Når diverse modehuse og designere viser de nyeste kollektioner frem på catwalken, kræver det en masse menneskers arbejde. Ikke mindst i forbindelse med formidlingen. Én af de personer, der bidrager til det, er Martin Gjesing. Efter 10 år hos Acne Studios grundlagde han i 2013 bureauet Moon sammen med sin gode ven og tidligere chefredaktør på magasinet Cover, Frederik Bjerregaard. I Moon bygger de brands og skaber modeshows for kunder som Ganni, Cecilie Bahnsen og Sunflower – showet er ofte afsættet for det hele, der får folk til at forelske sig.
Blå bog
Martin Gjesing, 43 år. Medstifter af og CEO i Moon.
Født og opvokset i Skjern.
Gik på handelsgymnasiet, mens han arbejdede for den lokale Tøjeksperten i Ringkøbing.
Var med til at åbne Energie og Miss Sixty i København.
Blev som 22-årig ansat som direktør for Acne Studios i Danmark, hvor han sidenhen arbejdede i 10 år – til sidst som kommerciel direktør.
Stiftede Moon sammen med Frederik Bjerregaard i 2013.
Moon har arbejdet med brands som Sophie Bille Brahe, Nike, Diemme, H&M, Ganni, Hay, New Balance, Kvadrat x Raf Simons og Cecilie Bahnsen.
Når vi laver et modeshow for et større brand som for eksempel Ganni eller Cecilie Bahnsen, har vi typisk udformet en pdf på omkring 150 sider, der gennemgår alt fra udførelsen af selve showet til alt, hvad der kommer før og efter. Hvis showet ligger i september, går vi nok i gang med arbejdet i februar. Vi har nedfældet kollektionens idé og historie, vores koncept, beskrivelser af set design, invitationerne, lyset, modellerne og castet omkring produktionen. Alt står i det dokument. Det lykkes ikke hver gang, men vi tror på, at hvis vi er 100 procent forberedte, kan vi lave noget, der bliver 110 procent godt. Vi er ambitiøse. Vi gider ikke have forberedt os 80 procent, for så vil der opstå udfordringer, vi ikke har tænkt på, og så ender resultatet på 70 procent. Det bryder vi os ikke om.
Vi er kontrolfreaks. Når vi møder ind på showdagen, skal alle involverede vide præcis, hvad de skal levere. Til et modeshow brænder du mange penge af på meget kort tid – og det er fantastisk at få lov til, men vi kan bedst lide at gøre det, hvis vi har styr på alt. Der er meget, der kan gå galt. Noget forsinker showet, en model kan ikke alligevel, en forvirring omkring en eller anden detalje. Men når forarbejdet er så godt som muligt, kan vi hamre til den, når vi står midt i det.
“Vi lader os ikke kun inspirere af modebranchen, men også af kunst, fotografi, musik, design og litteratur. På vores kontor er der bøger over alt”
Da vi lavede Cecilie Bahnsens A/W24-show i Paris, tog vores koncept, som vi udtænkte sammen med Cecilie, afsæt i et kæmpestort æble. ’The Bite’ blev titlen på hendes kollektion. For Cecilie repræsenterede æblet begær, kærlighed, styrke og skønhed, men også en almindelighed, som hun også er tiltrukket af – mødet mellem luksus og hverdag. Vores opgave blev at skabe al kommunikation omkring kollektion fra modeshow og pop-up butikskoncepter til grafisk materiale og printudgivelser. Selve showets set design var bygget op omkring dette enorme tekstile æble, som stod midt på catwalken. Fra alle sider kunne man se de her bid i æblet. Alle gæster til showet modtog en Rubriks terning, som var prydet af utallige fotos af æbler, der var bidt i, skudt af fotografen Casper Sejersen. Caspers arbejde foldede sig også ud i en avis, som udkom i Dover Street Market-butikkerne rundt i verden, da de modtog kollektionen. Dover Street har en historik med at være glade for print, så vi vidste, at vores avis kunne få en plads hos dem og være med til at give kollektionen et liv længe efter selve showet løb af stablen.
Et modeshow er jo kun for modebranchen, så vi er meget optaget af, at vores materiale også lever seks måneder efter et show. For at skabe en rød tråd, men også en stærk genkendelseskraft, tager vi ofte udgangspunkt i et simpelt koncept og budskab. I dette tilfælde; det bidte æble. Det handler om at lave noget, som er så let at afkode, at det kan gå igen på alt fra invitation, gave til show-gæster, set design, et pop-up butikskoncept, fysisk og digitalt materiale. Vi forenkler budskabet, og så overdriver vi udrulningen af det.
Vi synes, det er fedt at lave alle typer af shows. Det er sjovt at lave de velproducerede med store budgetter, som da vi lavede Gannis første show i Paris i efteråret. Men det er lige så sjovt at lave dem på budget, især fordi vi skal løbe dobbelt så stærkt. Det kan vi godt lide. Vi elsker at arbejde. Kun en time efter Gannis show lavede vi også et show for vores venner, der driver brandet Ester Manas, som er et fantastisk size-inclusive brand, der også var på den officielle showkalender i Paris. De er megadygtige, men de havde ingen ressourcer til at lave et show den her sæson, så vi tilbød at producere det gratis for dem.
Jeg holder meget af at lave shows sammen med Sunflower. Det er altid sjovt. De har kontor i samme bygning i København K som os, så vi plejer bare at mødes i trappeopgangen: Hvad skal vi lave til det næste show? Når vi mødes igen, har vi nogle idéer med. Sidste gang foreslog vi dem at booke Adam CCsquele til at spille trommer sammen med sin bror. Under showet i Paris spillede de så 20 minutters hardcore tromme-battle mod hinanden. I København har vi haft August Rosenbaum til at spille klaver under et show. Musik er en fælles passion for os og Sunflower. Det er en stor del af mange af vores showkoncepter, og noget vi arbejder ekstremt meget med; både med sangere, musikere og DJs – så vi sammen kan finde den helt rigtige lyd til at skabe den følelse, dynamik og oplevelse omkring kollektionen og brandet, som vi ønsker at ramme.
“Det er utrolig inspirerende at falde over en gammel Helmut Lang-reklame, som viser sig at være vildt progressiv og moderne”
Et andet element, som er vigtigt for os, er at inddrage kultur. Vi lader os ikke kun inspirere af modebranchen, men også af kunst, fotografi, musik, design og litteratur. På vores kontor er der bøger over alt. Fra kunstbøger om Louise Bourgeois og fotobøger af Juergen Teller og Takashi Homma til et fuldt sæt af det danske designmagasin Mobilia fra 1974 til 1984. Hver fredag bestiller jeg nye bøger, inden jeg tager hjem fra kontoret. Vi bruger dem især i researchprocessen. Til at få idéer. Du finder bare mere interessante ting i bøger end på Instagram, hvor algoritmen har lært, hvad du kan lide. Det er lidt ligesom flow-tv, man ved ikke, hvad der kommer. Pludselig falder man over noget, som er vildt fedt, og som vi kan bruge til noget. Det kunne være at læse i de første udgaver af Purple Magazine fra slutningen af 90’erne. Det er utrolig inspirerende at falde over en gammel Helmut Lang-reklame, som viser sig at være vildt progressiv og moderne.
“Hvis man er håbløs romantiker, som jeg er, så er det jo fedt at få folk til at forelske sig i et brand”
Vi er optaget af, at vores projekter er autentiske og har en kulturel relevans, og at de brands, som vi er med til at opbygge, også rummer kultur på den måde. Nogle brands kan måske klare sig uden, fordi deres historie og kultur er så stærk, men de fleste har brug for at blive mere spændende hele vejen rundt. Og det er derfor, vi blandt andet inkorporerer musik til shows, skaber set designs med dygtige designere og laver særlige fotoprojekter med internationale topfotografer. Nogle gange handler det også bare om at smide forskellige fede referencer ned i skålen og mikse det hele sammen. Og ikke at være bange for at blande noget, der på papiret virker forkert. Det er med til at skabe et brand.
Jeg elsker den romantiske del af modebranchen. Hvis man er håbløs romantiker, som jeg er, så er det jo fedt at få folk til at forelske sig i et brand. Det er det, modebranchen kan. Genintroducere et brand, som alle troede var glemt. Eller skabe noget nyt, som taler direkte til folks følelser og hjerte. Nogle gange skal der ikke mere til end et enkelt modeshow. Det er de brands, som er dygtigst til den del, som lykkes allerbedst.
