David Owe brugte 17 år på at uddanne sig som psykolog, mens han havde en travl karriere som skuespiller. Hans mission blev at komme ud og hjælpe den helt almindelige dansker med at få det bedre. For som han siger, har vi det ikke godt. En stor del af os lider af stress og angst, og så trækker vi vejret alt for hurtigt – og alt for ofte igennem munden. Det vil 46-årige Owe lave om på.
Blå bog
David Owe, skuespiller og psykolog, 46 år
Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole (i dag Den Danske Scenekunstskole) i 2003.
Uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2017.
Medejer af Innercise sammen med Jacob Bang og Nikolai Dobson, der grundlagde behandlingsstedet i 2020.
Hos Innercise tilbydes åndedrætstræning, saunagus, isbad og samtaler med en psykolog.
Bor i Vanløse, København, sammen med sin kone og deres to døtre.
Jeg blev færdig som skuespiller fra Statens Teaterskole i 2003, og året efter begyndte jeg at studere psykologi på Københavns Universitet. Det tog mig 11 år at færdiggøre min bachelor, fordi jeg havde travlt med at lave film og teater. Kandidaten tog jeg derimod på normeret tid, samtidig med at jeg spillede teater og havde små børn. Det var en rimelig hård periode. Men nu skulle jeg bare være færdig. Der har altid været en del af mig, der gerne ville forfølge en akademisk drøm, også mens jeg læste på Teaterskolen. I gymnasiet gik jeg efter det høje snit, så jeg kunne vælge alle uddannelser, men da jeg så blev optaget på Teaterskolen som 20-årig, tænkte jeg, at nu udlever jeg den drøm.
Alligevel kunne jeg mærke, at der manglede noget. På Teaterskolen var der få teoretiske fag, og jeg savnede at fordybe mig rent fagligt. Jeg endte med at vælge psykologi, fordi jeg tænkte, at det var muligt for mig at kombinere det med skuespillet. At jeg som psykolog kunne bruge min baggrund som skuespiller til f.eks. at holde foredrag og stille mig op foran mennesker, og jeg fandt ud af, at jeg gennem mine samtaler med mennesker fik en masse livsfortællinger og viden om, hvad der sker i hjernen og kroppen, som jeg kunne bringe ind i skuespillet.
Undervejs i min uddannelse var jeg overbevist om, at jeg skulle ud og hjælpe mennesker, som havde det godt, med at få det endnu bedre. Men i mit første job som psykolog på en psykologisk og psykiatrisk praksis, hvor jeg havde samtaler med folk, der var gået ned med stress eller angst eller havde psykiatriske lidelser, opdagede jeg, at det kunne noget at hjælpe folk, som har det skidt, med at få det bedre. Der var et stort potentiale i at få dem til at få det bedre ret hurtigt. Med det fokus begyndte jeg at interessere mig for at hjælpe gennemsnitsdanskere, for gennemsnitsdanskeren har det ikke godt. Næsten en tredjedel af alle unge mennesker føler sig stressede eller angstfulde, en tredjedel af alle voksne danskere vil på et tidspunkt opleve kraftige stress- eller angstsymptomer, og en tredjedel af os trækker vejret for hurtigt og overfladisk, hvilket giver os symptomer, der minder om at være bange, dagligt.
Vi trækker simpelthen vejret for meget. Og når vi trækker vejret for meget, ofte gennem munden, får vi masser af ilt, men vi vasker CO2’en ud, og når det sker, så trækker blodkarrene sig sammen, også dem oppe i hjernen, og så bliver man svimmel og kan få angstsymptomer. Det er det, der sker, når man får et angstanfald. Folk trækker vejret for hurtigt, fordi de fleste menneskers CO2-tolerance er blevet for lav. Det vil sige, at de får trang til at trække vejret, før de har brug for det. Det mest optimale er at trække vejret seks gange i minuttet, men de fleste mennesker trækker vejret 15-16 gange i minuttet og over 20.000 gange om dagen. Hvis vi trækker vejret mindre, så stiger vores CO2-niveau, hvilket får blodkarrene til at åbne sig, og så får vi mere ilt til hjernen, musklerne og cellerne.
“Det kan være angstprovokerende at holde vejret, og det er netop derfor, man skal gøre det. Angsten skal eksponeres væk. Man skal gå ind i ubehaget”
På en måned gik jeg fra at kunne holde vejret i to minutter til at kunne holde det i fem minutter. Nu er jeg oppe over seks minutter. Jeg tror, at de fleste mennesker også vil kunne lære at holde vejret i fem minutter på en måned. Det er bare et spørgsmål om at træne og således flytte sin tolerance. En måde kunne være at holde vejret i et minut, tage et minuts vejrtrækning, holde vejret i et minut igen, tage 50 sekunders pause … og blive ved sådan, indtil man kun tager en indånding, inden man holder vejret i et minut for sidste gang. På et åndedræt har man fuld iltmætning, men ens CO2-niveau er højt, fordi man kun har pustet ud en gang. Det vil føles, som om man har brug for at trække vejret, men det har man ikke, for man har lige fået ilt. Det kan man sige til sig selv. Det vil øge ens tolerance over for CO2, og hvis man træner hver dag, går det hurtigt. Det vil lagre sig i hjernen, og man vil helt ubevidst begynde at trække vejret langsommere.
Det kan være angstprovokerende at holde vejret, og det er netop derfor, man skal gøre det. Angsten skal eksponeres væk. Man skal gå ind i ubehaget. Hvis du frivilligt går ind og masserer moderen til alle angstformer, nemlig dødsangstformen, ved at holde vejret, reducerer det også angsten for sygdom, for socialt samvær eller for ikke at være god nok … Når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Jeg vil helt klart sige, at åndedrættet kommer først. Får du styr på det, vil det reducere angst og stress.
At bruge mundtape er en anden god måde at mindske dit behov for at trække vejret på. Jeg bruger mundtape, når jeg sover, men også når jeg træner, for at undgå at trække vejret ind og ud gennem munden selv med høj puls. Jeg har lige løbet et halvmaraton med mundtape på. Når man trækker vejret ind gennem næsen, optager man ilten op til 17 procent bedre end gennem munden. Når man trækker vejret ind gennem munden, får man ilten direkte ned i lungerne, uden at den bliver filtreret, fordi der ikke er nogen små fimrehår, der renser den for alt muligt. Men det vigtigste er faktisk, at din udånding er igennem næsen. I det øjeblik du tager mundtape på, kan du ikke trække vejret hurtigt, fordi der er modstand på din udånding. På den måde sænker du din åndedrætsfrekvens, som fjerner stress. I den langsomme udånding holder du på CO2’en, som åbner dine blodkar, og du sender et signal til kroppen om, at den skal være i ro og afslapning.
“Det er især oplagt at bruge mundtapen, når man sover”
Det er især oplagt at bruge mundtapen, når man sover. Det kan godt være, at der er flere, som trækker vejret ind gennem næsen, når de sover, men så ånder de ud gennem munden. De vasker CO2’en ud og ligger og udskiller adrenalin og kortisol midt om natten. Det eneste, man får ud af det, er, at man vågner. Man skal op at tisse, man kommer ikke i dyb søvn, og man vågner uoplagt. Hvis man tager et stykke tape for munden og kan acceptere det lille ubehag eller den klaustrofobiske oplevelse, det kan være – husk, at du bare kan tage det af – så bliver du tvunget til kun at trække vejret gennem næsen, og du vil opleve, at din søvn bliver forbedret betragteligt.
Mit mantra er, at kroppen skal udsættes for et sundt chok for at kunne slappe af. Hos Innercise gør vi det ved at hoppe i iskoldt vand, hvilket gør, at ens indre kredsløb af 120.000 km blodårer og kapillærer trækker sig sammen – det er derfor, folk kan blive svimle af at gå i koldt vand. Vi træner vores kursister i at have en rolig vejrtrækning i det kolde vand. Hvis du kan sidde i et stressende miljø, hvor dit nervesystem trækker sig sammen, og sige “Det er helt okay”, så reducerer du stress. At tage et koldt brusebad om morgenen i 30 sekunder gør også en stor forskel. Vi anvender også meget varme saunaer til at udsætte kroppen for et chok. Det er lidt ligesom, når du træner en muskel, som først bliver skadet lidt, inden den bygger sig op igen. På samme måde kan vi træne vores nervesystem lidt forbi det behagelige, derhen, hvor det er lidt hårdt, for så vokser vi sammen endnu stærkere.
