Med sine ærlige portrætter af nøgne mennesker vil den 27-årige fotograf Marko Pogacar skabe en hyldest til diversitet og åbenhed. Vi har snakket med ham om hans projekt.
Facetunede portrætter, svedige fitness selfies, redigerede taljer og retoucherede kroppe. Det er, hvad mange har kunnet støde på i deres feed af indhold på Instagram, i kampagner og i medier – modemagasiner inkluderet.
I mange år har ovenstående været stærkt kritiseret for at fremstille et forvrænget billede af det perfekte liv og virkelighedens kroppe. Men over de senere år har en modreaktion sørget for at skabe et mere mere nuanceret billede af, hvad livet også er med uredigeret og ærligt indhold.
En af dem er fotograf og psykoterapeut Marko Pogacar, der siden september 2020 har drevet profilen @_bodytalks på Instagram. Her deler han sine portrætter af anonyme mennesker og deres personlige historier om forholdet til deres krop.
Hvordan opstod idéen til @_bodytalks?
“Jeg var i gang med at skrive en bog om skam og seksualitet, og jeg ville gerne lave en Instagram-konto for at understøtte projektet med bogen. En ven tog nogle billeder af mig nøgen til projektet, og da jeg kiggede dem igennem, blev jeg mindet om den historie og lærdom, min krop indeholder. Jeg blev opmærksom på, hvor meget tid jeg har brugt på at fokusere på min krops æstetik, og hvor stor en del af mit liv jeg har behandlet den uretfærdigt, så jeg begyndte at føle en enorm empati for min krop. Min krop er grunden til, at jeg kan trække vejret og bære mig selv i verden, men jeg stopper sjældent op og viser taknemmelighed og giver den plads til bare at være. Da jeg begyndte at udforske de tanker, vidste jeg, at Instagram-profilen ikke skulle handle om bogen, men om kroppen.”
Henvender folk sig selv for at være med?
“Det er folk selv, der henvender sig og skriver en beskeder på Instagram, men sådan har det ikke altid været. Jeg startede med at lægge billeder op af mig selv. Kort tid efter begyndte jeg at lægge billeder op af mine nære venner, som havde lyst til at være med. Med tiden gik det fra mund til mund, og så begyndte jeg at tage billeder af mine venners venner. I starten henvendte jeg mig til folk, men i takt med, at Bodytalks voksede, og der kom flere og flere fortællinger og kropsrepræsentationer på profilen, begyndte folk selv at henvende sig til mig.”
“En stor del af Instagram består i at fremstille ikke-relaterbare glansbilleder, som kan skævvride vores forståelse af virkeligheden og kroppen.”
Det er nogle meget intime billeder. Hvad gør du for at skabe tryghed, når du skyder dem?
“Jeg har en baggrund som psykoterapeut, og jeg bruger min faglighed enormt meget i mit arbejde med Bodytalks. Inden jeg skyder billeder af modellerne, bruger jeg en til to timer på at skabe et trygt rum og tale om personlige oplever med køn, krop og seksualitet. Jeg forventningsafstemmer og har en samtale om grænser og grænsesætning. Jeg beder altid modellerne om at sige fra, hvis der er noget, som gør dem utrygge. Jeg fortæller dem samtidig, at jeg selvfølgelig er bevidst om, at det kan være grænseoverskridende i sig selv at sætte grænser, og at det er et stort ansvar at skulle stå med alene. Derfor gør jeg mit ypperste for at være på opmærksom på kropssprog og italesætte, hvis jeg mærker en utryghed hos modellen. Det vigtigste for mig er, at modellerne får en god oplevelse, og at de føler sig respekteret og mødt i deres grænser.”
Hvorfor synes du, at der var behov for et forum som dit på sociale medier?
“Generelt mangler der flere fora på de sociale medier, hvor der er plads til at dele den slags. En stor del af Instagram består i at fremstille ikke-relaterbare glansbilleder, som kan skævvride vores forståelse af virkeligheden og kroppen. Kropsidealerne på de sociale medier stiller urimelige krav til os og skaber forventninger om at være succesrige “over-mennesker”, som arbejder de rigtige steder, omgiver sig med de rigtige mennesker, køber de rigtige ting – og til hver en tid ser godt ud, mens vi gør det. Selvom de fleste ved, at Instagram ikke afspejler virkeligheden, bliver vi stadig påvirket af konstant at blive eksponeret for det perfekte liv, levet af den perfekte krop. Bodytalks er sat i verden for at bryde med den illusion.
Med projektet vil jeg gerne give plads til kroppens mange fortællinger, som vi både kan lære noget af og genkende os selv gennem. Derudover handler projektet om at udfordre og rykke grænserne for vores forståelse af køn, krop og seksualitet. Den nøgne krop sættes i centrum med målet om at skabe forskelligartede repræsentationer af kroppen. Det handler om at fjerne fokus fra kroppen som et objekt, der konstant skal vurderes og dømmes. Kort sagt er Bodytalks en hyldest til diversitet, åbenhed og retten til at bruge køn, krop og seksualitet på menneskets egne præmisser.”
Både billederne og fortællingerne er meget ærlige og personlige. Hvilken respons har du fået?
“Jeg får med jævne mellemrum meget positiv respons fra folk, som ofte giver udtryk for, at de har manglet den type af indhold på de sociale medier. Flere fortæller, at de kan spejle sig i billederne og fortællingerne, og at det har resulteret i, at de har følt sig mindre alene og forkerte i deres krop. Mange spørger også, om de må være med og dele deres egen ‘Bodytalk’ for at bidrage til det community, som har vokset sig større og større. Modet til at være sårbar og stå frem spreder sig som ringe i vandet. Flere af dem, der følger Bodytalks, virker til at blive inspireret af hinandens fortællinger. Så jo flere der deler deres fortællinger, des flere får mod på at dele deres.”
Hvis du vil se flere billeder fra Marko Pogacar, kan du følge med på @_bodytalks.
