchen. På Victoria’s Secret-jobsene arbejdede jeg med de smukkeste modeller – selv deres armhuler er perfekte. Jeg brugte økologisk jojoba-olie på deres kroppe for at give huden en smuk, gylden og naturlig glød, og da jeg kiggede på deres ansigter, der var fyldt med makeup, tænkte jeg ”Hvorfor ligner deres ansigter noget, der er løgn?” Det var der, jeg begyndte at tænke på at lave mine egne produkter med rene, økologiske ingredienser.

Jeg lavede endda en hjemmeside, der hed Beautytruth.com, der afslørede alle de kemikalier, der var i andre beautyprodukter. Folk sagde til mig, at jeg aldrig ville få et job i branchen igen, men overraskende nok var det helt omvendt, fordi folk vidste, jeg havde noget på hjerte, og at jeg vidste, hvad jeg talte om, så de begyndte at spørge mig til råds om ingredienser.

Jeg startede i New York, men alle laboratorierne sagde, at de kun arbejdede med deres egne formler og ikke kunne tilpasse dem. De sagde også, at det, de havde, der var økologisk, var de mineralske ingredienser, men det betyder ikke økologisk, bare fordi det er pulver fra jorden. Pga. min erfaring fra rawfood-verdenen vidste jeg, hvor afgørende det var, at olierne f.eks. ikke var opvarmede, fordi det dræber alle egenskaberne ved dem. Endelig fandt jeg et laboratorium i South Carolina, der gerne ville tilpasse sig til mine ønsker, og det er stadig der, vi udvikler produkterne i dag.

Hvad er dit eget yndlingsprodukt?

Alle tror, at mit første produkt var highlighteren ‘The Luminizer’, men det allerførste var faktisk øjenskyggerne ‘Eyepolish’. De er stadig mit favoritprodukt i dag, de er så smukke på øjet, de fanger lyset så smukt og giver et meget sensuelt look. De har farve, men man kan stadig se huden igennem, hvilket især er et hit hos fotograferne på fotoshoots.

1

RMS Beauty, Eye polish, 217 kr.

Hvordan får man flot hud in no time?

Det, der kendetegner flot og frisk hud, som vi kender, fra da vi var helt små børn, er den fylde og glød, som huden har. Et af de produkter, jeg er meget begejstret for lige nu, er min nye mist ’Kakadu Spray Serum’. Den er fantastisk, fordi der ikke er vand i, men mineraliseret havvand. Vores jord og den mad vi spiser har nærmest ingen mineraler i længere, så vi har taget det fra havvandet i stedet. Det giver masser af fugt, som huden kan suge til sig, mens vores særligt udviklede kombination af adaptogene urter og niacinamid er med til at give huden en masse glød og fungerer nærmest som en highlighter.

2

RMS Beauty, Superserum mist, 310 kr.

Hvis du kun skal bruge nogle få produkter, ville jeg vælge ’UnCover Up’-concealer, fordi den dækker, men helt usynligt. Jeg tror ikke på ’full face’-foundation, så du kan bare bruge den lige der, hvor du har brug for det. Vores ’Lip2Cheek’, der virker på både læber, øjne og kinder er også et genialt produkt.

3

RMS Beauty, 'Un' Cover-Up concealer, 289 kr.

Hvad har overrasket dig mest på denne rejse?

Det, der har overrasket mig mest, er, hvordan skønhedsindustrien er så firkantet og tænker så gammeldags. Et godt eksempel er bronzers, mange brands laver stadig noget, der minder om ler som en bronzer, men det er ikke sådan, solkysset hud ser ud. Det har jeg virkelig lært af at arbejde med Victoria’s Secret. Vores gel-to-powder bronzere er fyldt med nærende buriti- og jojoba-olie og giver et sundt, glowy look til huden.

4

RMS Beauty, Gel-to-powder bronzer, 300 kr.

Læs ogå

Model Helena Christensen: Dette produkt har reddet mit hår de seneste 4 år

Her skal du købe vintage på Instagram – og én af dem kender du nok ikke

Elsker du at shoppe vintage, men synes, at det kan være uoverskueligt at finde hoved og hale i? Så forstår vi det godt.

For selvom vintage-shopping giver dig mulighed for at finde styles, som ikke er dem, alle dine venner går i og som har den rette patina, kan jagten være lang og tidskrævende, hvis du ikke lige præcis ved, hvilke steder der har netop den ting, du er på udkig efter. Der findes efterhånden så mange, gode og velkuraterede vintage-forhandlere i København, som ud over at have fysiske butikker ligeledes har en Instagram-profil, hvor de deler nyheder og inspirationsbilleder, som går jagten efter det perfekt-slidte ruskindsjakke (eller andet) meget nemmere for os. Mange af stederne kan du også ofte skrive en DM, hvis der er en style, du har spørgsmål til, og i nogle tilfælde kan du endda få dem reserveret. Vintage-profiler er altså en god måde at spare tid på, så du ikke behøver gå forgæves i jagen efter en bestemt style.

Herunder har vi samlet de vintageforhandlere på Instagram, som er dem, vi altid selv kigger hos.

Leone Objects

Selvom vi gerne vil beholde denne nye, seje forhandler for os selv, er der selvfølgelig ingen andre end vores læsere, vi hellere vil give gode tips.

Det er ikke mere end nogle måneder siden, at svenske Clara Sandström kunne præsentere sit bidrag til det stødt stigende udbud af vintage-forhandlere, der forsyner os med kurateret tøj fra både store, internationale modehuse til mindre og mere nicheprægede brands. Og selvom listen over vores go-to steder allerede er lang, er vi ret hurtigt faldet for hendes udvalg. Clara er fra Stockholm men efter flere år i København, hvor særligt det store vintage-udbud har imponeret hende – og fordi udvalget i Stockholm ikke når det københavnske til sokkeholderne – har hun endelig besluttet sig for at starte sit eget. Udvalget, som består af velholdte og -kuraterede styles, som primært er importeret fra hendes rejser til blandt andet Spanien og Portugal, repræsenterer alt fra Prada til Puma, og derfor finder du også styles i forskellige prislejder.

Følg med på hendes Instagram, hvor hun løbende teaser for nye drops, og køb tingene på hendes hjemmeside.

Pop up

Ps. Leone Objects holder desuden pop up på Bredgade 67, København K, i weekenden fredag 9., lørdag 10. og søndag 11. maj 2025. Læs mere her.

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Wilén Store (@wilen_store)

Wilén Store

Wilén Store er en af de forhandlere, du både kan besøge på Instagram og i deres to butikker på Hyskenstræde og på Nørrebrogade. Stedet forhandler faktisk ikke blot vintage og secondhand men også nye varer, så her finder du altså et miks af det hele – både hvad styles angår og hvad priser angår. Styles er samlet fra rundt omkring i forskellige europæiske lande. Særligt for fine vintagehæle, -nederdele og -toppe kigger vi altid på Wiléns Instagram, hvor de er gode til hyppigt at dele billeder.

Lad dig inspirere på deres Instagram og shop styles i butikken og på hjemmesiden.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by PALETTE26 (@palette26_)

Pallette26

Gode basic sceondhandfund og sjove Y2k-inspirerede køb er noget af det, de er rigtig gode til hos Pallette26, der ud over at dele inspirerende billeder på deres Instagram også forhandler sine ting i butikken på Hyskenstræde i Indre By i København – og for nyligt har de ligeledes udvidet med en butik i Aarhus også. Tøjet her er egentlig sjældent noget bestemt, velkendt brand, men det er supervelkuraterede og velholdte styles, du kan købe, og som kommer på hylderne hver eneste dag – så sejt.

Følg dem på Instagram og køb eventuelt dine ting på hjemmesiden.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af OSV SECONDHAND (@osvsecondhandkbh)

O-S-V Secondhand

Hos secondhand butikken i Indre By finder du altid gode bud på nærmest nye og mere brugte styles til både herrer og damer. Ofte kan du finde en del tøj af danske designere såsom Ganni, men der er også gode køb at gøre, hvis du leder efter den der vintage Prada-sneaker eller Manolo Blahnik-stilet, som du har ledt efter, eller bare gerne vil finde nogle seje fund, der ikke nødvendigvis har et bestemt brad. Og “OSV” – det står selvfølgelig for “og så videre”, hvilket selvfølgelig er genialt, eftersom tingene, de forhandler, kommer videre til en ny.

Følg dem på Instagram, reserver din style ved at skrive til dem og køb den i butikken på Peder Hvitfeldts Stræde i København.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by JEROME VINTAGE (@jerome_vintage)

Jerome Vintage

På Vesterbrogade ligger den übervelkuraterede vintageshop, Jerome Vintage. Her finder du primært tøj fra ikoniske modehuse som Chanel, Saint Laurent, Celine, og selv omtaler de også, at de forhandler “fine vintage clothing”. Tingene, du finder på stativerne derinde, er altså ikke i den budgetvenlige ende, men de repræsenterer også store designere, så what to expect? Når du træder ind i butikken, kan du virkelig fornemme, at der ikke er overladt noget til tilfældighederne – både udvalget og selve kurateringen af butikken er velvalgt og giver dig bestemt lyst til at klæde dig som en fransk mademoiselle.

Følg med, hvad Jerome får af nye varer, på deres Instagram (hvor der sjældent går længe, før tingene er solgt) og køb dem i butikken eller på hjemmesiden.

Paloma Vintage

Hvis du drages af fantastisk vintagetøj og drømmer om at skille dig ud i gadebilledet, skal du lægge vejen forbi Paloma Vintages Instagram eller butikken, der ligger i Grønnegade. Her er hvert et piece – såsom perlekæder fra Chanel og jakker fra Courreges og Yves Saint Laurent – nøje udvalgt, og du kan få timevis til at gå med skattejagt i butikken, hvor ordet ‘vintage’ bliver bogstaveliggjort med smukke, gamle smykker og franske referencer.

Følg med i universet på deres Instagram.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Time’s Up Vintage (@timesupvintage)

Time’s Up Vintage

I Krystalgade ligger Time’s Up Vintage, der nok er listens mest erfarne skatkammer. Her får du et kig ind i fortiden via det store udvalg af arkivmode fra bl.a. 60’erne, 70’erne, 80’erne og 90’erne. Du finder både no-label-vintage til en overkommelig pris (vi snakker ganske vist stadig velkuraterede vintage-priser), eller klassikere fra Chanel, som kræver en større udskrivning, men som er lig med lykke for livet. Selvom butikken er gode til at dele deres nyheder på Instagram, kan det virkelig anbefales at tage en tur ind i skattekammeret.

Lad dig inspirere til en tur ind i butikken på deres Instagram.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Collect23 (@collect23_)

Collect 23

Hos Collect 23 finder du kuraterede vintage-varer som både kan være en couture-kjole fra 1960’erne eller en laktaske fra 80’erne fra Paris, New York, London, Milano og København. Alt sammen præsenteret på en æstetisk og overskuelig måde. Er du mest til online shopping kan du shoppe online på Collect23.com, men du kan også komme forbi showroomet og prøve styles, du har set på shoppen eller se de ting, der endnu ikke er online. Her har du endda 14 dages returret.

Lad dig overbevise til et besøg i butikken på deres Instagram.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by @qilden_

Læs ogå

8 tys-tys-restauranter i København, du kun deler med dine bedste venner

Influencer Emilie Briting: “Lige for tiden døjer jeg med akne, så lige nu gennemgår jeg følgende skønhedsrutine”

Artiklen kan indeholde sponsorerede links.

Hvordan ser din morgenskønhedsrutine ud?
Lige for tiden døjer jeg med akne, så den ser lidt anderledes ud end normalt. Lige nu gennemgår jeg følgende rutine: rens, peeling, serum, dagcreme og solcreme.
Jeg lader altid hvert produkt sidde i mindst to minutter, før jeg kommer et nyt lag på, så det lige kan trænge lidt ind.

Hvordan ser din aftenskønhedsrutine ud?
Igen, så ser den ser lidt anderledes ud end normalt grundet min akne. Oliebaseret rens, normal rens, serum, natcreme og så en aknecreme med henvisning fra lægen.

Hvad er de tre vigtigste Lumene skin care-produkter for dig?
‘Fresh Hydration Moisturizer SPF50’. Jeg elsker en god spf til ansigtet, og den her er bare enormt lækker og giver en dejlig, sund følelse til huden. Dernæst ‘Glow Boost Essence’. Jeg går ‘all in’ på et godt glow, og her er den her virkelig bare din bedste ven. Jeg forstår godt den er så populær. Og til sidst ‘Clarifying Liquid Exfoliant’. Jeg kan godt lide at bruge den lige efter min rens, da jeg føler, den lægger en god base for både skincare og makeup.

Hvad er de tre vigtigste Lumene makeup-produkter for dig?
‘CC Color Correcting Cream SPF20’, ‘CC All-Over Concealer’ og ‘Luminous Color Lipliner’. For mig er basen klart det vigtigste i min makeuprutine. Hvis jeg har en god base, så er resten bare ‘add on’. De to CC-produkter går virkelig så godt hånd i hånd, og jeg bruger dem hver dag. De smelter ind i huden, ‘I kid u not’, og det bliver siddende som du har lagt det i mange timer. Derudover er jeg afhængig af lipliner, og jeg føler virkelig, at mine læber er en kæmpe del af mit makeuplook. Uanset om jeg har meget eller lidt makeup på – så kræver den en god lipliner. Den her fra Lumene er ekstremt lækker, blød og holder længe. Jeg giver den 10/10.

Hvor springer du aldrig over?
Svært spørgsmål … Jeg skipper nok aldrig min base. Om så det bare er concealer eller et tyndt lag CC-cream, så er det mit vigtigste step. Derudover synes jeg, at bryn er enormt vigtige, og det er også et step, jeg aldrig har sprunget over. Sidste step jeg nødig vil springe over er highlighter. Det er først i mine senere år, at jeg har opdaget ‘the power of highlighter’. Man ser så frisk, glowy og lige dét ekstra dejlig ud med hightlighter. Læber er også vigtige! Det er svært at vælge!

Går du mest op i hudpleje eller makeup?
Jeg synes, at de to ting går hånd i hånd. Jeg kan ikke have en god makeupdag, hvis jeg ikke har lagt en god bund med skincare. Jeg går nok mest op i makeup i den forstand, at jeg synes, det er sjovest, men hvis jeg skulle vælge imellem de to ting, ville jeg nok vælge skincare. Sund og frisk hud er førsteprioritet.

Hvordan skaber du et naturligt look?
‘Less is more’. Det er først efter, jeg er blevet lidt ældre og har lært en del via Tiktok, at jeg har forstået, at meget lidt foundation, concealer osv., fungerer bedst for mig. Jeg har virkelig nørdet det og prøvet at lade nogle af produkterne sidde lidt på huden, inden jeg har blendet det ud, for at få bedst dækkeevne. Derudover holder det også i langt længere tid.

Hvad er det nyeste Lumene-produkt, du har fået øjnene op for?
‘CC Color Correcting Powder’. Kæmpe lifesaver! Den både dækker og gør en lidt mere mat de steder, hvor man ikke vil være helt shiny. Den kan jeg efterhånden ikke leve uden.

Hvilket Lumene-produkt har du altid med i tasken?
‘Luminous Color Lipliner’ og ‘Luminous Shine Hydrating & Plumping Lip Gloss’. Mine veninder ved, at hvis de skal have et lille ‘lip-touch up’, så er jeg deres ven. De her to produkter forlader ikke min side, og jeg synes, at det gør alt for ens look at have lækre læber.

Hvad er dit bedste tip til en frisk og glødende hud, som ikke involverer produkter?
Drik masser af vand, spis sundt og varieret og stop op og træk vejret. Hele kroppen hænger sammen, og derfor er det mindst lige så vigtigt, hvad der foregår inde i kroppen som udenpå. Hvis det ikke spiller indeni, så spiller det højst sandsynligt heller ikke udenpå. Grunden til at jeg siger “stop op og trække vejret,” er fordi, at jeg i pressede perioder har tendens til at få mere uren hud. Så derfor: Husk at tage nogle dybe vejrtrækninger og stoppe op. Du har kun én krop – pas på den.

Nogle af Emilie Britings favoritprodukter fra Lumene

5

‘CC All-Over Concealer’, Lumene, 110 kr.

6

‘CC Color Correcting Cream SPF20’, Lumene, 170 kr.

7

‘Glow Boost Essence’, Lumene, 250 kr.

8

‘Day Cream SPF15’, Lumene, 220 kr.

 

Loewe-designer klar med endnu en kollektion for dette highstreet-mærke

Til daglig er han Creative Director for modehusene JW Anderson og Loewe – og siden 2017 også designer bag to årlige kollektioner for Uniqlo: Det er selvfølgelig Jonathan William Anderson – bedre kendt som JW Anderson.

I dag har de to parter offentliggjort, at de endnu engang kaster sig ud i et samarbejde, og denne gang er hensigten at klæde os på til efterår og vinter med deres fælles FW24-kollektion.

Med Andersons irske baggrund i baghovedet er inspirationen bag den nye kollektion helt oplagt den britiske kyst, som har deres rustikke og nostalgiske æstetik til fælles, og det har resulteret i gennegående referencer til jagt og fiskeri – og workwear generelt – på den elegante og tidløse måde.

Intentionen fra Anderson har været, at skabe en kollektion af komfortable produkter, som kan bruges lag-på-lag.

Bukser med svaj, trenchcoats (polstrede, vel at mærke), rib og kabel strik, duffencoats og sokker og halstørklæder i Uniqlos velkendte heattech-materiale er blot nogle af de dele, du vil kunne iklæde dig fra kollektionen. Og alle disse ting i en efterårs-agtig farvepallette.

Kollektionen er tilgængelig fra 17. oktober på Uniqlos hjemmeside. Herunder har vi udvalgt vores favoritter fra kollektionen, og lur os ikke, om der skal en enkelt eller flere styles med hjem i vores garderober.

Læs ogå

Denne velkendte og seje støvle gør comeback dette efterår

På fredag kan du opleve Helle Thorning-Schmidt som DJ for første gang

I ELLEs juninummer fortalte den tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, der i øvrigt prydede forsiden på samme nummer, at hun med alderen er blevet mere nysgerrig og samtidig har fået friere rammer, fordi hun ikke er i politik mere og ikke bliver vurderet ud fra en målstok om at skulle være meget seriøs hele tiden.

“Da jeg blev fri af det, så begyndte jeg at sige ja ud fra den filosofi, at hvis man ikke siger ja, så får man jo heller ikke lov til at prøve noget nyt,” fortalte hun dengang til ELLE. 

Fredag den 4. oktober prøver hun igen noget nyt, idet hun for første gang nogensinde springer ud som DJ. Det sker sammen med Princess Banger (aka. hendes datter, Johanna Kinnock) og house-DJ Fedty kl. 00.00 på natklubben Søpavilionen i København. Arrangementet er 18+.

 

Læs ogå

Helle Thorning Schmidt: “I dag er det nærmest cool at komme fra Vestegnen. Sådan var det ikke, da jeg voksede op. Når vi kom ind til byen og skulle være supertjekkede, havde vi mest lyst til ikke at fortælle, hvor vi kom fra”

Verdens måske mest populære taske får nyt udseende

Man skulle måske tro, at Paris har fået nok af sport for nu, men med Paris’ borgmester Anne Hidalgos udtalelse om at OL-ringene forbliver som en fast del af Eiffeltårnet, er sport måske blevet en konstant i Paris.

Chefdesigner for Hermés Nadège Vanhée-Cybulsk satte i hvert fald også sport på agendaen, da modehuset viste sit bud på foråret 2025s trends under Paris Fashion Week.

Lynlåse som galoner i siderne på nærmest tracksuit-lignende bukser og nederdele i ’mesh’, små toppe i samme materiale, der nærmest ledte tanker hen på sportsbh’en (en meget elegant en af slagsen, bevares), korte bomberjakker i både denim og det blødeste skind, tækkelige croptops, de elegante løse lange bukser, frakker med lynlåse, spænder og lommer – alt sammen holdt i monotone farver som sort, brændt camel, army, smørgul og showets måske mest dominerende farve; en elegant bærrød, som også selve catwalken var hyllet ind i.

Taskerne spillede naturligvis også en vigtig rolle med både nye versioner af den allestedsværende ’Picotin’, Kelly-tasken og den måske mest ikoniske af dem alle: Birkin Bag’en.

Foto: Hermés

Birken Bag'en, som vi kender den i dag.

Muligvis som en hyldest til taskens nu afdøde ophavskvinde, Jane Birkin, var tasken vendt på vrangen, så blandt andet inderlommerne sad uden på. Det er nærliggende at tro, at inspirationen er Jane Birkins eget liv på den anden side.

Uanset er også den nye version af ’Birkin’ yderst vellykket.

Foto: Hermés

Birken-tasken, her vendt på vrangen.

Læs ogå

Denne velkendte og seje støvle gør comeback dette efterår

Horoskop: Sådan bliver din oktober måned

Foto: Illustration: Adam Hale

Vægten 23/9–22/10

Du starter oktober med en nymåne i dit tegn, hvilket giver dig, hvad du behøver for at kunne komme videre med et problem. Selv om solformørkelsen kan gøre dig lidt træt, holder du alligevel et højt tempo. Du fornemmer, at dette er din tid til at skinne. Efter fuldmånen går du ind i en mindre social periode, hvor du fokuserer mere på dig selv og dine personlige udfordringer. Dette er en lærerig tid, hvor du vokser og modnes meget som person.

Foto: Illustration: Adam Hale

Skorpionen 23/10–21/11 

Måneden starter ret hårdt. Du tvivler på dine chefer, dig selv og hele din arbejdssituation. I denne tid begynder du at overveje, hvad der er bedst for dig. Midt i perioden beslutter du dig pludselig for at følge dit hjerte. Skorpioner er passionerede væsener, der ofte handler impulsivt, men beslutningerne bygger ofte på en indsigt, der har udviklet sig over tid.

Foto: Illustration: Adam Hale

Skytten 22/11–21/12 

Der er en særlig rolig start på denne måned. Solformørkelsen dæmper den rastløse energi, som ofte opstår på denne tid af året, og du føler dig mere tilfreds med din hverdag end normalt. Midten af måneden handler om at være stærk for en person, der er svag. Efter fuldmånen den 20. får du en ny, mere energisk drivkraft. Det markerer starten på en sjov og social tid, hvor du møder mange interessante mennesker.

Foto: Illustration: Adam Hale

Stenbukken 22/12–19/1 

Oktober bliver en udfordrende, hård, men utrolig sjov måned. Solformørkelsen får dig til at slippe din bekymring for fremtiden og begynde at leve mere i nuet. Du stoler på dine følelser på en måde, der er usædvanlig for den pragmatiske Stenbuk. Ved at følge din intuition vil du opleve ting, som du ellers ville have overset. Slutningen af måneden handler om en større investering.

Foto: Illustration: Adam Hale

Vandmanden 20/1–18/2

I oktober bliver en drøm til virkelighed. Det, der tidligere kun har været en vision, bliver nu konkret, både hvad angår de positive og de udfordrende aspekter. Oktober vil handle om at arbejde meget, både privat og på jobbet. Det kan være vanskeligt at få tid, rejser og pligter til at gå op, især hvis du har en familie at tage hensyn til.

Foto: Illustration: Adam Hale

Fiskene 19/2–20/3

Måneden begynder med stærk måneindflydelse i dit tegn, hvilket kan gøre dig mere følsom. Du er lyttende, empatisk og kærlig i de første uger af oktober. Efter supermånen den 20. begynder du at fokusere mere på dig selv og dine egne behov. Nogle i din omgangskreds vil måske mene, at du er blevet mere egoistisk, men sandheden er, at du blot er blevet mere realistisk i dine prioriteringer.

Foto: Illustration: Adam Hale

Vædderen 21/3–19/4 

Allerede den 2. oktober er der både solformørkelse og nymåne i Vægtens tegn. Det kan føre til en usikker start på måneden, hvor du kan opleve svigtende selvtillid og problemer med at træffe beslutninger. Efterhånden aftager det, og i stedet møder du en supermåne i dit eget tegn den 20., som vil skabe de bedste forudsætninger. Oktober ender på en høj note for dig.

Foto: Illustration: Adam Hale

Tyr

For dig bliver solformørkelsen starten på en periode, hvor du føler dig træt. Du kæmper med at balancere arbejde og privatliv, men der er kun energi til det mest nødvendige. I midten af måneden vender det. Frem til fuldmånen den 20. får du en række fristende tilbud, men spørgsmålet er, om du tør. Efter den 20. venter en sjov, energisk og social periode.

Foto: Illustration: Adam Hale

Tvillingerne 21/5–20/6 

Solformørkelsen den 2. kan tage pusten fra dig. Du har planlagt en masse for efteråret, men nu har du hverken lyst eller energi. I takt med at der kommer mere ild i dit horoskop, vil du opleve en stigende motivation. Midten af måneden handler om at møde en speciel person, der vil sætte farve på din hverdag. Slutningen af oktober byder på en tiltrængt refleksion og en personlig udfordring.

Foto: Illustration: Adam Hale

Krebsen 21/6–22/7 

Måneden begynder med en kombineret solformørkelse og nymåne samme dag. For mange er dette en tung påvirkning, men ikke for dig. Når din herskerplanet tager over, føler du dig bedst tilpas følelsesmæssigt. Fuldmånen i Vædderens tegn den 20. kan få dig til at træffe en lidt forhastet beslutning. Slutningen af måneden bliver harmonisk.

Foto: Illustration: Adam Hale

Løven 23/7–22/8

Du går ind i en tid, hvor du er meget usikker, især når det kommer til spørgsmål om kærlighed og relationer. Efterhånden kommer der mere ild i dit horoskop, hvilket styrker dit selvværd. Supermånen den 20. markerer starten på en tid, hvor du fokuserer meget på dit arbejde og din karriere. Vær opmærksom på, at din familie ikke føler sig tilsidesat i denne periode.

Foto: Illustration: Adam Hale

Jomfruen 23/8–22/9

Oktober byder på både en solformørkelse og en supermåne. Mellem disse to himmelfænomener vil du opleve en interessant tid, hvor meget føles uvirkeligt og næsten drømmende. Der sker mange små, tilsyneladende tilfældige begivenheder i dit liv, men de har alle noget tilfælles. Disse hændelser leder frem til en beslutning, og du vil mærke, at denne vej er både ønsket og nødvendig.

Læs ogå

Serier på Netflix: Her er de 10 bedste, du skal se lige nu

Dette brand skal du kigge hos, hvis du skal investere i nye, minimalistiske og klassiske garderobefavoritter

Foto: Co-founder Lara Fells.

Jeg startede min karriere i branchen ved at arbejde i detailhandlen i en alder af 14, og arbejdede mig op til at administrere butikker. At have brugt så meget tid i en kundeorienteret rolle gav mig en enorm forståelse af, hvad kunderne ønsker. Jeg studerede business i skolen, men lærte meget mere om at drive virksomhed ved at arbejde i detailhandlen.

Min mand Matt og jeg begyndte vores St. Agni-rejse i 2014 – oprindeligt som et sideprojekt ved siden af ​​vores fuldtidsjob. Vores fokus var at holde produktionen på et lavt niveau, for det gjorde, at forretningen voksede langsomt, men organisk. Agni er min ‘nonas’ fornavn. Hun immigrerede til Australien fra Grækenland i 1960’erne. Hun arbejdede så hårdt for hendes familie, og det føltes naturligt at hylde hende. Det afgørende øjeblik kom med den uventede succes med vores ’Woven Bunto’-loafers. Selv om St. Agni ikke var tænkt som et bohemet brand, ramte disse loafers lige ind i boho-trenden på det tidspunkt. Den overvældende efterspørgsel på loaferne overgik vores forventninger, og det markerede et væsentlig vendepunkt, der drev os til det næste vækstniveau.

I år fejrer vi 10-års-jubilæum, og det er en monumental bedrift for os. At nå et årti bringer en følelse af legitimitet og realisering af vores rejse. Vi har været så fokuseret på at bygge og vokse, at vi ikke har haft meget tid til at reflektere over de seneste ti år. I sidste ende føler vi os utrolig taknemmelige for at arbejde sammen med en fantastisk gruppe mennesker, der har været en del af den her rejse. Jeg er altid glemsom med hensyn til at fejre milepæle, men jeg ville elske at spise en stor frokost med vores team og fejre med alle de mennesker, der har hjulpet os med at komme hertil.

Min rolle er Creative Director, men i virkeligheden dykker jeg ned i mange forskellige aspekter af virksomheden. Som virksomhedsejer synes jeg, det er naturligt at bære flere hatte. Jeg elsker at være involveret i forskellige områder, fordi det hjælper mig med at træffe velovervejede beslutninger.

Vores tøj blander den moderne garderobe med omhyggeligt design og skræddersyning, der omfavner en minimalistisk undertone. Vores vision er at lave funktionelt og raffineret tøj, der problemfrit bygger bro mellem progressiv nutidig og klassisk nonchalance.

For eksempel kan en hvid T-shirt føles intetsigende, men hvis du gør den overdimensioneret og overdriver ærmerne, føles den med det samme interessant, selv om det stadig bare er en hvid T-shirt.

Vi arbejder på tre årstider om året: sommer, vinter og resort. Vi begynder at arbejde på en kollektion 12 måneder før, det lander i butikker og online. Vi har et stort internationalt marked, så det kan være forvirrende, at vi har et helt andet klima i Australien end resten af verden, men vi forsøger at gøre vores kollektioner tværsæsonbestemte, så de virker til på begge halvkugler.

Resort-kollektionen, der er ude nu, markerer en betydningsfuld milepæl, der fejrer 10 år med brandet, og det er en, som teamet er usædvanligt stolt af. En af mine personlige favoritter er vores ’Cocoon’-læderjakke. Kollektionens overordnede tema handler om at skabe en sprød friskhed, opnået gennem brug af crispy bomuld, blødt læder og flydende viskosestoffer. Vi har blandt andet et atlas-print med, der er inspireret af et arvestykke fra min ’nona’, Agni. Vi har eksperimenteret med foldedetaljer, som ses på bukser med særligt designede lommer. Vi har også genskabt klassiske styles og lavet et minimalistisk bud på den traditionelle bomberjakke i læder. I accessorieafdelingen har vi arbejdet med sølv læder, der tilføjer en poleret og moderne friskhed. Dette komplementerer mærkets velkendte vævede læderaccessories, der blander tradition med moderne design. Kollektionen fanger essensen af ​​et årti med håndværk og innovation.

Bæredygtighed er et grundlæggende aspekt af vores brands rejse, og vi griber det an med stor dedikation i vores kreative proces. Kernen i vores kreative tilgang er en forpligtelse til at skabe kvalitet og tidløst tøj. Det betyder at designe med lang levetid i tankerne og sikre, at vi er bevidste om de materialer, vi bruger, og vælger dem, der har en minimal indvirkning på miljøet. Vores bæredygtighedsrejse er ikke statisk; det er en kontinuerlig proces af forfinelse og udvikling. Vi er dedikerede til konsekvent at forbedre vores praksis og altid at finde de bedst mulige tilgange i alt, hvad vi gør. Derfor genbesøger og revurderer vi vores forpligtelse regelmæssigt. Vi tror fuldt og fast på vores ansvar for at prioritere både mennesker og miljø i alle de beslutninger, vi træffer.

I sidste ende er min drøm at blive ved med at vokse og opbygge vores forretning. Jeg elsker at arbejde i virksomheden hver dag, så jeg vil være glad, hvis vi bare kan blive ved med at gøre det med det smukke hold af mennesker, vi har.

Denne velkendte og seje støvle gør comeback dette efterår

Det er officielt på tide at sætte Havaianas og andre sandaler tilbage på hylden og i stedet rette blikket mod den varmere skobeklædning – og selvom det er trist, at de nemme flipflops ikke kan redde dagen længere, er der en anden sko, som kan, og som vi har glædet os til endelig at kunne træde i.

Som altid er der trends, som dikterer hvilke ting, der kommer i butikkerne (og på de online shops), og dette efterår er det en god gammel (og rå) kending, der har præget catwalken og dermed også skosortimentet, nemlig biker-støvlen.

Støvlen, vi har set adskillige gange, kommer som altid i forskellige variationer, men fælles karakteristika for modellen er dens sølv-farvede (eller andre metalfarver) detaljer, spænder og chunky look.

Blandt modehusene kunne blandt andre Loewe, Hermès og Miu Miu vise hver sit tag på biker støvlen i forbindelse med deres AW24-kollektioner. Her var både de korte og de lange støvler repræsenteret samt udgaven med snører hele vejen op. Ergo: Der er altså adskillige bud på, hvordan støvlen kan se ud, men uanset hvilken udgave, du går med, vil den chunky støvle tilføre dit look et edgy og råt pift, mens dens modellen i sort eller mørkebrun samtidig er en tidløs investering, som fra tid til anden finder sin vej tilbage på catwalken.

Herunder har vi fundet en række bud på støvlen fra Magasin, så du omsider kan træde ordentligt ind i efteråret.

9

Ganni, 4.669 kr.

10

Cashott. 1.200 kr.

11

Munthe, 4.299 kr.

12

Bianco, 1.200 kr.

13

Shoe Biz, 1.899 kr.

14

Pavement, 1.999 kr.

15

Pavement, 1.499 kr.

16

Bianco, 1.200 kr.

17

Cashott, 1.600 kr.

K-beauty er eksploderet på TikTok – men hvad går det lige ud på?

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

“Glass skin”, “korean sheet masks” og produkter, der indeholder snegleslim er generelt termer og produkter, som vi på den ene eller anden måde er blevet eksponeret ekstra meget for det seneste årstid.

Særligt på TikTok er den samlede betegnelse for disse ting, “K-beauty”, blevet et ord, vi simpelthen ikke kan undgå at dykke lidt ekstra ned i – men vi har selvfølgelig fået hjælp af en ekspert til at blive ordentligt dus med termen.

Vi har allieret os med Maja Kim Madsen, som er født i Seoul, Sydkorea, men adopteret til Danmark som helt lille, og som de seneste 7 år har bidraget til at forsyne os med netop de populære, koreanske produkter gennem sin blog og shop Surisuri.

Her er, hvad vi har lært efter at have snakket med eksperten indenfor området samt have prøvet forskellige K-beauty-produkter på vores egen hud.

 

 

Hvad er K-beauty overhovedet?

K-beauty er hudpleje- og skønhedsprodukter fra Sydkorea. K-beauty adskiller sig fra de vestlige hudplejerutiner, vi måske kender, ved at omfatte flere trin og flere produkter. Mange vil forbinde K-beauty med de “10 Trin”, som har til formål at opnå det såkaldte fænomen “Glass skin”, som er “idealet” om, at huden fremstår så vidt muligt “fejlfri” og ensartet med en sund og strålende glød.

Glass skin – kan du uddybe?

For at opnå Glass skin er der en særlig fokus på bl.a. grundig afrensning af huden med både olie- og vandbaseret ansigtsrens. Dertil er eksfoliering med milde produkter essentielt for at fjerne døde hudceller, så huden fremstår med en sund glød. Brugen af en fugtgivende toner med fx hyaluronsyre er essentielt for at sikre, at huden får tilført dybdegående fugt og kan danne grundlag for, at de efterfølgende produkter trænger bedre ind. Sera med bl.a. Vitamin C og Niacinamide er gode, hvis man gerne vil opnå Glass skin, da de er med til at mindske synligheden af gamle akne-ar eller solskader, hvilket kan bidrage til en mere ensartet hud. Trin 7 – sheet masker – giver følelsen af ekstra selvforkælelse men giver også masser af fugt til huden. Sidst men ikke mindst ligger K-beauty også meget vægt på forebyggelse, og det er derfor meget vigtigt med SPF50, som er et must hele året rundt for at forebygge pigmentering og aldringstegn.

18

Dynasty Cream, Beauty of Jonson, 175 kr.

19

Heartleaf Pore Control Cleansing Oil, Anua, 179 kr.

20

Madagascar Centella Ampoule, Skin1004, 169 kr.

 

Hvorfor er K-beauty blevet så populært?

Da jeg startede Surisuri for 7 år siden, var K-beauty endnu ikke det store globale fænomen, som det er blevet til i dag. I Danmark var K-beauty forholdvis stadig ret ukendt, men vi kan lige nu mærke en kæmpe interesse for K- Beauty. Jeg tror, at det skyldes, at folk oplever, at K-beauty-produkter er supereffektive trods deres milde og store indhold af naturlige ingredienser. Man kan selv skræddersy en hudplejerutine, der passer til ens hudtype og hudproblemer, og produkterne ligger i et fornuftigt prisleje; man behøver ikke at gå ud og købe en creme til 1.500 kroner for at opnå synlige resultater. Man kan sagtens sammensætte en effektiv hudplejerutine på fx fem trin for det samme, så man når hele vejen rundt i de vigtigste trin i 10-trins-rutinen.

Men det er svært at sige præcis, hvorfor K-beauty netop nu er blevet så populært, men jeg tror, at sociale medier som TikTok er med til at udbrede kendskabet til K-beauty. Vi har bl.a. oplevet stor interesse i vores maske fra Biodance, der er gået viral på TikTok, og dette har vi efterhånden prøvet med flere af vores produkter nu.

 

21

Bio-Collagen Real Deep Mask, Biodane, 59 kr.

22

Har der været nogle bestemt mennesker, som har været med til at gøre det så populært?

Koreansk kulturs popularitet i hele verdenen er generelt steget de seneste år. Det gælder både K-pop, K-drama og koreansk mad, og jeg tror, at K-Pop-stjerner formentligt har været med til at udbrede kendskabet til K-beauty. De fungerer nærmest som reklamesøjler for K-beauty pga. de høje skønhedsidealer, der eksisterer i Korea, og specifikt for K-Pop-Idols. På den måde adskiller K-beauty sig, da den både bruges af drengegruppen BTS og pigegruppen Blackpink. Skønhedsidealerne om bl.a. en fejlfri hud gælder for både mænd og kvinder. Det er heller ikke usædvanligt at mænd i Korea bruger let makeup til hverdag.

Hvad er historien bag?

Danmark og Korea minder på nogle måder om hinanden på den måde, at vi begge er mindre nationer med begrænsede naturressourcer. Derfor er begge samfund funderet på viden og teknologi. Det afspejles også i K-beauty, hvor der hele tiden bliver udviklet nye innovative produkter, som fx VT Cosmetics Reedle Shot, der indeholder mikroskopiske cica-nåle, der fungerer som en slags mikroneedling, der booster effekten af ens øvrige hudplejeprodukter. Konkurrencen er tårnhøj i Korea, så de forskellige brands er hele tiden nødt til at forny sig og sikre effektive produkter, for at kunne få success.

 

23

Cica Reedle Shot 100, VT Cosmetics, 399 kr.

 

Hvordan adskiller K-beauty-produkter sig fra andre skønhedsprodukter?

Jamen et konkret eksempel er, at vi har oplevet en stor interesse for solbeskyttelse fra Korea. Jeg tror, at det skyldes, at solcremerne er innovative og unikke, hvilket gør, at solcremerne fra fx Skin1004 føles mere som en almindelig ansigtscreme fremfor at efterlade en mere fedtet og klistret fornemmelse på huden.

 

24

Relief Sun SPF50+ PA++++ Rice + Probiotics, Beauty of Joseon, 103 kr.

25

Madagascar Cantella Hyalu-Cica Water-Fit Sun Serum SPF50+ PA++++, Skin1004, 179 kr.

 

Koreanske hudplejeprodukter indeholder generelt meget milde ingredienser og indeholder ofte hverken parabener, sulfater, udtørrende alkoholer, mineralolie eller parfume. Det er noget, som vi også er superopmærksomme på og bevidste om i Danmark. Jeg tror også, at det er derfor, at de falder i god jord blandt de danske forbrugere. Dertil indeholder K-beauty-produkter ofte naturlige ingredienser som Centella Asiatika, ginseng og grøn te, der har beroligende, fugtgivende og helende egenskaber. Snegleslim kan man heller ikke komme udenom, når vi taler K-beauty, en ingrediens, som har vundet manges hjerter til trods for, at vi egentlig ikke er særlige glade for snegle i Danmark.

Sidst, så fås K-beauty-produkter til meget budgetvenlige priser og giver hurtige synlige resultater, hvilket vi jo elsker.

 

26

Advanced Snail 96 Muci Power Essence, Cosrx, 123 kr.

3 gode boganbefalinger, som er perfekte til en regnvejrsdag

 

Fransk darling

Efterårets regn og rusk kan bare komma an, for natbordet er toppet med bøger, der skal læses og blandt dem også en ny fra franske Delphine de Vigan. En aften i december er med forlagets ord en poetisk fortælling om, hvordan kærlighed kan forandre et menneskes tilværelse, og kender man De Vigan, ved man, at den også er meget mere end det. Skarpe iagttagelser og uforløste følelser. Blandt andet. Forfatteren Matthieu Brin kæmper med en skriveblokering, da han modtager længselsfulde breve fra en gammel kærlighed og opdager, hvor vild en drejning tilværelsen kan tage ved blot et enkelt (fransk) fejltrin.

En aften i december, Delphine de Vigan, People’s.

Sofistikeret mord

Hvis du ikke allerede har læst Boystown, så start der. Rebecca Makkais prisbelønnede mastodont af en roman om aids-epidemien i 1980’ernes Chicago er en page-turner, og har du læst (og grædt til) den, vil du helt sikkert også have fingre i den amerikanske forfatters nyeste roman, et medrivende kostskole-mysterium med den lidt skæve titel Må jeg stille dig nogle spørgsmål? Filmprofessoren Bodie Kane bliver inviteret tilbage til sin gamle kostskole som gæsteunderviser, og med besøget åbner der sig et væld af fortrængte historier om en ufortalt fortid, hvor mordet på værelseskammeraten Thalia Keith blandt flere intriger spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Må jeg stille dig nogle spørgsmål, Rebecca Makkai, Lindhardt og Ringhof.

Læs ogå

ELLE Awards 2024: Her er de nominerede

Ny vinbar og kødfri restaurant er åbnet på Vesterbro – og måske du kender den lidt i forvejen?

Måske kender du allerede det lille spisested i kælderlokalet på Vesterbrogade 87 i København, men vidste du, at det nu er tilbage med nyt navn, Far, en ny identitet og ny partner? Vi mødte den ene mand bag, Rasmus Faber, til en update.   

Hvad er Far for et sted?
Far er en lille restaurant og vinbar på Vesterbro med fokus på grøntsager i sæson, samt naturlig vin og lokalt produceret øl. Vores sted ligger stor vægt på socialt samvær og nærvær. 

Nogle kender måske 3100, som I før drev fra samme lokaler. Hvorfor var det tid til en ny identitet?
Navnet 3100 kom af at vores tidligere partner Marco og jeg kommer fra Hornbæk. Da Marco fandt ud af, at han skulle være far, besluttede han sig for at søge andre veje. Nu er Thor er kommet til, vi har renoveret hele stedet og følte, at det var på sin plads med en frisk start.  

Kan man glæde sig til noget af det, man kendte fra 3100, hvis man har besøgt jer før?
Ja, det kan man. Vi har holdt fast i at servere en fast menu til alle vores gæster med fokus lokale råvarer. Udover det kan man fortsat glæde sig til den intime og venskabelige stemning, hvor man kommer som fremmede og går som venner.  

Hvad er nyt?
Først og fremmest har vi besluttet udelukkende at arbejde med grøntsager. Det har vi gjort, fordi vi selv føler, at det er det rigtige, men også fordi vi gerne vil være med til at tilbyde en spiseoplevelse, som er totalt grøntsagsbaseret – uden man føler, at man går glip af noget. Udover det er hele vores sted blevet gennemrenoveret. Vi har, i samarbejde med en masse dygtige mennesker, skabt et nyt univers som er mere gennemtænkt. Dette inkluderer en ny bar, ny belysning, nyt baglokale, ny kunst og mange flere ting.  

Hvad er det bedste på kortet?
Det er svært at sige, hvad der er det bedste på menuen, da vi har valgt, at alle skal igennem den samme oplevelse. Dette har vi gjort for at kunne levere en helhedsoplevelse med mange forskellige smage, teksturer, teknikker og råvarer, samt for at undgå madspild. Men hvis vi SKAL vælge, er vi begge svært glade for en sauce vi har lige nu, der er lavet på myseost og løgglace. 

Restauranten hedder Far, fordi du og Thor begge har mistet jeres fædre for nylig. Hvordan kom I frem til det navn, og hvad betyder det?
Tabet og sorgen over vores fædre har altid taget plads i vores samarbejde og har været et bindeled mellem os. Det har været en fælles måde at bearbejde vores sorg på, og vi følte, at det nærmest var naturligt, at tabet og sorgen skulle være en del af det nye, som vi gerne ville skabe. Da vi først fik talt lidt med andre om idéen om, at vores nye sted skulle hedde Far, fandt vi ud af, hvor mange andre, som lynhurtigt tappede ind i universet og selv delte ud af deres egne relationer med deres fædre. For os handler navnet om, hvor vi kommer fra, hvem vi er og vores relationer. Dette går også hånd i hånd med måden, vi arbejder med råvarer på.  

Hvad drømmer I om?
Vi drømmer om, at skabe et nytænkende køkken, som altid udvikler sig og tager højde for, hvad der giver bedst mening. Derudover ønsker vi at lave et åbent og inkluderende rum for alle, som har lyst til at besøge os. Vi drømmer også om på sigt selv at være med til at dyrke nogle grøntsager, så vi kan følge råvarerne fra marken og helt hen til vores lille sted på Vesterbrogade.  

Læs ogå

Disse 2 københavnske pizzaer er på listen over Europas bedste