I 2018 grundlagde Charlotte Egelund Fashion Society efter en lang række lederjobs i modebranchen. Virksomheden driver og har ejerskab i brands som Lovechild 1979, MKDT Studio og Rue de Tokyo. Ambitionen er at få hvert brand til at vokse, men allerhelst i fællesskab, så energien fra startup-ånden bevares. Egelunds fornemste opgave er at forene vidt forskellige typer af mennesker og få dem til at spille hinanden bedre.
Blå bog
Charlotte Egelund, 53 år, CEO og medstifter i Fashion Society fra 2018, der er medejer af tøjmærkerne Nué Notes, Lovechild 1979, MKDT Studio, Rue de Tokyo og Naja Lauf. Uddannet fra Niels Brock Handelsakademi. Har tidligere har arbejdet for IC Companys, Synoptik, By Malene Birger (hvor hun fra 2013-2015 var CEO) og hos Munthe i rollen som Commercial Executive. Bor på Frederiksberg med sin kæreste og deres to piger på 13 og 16 år.
Der var nogle elementære grunde til, at jeg blev draget af modebranchen. Jeg var fascineret af de skiftende sæsoner, tempoet, den konstante udvikling og bevægelse med nye kollektioner. Mit første job i branchen var som retail manager, fordi jeg syntes, at handelsdelen var interessant. Jeg var med til at åbne 65 butikker i Holland, Belgien og England for Carli Gry og senere IC Companys. Jeg kunne godt lide, at vi skabte fremdrift. Efter et par år i branchen forstod jeg, hvor mange forskellige mennesker, der arbejder i den. Det er noget, jeg sætter stor pris på. At jeg i min hverdag møder så forskellige mennesker: Fra designerne til økonomer.
“Der er intet, som er konstant i en modevirksomhed. Man er hele tiden på vej videre”
Der er intet, som er konstant i en modevirksomhed. Man er hele tiden på vej videre: med at udvikle en ny kollektion, vise tøjet frem i et modeshow eller sælge det ind til butikker. Der er alle disse højdepunkter i løbet af et år, hvor det gælder om at få alle medarbejdere i virksomheden til at stemple sammen og mærke energien og begejstringen i de gode ting, der sker. Hvis man arbejder i økonomiafdelingen, skal man også mærke en stolthed omkring det nye, der bliver skabt, og forstå at alle har en aktie i succeserne. Det bibringer en særlig nerve i dagligdagen.
Hos Fashion Society driver vi og har ejerskab i brandsene Nué Notes, Lovechild 1979, MKDT Studio, Rue de Tokyo og Naja Lauf, som vi har samlet i vores lokaler på Vesterbrogade sammen med medarbejdere i økonomiafdelingen, PR og salg, der arbejder på tværs af brandsene. Min opgave som CEO er at spare med den kreative direktør fra hvert brand. Sammen laver vi en strategi for, hvor de skal hen, med hvilke typer af kollektioner og på hvilke markeder. Jeg er ikke med til at skabe designet, jeg sparer omkring opbygningen og størrelsen på kollektionen eller emner og koncepter, de har på tegnebrættet. Derfra finder jeg de rette mennesker i marketing og salg til at hjælpe med at udføre den markedsstrategi, vi nu har lagt sammen.
I mit møde med designerne er det vigtigt, at jeg udviser respekt for det, de kan, for det er udgangspunktet. Det er dem, der skaber magien. Jeg kan komme med input og data, som måske kan åbne deres øjne for noget nyt og skubbe dem i retninger, så vi bliver endnu bedre. Det er min opgave. Jeg skal ikke diktere, hvad de skal gøre, jeg skal fodre og informere dem og sikre, at vi arbejder mod et fælles mål.
“Det er vigtigt for mig, at vi først og fremmest holder fast i den passionerede startup-ånd”
Det kræver forskellige tilgange at kommunikere med en designer og en sælger. I salgsafdelingen kan de godt lide korte og præcise dialoger, mens de kører derudaf. Designerne har typisk brug for at tænke længere tid over nye forslag. Det betyder ikke, at beslutninger ikke kan træffes hurtigt, formatet skal bare tilpasset det enkelte menneske. For nogle kan den forkerte kommentar, man lige slynger ud, ødelægge deres dag. De har brug for konstruktiv feedback, så jeg tilpasser formatet til den enkelte medarbejder. Min allerstørste svaghed som leder er, at jeg simpelthen siger ja til for meget. Jeg vil gerne være der for mange og får altid lige skubbet et ekstra møde ind, hvilket resulterer i, at jeg ofte kommer for sent. Det er ikke i orden, og det hænger slet ikke sammen med, at jeg gerne vil vise respekt for andre mennesker. Det er mit nytårsforsæt hvert år at gøre noget ved det.
Vi er en startup og har en superflad struktur i vores lille organisation. I starten stod vi selv og pakkede den første kollektion fra Rue de Tokyo ud af papkasserne og skrev en hilsen til kunderne, vi sendte tøjet ud til. Det er der, vi kommer fra. I takt med at vi er vokset, har vi selvfølgelig fået brug for flere ressourcer og specialister på nye områder, men det er vigtigt for mig, at vi først og fremmest holder fast i den passionerede startup-ånd. Det er stadig det, der skal drive os frem ad.
Hvis vi bliver ved med at dele succeser og udfordringer med hinanden på tværs i organisationen, så håber jeg, at vi kan bevare energien. Vi har skabt en kultur, hvor man går op i, hvordan det går hos hinanden. Vi er jo stadig bittesmå, så vi åbner bare døren og fortæller de andre, at vi lige har landet en stor kunde i wholesale. Det er den slags sejre, som er med til at holde gang i kraften. Og man skal ikke tro, at designerne ikke er interesserede i den slags. Jeg oplever nogle gange fordomme om, at designere sidder oppe i deres tårn og skaber for dem selv. Det kunne ikke være mere forkert. De bliver stolte, når de ser nogle på gaden i deres tøj. Heldigvis! Det handler om at forene virksomheden og få alle til at kere om hinandens arbejde og præstationer.
“Vi skal bruge mænd og kvinder og folk med forskellige kulturelle baggrunde. Det ville være meget trist, hvis alle var som jeg”
For mig at se handler moderne ledelse om at kunne tilpasse sin organisation til markedet og den virkelighed, vi står overfor. Om at turde kigge ind i de behov, der er lige nu og her. At se på, hvad skal vi ud i nu, og hvad kræver det af os. Har vi de kompetencer? Hvis ikke, skal vi tilføre dem og udskifte andre, eller har vi nogle ansatte, som vi kan udvikle til at kunne det? For det gælder selvfølgelig også om at sætte det rigtige hold. Vi har brug for hele paletten af personlighedstyper for at skabe det rigtige. Vi har brug for alle arbejdsgenerationer, den strukturerede, der styrer økonomien, og den kreative og uortodokse med en masse nye ideer. Vi skal bruge mænd og kvinder og folk med forskellige kulturelle baggrunde. Det ville være meget trist, hvis alle var som jeg. Takket være så mange år i modebranchen, kender jeg og forstår mange forskellige typer af mennesker. Jeg kan få vidt forskellige folk til at arbejde godt sammen.
