Mød de 21 fantastiske personligheder, som er en del af ELLEs kampagne 'ELLEs mange ansigter', hvor vi har givet ordet til dem, ELLE skal afspejle: vores læsere.
Ideen med kampagnen ‘ELLEs mange ansigter’ er at afspejle alle vores læsere. Derfor har vi givet jer ordet.
For vi ønsker at høre jeres stemmer og sætte ansigt på jer; vores fans, læsere og brugere landet over.
ELLE mange ansigter er en kampagne, hvor I er i fokus og som handler jer, fordi vi ønsker, at jeres holdninger og værdier skal være med til at forme det, ELLE står for i dag – og som ELLE skal stå for fremover.
I sensommeren spurgte vi jer derfor, om I ville være en del af vores kampagne – og det ville I. Vi modtog mange skarpe, rørende og underholdende ansøgninger til kampagnen, hvor I delte ud af jeres personligheder og historier.
Vi udvalgte 21 af jer, som vi har brugt to dage sammen med, mens vi producerede kampagnen.
Vi spurgte blandt andet ind til jeres forhold til mode, hvad I er optaget af lige nu, og hvordan I opfatter ELLE.
ELLE skal ikke kun afspejle samtidens vigtigste emner, men også jer, vores læsere. Derfor er vi utroligt stolte over, at 21 fantastiske personligheder, ville være med i kampagnen ‘ELLEs mange ansigter’ – og vi har glædet os endnu mere til at vise den frem.
Mød de 21 personer bag kampagnen “ELLEs mange ansigter”:
Karoline, 20 år, bosat i Odense, holder sabbatår
Tessie, 33 år, bosat i København, Ph.d. stipendiat, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet
Merete, 75 år, bosat i Hillerød, pensionist
Mahdi, 17 år, bosat i København, håndværker
Eva, 37 år, bosat i København, bevægelsesunderviser, massør og pædagog
Freya, 20 år, bosat i Randers, holder sabbatår
Nina, 13 år, bosat i Djursland, folkeskoleelev
Nanna, 43 år, bosat i København, studerer til pædagogisk assistent
Gustav, 19 år, bosat i Skjern, arbejder i hjemmeplejen efter at være blevet student
Fung, 27 år, bosat i Odense, kanditatstuderende i Accounting and Finance
Nesrin, 25 år, bosat i Odense, studerer farmaci
Muneera, 19 år, bosat i Herlev, Studerer på Cphbusiness til Markedsføringsøkonom
Chastina, 29 år, bosat i København, clairvoyant og underviser i meditation
Emma Teresa, 21 år, bosat i København, arbejder i restuarationsbranchen
Madeline, 19 år, bosat i Greve, studerende på Køge Handelsskole
Clara, 20 år, midtsjælland, holder sabbatår og arbejder i en tøjbutik og som lærevikar
Muna, 23 år, bosat i Brønshøj, frivillig i krigsramte områder
Jeanne, 23 år, bosat i København, studerer til sygeplejerske
Diana-Ester, 24 år, bosat på Bornholm, buschauffør
Vanissa, 18 år, bosat i Holbæk, afgangselev på Himmelev Gymnasium
Hannah, 21 år, Aarhus, studerer Medievidenskab på Aarhus Universitet