Danske Ganni har lige siden sin start haft en stødt opadgående kurve, hvad angår lige fra popularitet til ekspansion.
Brandet har de seneste år haft fast plads på showkalenderen under den københavnske modeuge, men denne sæson har det ikke været, som det plejer. Ganni har nemlig valgt at satse på Paris, når det kommer til Fashion Week, og i går leverede det ultrapopulære brand så sit første show under Paris Fashion Week. Det var både en solid front row og en mindst lige så solid kollektion. Blandt de mange seje looks har ELLEs Creative Director Josephine Aarkrogh, som var til stede under showet, udvalgt sine fem favoritter.
Jeg elsker alt ved dette look. Frakken, farvekombinationerne, og stylingen med kjolen over bukserne. Cool og elegant på samme tid.
Jeg er vild med dette friske take på en trenchcoat; de voluminøse ærmer, den korte længde og dobbeltbæltet.
Ganni har til denne kollektion samarbejdet med det danske designtalent Nicklas Skovgaard om bl.a. denne kjole. Skovgaards signatur-voluminøse kjole, tilsat Ganni-print – flot!
Dette look er måske ikke, hvad man vil forbinde med Gannis farverige print, men jeg elsker det rene udtryk.
ELLEs oktobernummer er på gaden i dag, torsdag 26. september. Dyk ned i garderoben hos Cath Alexandrine grevinde Danneskiold-Samsøe, som deler sin kulørte livshistorie – fra opvæksten i Polen til da hun som ung, kunsthistorie-studerende og model forelskede sig i en svensk filmproducer, der synes, at hendes uddannelse var noget pjat, og at hun hellere skulle koncentrere sig om design, og videre til da hun i 80’erne blev kendt som “Chanel-pigen” i de kulørte blade. I dag holder hun sig sund og stærk ved at danse ballet – sammen med de halvt så unge som hende selv.
Cath Alexandrine grevinde Danneskiold-Samsøe fortæller sin historie gennem udvalgte stykker tøj fra sin garderobe, der frembringer minder fra bestemte perioder.
Hvordan er det at arbejde med sin partner? Mød tre par, der alle har den ting til fælles, at de deler både seng og arbejdsplads: De er nemlig både partnere privat og professionelt. Tania & Thomas Asbæk, Jade Chan & Christian Hammer Juhl og Lea Parkins & Philip Skovgaard deler alle deres oplevelse med netop dette – på både godt og ondt.
Lea Parkins og Philip Skovgaard åbnede Bevi Bevi i 2013 og sidenhen Mangia, Bar La Una, Circolo og senest Bar Amore.
Da krigen i Ukraine brød ud i februar 2022 besluttede tidligere modefotograf Karl Maris sig for at skifte karrierevej. I dag dokumenterer den ukrainske fotograf virkligheden i sit hjemland i krig. Journalist Maya Tekeli har gennem den krypterede App Telegram talt med Maris, for selvom det ikke er tophemmelig viden, de to har delt, befinder Maris sig i en usikker krigszone, hvor der kun er strøm et par timer om dagen, og hvor hans færden helst skal holdes overvågningsfri – for man ved aldrig.
En af Karl Maris stykker dokumentation fra Ukraine.
Den 25-årige selvstændige ejer af vintage- og udlejningstøjforretningerne, Rentage og Memo Store, Safiya Qureshi, byder indenfor i sin lejlighed, hvor hun blandt andet fortæller om favoritrummet, der er prydet med et stort drage-loftsmaleri, sin elladcykel og om hendes bedste tøjkøb nogensinde.
Ejer af vintage- og udlejningstøjforretningerne, Rentage og Future, Safiya Qureshi.
Kig også ind i beautyskabet hos den 31-årige model, biopat-studerende og co-founder af vitaminlinjen Nature Vitaviva, Amalie Reedtz-Thott, der deler ud af sin skønhedsrutine, som blandt andet involverer tørbørster, matcha, vitaminpiller, svampeekstrakter, Manuka-honning og daglig meditation i huset på Christianshavn – og så røber hun sin skønhedsrutine i 10 steps.
Amalie Reedtz-Thott i byhuset på Christianshavn.
I oktobernummerets udvidede ELLE Decoration-sektion kigger vi ind i tre unikke boliger. Først hos den serbiske designer Ana Kras, der bor i en lejlighed i Paris, hvor minimalisme møder fransk romance og elegance, dernæst i en noget anden bolig hos tidligere ELLE-moderedaktør Johanne Brostrøm, der inviterer ind i familiens nybyggede hus i Hornbæk, hvor arvestykker, kunst og gedigne træmøbler præger indretningen, som er svøbt i rolige, neutrale nuancer. Slutteligt inviteres du indenfor i toplejligheden på Frederiksberg hos bygningskonstruktør Freja Bak Josias, som med købet af loftet over familiens lejlighed har lavet loft til kip og tilført en hel ny rummelighed.
Loftslejligheden hos Freja Bak Josias.
Alt dette – og meget, meget mere – kan du læse i det nye ELLE, der er på gaden torsdag d. 26. september og som kan købes i supermarkeder og kiosker.
Tips, råd og guides indenfor skønhed er som regn på en sommerdag:
De kommer i store mængder, og når du først har bevæget dig ud i det, overøses du i stride strømme – hvad end vi snakker regn eller skønhedstrends på eksempelvis TikTok. Men én ting er anbefalinger, noget andet er, hvad skønhedseksperterne egentlig selv gør – for det må da om noget være den bedste anbefaling.
Derfor har vi allieret os med Anette Kristine Poulsen, der er kendt for sin ekspertise indenfor skønhed, som hun deler på både sin egen platform Beautyspace og i sit virke som skønhedsredaktør.
Hun deler her sin egen beautyrutine – og giver desuden et tip til, hvordan hun i hvert fald selv sikrer sin hud mod efteråret og vinterens kulde.
Hvordan ser din skønhedsrutine ud – både hvad makeup og hudpleje angår?
Om morgenen bruger jeg bare en vaskeklud, så fugtmist og et serum – enten med C-vitamin (for glød) eller niacinamid (som ekstra værn mod solpletter), derefter en creme, som indeholder antioxidanter og UV-filtre. Om aftenen renser jeg hud med pHformulas E.X.F.O Cleanse, som jeg altid vender tilbage til. Dernæst en anelse peeling, kombineret med fugt, efterfulgt af A-vitamin. Altid A-vitamin. Om vinteren topper jeg med en oliedråbe ovenpå min creme for at fugtforsegle, når radiatorvarmen raser.
Makeupmæssigt bruger jeg en dråbe foundation på hver kind eksempelvis Chanels luftige Healthy Glow Foundation, fordi den er “ikke-makeuppet”, men giver den ensartethed, jeg gerne vil have. Så fikserer jeg med et strøg mineralfoundation – her er jeg glad for Jane Iredale, som er god til at lave hudplejende makeup. En anelse rødt på kinderne gør, at slutresultatet bliver levende, og når jeg går all in, kaster jeg mig også over flydende eyeliner og cremet lipgloss.
Forestil dig, at du har glædet dig til at sætte dig til rette i metroen og nyde tiden, før du rammer dit arbejde – bare dig og din favoritkunstners spritnye album – men da du sætter dig, bliver du mindet om, hvor tarvelig lyden i dine hovedtelefoner er. Det er på tide, at gøre noget ved sagen.
Bang & Olufsen har for nylig lanceret sin nyeste udgave af deres ikoniske hovedtelefoner, nemlig modellen Beoplay H100. Men vi snakker langt fra “bare” hovedtelefoner – men her er hovedtelefonernes svar på en Chanel-taske.
Den spritnye model er en videreudvikling af Bang & Olufsens hidtil mest succesfulde hovedtelefoner, Beoplay H95, hvor alt fra lydkvalitet og støjreduktion til design har fået en opdatering.
De nye Beoplay H100 henter inspiration fra udviklingen af de ikoniske Beolab 90-højtalere, som sikrer de nye hovedtelefoner en dyb og fin lyd – uanset hvor, du bruger dem.
Mange kender situationen, hvor vi forvildende kaster hovedtelefonerne ned i tasken blandt pung, mobil og nøgler – hvilket ender med totalridsede hovedtelefoner. Det vil Bang & Olufsen afhjælpe med anvendelse af ridseafvisende touch-interface i hærdet glas på siden af hovedtelefonerne. For at gøre det endnu lettere for os, sikres en let tilgængelighed med drejeknapperne på produktet, som gør, at vi ikke behøver vores telefoner for at kontrollere lyden.
Prikken over i’et er selvfølgelig det, vi også kender Bang & Olufsen for: Det stilrene, tidløse og lækre design, og det fremgår tydeligt med Beoplay H100.
Hovedtelefonernes ørepuder er lavet i blødt lammeskind og hovedbøjlen, som er aftagelig, er indhyllet i specialstrikket tekstil. Med muligheden for de aftagelige dele, behøver dine hovedtelefoner altså ikke udskiftes helt, når de bliver slidte, i stedet kan delene blot skiftes. Det samme angår softwaren, som Beoplay H100 er bygget med; hvis nye teknologier udvikles, kan hovedtelefonernes software nemlig også opgraderes, hvormed dit produkt sikres en længere levetid. Forlæng yderligere garantien fra tre til fem år ved at tilmelde dig Beocare garantiprogrammet i forbindelse med dit køb.
Går støjen fra fælleskontoret, metroen, naboerne eller andet dig på nerverne? Ydeevnen i den indbyggede støjreduktion er fordoblet fra forgængeren, Beoplay H95, samtidig med, at EarSense-teknologien automatisk skræddersyr lyden, så den tilpasses dine omgivelser.
Beoplay H100 går i strømbestarelsestilstand, når de er uden for den tilhørende lædertaske og ikke bruges, mens de helt slukkes, når de er inde i tasken. Tasken understreger en reference til luksustasker og er skabt i tidløst design i slidstærkt oksehudslæder, så dine hovedtelefoner altid kan være med dig, når du ønsker at slippe lyden fri. Beoplay H100 findes i farverne ‘infinite black’, ‘hourglass sand’ og ‘sunset apriccot’.
Beoplay H100 kan købes i Bang & Olufsen-butikker og online og står til 10.999 DKK.
Hun har haft et vildere liv end de fleste, været offer for sladderspalternes ubarmhjertighed, og er generelt et menneske, mange har en mening om.
I dag finder hun ro i sit liv som 55-årig mor for sin seksårige datter. Det er nemlig det, der får hende til at føle sig ung. Brigitte Nielsen – eller Brigitte Stallone, som de fleste måske kender hende som – har langt fra sat sig i sofaen for blot at kigge på.
I dag arbejder hun stadig på højtryk, men til forskel for hendes liv for 25 år siden føler hun sig langt mere selvstikker, og det har blandt andet fået hende til at sige ja til at blive ansigt for Zalandos nye re-branding kampagne “What do I wear?”, som sætter fokus på det altid store problem: “Hvad skal jeg have på?”
I den anledning har vi snakket med Brigitte Nielsen.
Hvordan var dit forhold til Zalando, før du begyndte at samarbejde med dem?
Som dansker tror jeg, at alle i Europa kender Zalando på grund af deres størrelse og popularitet. Men jeg har boet i Los Angeles i en del år, og selvom jeg er en stolt, dansk viking, var Zalando ikke tilgængelig der. Alligevel kendte jeg selvfølgelig til det. Det er et brand, som mange mennesker kan relatere til.
Hvordan passer Zalando ind i din karriere lige nu?
Zalando er meget mere end blot en shoppingplatform; de står for noget virkelig opløftende og positivt. Deres kommunikation med deres kunder er enestående. Måden, de bruger billeder og sprog i deres kampagner på, er så inkluderende og engagerende. Det passer helt perfekt til min personlighed; jeg er en udadvendt person, og jeg elsker måden, hvorpå Zalando henvender sig til alle typer af mennesker, alle budgetter og mange størrelser. Det er meget vigtigt, at ingen føler sig udenfor, og Zalando er gode til at få alle til at føle sig inkluderet.
Mange mennesker undrer sig over, hvordan du forbliver så ungdommelig. Hvad er din hemmelighed?
Tak, fordi du synes det! Ærligt, det at få min datter som næsten 55-årig holder mig ung! Hun er nu seks år, og som enhver forælder ville sige, så holder det at have børn dig på tæerne. Jeg har også fire voksne sønner, men min datter har bragt en helt ny energi ind i mit liv. Udover det så fokuserer jeg på at føle mig sund og glad. Det er vigtigt at tage sig godt af sig selv—hvordan du ser ud og har det i det, du går med. Det er her, Zalando kommer ind igen; de gør mode sjovt og tilgængeligt til alle lejligheder, lige fra situationen, hvor du slapper af derhjemme, til når du skal ud til en fin middag. Det handler om at omfavne, hvem du er, uanset alder, og ikke være bange for at vise det.
Er der et specifikt skønhedsprodukt, du sværger til? Hvor længe har du brugt det?
Ja, jeg har brugt E-vitaminolie i årevis — nok i over 40 år nu. Det er noget, jeg altid har stolet på til både min hud og mit hår. Jeg foretrækker simple, fugtgivende produkter uden parfume – især dem, der ikke er testet på dyr. Jeg redder dyr og er passioneret omkring cruelty-free produkter. Fordelen ved E-vitaminolie er, at det er naturligt, og du kan endda tage det som et supplement!
Hvad ville du ønske, du havde vidst, da du var 25 år gammel?
Som 25-årig var jeg fuld af energi og søgte konstant udfordringer. Jeg kastede mig ofte ud i ting, så hvis jeg kunne gå tilbage, ville jeg sige til mig selv, at jeg ikke skulle bekymre mig så meget. Hvis jeg havde vidst, hvor glad og tilfreds jeg ville være som 60-årig, ville jeg ikke have følt presset for at få alting gjort så hurtigt. Muligheder for kvinder i dag, selv i 60’erne, er næsten uendelige – i visse lande selvfølgelig. Jeg arbejder stadig blandt andet som model og nyder livet. Havde jeg vidst det dengang, ville det have givet mig mere selvtillid og tryghed i de tidlige år.
Hvad er dit bedste råd til unge mennesker som dig, der ønsker at forfølge en karriere inden for modelarbejde eller skuespil?
Mit råd ville være at drømme realistisk og gå efter det. Elsk dig selv, og forsøg ikke at være noget, du ikke er. Find det, der gør dig unik, og omfavn det. Selvtillid kommer fra virkelig at kende og elske, hvem du er, og det vil bringe dig derhen, hvor du vil være, hvad enten det er i livet eller i din karriere. Folk bliver tiltrukket af glade, selvsikre individer. Og husk, det er okay at begå fejl undervejs — de er en del af læringsprocessen. Drøm stort, men hold altid fødderne på jorden.
Ofte forbinder vi den bedste og mest autentiske italienske mad med den, vi får i selve støvlelandet – og forståeligt nok, for hvem kan lave traditionel mad, som dem, der er vokset op med stenovne og tomatsauce, lavet på ægte tomater?
Faktisk lader det til, at vi ikke behøver længdes helt så langt efter en god, autentisk italiensk oplevelse – i hvert fald når det kommer til den flade, runde tomat- og mozzarella-fyldte spise, pizza.
Sidste år blev restauranten Bæst på Nørrebro kåret som den anden bedste pizza i Europa uden for Italien, mens vi hos pizzeriaet Luca kunne få den 23. bedste, men disse titler er tilsyneladende ikke nogle, stederne kan prale af længere, i stedet er der nu to andre steder i København, som har opnået en plads på listen for 2024, der hvert år udformes af platformen ’50 Top Pizza’.
På en 23. plads i år ligger restauranten MaMeMi på Vesterbro, som byder på romerske pizzaer, kendt for sin sprøde, tynde bund og kant, som de i øvrig efter sigende skulle være det første sted til at introducere i København. Hertil har de selvfølgelig også en italiensk sommelier, der guider besøgende i lækre, økologiske vine.
Fra en 20. plads sidste år og til en 13. plads i år ligger spisestedet Surt i Carlsbergbyen, startet af den tidligere Bæst-kok, Giuseppe Olivia. Stedet, der, som det også lyder af navnet, er kendt for sine napolitanske surdejspizzaer, der gennemgår en fermenteringsproces på 30-35 timer, og som desuden topper deres pizzaer af med både lokale og italienske råvarer.
Christina Zemanova, 43 år. Journalist og tidligere redaktør og chefredaktør på Politiken og Børsen, og magasiner som Cover, Dossier og In. Er i dag pressechef på Politikens Forlag. Christina bor sammen med børnene Andrea på 13 og Barbara på 11 år i en højloftet herskabslejlighed på 200 kvadratmeter i en ejendom fra 1906 på Østerbro.
Den store lejlighed har hele fire stuer en-suite. I de to midterste rum er der indrettet hhv. stue og spisestue, mens de to yderste er Barbara og Andreas værelser. De hvide sofaer, Togo, er designet af Michel Ducaroy for Ligne Roset, mens den skulpturelle lampe i rispapir er designet af Isamu Noguchi. Christina købte den i Tokyo for 17 år siden, og har været med hende gennem fem flytninger. Den rummelige reol er Elfas Byggemarkedsreol og er fuld af bøger, fund fra rejser og børnenes kreationer.
Det var området, der trak. Både fordi det herfra er nemt at komme både ind og ud ad byen, og fordi det ligger tæt på det liv, der leves uden for hjemmet: Skøjtehal, fodboldbaner, Rådhuspladsen, hvor Christina arbejder, Hellerup, hvor pigerne går i skole og ikke mindst Nordhavn, hvor alle elsker at hoppe i havnen en varm sommeraften.
“Jeg har altid gerne ville bo her på Strandboulevarden. Der er luftigt og ingen naboer lige overfor. Store træer at se på. Den brede boulevard minder lidt om Paris, hvor vi har boet,” siger Christina Zemanova.
Den smukke pejs giver karakter til lejligheden, og har her fået selskab af et stort antikt spejl. Den grønne lampe er designet af Isamu Noguchi, mens den lille skål ved siden af er et fund fra Frankrig.
Hun forelskede sig i lejligheden ved første blik, siger hun, og fortæller om et møde med den britiske indretningsarkitekt Ilse Crawford.
“Vi sad i en lejlighed med udsigt over havnen og en masse stuer en suite, og hun forklarede mig, hvad det gør ved ens velbefindende, at man kan se langt, hvor man bor. De store vidder, den uhindrede udsigt og også stuerne i forlængelse af hinanden. De giver, ligesom en fin udsigt, blikket mulighed for at vandre, og jeg tænkte på det interview, da jeg stod i lejligheden første gang,” fortæller hun.
De overtog lejligheden fra en ældre dame, der havde passet godt på den. Alligevel trængte den til en kærlig hånd. Køkkenet var proppet med gamle træpaneler og havde sænket loft, men Christina boede med det i næsten et år, fordi hun ville være sikker på, hvordan lyset faldt, og hvordan rummet bedst kunne indrettes.
“Det vil jeg altid helst, når jeg renoverer – bo i det gamle først, vide alt om rummet og lyset og lære stedets sjæl at kende, så jeg ikke begår fejl baseret på uvidenhed eller manglende forberedelse.”
Foto: Simon Baungård
Christina boede med det oprindelige køkken i næsten et år, før hun besluttede, hvordan det nye skulle se ud. Det blev til et enkelt køkken fra Reform med lyseblå fronter og en smuk plade af marmor. Reolerne herover er fra Erfa og er fyldt med kogebøger, glas, kander og loppemarkedsfund. De farvede skærebrædder har Christina købt på Amazon, mens den røde høne i trådnet er fundet på et loppemarked i Nice, hvor hun har en lille lejlighed. De blå lamper er fra et loppemarked i Odsherred.
Foto: Simon Baungård
Den lille spiseplads i køkkenet er ramme for hyggelige snakke og rolige arbejdsstunder. Bordet er fra &tradition, mens stolene er af Børge Mogensen. Lampen over bordet er fra Hay.
Væg-til-væg-tæpperne blev som noget af det første fjernet, og det gamle tapet dampet af. Rummene blev malet i smukke farver, og efterhånden blev det gamle, brune køkken skiftet ud.
“Men jeg har generelt forsøgt at gøre så lidt som muligt, fordi jeg ikke bryder mig om, at vi hiver charmen ud af de gamle boliger ved at renovere dem helt moderne. Jeg elsker sjælen, og jeg kan bedst lide ting, der ikke er perfekte. Jeg foretrækker gulve med ridser, borde med mærker efter sjove aftener, og rødvinspletter på marmorbordet i køkkenet,” siger Christina.
Den rummelige spisestue er karakteriseret ved et klassisk Biblioteksbord af Børge Mogensen hos Fredericia Furniture, som Christina sparede sammen til, og som hun nyder hver dag. Lampen herover er af Isamu Noguchi, og Christina havde oprindeligt tænkt, at der skulle hænge to ved siden af hinanden, men da hun ikke kunne få sig selv til at ødelægge den smukke stuk, fandt den anden lampe plads i soveværelset i stedet. Den smukke, højryggede bænk er af Ilse Crawford, mens de røde stole af Vico Magistretti, designet i 70'erne, er fundet i Italien.
Også indretningen må gerne være præget af den uperfekte tilgang, og for Christina er indretning ikke noget, der nogensinde bliver færdigt.
“Jeg tænker ikke rigtig på indretning som en samlet ting. Mit yndlingsmøbel er mit Wegner Savbukkebord, som jeg har arvet fra min mormor. Udover arvestykker har jeg det sådan, at jeg forelsker mig i et møbel og kan se på det i årevis, jagte det på auktioner og dba, og når jeg endelig får fat i det, vil jeg have det resten af mit liv – som f.eks. Børge Mogensens biblioteksbord, som jeg endelig fik sparet sammen til sidste år, og som jeg nu smiler af, hver gang jeg går forbi,” siger Christina.
Det smukke Savbukkebord, designet af Hans J. Wegner, som hun har arvet fra sin mormor, er Christinas favoritmøbel. Stolen ved bordet er fra Thonet, mens den lille skammel er fundet på et marked i Paris. Sengen fra Auping har fået et fint sengetæppe fundet på Leros i Grækenland på.
Skulle hun alligevel beskrive sin indretning, ville det nok være noget med ting fra 50’erne og klassisk dansk møbelhåndværk. Hun er inspireret af japansk bolig-æstetik, fordi den er smuk og simpel, og fordi hun kan lide deres skoene-af-vi-skal-kunne-leve-på-gulvet-filosofi – selv om man gerne må have sko på hjemme hos hende – og kærligheden til træ, smuk keramik og rolige flader.
“Og parisiske herskabslejligheder. Bare synet af sildebensparket og en fransk altan med alle de hausmannske krummelurer kan betage mig i timevis. Og så har jeg en alt for stor kærlighed til gode gulve. Skulle jeg vælge, ville jeg hellere bruge alle pengene på et godt gulv og ingen møbler – hellere end at have dejlige ting stående på et grimt underlag.”
Men mest af alt handler det for Christina om at skabe rum, der føles rare at være i.
“Jeg tænker tit, når jeg ser perfekte billeder af især meget minimalistisk, hvid og beige indretning med kolde materialer i magasiner og blade, at der da er smukt, men ville man have lyst til at lægge sig og læse i en bog? Ville man spise chokolade i den sofa? Det er nærmest det eneste, der er vigtigt – at man kan slappe af og nyde at være der,” mener Christina.
Den store mørkegrønne flydersofa er fra Muuto og er hele familiens samlingspunkt i stuen. Sofabordet af Sven Ellekær er et af Christinas seneste køb. Hun elsker det, men havde overset, hvor meget et glasbord faktisk skal pudses. Bænken i karnappen, der er det perfekte læsested, er af Ilse Crawford for Ikea, mens den lille lampe i vinduet er et loppefund, der har fået en smuk skærm fra Tapet-Cafe. Plakaten er et tidligere samarbejde mellem kunstneren Richard Colman og Hay, og det fine svane-billede er et, Barbara malede, da hun var otte år. Den runde lampe på væggen er et samarbejde mellem designer Sabine Marcelis og Ikea.
Hun er særligt glad for beslutningen om ikke at vælte en væg for at skabe et stort køkken, og at hun lod rumfordelingen være, som den var.
“Det er vildt rart at kunne sidde derude med mine gæster, når mine piger fylder lejligheden med deres venner. Og jeg arbejder også tit derude om morgenen og om aftenen. Det er et lille rum, der omkranser mig på en kærlig måde – der føles lidt mindre blottet end i de store stuer. Især hvis jeg skriver på noget personligt og føler mig rigeligt blottet i teksten allerede.”
Kunsten er med til at skabe interessante rum, man kan lade øjet gå på opdagelse i, og her er arvestykker frit blandet med venners kunst, børnenes værker og et maleri, hun købte for de penge, der egentlig skulle have været brugt på et nyt badeværelse.
Et farverigt værk af kunstneren Farshad Farzankia er som skabt til væggen i spisestuen. Christina elsker det, hver gang hun går forbi det.
“Det kan jeg så bande lidt over, når jeg står i mit ældgamle bad og venter på det varme vand. Men jeg elsker det maleri hver dag,” siger hun.
Skulle hun tage noget med sig i en fart, ville det også netop være alt det personlige:
“Så mange af børnenes keramikting som muligt, og deres tegninger – mit forhold til de ting, som ungerne har lavet, er så kærlighedsfyldt, at jeg ikke ville bytte det med noget – og vores skøre souvenirs fra hele verden som skaller fra Okinawa og Mauritius. Og nok også et par signerede Siri Hustvedt, Hanya Yagihara og Rachel Cusk-bøger – hvis jeg havde tid til at lokalisere dem i reolen. Hvis jeg kunne slæbe min mormors savbukkebord ned også, ville jeg gøre det.”
Overalt i lejligheden hænger og står døtrene Barbara og Andreas kreationer – som her, hvor en lille samling af skildpadder og en elefant udgør en fin gallerivæg i stuen.
Den store Elfa-reol er fuld af nips, børnenes kunstværker fra skolen, fund fra rejser og masser af bøger. Som mangeårig journalist og pressechef på Politikens Forlag har Christina fået skabt lidt af en samling.
Ikke at hun flytter lige med det samme. For lejligheden er præcis sådan et sted, hvor hun bliver glad, når hun smækker døren i bag sig. Her føler hun sig hjemme: “Allermest, når børnene og deres venner løber rundt og griner og leger, mens jeg laver noget halvkedeligt og praktisk. Jeg er ret vild med hverdagen herhjemme.”
BILLEDTEKSTER:
301
Kig fra stuen mod spisestuen, der ligger i åben forlængelse af hinanden. De smukke farver i rummene komplementerer hinanden og er med til at give rummene karakter. Efter sigende skulle den ældre dame, der tidligere boede her, have fået stukken renset med bløde pensler, fordi alt andet ville slide for meget på dem. Det farverige værk på væggen er af kunstneren Farshad Farzankia.
Et smukt sidebord af Bruno Mathsson udgør sammen med en gallerivæg med børnenes tegninger et fint hjørne i spisestuen. Den blå lampe på væggen er vintage ligesom lampen i vindueskarmen, der har fået en ny skærm fra Tapet-Cafe.
018
Bænken, designet af Ilse Crawford for Ikea, står perfekt i stuens karnap, og udgør det oplagte læsehjørne med en god bog, der nydes i dagslyset, som strømmer ind gennem vinduet i generøse mængder.
Det er måske en smule tidligt at begynde og tænke på foråret lige nu, men en helt bestemt trend får os alligvel til at stoppe op. Og måske det faktisk kræver fra nu til foråret at skulle vænne sig til den.
Modeugerne i de store, internationale byer er netop i gang med London som første destination, så Milano og snart Paris som epicenter. Blandt modehuse, som allerede har præsenteret deres kollektioner i storbyerne, er Etro, Boss, Fendi, Jil Sander, Prada og JW Anderson. De har alle givet sit bud på forårets og sommerens mode, og netop tre sidstnævnte har vækket opmærksomhed for en helt særlig rød tråd.
Minikjoler og jakker i metallicstof og finurlige masker, solbriller og hovedbeklædninger, der sender alien-agtige referencer. Med andre ord; det ligner, at både JW Anderson for mærket i samme navn, Raf Simons og Miuccia Prada for Prada og Luke og Lucy Meier for Jil Sander har ladet sig inspirere af en tur ud i rummet.
Hos Prada og JW Andersen var det de metalliske materialers kollektion. Selvom det giver lidt rumdragts-vibes kan man forstille sig, at det festlige materiale med et glansfuldt skær kan blive supersejt til foråret.
Foto: Jil Sander
What to say? Tankerne bag hovedbeklædningen hos Prada ville vi elske at høre mere om. Er det bi-lignede referencer? Eller alien-agtige? Vurdér selv herunder. Uanset, bliver det nok ikke vores første køb, når forårskollektionerne lander.
Foto: Prada
Foto: Prada
Foto: Prada
Men som det går med trends, som kræver lidt tilvænning (læs: Crocs), så går det jo ofte sådan, at man bliver mere og mere lun på dem. Selvom vi tvivler på hatte-trenden, skal man jo aldrig sige aldrig.
Hvordan ser det ud, når en af verdens største modeller snubler på catwalken? Faktisk ikke så galt, nok nærmere genialt. I hvert fald, hvis du spørger det tyske modehus Boss.
I går præsenterede Boss sin Spring 25-kollektion i haven ved det smukke Palazzo del Senato i forbindelse med modeugen i Milano med både et cast og en front row, der sagde spar-to!
Blandt modelcastet var blandt andre Paloma Elsesser, som mange nok kender for hendes samarbejde med Ganni, samt de to danske modeller Ida Heiner og topmodel Mona Tougaard, sidstnævnte som allerede har gået adskillige shows på modeugeprogrammet i Milano i år.
Paloma Elsesser på catwalken for Boss.
Og Ida Heiner.
.. Og selvfølgelig Mona Taugaard.
Danske Mona Tougaard, hvis karriere de seneste år er eksploderet med raketfart, fik æren af at lukke Boss-showet i går, men før le grand finale nåede hun lige at bevise foran de fremmødte gæster, at blot fordi man er topmodel, betyder det ikke, at man er fejlfri.
“Selv den bedste kan lave fejl,” fik nemlig ekstra stærk betydning, da hun under showet lige måtte ned og røre ved gulvet for at rejse sig igen, efter hun snublede – like a real Boss-lady.
Et flertal ville nok have panikket og måske endda frygtet reaktionen backstage – men Tougaard?
Jamen hun tog det med et smil og rejste sig elegant og gik videre – på helt professionel vis – og det lader heller ikke til, at reaktionen fra Creative Director Marco Falcioni blev et problem for hende …
Efterfølgende delte Mona Tougaard på helt uhøjtidelig vis en story på sin Instagram med ordene “If anyone got a video of me falling at the Boss show please send it to meeee”.
Foto: Mona Taugaard
For hvad kan I virkeligheden normalisere en situation, som når hovedpersonen selv gør grin med den? Det lader til, at det var det, Tougaard selv tænkte.
Det lader heller næppe til, at holdet bag Boss har været helt utilfredse med situationen. Efter showet har brandet nemlig selv reddet med på Tougaards bølge ved at reposte hendes story af “efterlysningen efter bevismaterialet” og benyttede desuden anledningen til lidt branding af sig selv ved at skrive hen over videoen af den snublende mode “even when we fall we rise like a Boss”.
Boss' reporst af Mona Taugaards story med ordene "even when we fall, we rise like a Boss".
Men hvorfor er det egentligt, at det netop er et fald, der skaber opmærksomhed og ikke selve showet?
Indrømmet, jeg er jo tilsyneladende ikke bedre selv – for intet fald, ingen artikel. De fleste journalister kan nok erklære sig enige i, at det er det, der er mere undtagelsen end reglen, som er interessant.
Tougaards “stunt” har allerede her dagen efter showet vist sig at afføde omtale af Boss-showet, som, om muligt, sjældent har fået så megen opmærksomhed. Måske man i virkeligheden kunne strække sig så langt og kalde det for genial marketing? Om ikke andet, er det godt fanget af Boss, når de få sneget lidt reklame for sig selv ind i “we rise like a Boss”.
Når vi det næste lille års tid (hvor SS25-kollektionen rent faktisk kommer ud) tænker på Boss, vil der nok hyppigere blive sagt “det var dengang, hvor Mona Tougaard faldt” end “det var showet med den stjernespækkede front row med Anna Wintour, David Beckham, Naomi Campbell og (af mere lokal interesse) Grev Nikolaj”.
Og godt for Boss! Hvem vil ikke gerne associeres med topmodellen, hvis tid efterhånden udelukkende er forbeholdt de store modehuse? Hvis du spørger Boss selv, om de vil karakterisere showet som galt eller genialt, er jeg i hvert fald ikke i tvivl om, hvad de vil sige.
Knitrende bomuld, stribede skjorter og et touch af læder. Det er nogle af klassikerne, som vi med efterårets komme endelig kan iklæde os. Lad dig forføre af den smukke modeserie “Crispy pages” og hent lidt inspiration til dine efterårsoutfits.
Foto Henrik Bülow
Styling Camilla Larsson
Hår Lasse Pedersen / Agentur
Makeup Claudia Prins / Agentur
Model Barathy Akkan / Elite
Mode- & Projektkoordinator Viitus Julius Saceanu
Fotoassistent Frederik Kastrupsen
Stylingassistenter Noah Chahid & Oline Halsøe
