Fertilitetsspecialist Ida Axholm: ”Derfor kan du ikke stole på dit fertile vindue i din cyklus-app”

Kvindekroppen er utrolig meget i vælten i disse tider. Både retten til fri abort, snakken om hvor gode P-piller egentligt er for os og større fokus på kvindelidelser så som PCOS og endimetriose bliver vendt – og det er kun positivt, idet det alle er snakke og fokusområder, der har været negligerede og anset som tabu før i tiden. Men ikke mere.

Og i hele denne snak, der i bund og grund handler om den kvindelige biologi, bliver der også kastet mere lys på de præventionsformer, vores generation har taget for givet, og ikke udfordret. Eksempelvis P-pillen. Men når vi taler ligestilling, fri valg, hormoner – og sideløbende kæmper med stigende fertilitetsproblemer – er flere begyndt at stille spørgsmålstegn ved, hvor meget godt hormonprævention faktisk gør for kvinden. Altså udover at forhindre uønsket graviditet.

For findes der mon metoder, hvor man uden kunstige hormoner kan være beskyttet? Det har vi talt med Ida Axholm, der ud over en baggrund i molekylær- og medicinalbiologi også er certificeret ’Fertility Awareness Educator’ – noget, hun selv kalder ’en uddannelse i udflåd’. Det handler nemlig om, ved at læse og kortlægge kroppens signaler, at kende kroppens signaler og derved opnå naturlig prævention.

I en interviewserie på ELLE.dk, og i interviewet nedenfor, forklarer Ida Axholm hvad naturlig prævention er, hvordan man kan bruge det til at lære kroppens signaler at kende; både hvis man ønsker at blive gravid, eller gerne vil undgå det.

I dette interview stiller vi skarpt på det fertile vindue i menstruationscyklussen, og hvorfor det kan være misvisende at stole blindt på oplysningerne om fertile perioder og ægløsning i menstruationsapps.

Hvad er naturlig prævention?

“Mange tror, at naturlig prævention er noget med en drømmefanger, at man krydser fingrene og håber. Det er det ikke. Det er forskningsbaseret, og det tager udgangspunkt i fysiologi, og hvordan kroppen virker. Naturlig prævention er det, der i gamle dage blev kaldt for ’sikre perioder’. Altså, perioder i cyklussen, hvor man ikke kan blive gravid, og hvor man kan nyde ubeskyttet sex. Man kan bruge det alt efter, hvor man er i livet, altså om man ikke ønsker at blive gravid, eller gerne vil blive gravid.

De fleste forbinder dog ’sikre perioder’ med, at de engang har taget ægløsningstest, eller ud fra cyklussens længde har sjusset sig frem til ægløsningen og går efter det hver måned. Sådan fungerer det ikke, fordi i virkeligheden kan ægløsningen rykke sig hver eneste cyklus, da den er meget påvirkelig overfor stress og alle kroppens andre hormoner. Ikke bare at man er træt i hovedet, men hvis man har ændret sin kost, træner mere, har rejst, har jetlag eller at man har været på Roskilde Festival og haft en hård uge. Alt det kan gøre, at ægløsningen kan rykke sig, og det er jo meget smart fra kroppens side, at muligheden for at blive gravid kan udskydes, indtil der er ro på. Men man ikke kan kalkulere med det og sige: ”Denne måned afleverer jeg en stor opgave og er presset, så jeg ved, at ægløsningen kommer senere”. Det er en joker. Så derfor er man nødt til, hvis man skal bruge naturlig prævention på en sikker måde, at tracke sine fertilitetstegn hver eneste dag i cyklussen.”

Hvilke fertilitetstegn tracker man?

“Der er mange ting, man kan holde øje med, men det der er vigtigt er, at man tracker noget, der er fælles for alle kroppe. Nogle fortæller, at de kan mærke, når de har ægløsning, men det er altså ikke alle kroppe, der kan det, og smerterne kan komme flere dage forskudt af selve ægløsningen, så det kan man ikke bruge. Så ser man på andre ting, som eksempelvis kroppens temperatur.

Temperaturen ændrer sig, når man har haft ægløsning, fordi kroppen laver hormonet progesteron, som kun dannes efter ægløsning, og det får vores temperatur til at stige. Så ved at måle sin temperatur, kan man se det lille udsving, der kommer efter ægløsningen. Og så ved man, at det fertile vindue er lukket. Der kommer kun én ægløsning per cyklus. Selv hvis man nu fik frigivet to æg på en gang, så vil det være indenfor de samme 24 timer, og det er det, der kan blive til tveæggede tvillinger. Ægget lever kun 12 til 24 timer, og så er det væk igen. Så efter at temperaturen er steget, så ved man, at der har været ægløsning. Og efter tre dage med høje temperaturer, så ved man, at man ikke fertil i resten af den cyklus”

Og hvad siger udflåd om, hvor vi er i vores cyklus?

“Det er jo noget, vi slet ikke er opdraget til at kigge på. Og jo mere der er, jo mere beskidt eller tabubelagt er det. Det er virkelig en af mine kæpheste at fortælle, at jo mere udflåd der er, jo bedre er det. Og det er helt naturligt, at det ændrer sig i løbet af en cyklus.

Når ægløsningen nærmer sig, begynder der at blive dannet en væske fra livmoderhalsen, som efterligner sæd. Det er faktisk derfor, at den bliver dannet, da sædceller ikke kan overleve, uden denne væske er til stede. Vores underliv er ret smart, så pH’en i selve skeden er sur, og der er et rimeligt fjendtligt miljø, fordi der ikke er noget, der skal kunne gro, og der skal ikke komme parasitter eller vira. Men det gælder så også sædceller, som jo også er en fremmed organisme. Så i princippet, når vi ikke er fertile, er vores underliv rigtig god til at slå det ihjel, der ikke skal være der. Så for at sædcellerne kan overleve frem til ægløsningen, så laver kroppen en livmoderhalsslim, som har den helt rigtige pH for sædcellerne, og som gør, at de kan svømme bedre og overleve i op til fem dage. Det gør også det fertile vindue større, da sædcellerne kan overleve i dagevis, mens ægget kun lever i 12 til 24 timer max.

Så man er fertil fem dage før ægløsningen, for der begynder sædcellerne at kunne overleve. Til at starte med kan udflåden ligne lotion eller været mælket. Man kan få fornemmelsen i løbet af dagen af, at man er lidt mere våd i det. Den fornemmelse er de fleste kvinder sporet ret godt ind på, fordi vi er bange for at bløde igennem. Så hvis man mærker sådan en ”åh åh, var det min menstruation, der kom der”, så betyder det, at nu kommer der faktisk noget fra livmoderhalsen, og at du er trådt ind i dit fertile vindue. Når vi så kommer helt tæt på ægløsning, bliver udflåden noget, der kan strækkes mellem to fingre uden strengen brydes, så man næsten kan løfte det af toiletpapiret eller fra trusserne. Det vil være mere klart, gennemsigtigt og kan godt ligne en rå æggehvide. Det er her, at du er mest fertil, for dette udflåd fungerer som en motorvej for sædceller. Det hvide, lotion-agtige, der kommer forud for ’æggehviden’ fungerer som et fiskenet, som sorterer dårlige sædceller fra. Men det gennemsigtige, der kan strækkes, det er creme de la creme.

Så hvis man gerne vil være gravid, så er det de dage, hvor der er noget, der kan strækkes, eller hvor det er gennemsigtigt, at man skal sætte ind. Efter menstruationen er slut, vil langt de fleste have nogle dage, hvor der ikke rigtig er noget livmoderhalsslim eller udflåd. Der er der altid lidt fugtigt, fordi det er en slimhinde, men der kommer ikke noget fra selve livmoderhalsen.”

Er der andre ting, man kan holde øje med, for at kortlægge sit fertile vindue?

“Jeg anbefaler, at det er temperatur og udflåd, man tracker. De komplementerer hinanden rigtig godt, fordi udflåden siger noget om, hvornår man begynder at være fertil i cyklussen, og temperaturen siger, hvornår det fertile vindue lukkes, så der får man et ret præcist billede af den fertile periode. Man kan også bruge ægløsningstest til at lukke det fertile vindue. Det er også godt til at tracke, hvornår ægløsningen ligger, fordi den kun er positiv 24-36 timer inden ægløsningen. Men som prævention, der er man altså nødt til at åbne vinduet ved at holde øje med udflåden. Men hvis man gerne vil være gravid, så er ægløsningstest selvfølgelig også en god mulighed, fordi man kan komme ret tæt på ægløsningstidspunktet. Man skal dog vide, at en ægløsningstest godt kan være positiv, selvom man ikke har ægløsning endnu.”

“Alle kroppe er forskellige, og apps er algoritmebaserede. Den beregner altid ægløsningen til at ligge omkring 14 dage inden menstruationen starter. Men det er langt fra alle, der har ægløsning lige i midten af deres cyklus, eller 14 dage inden en ny cyklus begynder”

Kan man ikke bare tracke sin menstruation i en app, som udregner ægløsningstidspunktet?

“Alle kroppe er forskellige, og apps er algoritmebaserede. Den beregner altid ægløsningen til at ligge omkring 14 dage inden, at menstruationen starter. Men det er langt fra alle, der har ægløsning lige i midten af deres cyklus, eller 14 dage inden en ny cyklus begynder.

Hvis man ser på en lang cyklus (over 35 dage, red.), så vil det slet ikke være lige i midten af perioden, at ægløsningen ligger. Det er meget senere. Jeg har set flere eksempler på kvinder, der har tracket i apps og som tænke: ”Min cyklus er sådan, og min ægløsning ligger på dag 13-14”, men så finder ud af, at den ligger på dag 18. Så har man jo både virkelig have ramt ved siden af, hvis man prøvede at blive gravid, men også virkelig ramt ved siden af, hvis man vil undgå det. Helt juridisk passer disse apps meget på. Der står, at man potentielt er fertil hver eneste dag. Men designet i dem lægger op til, at man tænker: ”Den der periode er det helt tydeligt, at jeg frugtbar”. Og så tror man måske, at man kan have ubeskyttet sex i de omkringliggende dage, men det er jo en algoritmeberegning. App’sne er dog gode til at tracke, hvornår man bløder og hvor længe, man bløder. Men alt det der handler om ægløsning i den, det vil jeg faktisk se bort fra. Der er andre apps, som er langt bedre til det.”

Hvilke apps kan du anbefale i forbindelse med naturlig prævention?

“Min yndlings-app hedder ’Read Your Body’. Den koster 115 kr. om året. Det er en betalingsapp, men den videresælger ikke din information, som der har været historier om, at andre apps gør. Det er jo meget som sårbar information, både når man har angivet, at man prøver at blive gravid eller ikke vil være gravid. Og med den nye abortlovgivning i USA, er der kommet nogle rigtig skræmmende historier frem om, hvordan de oplysninger er blevet videresolgt og brugt mod kvinder i retten. Det er private ting, men ’Read Your Body’-appen er fuldstændig fri for det. Så er der også en app, der hedder ’Kindara,’ som er en gratis app, hvor man kan kan tracke humør og udflåd. De to er gode eksempler på en gratis app og en betalingsapp, som jeg synes jeg er gode.”

Læs ogå

Krop

Hun har lavet intime voksbehandlinger på tusindvis af kvinder. Mange gange har hun fået spørgsmålet: “Ser jeg normal ud?”