Mette Remmen Kristiansen overtog i 2023 formandskabet for bestyrelsen for d’Angleterre, men fik ikke tildelt nøglerne til hotellet. Dem sidder hendes mor, Fru Remmen, fortsat med. Et nystartet kunstprojekt blev løsningen, der giver dem begge en plads i det 270 år gamle hotelhus.
Blå bog
Mette Remmen Kristiansen, 48, er datter af Else Marie Remmen, der sammen med sin mand Henning Remmen købte d’Angleterre i 1994. Parret solgte hotellet i 2007, købte det tilbage i 2010 og renoverede det herefter for millioner. Mette Remmen Kristiansen er i dag formand for d’Angleterres bestyrelse og en del afbestyrelsen for Børneriget Fonden.
Har du for vane at drikke te på d’Angleterre, har du måske lagt mærke til kunsten, der det seneste år er begyndt at pryde væggene og bryde med det ellers klassiske interiør.
I restauranten finder du for eksempel et aflangt spejlværk med et raderet fiskeskrog skabt af den bornholmske kunstner Malene Kyed, og i den øverste del af lobbyen hænger en changerende vægskulptur i holografisk PVC af den danske kunstner Johannes Holt Iversen.
Bag projektet med skiftende udstillinger og permanente kunstkøb står d’Angleterres bestyrelsesformand Mette Remmen Kristiansen. Hun har en stærk tro på, at kunst og kultur kan gøre noget positivt for os som mennesker og har blandt andet derfor valgt at trække mere kunst ind i det historisk hus på Kongens Nytorv.
”Jeg kan se på og tale om samtidskunst i en evighed. Og jeg vælger altid med hjertet. Det er sjovt at lege med det åbenlyse clash mellem helt nye værker og en hotelinstitution, der er fra 1755. Et generisk billede i en guldramme ville slet ikke have den samme effekt i de her rum,” fortæller hun.
Mette Remmen Kristiansen har ikke en baggrund som kunstconnaisseur, men debuterede til gengæld i hotelbranchen allerede som 10-årig, da hendes mor Else Marie Remmen giftede sig med forretningsmanden Henning Remmen, der på det tidspunkt ejede flere københavnske hoteller.
Selvom Mette Remmen kom på kostskole, gebærdede hun sig hjemmevant i hotellernes køkkener, hun spiste softice og pomfritter på kanten af køkkenbordene, og da hun som 18-årig holdt fødselsdag i d’Angleterres Palmehave, var hun godt klar over, at hun havde fået noget særligt forærende.
”Det var vildt og grandiost. Jeg følte suset af at være en del af noget, som er de færreste forundt. Selvom jeg har været på kostskole, fra jeg var 12 år gammel, blev jeg påvirket meget af det liv, mine forældre havde,” fortæller hun.
Da hun var færdig med gymnasiet, ville hun gerne gå skuespiller-vejen, men det mente hendes stedfar, Henning Remmen, ikke var en god idé.
”Han var fra 1930 og havde derfor også en lidt anden tilgang til opdragelse og til livet. Man lyttede til ham, og han var vant til at blive lyttet til, så jeg fulgte hans råd og kom på hotelskole herhjemme i Danmark og tog min praktiktid på d’Angleterre.”
Her lærte hun hotellets facetter at kende; Hun har stået i køkkenet og skrællet kartofler med Rasmus Kofoed, da han var kokkeelev, og har været på gulvet som tjener, hvilket hun elskede. Hun har siddet i bookingen og i konferenceafdelingen.
”Jeg ved, hvordan afdelingerne fungerer, og det har givet mig en kæmpe gave i dag,” siger hun og mener også at hendes opvækst har gjort, at det fine er taget ud af hotellet og erstattet af noget familiært, som især har med personalet at gøre.
Da Mette Remmen Kristiansen fik posten som bestyrelsesformand for d’Angleterre tilbage i 2023, havde hun sin daglige gang på hotellet det første år, hvor hun fyldte blokken med ideer til, hvordan hotellet kunne udvikles og lærte navnene på stedets personale. Herefter gav hun lidt overraskende stafetten tilbage til sin mor.
”Jeg har valgt at træde lidt tilbage og lade min mor fortsætte arbejdet med det, der jo i høj grad er hendes hjertebarn,” siger hun.
Og her er det så, vi vender tilbage til kunsten. For med det skifte gav Mette Remmen Kristiansen sig selv en ny opgave.
”Selvom d’Angleterre har en historie, der strækker sig 270 år tilbage og et vingesus uden lige, så er det nogle andre gæster, vi får ind ad døren i 2025. Vi har en anden måde at rejse på end for bare 10 år siden. Folk vil gerne opleve noget, der er dansk, og det må gerne være noget nyt, for vi har også mange stamgæster. Og i den sammenhæng, synes jeg, at kunsten kan noget.”
Hun har tidligere arbejdet med Remmen Fondens Kunstpris, som blev uddelt fra 2015 til 2021. Her oplevede hun, hvordan unge kunstnere ofte har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og at der kan være lang vej, hvis man som kunstner gerne vil leve af det.
”Jeg så, hvor meget kunstnerne kæmpede for bare at købe lærreder og gode pensler, hvordan de havde jobs både nat og dag, og jeg følte, det var så ærgerligt, at vi ikke kunne hjælpe dem mere. Jeg synes ikke nødvendigvis vores store institutioner gør nok for den unge generation. Vi har omgivelserne, vi har gæsterne, og vi har væggene til at kunne vise kunsten til et købestærkt publikum,” siger hun.
I dag skaber hun løbende udstillinger i Michelin-restauranten Marchal og det område, der hedder The Upper Lobby, hun vælger kunsten med hjertet og faciliterer en kommunikation, der gør det muligt at blive klogere på både kunsten – og sig selv.
”Jeg elsker selv at se på kunst. Når jeg kommer hjem og kigger på min kunst, smiler jeg. Der er noget kunst, jeg synes er weird, og andet jeg synes er vildt smukt. Og så er der selvfølgelig noget, jeg synes er ligegyldigt. Sådan vil det nok altid være. Det vigtigste for mig er, at du har en holdning til kunsten, og at du tager stilling til den. Selv har jeg aldrig forstået mig på videokunst, men så ser jeg en installation af videoværker i Cisternerne, og så giver formatet pludseligt mening.”
D’Angleterre sælger ikke kunsten, men tager gerne dialogen om de værker, de har hængende, og henviser så ellers til kunstnernes respektive gallerier. Den aktuelle udstilling er med danske Jacob Gils, som ikke er en ung kunstner, han er uddannet i 1989, men valgt, fordi Mette Remmen Kristiansen synes, der er for lidt fokus på dansk fotokunst.
Jacob Gils arbejder med en særlig teknik, der får hans fotografier til syne magiske og nærmest malede. Og et af værkerne bliver hængende. Mette Remmen Kristiansen bruger altid et beløb på køb af den kunst, hun viser og er dermed så småt i gang med at grundlægge og udvide hotellets kunstsamling.
Tanken er dog ikke, at d’Angleterre skal være et kunsthotel som f.eks. det berømte The Dolder Grand i i Zurich.
”Samlingen er ikke det primære. Vi henter ikke kunsten ind for vores skyld, men for at fremme kunstnerne og selvfølgelig for at give gæsterne en oplevelse. At vi så løbende køber værker, håber jeg kan være med til at give kunstnerne lidt ekstra økonomi.”
Mette Remmen Kristiansens interesse for kunst er taget til de seneste ti år, men har altid været der. Og sin private samling har hun blandt andet en del værker, hun har givet til sin mand, og han til hende, gennem 30 år ægteskab.
”Vi har altid givet hinanden kunst og har været enige om, at vi begge skulle kunne lide et værk, hvis det skulle ind i vores hjem. Det har ikke altid været let. Vores seneste køb er et maleri af Henrik Steen fra en udstilling her på d’Angleterre i starten af året. Jeg har altid gerne villet have et Peter Bonde-billede. Det har jeg ikke haft råd til, men Henrik Steen maler også på spejle og er superinspireret af Cobra-kunst, så det blev et fint kompromis. Det er et lille billede i en lys egetræsramme, motivet er en fortidsfugl malet med store, bløde strøg i grønne, gule og lyserøde nuancer.”
Hun har også et lille værk af danske Line Busch hængende, en kunstner hun mødte i forbindelse med kurateringen af værker til hotellets Royal Suite. Og under det et værk af Malene Kyed, som også har været vist på d’Angleterre. Man fornemmer, at projektet er con amore.
”Kunstbranchen kan godt være meget indspist, og jeg føler, jeg kan være med til at åbne dørene for dem, der ikke nødvendigvis finder vej til gallerierne. Jeg vil ikke sige, at mit arbejde med kunsten er filantropisk, for selvfølgelig er det også til gavn for hotellet. Men som danskejet hotel i Danmark synes jeg, at vi skal hjælpe danske kunstnere, hvor vi kan. Og som sagt, vi har væggene til det.”
At lokke nye kunstgæster ind på d’Angleterre kan synes ambitiøst, for i virkeligheden tøver lige så mange med at træde ind ad det fine hotels døre på Kongens Nytorv, som på byens gallerier. Det afskrækker ikke Mette Remmen Kristiansen.
“Vores døre er altid åbne, og kan vi bare få to nye gæster ind, der får en oplevelse ved at drikke en kaffe og se på kunsten, så er jeg glad”
”Hele huset arbejder meget med tilgængeligheden, og nu prøver vi så at gøre noget, der gerne skulle åbne to æsker i én. Vi er et historisk sted, men vores døre er altid åbne, og kan vi bare få to nye gæster ind, der får en oplevelse ved at drikke en kaffe og se på kunsten, så er jeg glad.”
Hun er selv med til at hænge billederne op, når en udstilling er på vej. Hun synes, det er hyggeligt at stå på strømpesokker i sofaen med værktøj i hånden, og så opstår der altid situationer, hvor gæster er nysgerrige på det, hun har gang. Sidst var et norsk ægtepar kommet alene for at opleve Jacob Gils’ værker på væggene. Hun gav dem en kop kaffe og sendte dem derefter videre til hans galleri.
”Selvom vi har tykke gulvtæpper på gulvene, te og kaffe i porcelænskopper med hank og 270 års historie i mange af vores detaljer, skal vi også være i nuet. Og det er jeg blandt andet ved hjælp af kunsten.”
Næste udstilling på d’Angleterre er endnu ikke planlagt, for snart kommer der også til at hænge 30 billeder af den danske cobra-maler Carl-Henning Pedersen rundt på hotellet. På initiativ af Fru Remmen, Mette Remmen Kristiansens mor. Hun har indgået et samarbejde med kunstnerens museum ved Herning om lån af 30 værker i tre år.
Mette Remmen Kristiansen smiler.
”Jeg håber, at vi kan fortsætte med den unge kunst på de lidt mere fælles arealer, og så kan gæsterne nyde Carl-Henning Pedersens værker på hotellets korridorer. Kunsten har altid været en vigtig del af hotellets DNA, og med nye værker føres traditionen videre.”
