Vi har talt med fire mænd og kvinder, der arbejder i en profession, der er domineret af det modsatte køn. Her kan du møde Melissa Høegh Marcher, som er blandt de få kvindelige softwareudviklere i Danmark.
Melissa Høegh Marcher arbejder for, at flere kvinder søger mod de traditionelt mandsdominerede IT-uddannelser. Det er nemlig vigtigt, at der er en bred repræsentation, når de allestedsnærværende apps og computerprogrammer skabes, mener hun.
Her fortæller Melissa Høegh Marcher om at være i en profession, der er domineret af det modsatte køn.
Jeg har en utopisk drøm om en fremtid for it-branchen, hvor det vrimler med forskellige mennesker. Fordi mere diversitet betyder en bedre repræsentation af så mange perspektiver som muligt. Alle mennesker bruger softwareprogrammer hver eneste dag, om det er apps eller på vores computer. Vi er i høj grad afhængige af dem.
Og netop derfor er det vigtigt, at de bliver skabt af en divers gruppe mennesker, for det, man skaber, reflekterer i sidste ende ens indbyggede fordomme. Vi kommer alle med vores egen ‘bias’, der bygger på livserfaringer og oplevelser. Det kan man ikke undgå. Jeg kommer også med min ‘bias’. Netop derfor er det vigtigt, at vi får så mange mennesker med ombord, for det skaber mere nuancerede diskussioner og mere nuancerede produkter. Mere diversitet giver flere perspektiver.
Hvem
Melissa Høegh Marcher, 26, har en bachelor i softwareudvikling fra IT-Universitetet i København. Hun er i gang med at færdiggøre sin kandidat i datalogi, mens hun ved siden af arbejder som udvikler hos virksomheden Visma. IT-Universitetet har i flere år arbejdet på at skabe en mere lige kønsbalance. I 2015 lå antallet af nye kvindelige studerende på 11 procent, sidste år var det steget til 38 procent.
Egentligt havde jeg aldrig overvejet at blive softwareudvikler. I gymnasiet var mine interesser et helt andet sted. Men en dag fortalte en fyr fra mit kor om at studere på IT-Universitet (ITU), og det pirrede min interesse. Da jeg kom ud til universitetets åbent hus, stod der en kvinde og præsenterede uddannelsen og fortalte om det at programmere og udvikle software til mennesker. Og så var jeg hooked. Det betød meget, at jeg kunne spejle mig i hende.
Da jeg startede på ITU, havde jeg aldrig programmeret tidligere, og jeg vidste heller ikke meget om computere. Jeg kom med mine egne fordomme og stereotyper om, hvem der gik der. Jeg vidste godt, at jeg ville blive mødt af en overvægt af mænd og forestillede mig også, at de fleste var gamer-typen. Så jeg havde på forhånd sagt til mig selv, at det var okay, hvis jeg ikke fik nogle nære venner. Men min oplevelse har været helt anderledes. Vi er så mange, der ikke passer ind i de gængse stereotyper, og jeg har fået en masse venner.
Ubalancen i køn har ikke fagligt haft den store betydning for min uddannelse. Men jeg har hele tiden haft den øv-tanke, at jeg ikke vil være værre i undervisningen, end drengene. Jeg vil være på niveau med gennemsnittet eller bedre. Og derfor har jeg hele tiden følt, at jeg skulle bevise mig selv.
“Jeg vidste godt, at jeg ville blive mødt af en overvægt af mænd og forestillede mig også, at de fleste var gamer-typen”
IT-Universitet har gjort meget for at tiltrække kvinder til deres tekniske uddannelser. Den proces startede kort før, at jeg begyndte på universitetet, så jeg er blevet trukket med i den bølge. Siden har jeg også selv arbejdet med de tiltag, ITU har drevet. Det er blandt andet konceptet ‘Coding Café for Kvinder’, hvor gymnasieelever kan komme og prøve at programmere en hjemmeside. Jeg elsker det øjeblik, hvor gymnasieeleverne får en åbenbaring og deres nysgerrighed bliver tændt. Man må håbe, at nogle af dem søger mod it-uddannelserne.
Jeg skrev bachelorprojekt om, hvordan man kan nuancere undervisningen på ITU, så den appellerer mere diverst. Vi undersøgte, hvordan man inkorporerer forskellige temaer i undervisningen, og hvorvidt der var forskel på, hvad mænd og kvinder fandt spændende. Vi kunne se, at kvinderne fandt mere menneskeorienterede temaer interessante. Derfor er det vigtigt, at underviserne også har fokus på det. Ellers vil de støde nogle studerende væk.
Sådan fungerer jeg også. Jeg bliver totalt grebet af mennesker. Softwareudvikling er for mig spændende, når det handler om tekniske løsninger til rigtige brugere. Og når man sidder som team i arbejdsprocessen og skal opfinde løsninger.
Gennem min uddannelse er jeg blevet introduceret til mange metoder, hvorpå man kan tiltrække flere kvinder til it-uddannelserne. Et skridt på vejen vil være, hvis folkeskolen inkluderede teknologiforståelse i pensum, så man tidligt lærte at programmere. Universiteterne skal også overveje deres branding, så det ikke udelukkende er mørke farver og nuller og ettaller, der flyver ind over en skærm. De fanger de færreste.
Jeg har et studiejob hos Visma, der udvikler softwareløsninger. Da jeg sagde ja til jobbet, var det vigtigste, at de så mig som en værdifuld del af teamet, og at jeg følte mig velkommen. Selv om jeg ikke er en klassisk programmør. I fremtiden ville jeg være ærgerlig over at ende et sted, hvor alle udviklere er samme type, og jeg er den eneste kvinde. Det handler ikke kun om køn, men igen fordi man kommer med forskellige oplevelser i livet, og det handler i højere grad om perspektiver end specifikt køn. Hvis man som virksomhed vil have mere diversitet, skal det være gennemgående. Det skal ikke kun være ledelsen, der mener det, det skal være en kultur af inklusivitet.
Jeg er enormt glad for mit arbejde, og det har været en fantastisk oplevelse at få sat sin viden ind i en konkret kontekst, hvor man arbejder på noget, der skal virke i dag, i overmorgen og om tre år. Det er ikke længere bare et skoleprojekt. I fremtiden glæder jeg mig til at se, hvordan branchen udvikler sig, og hvordan man udvikler software om 10, 20 og 30 år. Den teknologiske udvikling går virkelig hurtigt, og spørgsmålet er, om man overhovedet bruger sit keyboard, når man i fremtiden skal skrive kode.
Jeg er bange for, at det kommer til at lyde som en pladderromantisk drøm, men i fremtiden vil jeg gerne gøre en forskel. Måske er det bare fordi, at jeg er i midten af 20’erne og ikke rigtig er kommet ud på arbejdsmarkedet endnu, men jeg vil gerne være med til at udvikle programmer, der gør en forskel. Jeg håber, at jeg kan gå på arbejde, og det ikke kun drejer sig om at gøre mig selv og min chef glad, men at hjælpe mennesker i deres hverdag. Om det er en app, der forbereder dagen med 10 procent eller at bygge software til hospitalerne, det er underordnet. Bare noget, der kan gøre en forskel.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
