Håbet om det nye og en bedre fremtid skildres i filmen Iran-e Man (Mit Iran). En film, der med sin stærke, iranske æstetik med øje for kunst, mode, musik og poesi, giver håb til en fremtid, hvor unge kvinder og iranere har friheden til at udleve deres drømme uden at blive kontrolleret og holdt nede af systemet.
I dag er den første dag i det iranske nytår, Nowruz. Det er forårsjævndøgn og det skal fejres, at naturen igen begynder at spire og sommerfuglene snart skal flyve igen. En fornyet verden er håbet for mange iranere – særligt i denne tid.
Håbet om det nye og en bedre fremtid skildres i filmen Iran-e Man (Mit Iran). En film, der med sin stærke, iranske æstetik med øje for kunst, mode, musik og poesi, giver håb til en fremtid, hvor unge kvinder og iranere har friheden til at udleve deres drømme uden at blive kontrolleret og holdt nede af systemet.
I samspil med filmen har det italiensk-iranske modemærket PAIRI DAEZA, i samarbejde med 12 iranske kunstnere, skabt 12 unikke tørklæder med budskaber relateret til den aktuelle revolution i Iran. Woman Life Freedom – de tre ord, der har rystet et af de mest undertrykkende regimer i verden.
ELLE har mødt filminstruktør Naghmeh Pour og producer Sara Samsøe Moghaddas til en snak om filmen, budskabet, inspirationen bag, Iran og samarbejdet med PAIRI DAEZA. De er begge iranskfødte, danske kvinder, der tror på en lysere fremtid for hjemlandet Iran.
Hvordan blev filmen og projektet med PAIRI DAEZA til?
Naghmeh: “Projektet blev til, da Sara fandt PAIRI DAEZA på Instagram. Deres visuelle identitet og vision appellerede til os. Vi følte os magtesløse over, ikke at kunne bidrage til kampen i Iran på anden vis end at være folkets stemme på vores sociale kanaler. Derfor kontaktede vi Sara Nastaran og Yasaman (grundlæggerne af PAIRI DAEZA). Og efter to måneders intens planlægning var der stablet et fantastisk projekt på benene.”
“Holdet bag filmen består af nogle af de mest kompetente mennesker i branchen, der alle bidrog med deres talent og vision for en god sag. Det her er mit første projekt som instruktør, og jeg er beæret over at have fået lov til at arbejde med så dygtige mennesker.”
Nu hvor kvinder smider og brænder deres tørklæder på gaderne i Iran, hvad inspirerede jer til have tørklæder som en kerne i filmen, og hvem står bag kollektionen?
Naghmeh og Sara: “De iranske kvinders mod inspirerede PAIRI DAEZA til at starte velgørenhedsprojektet. De besluttede at benytte modeverdenens indflydelse til at genere opmærksomhed og bidrage til revolution via ‘ABC for Human Rights in Iran’. Da vi kom indover projektet og brainstormede på filmen, var vi blæst bagover af den nye generations kreativitet til at skubbe revolutionen frem i gaderne. Og et af de første tegn på revolutionen var, da kvinderne smed deres tørklæder.”
“Som PAIRI DAEZA siger, så er tørklædekollektionen ikke beregnet til at dække håret, men at være et kanvas for kunstnere til at tegne revolutionære budskaber og holde samtalen om den første kvindeledte-revolution i live. Overskuddet fra salget af tørklæderne går til direkte støtte af bevægelsen i Iran.”
Hvilke elementer af iransk kultur, design og mode er indarbejdet i filmen?
Naghmeh: “Jeg ville skabe så autentisk en visualitet som muligt ved at bruge traditionelle symboler som fx tæpper, granatæble og Daf (traditionel musikinstrument). Det kommer til udtryk i alt fra musikken, sproget i voice over, cast, styling og set-design. ”
“Dansen og musikken er til for at hylde alle de modige iranere, der ikke vil give op på deres ret til at udtrykke sig. Iranere er festlige mennesker. Det skulle der være plads til i filmen. ”
“Regnbuen er for 9-årige Kian Pirfalak og alle de børn der har mistet livet. Det lange hår er for frigørelsen af de modige kvinder, der fjerner deres tørklæder, selvom deres liv er på spil. Granatæblerne er for alle tabte liv og bægeret, der er flydt over. Duen er symbol for frihed. Vinden er for den forandring, der er på vej. ”
Iran er kendt for sine prisvindende film til Cannes Filmfestival, men også for mode, kunst, poesi, musik. Hvad kendetegner iransk filmkunst?
Naghmeh og Sara: “Iranske film trækker ofte på metaforer og poesien, der er dybt indgraveret i vores kultur og historie. Iranske filmskabere har ofte fokus på sociale og politiske emner, gerne komplimenteret af smukke billeder. Det er vi begge meget inspireret af. Der er altid et eller andet vigtigt budskab gemt bag de smukke billeder. Både for den iranske befolkning, men også resten af verden. Den visuelle reference til vores film var ‘The Color of Pomegranates’ af Sergej Paradjanov. Vi er inspireret af poetiske fortællinger, der er helt nede i tempo og som giver plads til fortolkning og refleksion.”
Hvilke barndomsminder, billeder eller ting indkapsler din følelse af, hvad Iran er?
Naghmeh: “Jeg er vokset op i det nordlige Iran, hvor landskabet er grønt og frodigt. Mine bedste minder tager mig tilbage til en barndom, hvor jeg kravlede i træer og spiste friskplukkede frugter i mine bedsteforældres have. De dyrkede alt, der var muligt at dyrke. Det er helt magisk at tænke tilbage på. Iran er for mig sproget, maden, musikken og gæstfriheden. Det kan ikke sammenlignes med noget andet.”
Sara: “Jeg svømmer i gode barndomsminder fra Iran. Og jeg har så mange forskellige ting, at det næsten er svært at liste op. En af tingene, jeg kigger på hver dag, er en gammel the-kasse fra Golestan The. Den er fyldt med patina og den røde farve og duften, bringer altid mine barndomsminder frem. Den minder mig om de gode og frie tider i Iran. Den minder mig om min familie og ægte kærlighed.”
Hvor meget har kunst, kreativitet og design været en del af din opvækst?
Naghmeh: “Jeg er vokset op i en arbejderfamilie i Iran, som ikke nødvendigvis dyrkede at være kreative. Det var der ikke tid til. Men du kan ikke sige Iran uden kunst og kreativitet. Det er bare indbygget i vores DNA. Da jeg kom til Danmark og boede alene med min far for første gang, opdagede jeg med tiden, at han skrev digte. Han gik op i film, musik og litteratur. Det har helt sikkert haft en indflydelse på mig.”
Sara: “Kunst og kreativitet er en stor del af min opvækst. Min Baba (far) tegnede, da han var ung, og så har han også en stor kærlighed til digte. Min iranske kusine er maler, og min anden kusine er musiker. Mavedans har også været en stor del af min opvækst, og så har vi altid haft persiske musikinstrumenter i mit barndomshjem.”
Hvordan håber du den iranske kultur bliver genopbygget, og hvad skal verden kende Iran for i fremtiden?
Naghmeh: “Jeg håber, at friheden til at udtrykke sig vil få Iran til blomstre igen. Det er spændende, hvordan den nye generation af iranere, kommer til at forme Iran. Vi skal kendes for alt det gode, Iran kan bidrage med til verden og har gjort igennem historien.”
Sara: “Verden skal kende Iran for sin kultur og sit folk. Den sødeste befolkning jeg nogensinde har mødt. Og så for farverne, kunsten, poesien, historien. Alt!”
‘Free Iran’ er jeres budskab til verden. Hvordan føles det og hvordan ser det ud?
Naghmeh: “Et frit Iran vil ikke være meget anderledes, end hvad vi kender som frihed i Danmark. Basale menneskerettigheder for alle.”
Sara: “Duften af frihed. Følelsen af frihed. Et frit menneske. Et frit liv. Det føles magisk. Det føles langt væk, men alligevel ikke. Vi bliver ved og vi bevarer troen. Uden troen kommer vi ikke i mål. Jeg vil vise hele verden, hvad Iran er, og hvad Iran kan. Til dem som ikke har været der, er det ligesom en drøm og en anden verden. Det bedste af alt samlet ét sted.”
En fri, iransk kvinde. Hvem er hun?
Naghmeh: “Hun bestemmer over sit eget liv.”
Sara: “En kvinde, som kan være sig selv. Vise sig selv, hvile i sig selv og være stolt af sig selv. En kærlighed til sig selv og alle andre kvinder omkring sig.”
Se filmen Iran-e Man her
Kollektionen med de 12 tørkælder kan ses og købes her.
