Agenda

Nyt ELLE på gaden: Filmaktuelle Nina Rask om at skille sig ud + 4 afgangselever fra Kunstakademiet om inspiration

- 24/04/2025

ELLEs majnummer er på gaden torsdag den 24. april. Glæd dig til at møde filmaktuelle Nina Rask, der fortæller om at turde skille sig ud. Kunstnerisk leder af Tivolis Balletskole Kristoffer Dahl Sakurai inviterer indenfor i sit kunstneriske hjem, ligesom billedkunstner Cathrine Raben Davidsen åbner dørene til i sit farverige hjem i Kartoffelrækkerne. Fire afgangselever fra Kunstakademiet fortæller om, hvad der inspirerer dem, og plastikkirugerne beretter om en stigende normalisering af kosmetiske hudbehandlinger.

ELLEs majnummer er på gaden i morgen, torsdag d. 24. marts.

Foto: Ceen Wahren

Skuespiller Nina Rask lærte som teenager, at man gerne må skille sig ud, og i dag finder hun en styrke i at skubbe til normerne. Det er netop eksperimenteren med at være “the quirky one”, der har bidraget til, at hun er endt i skuespillet – og i måske også det, der har gjort, at hun nu er aktuel i queerfilmen, Sauna. Én ting brænder dog i hende; Hun vil ikke betragtes som radikal. Mød hende i det nye ELLE.

Foto: Kavian Borhani

Nina Rask

Som kunstnerisk leder af Tivolis Balletskole og tidligere solodanser på Det Kongelige Teater er der ingen æstetiske valg i livet, der er overladt til tilfældighederne. Det tydeliggøres, når Kristoffer Dahl Sakurai inviterer indenfor i sit kunstneriske og moderne hjem, hvor “rod” er af den gennemtænkte af slagsen. Han deler desuden ud af sine buddhistiske principper, røber sin yndlingsrestaurant (på Vesterbrogade) og fortæller om kunst og dufte.

Foto: Kavian Borhani

Kristoffer Dahl Sakurai

Signe Ralskov, Karim Boumjimar, Jonas Kolecki og Nadia Gueddouh er alle dimitterende elever fra Kunstakademiet og udstiller lige nu på Kunsthal Charlottenborg. Vi besøgte dem i deres atelier for at finde ud af, hvad den nye generation af billedkunstnere inspireres af, hvad der har formet dem, og hvordan de udtrykker sig gennem kunsten.

Foto: Johanna Hvidtved

Signe Ralskov

Foto: Johanna Hvidtved

Karim Boumjimar

Foto: Johanna Hvidtved

Jonas Kolecki

Foto: Johanna Hvidtved

Nadia Gueddouh

Under et besøg i Grønland for at rapportere om den nuværende politiske situation oplevede journalist Maya Tekeli, at hun måtte gøre noget godt for sig selv og shoppede således hudcremer og bodylotions. Senere fandt hun ud af, at hun ikke var alene med den tanke. Men hvorfor køber vi flere læbestifte, når verden brænder?

I ELLE Decoration-sektionen kan du komme med indenfor i et af de velkendte huse i Kartoffelrækkerne i København, hvor billedkunstner Cathrine Raben Davidsen og familien har skabt en oase fuld af kunst, smukke (og modige) farvesammensætninger, et komplementerende møde mellem retro og moderne og masser af hjertevarme.

Foto: Line Thit Klein

Cathrine Raben Davidsens hjem i Kartoffelrækkerne

Får du lavet noget? Skønhedsindgreb bliver mere og mere udbredte, og det har ført til en normalisering af alt fra kosmetiske hudbehandlinger til fillers og kirurgi med stadig modstridende holdninger hertil. Plastikkirugerne Mikkel Børsen Rindom og Frederik Kølle fortæller om en branche i udvikling.

Foto: Getty Images

 

Hudekspert og grundlægger af Beauty Hero Karen Marie Groth inviterer også indenfor – dog i sit beautyskab, hvor hun deler alt fra sine egne skønhedsrutiner (herunder trinnet, som hun aldrig springer over) til et beautyhack, der efter sigende fremskynder helingsprocessen af urenheder og reducerer rødme i huden – og så drømmer hun om, at unge mennesker skal forstå huden som et levende organ, vi skal passe på.

Karen Marie Groths beautyskab

Norditaliens lille autonome provins Bolzano er en skjult perle af det bedste fra to verdener; Tyrolsk natur og italiens mad. Vi guider til sommer i Sydtyrol med bjergbade, æblekage og udsyn til Dolomitterne.

Alt dette – og meget, meget mere – kan du læse i det nye ELLE, som kan købes i supermarkeder og kiosker.

Forsidefoto: Ceen Wahren / Fern
Styling: Agnes Buch / Holidays
Model: Tilda Lindstam / Stockholmsgruppen
Hår: Kirstine Engell
Makeup: Dianne Denize / A-mgmt
Fashion og projekt koordinator: Viitus Saceanu
Fotoassistent: Andrea Overbye
Stylingassistent: Rebecca Asboe Hermansen
Hårassistent: Vanilla Luna Kopcinski
Makeupassistent: Lærke Lykke
Art direction: Homework

Læs ogå

Det velkendte brand har lavet en forårsperfekt udgave af denne store skotrend