I ELLEs martsnummer, der er på gaden torsdag d. 26. februar, kan du glæde dig til at møde YouTuber Jasmin Lind, der fortæller om at gå fra sorgens dybeste hul til at blive succesfuld forretningskvinde og rollemodel – og den pris, berømmelsen kommer med. Kom også med indenfor hos tekstildesigner Barbara Bendix Becker i Klampenborg og i 60’er-huset i det sydlige Stockholm med håndværk og originale malerier. Bliv desuden klogere på begrebet social freezing, mød 3 personer der fik et sent karrieremæssigt gennembrud og lad dig guide til safari i Botswana.
ELLEs martsnummer er på gaden torsdag d. 26. februar.
ELLEs martsnummer
Hun er kendt for sit store smil og sit gode humør, men Jasmin Linds start på livet var langtfra nogen dans på roser. Hun måtte helt ned i det dybeste hul i teenageårene, før hun lærte, hvor fantastisk tilværelsen er. I dag følger flere hundrede tusind mennesker med, når hun viser sit liv med manden Mika på sociale medier. Men berømmelsen har en pris. Mød hende i et ærligt interview.
Jasmin Lind
Tekstildesigner Barbara Bendix Becker fortæller om at køre op og ned ad Strandvejen med sin hund på forsædet, kefirbesættelse, yndlingsforfatterne og -restauranterne samt skønhedsproduktet, hun køber tre af ad gangen. Mød hende i hjemmet i Klampenborg.
Barbara Bendix Becker
Verden over vinder social freezing frem. Karriere, frihed og manglende partner er med til, at flere kvinder vælger at fryse deres æg ned. De ved, at de gerne vil have børn en dag, men er ikke klar. I USA er fertilitet blevet en milliardindustri, og mange arbejdspladser betaler for deres ansattes ægnedfrysning, samtidig med at kvinder stolt fortæller om at have fået det gjort. Også i Danmark er efterspørgslen steget markant, så hvorfor anses emnet stadig for at være for privat til at inddrage arbejdspladsen?
Fra social freezing-artiklen
Der findes mange veje til et gennembrud. For nogle kommer det tidligt. For andre først senere – når livet har fået lov at tage den tid, det kræver, eller når modet til at skifte spor melder sig. Her møder vi tre late bloomers:
Bodil Jørgensen har aldrig skyndt sig. Hun blev færdiguddannet skuespiller som 30-årig, fik sit folkelige gennembrud som 38-årig i Lars von Triers film ’Idioterne’, og fødte sit tredje barn som 47-årig. Den 64-årige skuespiller og Ridder af Dannebrog har givet sin karriere den tid, den har haft brug for – uden nogensinde at lægge planer eller drømme særlig stort.
Bodil Jørgensen
Efter at have været hjemmegående husmor i 25 år, fordi hendes eksmand var udstationeret rundt i verden, besluttede Monica Conradsen sig for at træffe en række livsændrende beslutninger: Hun lod sig skille, flyttede til Ærø og købte et nedslidt hus, som hun omdannede til det i dag anerkendte minihotel The Monica. Conradsen har ingen uddannelse, blev kaldt “dum” i skolen og kun få jobs på sit cv, men det viste sig, at hun var i besiddelse af mange af de egenskaber, som det kræver at drive et succesfuldt hotel.
Monica Conradsen
Da Nicolai Vallys gik i gymnasiet, drømte han ikke nødvendigvis om at blive professionel fodboldspiller – indtil han underskrev sin første kontakt med FC Roskilde i 1.division som 22- årig. Vallys er en late bloomer i fodboldverdenen, men han har i den grad bevist sine evner – i 2024 blev han kåret til Årets spiller i Superligaen. Brøndby IF.-spilleren er glad for, at det har taget tid at slå igennem – tempoet har passet til det menneske, han er. Han forsøger stadig at tage tingene, som de kommer og tjekke ind med sig selv: Hvad har jeg egentlig lyst til?
Nicolai Vallys
I forbindelse med det franske modehus Louis Vuittons nyåbnede – og længeventede – butik i København har ELLE eksklusivt fået fingrene i en række looks fra husets S/S26-kollektion – stylet og fotograferet dem i historiske rammer. Lad dig inspirere af romantiske referencer som transparente materialer og blonder, kombineret med stærke silhuetter i en delikat farvepalette i modeserien ‘Wild romance’. Fuldend looket med en eviggyldig taske.
I magasinets modesider kan du ligeledes lade dig guide til en række af forårets trends; heriblandt prikker, sneakers og læder.
Fra modeserien 'Wild romance'
Sjældent har forårskollektionerne været så spændende som i år, hvor den store designerrokade endelig bærer frugt. Denne sæson byder på alt fra matchende sæt og skulpturelle silhuetter til voluminøse kjoler stylet med lette sandaler. Lad også håret spille en rolle, når forårets looks skabes i modeserien ‘Soft launch’.
Fra mødeserien 'Soft launch'
For vært, skuespiller og model Zelma Feldman Lewerissa på 29 år er ‘fugt, fugt, fugt’ nærmest et motto. Derfor skal både hendes hudpleje og makeup have netop fugtgivende kvaliteter. Desuden sværger hun til læbeprodukter og lash lift. Vi kiggede i hendes beautyskab.
Zelma Feldman Lewerissa
Det kan være en jungle at finde rundt i det gigantiske udbud, der findes af shampoo. Men har du først fundet din favorit, slipper du den formentlig først, når dit hår eventuelt ændrer sig (fx ved fødsel, stress, overgangsalder eller lignende). Vi deler i beauty-sektionen fem af vores favoritter, der dækker alt fra krøllet til fint hår – og den helt tykke – men vi også guider til månedens bedste skønhedsnyheder og møder kvinden bag Hermès’ nyeste duft.
I et 60’er-hus i det sydlige Stockholm har designer Christian Persia og hans kone skabt et hjem, hvor håndværk, lys og originale materialer står i centrum. Her mærkes en tydelig respekt for husets historie og en forkærlighed for det taktile. Kom med indenfor i hjemmet i magasinets ELLE Decoration-sektion.
Christian Persias hjem
Det befolkningsmæssigt lille land nord for Sydafrika er primært kendt for to ting: diamanter og safari. ELLEs chefredaktør og redaktionschef tog turen til Botswana for sidstnævnte, så kom med på savannen, hvor uforstyrrede løver, leoparder, elefanter, flodheste, næsehorn, zebraer og giraffer stort set bliver det eneste, du ser, i dagevis – udover de luksuriøse camps, den lækre mad og nydelsesfulde vine. Det her er ‘once in a lifetime’. Lad dig guide til betagende Botswana.
Fra Botswana-guiden