Ida Axholm er certificeret fertilitetsunderviser og forklarer her, hvordan du naturligt kan tracke kroppens signaler, og hvordan du kan bruge det til at optimere dine fertilitetschancer.
Kvindekroppen er utrolig meget i vælten i disse tider. Både retten til fri abort, snakken om hvor gode P-piller egentligt er for os samt et større fokus på kvindelidelser så som PCOS og endimetriose bliver vendt – og det er kun positivt, idet det alle er snakke og fokusområder, der har været negligerede og anset som tabu før i tiden. Men ikke mere.
Samtidig oplever flere og flere at have problember med at undfange og blive gravide naturligt, måske qua påvirkning af kunstige hormoner. Det har vi talt om med Ida Axholm, der ud over en baggrund i molekylær- og medicinalbiologi også er certificeret ’Fertility Awareness Educator’ – noget, hun selv kalder ’en uddannelse i udflåd’. Det handler nemlig om, ved at læse og kortlægge kroppens signaler, at kende kroppens signaler og derved opnå naturlig prævention – eller vide, hvornår man skal sætte ind, hvis man vil være gravid.
I en interviewserie på ELLE.dk, og i interviewet nedenfor, forklarer Ida Axholm hvordan man ved at tracke sin cyklus, den såkaldte naturlige præventionsmetode, kan blive langt klogere på hormonelle ubalancer og eventuelle udfordringer med at blive gravid.
Læs også: Fertilitetsspecialist Ida Axholm: Sådan tracker du din cyklus og bruger naturlig prævention
I dette interview stiller vi skarpt på, hvad hormonerne betyder for fertiliteten, og hvorfor det kan en fordel at trace sin cyklus, hvis man gerne vil være gravid.
Hvem er målgruppen for naturlig prævention?
“De fleste, der arbejder med mig, er mellem 24 og 35. Mange unge vil ikke være gravide endnu, men vil gerne se om deres krop fungerer som den skal, og om de kan blive gravide en dag, og derfor dropper de hormonprævention. Der er også mange som ved, at de gerne vil have børn om nogle år, som skifter til naturlig prævention for at ´afgifte’ og få de kunstige hormoner ud af kroppen, og som gerne vil lære mere om hvor ægløsningen ligger og hvordan fertilitet i det hele taget fungerer. Og så er der faktisk også en stor gruppe, som har fået de børn de gerne vil have, men som da de var gravide gik meget op i kemi og økologi og som ikke har lyst til at fylde sig med hormoner igen. Nogle har oplevet, at det ikke var nemt at få børn, og at cyklussen blevet ødelagt af P-pillerne og ikke vil tilbage på dem igen.”
Kan man opleve hormonelle ubalancer, når man går over til naturlig prævention?
“Det største problem er, at alle, der har haft ubalancer, ofte først opdager det, når personen smider hormonpræventionen. Hormonprævention maskerer det hele, så man aner ikke, hvordan hormonerne eller cyklussen ser ud. Er den 50 dage eller 18 eller 24 dage? Hvis man gerne vil afhjælpe en hormonubalance, så er man nødt til at smide præventionen og se, hvordan hormonerne reagerer.
Nogle oplever PCOS-agtige symptomer i tiden efter P-piller. Når cyklussen har været slukket, kan kroppen have svært ved at finde tilbage til den naturlige cyklus, og derfor får nogle fejlagtigt at vide, at de har problemer med at blive gravide. Men i virkeligheden handler det om, at kroppen skal have tid til at finde sig selv efter hormonprævention. Det er jo som at tage støttehjulene af en cykel, kroppen skal lære, hvor balancen ligger. Man kan også se det som et kæmpe urværk, der har været fuldstændig gået i stå og nu skal alle tandhjul igang igen. Det er et delikat system, og der er nogle ting man kan holde øje med i forhold til tegn på ubalancer.
Man kan for eksempel holde øje med, at en menstruation helst skal være mellem tre og syv dage lang. Hvis man bløder mere end syv dage, så kan det være et tegn på ubalancer. Ved endometriose pletbløder man typisk rigtig meget i løbet af en cyklus, ligesom man også har voldsomme smerter. Hvis det går ud over ens liv, skal man lade sig teste. Både for om man har cyster eller muskelknuder eller noget andet, der kan gøre, at man har så ondt. Omvendt skal man heller ikke bløde for lidt, altså under tre dage. Så kan det være, at man slet ikke har ægløsning. Altså at slimhinden, som er den man bløder ud, ikke er blevet tyk i den sidste cyklus. Så man kan med fordel tracke, hvor meget man bløder.
En almindelig sund menstruation ligger mellem 40 milliliter og 100 milliliter blod. Hvis man bløder over 100 milliliter eller hvis man bløder i 8, 9 eller 10 dage, er det for meget. En almindelig sund cyklus er mellem 24 og 36 dage lang, men afhænger også af fasen med højere temperaturer, som helst skal være mere end 9 dage lang. Ellers så kan man have svært ved at blive gravid.”
Kan man også bruge naturlig prævention, hvis man vil være gravid?
“Det kan man bestemt. Det at kortlægge sit fertile vindue kan både bruges til at undgå graviditet, men så sandelig også til at blive gravid. Det er en stor fordel, at man kan se på sin cyklus, om man overhovedet har ægløsning, for man kan godt bløde uden at have frigivet et æg. De fleste tænker, at hvis man bløder rimeligt regelmæssigt, så må der også være ægløsning. Så hvis man kortlægger sit fertile vindue, og kan se man har ægløsning, så er det jo en kæmpe fordel i forhold til, hvornår man skal slå til, hvis man gerne vil være gravid.”
Hvad er dit bedste fertilitetstip, hvis man kender sit fertile vindue og gerne vil være gravid?
“Et godt råd er, at man holder øje med, hvornår udflåden kan strække sig. Dernæst er det et godt tip ikke at have sex hver dag. De fleste, der prøver, har sex morgen, middag og aften. Men faktisk er det bedre at holde sig til hver anden eller tredje dag. Der skal mange millioner sædceller til, for at der når én af dem op til ægget, fordi de fleste bliver slået ihjel af skedens miljø, så snart de kommer ind i kroppen. Så der skal virkelig mange soldater på vognen, for at nå gennem vores indre barrierer. Så der skal mange millioner til, og det puljer man bedre, hvis der er sædafgang hver anden eller hver tredje dag i stedet for hver dag. Så det er et fertilitets tip.
Og så kan man jo langt bedre time det, når man kender tegnene på ægløsning. Der er jo kæmpestor forskel på ’babymaking’ og ’lovemaking’. Det første er ikke særlig fedt, og man kan jo nærmest føle, at man laver miniovergreb på sin egen krop, når man har sex og ikke rigtig har lyst eller tvinger ens partner til det. Så på den måde synes jeg, at dét at tracke kan være rigtig rart, fordi perioden med ’babymaking’ bliver det kortere, og så kan man bare være kærester i resten af tiden. Ellers bliver man jo sindssyg.”
“Der er kæmpestor forskel på ‘babymaking’ og ‘lovemaking’. Det første er ikke særlig sjovt.”
Er det at tracke sin cyklus en fordel, hvis man skal i fertilitetsbehandling?
“Hvis man tracker sin cyklus og ved, at man har ramt ægløsning otte måneder i træk, men ikke er blevet gravid, så søger man måske hjælp lidt tidligere. Med temperaturmetoden ved man også med det samme, om ægløsningen har rykket sig, og menstruationen derfor kommer senere, eller om man faktisk bliver gravid, men mister så tidligt, at man ellers ikke ville have opdaget det.
Hvis man er gravid, så stiger temperaturen fra ægløsningen og resten af graviditeten indtil en måned, inden man føder. Det er selvfølgelig temperaturstigninger i marginaler, vi snakker om. Man kan tydeligt se det på sin temperatur, hvis man haft 18 høje temperaturer, og man ved, at der altid går 12 dage med høje temperaturer fra ægløsning til menstruation, så ved man, at man er gravid, hvis temperaturen fortsætter opad efter dag 12. Men hvis man tracker sin ægløsning, så ved man også, at hvis den har rykket sig, så rykker menstruationen sig simultant. Og den viden kan man helt sikkert bruge i fertilitetsbehandling. Hvis man ved, at man faktisk bliver gravid engang i mellem, og så er det ikke undfangelsen, der er problemet. Så er det nærmere at holde på graviditeten, man skal have hjælp til.”
Så tracking kan måske være med til at skræddersy en fertilitetsbehandling?
“Ja, for det er den ellers overhovedet ikke. Det er jo også fordi, at ægløsning ikke altid ligger mandag til torsdag mellem kl. 8 og 16. Men det vil klinikkerne gerne have, og derfor bliver ægløsningen ofte medicinsk fremprovokeret. Men det er faktisk mere for deres arbejdstids skyld, end det er fordi, at kvinden ikke får en ægløsning.
Jeg tror dog ikke, at man vil kunne sige ”Prøv at se mit skema. Kan du give mig en skræddersyet model?” Det tror jeg ikke, at systemet er klar til endnu, men man kan jo håbe, at det kan blive sådan. Men det giver alt andet lige en kæmpe forlomme, når de skal have al data omkring hvornår den sidste sidste menstruation var, og om man har regelmæssig ægløsning, og om man kender tidspunktet for den. Man kan altså komme virkelig forberedt. Det er et helt andet ligeværdigt møde med sundhedspersonalet, fordi man bliver førende ekspert i sin egen cyklus. Så der er så meget empowerment i at kende sin krop på den her måde.”
Cyklustidslinje / De fire faser
Fase 1: Menstruation
Dag 1 i din cyklus er første dag, hvor du bløder så meget, at du skal bruge et bind, kop eller tampon. I en sund cyklus er menstruationen 3-7 dage lang med højst 1-2 dage med pletblødning før/efter menstruationen.
Fase 2: Den follikulære fase
Når ægløsning nærmer sig, begynder livmoderhalsen af lave en sæd-efterlignende slim, som sædceller kan overleve 5 dage i. Livmoderhalsslimen ’åbner’ dit fertile vindue, og du kan begynde at holde øje med livmoderhalsslim, så snart din blødning er slut. Du kan begynde at tage LH-ægløsningstests på cyklusdag 7 eller på den første dag med livmoderhalsslim. Livmoderhalsslimen kan være cremet eller mælket i begyndelsen af dit fertile vindue, og bliver mere strækbar, gennemsigtig og glidende i konsistensen, jo tættere du kommer på din ægløsning. En cyklus-apps som ‘Natural Cycles’ eller ‘Daisy’ giver dig typisk nogle ”grønne dage”, inden din ægløsning baseret på dine tidligere cyklusser – dog uden at tage højde for din livmoderhalsslim.
Fase 3: Ægløsning
Den sidste dag med livmoderhalsslim og/eller ’lave’ temperaturer. Ægløsning kan kun identificeres retrospektivt. Dvs. du aldrig ved, at det er din ægløsningsdag på selve dagen (medmindre du har taget en ægløsningstest, red.). Det er først, når livmoderhalsslimen er udtørret, og temperaturen er steget dagen efter, at ægløsning kan identificeres som i går. Ægløsningen vil altid kunne rykke sig i din næste cyklus – også selvom din cyklus har været regelmæssig de seneste 2, 5 eller 10 år. En app eller algoritme vil aldrig kunne forudsige, hvor din ægløsning ligger baseret på tidligere cykluslængder.
Fase 4: Den luteale fase
Fra første dag med udtørret livmoderhalsslim og ’høje’ temperaturer og resten af cyklussen. Tre høje temperaturer i træk ’lukker ’det fertile vindue. Har du taget en ægløsningstest lukkes det fertile vindue 4 dage efter en positiv LH-ægløsningstest. I en sund cyklus er den luteale fase 9-18 dage lang. Længden af den luteale fase varierer fra krop til krop, men har altid den samme længde cyklus efter cyklus for dig. Hvis du tracker din ægløsning, ved du derfor altid, hvornår du kan forvente din menstruation – også i de cyklusser, der er længere end normalt.
