I ELLEs julinummer, der er på gaden torsdag d. 25. juni, kan du glæde dig til at møde 50-års fødselaren Andrea Elisabeth Rudolph, der tager os med tilbage til barndommen og en opvækst præget af en flittig familie, over starten på Rudolph Care og drømmen om at skabe en familie. Hun funderer desuden over kærligheden, at leve max og at indtræde i et nyt årti. Mød også tre kulturpersonligheder, der vender tilbage til de steder, der var afsæt for deres opvækst. Bliv også klogere på abortdebatten, guidet til et gods- og campingophold med sauna og lokale smagsoplevelser på Møn, og kom med indenfor i Yonobi-parrets bondehus på Langeland.
ELLEs julinummer er på gaden torsdag d. 25. juni.
ELLEs julinummer
Du skal gribe appelsinerne, når de bliver kastet til dig, og tage ordet, når noget skal siges, mener Andrea Elisabeth Rudolph, der hver dag stræber mod at leve maximalt. 1. juli fylder hun 50 år og kan se tilbage på første halvleg, der har bestået af flittighed, mod og kærlighed. Hun mener, at sammenholdet med de mennesker, hun har omkring sig, er den vigtigste styrke, og at man er forpligtet til at hjælpe andre, hvis man er den med overskuddet. Det har hun med hjemmefra. Mød Andrea Elisabeth Rudolph i det store hovedinterview.
Andrea Elisabeth Rudolph
Den 36-årige designer Amanda Borberg bag Bellini Bikini inviterer indenfor i hjemmet på Frederiksberg, hvor hun fortæller om at være generøs med sin tid, om sin hverdagsuniform, sommerens livretter og ikke mindst sine forbilleder – nemlig kvinder, der er ældre end hende selv, og som har fundet sin plads i livet.
Amanda Borberg
Vi vokser alle op et sted. På en vej, i et parcelhuskvarter eller i en boligblok. Det er her, vi lærer verden at kende og formes af de mennesker, omgivelser og vilkår, vi er omgivet af. I serien ‘Barndommens gade’ vender tre danske kulturpersonligheder tilbage til de steder, der var afsæt for deres opvækst.
Amalie Langballe voksede op i den lille stationsby, Stenstrup, på Fyn, hvor kedsomheden fik lov at fylde, og livet udspillede sig i et roligt parcelhuskvarter mellem marker og vænger. Midt i en tryg barndom blev hendes mors kræftsygdom tidligt en del af familiens virkelighed og gav hende en erfaring med livets vilkår. I dag ser forfatteren tilbage på en opvækst, hvor både stilheden, alvoren og den lange ventetid lærte hende noget om at bære livet, som det kommer.
Amalie Langballe
Ellen Hillingsø voksede op på den lille vej, Parkvænget, i Charlottenlund, hvor børnene legede frit mellem rækkehusene, cyklede gennem kvarteret og først kom hjem, når gadelygterne blev tændt. Her fandt hun tidligt den bevægelse, fantasi og nysgerrighed, der stadig driver hende i dag – både som menneske og som skuespiller. For 18 år siden vendte skuespilleren tilbage til barndommens vej for at give sine egne børn den samme frihed, fællesskabsfølelse og oplevelse af, at verden begynder lige uden for hoveddøren.
Ellen Hillingsø
Mazen Ismail kom til Danmark som flygtning fra Libanon og voksede op i socialt boligbyggeri i Brejning, lidt uden for Vejle, hvor han tidligt oplevede både racisme, vold og følelsen af at stå alene med et ansvar, der var større end hans alder. Samtidig fandt han fællesskab i musikken og de kreative rum, der gav ham mulighed for at forestille sig en anden fremtid end den, han var født ind i. I dag ser forfatteren og musikeren tilbage på en opvækst præget af tab, uro og modstand – men også af en ukuelig tro på, at ens historie ikke behøver at ende dér, hvor den begynder.
Mazen Ismail
Mens Danmark udvider adgangen til abort, går udviklingen den modsatte vej i dele af Europa og USA. Men aborter forsvinder ikke, blot fordi de forbydes. Den danske ELLE-journalist i New York, Ditte Offersen Lynge, har talt med kvinder på tværs af landegrænser, som kæmper for retten til at bestemme over egen krop i artiklen ‘Kampen om kvinders kroppe er tilbage’.
Fra artiklen 'Kampen om kvinders kroppe er tilbage'
ELLEs faste fotografer står normalt bag linsen på store produktioner med modeller i chikt stylede outfits, lækkert hår og smuk makeup, som senere viser sig på disse sider. Men sommerferie er tid til det modsatte, det tilfældige og det, der bliver siddende i en. Derfor har vi traditionen tro bedt dem om at dele deres private sommerbilleder, der frembringer de bedste minder hos dem.
Kavian Borhanis sommerpostkort
Stefan Wessels sommerpostkort
Model Mona Omar tror på, at søvn, vand og ro er det største beautyhack, men hun har også en kombination af læbeprodukter, der kan redde næsten alt. Og så er der særlig ét makeupbrand, der har fået hendes øjne op for, hvad makeup rent faktisk kan på netop hendes hud. Kom med ind i hende skab(e).
I beauty-sektionen kan du også blive klogere på de bedste nyheder fra branchen, og så vender vi blikket mod en sommerklassiker; body mists, som vi guider til sommerens bedste udgaver af.
Fra Mona Omars beautyskab
I moden guider vi til en række af sæsonens mest anvendelige dele. Iklæd dig stilen a la den franske rivera med store strandhatte, en luft strikket kjole og smarte striber, find den delikate nederdel, der kan styles til både strandture og festlige sommeraftener, de bedste fund fra sæsonens turkisblå farvetrend og den uundværlige klassiker; poplinskjorten. Og glem ikke at snør det hele ind med sæsonens bælter, tørklæder og andet, der kan bindes om livet – det guider vi selvfølgelig altsammen til.
Badetøj, strand, solcreme, oplev, sov, gentag. Sommeren er for alvor over os, og sæsonens badetøj skal nu stå sin prøve langs strand og hav. Lad bikinien være et gennemgående element i sommergarderoben, og kombiner den med et par shorts eller en elegant top for et mere sammensat sommerlook. Alt dette kan du lade dig inspirere til i modeserien ‘Sol over land’.
Fra modeserien 'Sol over land'
Det gamle bondehus fra 1877 blev egentlig købt med intentionen om at bruge det som sommerhus, men efterhånden voksede familien så meget sammen med naturen og en roligere hverdag, at de valgte at kappe båndet til København og blive langelændere på fuld tid. I ELLE Decoration-sektionen kan du komme med indenfor hos parret bag keramik-universet Yonobi, der har indrettet sig med lige dele danske klassikere og japanske referencer – og med en udsigt, der ikke kan købes for penge.
Fra boligen i ELLE Decoration-sektionen
Fra boligen i ELLE Decoration-sektionen
Den lille ø Møn ud for Sydsjællands østkyst gemmer på nogle af Danmarks smukkeste naturoplevelser — og en ny generation af steder, der kombinerer æstetik, gastronomi og ro blomstrer. ELLE guider til 48 timer med gods- og campingophold, sauna, lokale smagsoplevelser og bjergtagende natur – en perfekte mulighed for at tilbringe din sommer i det ganske danske land.
Fra guiden til Møn
Alt dette – og meget, meget mere – kan du læse i det nye ELLE, som kan købes i supermarkeder og kiosker fra torsdag d. 25. juni.
Forside
Foto: Asger Vilhelm
Styling: Vibe Dabelsteen
Art direction og design: Homework
Hår & makeup: Anne Staunsager
Stylingassistent: Mira Henriksen
Tak for lån af location til Marienlyst Strandhotel.