Hvert år den 8. marts kan vi fejre Kvindernes Internationale Kampdag. I den anledning har vi taget et kig på kvindekampen og set nærmere på, hvordan den har udviklet sig gennem tiden.
Kvinder er cool! Men alle de muligheder, vi har i dag, er ikke kommet uden kamp. Faktisk har det kostet blod, sved, tårer og en masse stædighed at nå til, hvor vi er nu. Og kampen er langtfra slut. Her kan du se nogle af de vigtigste begivenheder og kvinder, der har været med til at gøre livet lidt bedre for os i dag.
1875: Uddannelse til kvinder
Kvinder får adgang til universitetet og dermed muligheden for at tage en længere uddannelse. Mændenes eneret til en universitetsuddannelse slutter endelig, og kvinderne kan læse på alle uddannelser med undtagelse på Det Teologiske Fakultet – hvor de fleste læser for at uddanne sig til præst. Faktisk er det først i 1948, Danmark får sine tre første kvindelige præster.
1915: Danske kvinder får stemmeret
Kvinderne må nu – ligesom mændene – stemme til folketingsvalg. Men det blev ikke opnået uden kamp. Faktisk har kvinderne kæmpet i årtier, før de endelig får lov til at stemme på lige fod med mændene. For kvindebevægelsen var retten til at kunne stemme den helt store kamp, der måtte og skulle vindes. Kvinders valgret var et kontroversielt emne, fordi modstanderne blandt andet mente, at kvinderne var for styrede af deres følelser til at kunne stemme. Det var der flere kvinder, som ikke ville høre på, og i 1913 holdt kvindesagsforkæmperen Elna Munch en tale, hvor hun argumenterede for kvinders valgret. To år senere, i 1915, opnåede kvinderne stemmeret.
Vidste du...
… at hvis man kigger på universitet som helhed i dag, er der et klart flertal af kvinder på langt de fleste fag? Det viser en optælling fra 2010.
1928: Til lands, vands og i luften
Amerikaneren Amelia Earhart er den første kvinde til at flyve over det atlantiske ocean. På tragisk vis forsvandt hun under en flyvning i 1937, og to år senere blev hun officielt erklæret død.
1933: Præsidentens kone
Theodore Roosevelt bliver USA’s præsident i 1933, og hans kone, Eleanor Roosevelt, ser en mulighed for at gøre noget selv. Hun forvandler førstedamens rolle, og i stedet for blot at kigge på, at hendes mand styrer landet, bruger hun sin stemme til at kæmpe for menneske- og kvinderettigheder.
1961: Ret til eget efternavn
Det bliver muligt for danske kvinder at beholde deres efternavn, når de bliver gift. Indtil da skulle kvinderne opgive deres eget efternavn og i stedet overtage mandens. Derfor var der heller ingen diskussion om, hvad børnene skulle hedde til efternavn. Men det ændrede sig i 1961.
1962: Kvinder i rummet
Første kvinde i rummet nogen sinde er Valentina Vladimirovna Teresjkova fra Rusland. Hun bliver sendt af sted i rumskibet Vostok 6 og opholder sig mere end 70 timer i rummet, før hun lander på Jorden igen.
1966: P-pillen kommer
I 1960 bliver det muligt at købe p-piller i USA. Seks år senere, i 1966, får danske kvinder også adgang til den lille pille. Det bliver et meget brugbart præventionsmiddel, som har en meget høj beskyttelse mod graviditet i forhold til tidligere metoder. Men p-pillen får betydning som mere end bare prævention. Det bliver mere ”ufarligt” for kvinden at have sex og giver hende en helt anden kontrol over, hvor mange børn (hvis nogen!) hun ønsker sig. På den måde er p-pillen også meget afgørende for kvindernes vej ind på arbejdsmarkedet.
1970: Rødstrømper og kønskamp
En ny kvindebevægelse ser dagens lys i København. En række kvinder, der kalder sig for Rødstrømper, kæmper for fri abort, ligeløn og ikke mindst mere ligestilling, når det kommer til mande- og kvinderoller. Hvor mændene tidligere har spillet en ret vigtig rolle i kvindebevægelsen, er der i 1970’erne ikke plads til mændene. Kvinderne tager på kvindelejr og opretter kvindehuse og kvindekollektiver.
1972: En kvindelig regent
Dronning Margrethe 2. bliver Danmarks regent. Det er på alle måder et stort skridt. Da Margrethe 2. blev født, stod det ingen steder, at hun skulle blive regent. Kun mænd kunne arve tronen, men det blev ændret i 1953 med en ny tronfølgelov, der omhandlede den dengang 13-årige prinsesse Margrethe.
1973: Loven om fri abort bliver vedtaget i Danmark
Hvor samfundet tidligere har betragtet abort som et drab på fosteret, har kvinden nu fået retten til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Siden 1937 havde det været lovligt at få en abort i Danmark, men KUN hvis kvindens liv eller helbred var i alvorlig fare.
1995: Kvinder i førersædet”
Mande-” og ”kvindejob” får et stort spark bagi, da kvinderne buldrer frem og overtager vigtige og højtstående job, som normalt er gået til mændene. 1995 er året, hvor den første kvindelige politidirektør, den første kvindelige direktør for Nationalbanken, og den første kvindelige biskop bliver udnævnt.
2009: Ligestilling i kongehuset
Danskerne skulle stemme om en ændring af tronfølgeloven. Ændringen betyder, at tronen i Danmark skal overgå til den afdøde regents førstefødte barn – uanset køn. Før havde det været sådan, at tronen altid skulle overtages af en mand. Resultatet af afstemningen blev et overvældende ja.
2011: Leder af landet
Danmark får sin første kvindelige statsminister, da Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt vinder folketingsvalget.
2017: #MeToo
Året starter med den verdensomspændende Women’s March i protest mod den nu tidligere amerikanske præsident Donald Trump, hvor – særligt kvinder – med kampråbet “pussy grabs back” blandt andet demonstrerede mod præsidentens tidligere udtalelser om kvinder. Donald Trump er flere gange kommet med flere nedladende og sexistiske udtalelser om kvinder, og nu havde alverdens kvinder fået nok. Året sluttede med, at #MeToo-bevægelsen satte dagsordenen i hele verden. I kølvandet på en række anklager om sexchikane og seksuelle krænkelser mod den amerikanske filmproducer Harvey Weinstein begyndte kvinder verden over at dele deres oplevelser med seksuelle krænkelser. Det skete især på sociale medier som Twitter og Facebook og alt sammen under #MeToo.
2018: Krop og klima
Ud over at have den vildeste stemme er den danske sangerinde Jada et stort forbillede for mange kvinder i alle aldre i Danmark. I 2018 kommer hendes musikvideo “Keep Cool” ud. Det får mange til at klappe af begejstring. Den er spækket med kvinder i alle former og størrelser, der viser deres nøgne kroppe frem. Men Jada ønsker ikke at være en kropsaktivist – hun vil bare gerne have lov til at være glad for sin krop, uden at det skal være et statement.Ud over Jada bliver den svenske klimaaktivist og miljøforkæmper Greta Thunberg et kendt ansigt i medier verden over, da hun som bare 15-årig arrangerede en skolestrejke til fordel for klima og miljø. Kun fire måneder efter den første strejke talte hun til FN’s Klimakonference.
2019: “Good As Hell”
Den amerikanske sangeringe og rapper Lizzo råber os op. Særligt med sin krop. Vi skal forholde os til hendes former i musikvideoer, på sociale medier og til awardshows. Hun sender i 2019 singlerne “Juice” og “Tempo” på gaden. Lizzo får det til at føles som en leg at elske sig selv og sin krop, når hun står på en scene. Hvis ikke man elsker hendes sang og rap, kan man i stedet nyde hendes standup-lignende taler mellem sangene.
2020: Sofie Linde starter sexismedebat på ny
Under showet “Zulu Comedy Galla”, hvor Sofie Linde er vært, afslører hun, at en tidligere “stor tv-kanon” i Danmarks Radio under en DR-julefrokost for 12 år siden havde truet hende med, at han ville ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun gav ham et blowjob. Siden har debatten om sexisme og seksuel chikane for alvor været på alles læber i Danmark. Efter Sofie Lindes afsløring er flere kendte værter stået frem med lignende oplevelser med seksuel chikane i mediebranchen. Siden har det bredt sig til andre brancher også. Tv-værtens ord gav hende senere prisen for “Årets Tale”.
Vidste du...
… at den blå kjole, Sofie Linde havde på, til Zulu Comedy Galla, er blevet indsamlet af Nationalmuseet, som et af fysiske objekter, der fortæller mest om 2020 – sammen med spritflasker og mundbind?
Denne artikel blev første gang delt i Vi Unge, Marts 2021.
