At være queer handler for Mathia Gerner mere om et politisk standpunkt snarere end identitet. Derfor insisterer hun på først og fremmest at være sig selv; en nyudklækket biolog, der drømmer om et liv i ét med naturen - gerne i et norsk bjælkehus.
Hvilke pronominer bruger du?
“Hun/hende/hendes. Jeg tænker ikke så meget over det i dag og bliver ikke rigtigt fejlkønnet. Men det har været en proces. Tilbage i 2016, da jeg sprang ud som nonbinær, valgte jeg det kønsneutrale pronomen hen. Dengang kunne jeg ikke forestille mig en tilværelse som kvinde. Der var slet ikke det samme fokus på køn, som der er i dag. Jeg voksede op i et heteronormativt miljø. Det var før serier med transkvinder som ’Pose’ og ’Euphoria’. Der var ikke mulighed for at spejle sig i andre. Jeg har nok aldrig haft et binært forhold til køn, men det har jeg brugt mange år på at finde min egen forståelse af. I dag føler jeg mig hjemme i mit sind og min krop, men jeg har også været igennem et forløb på Sexologisk klinik og taget hormoner i seks år. Jeg sprang først ud som kvinde, da jeg var 27 år. Mange cis-personer tror, at det handler om bryster og kønsorganer, men for mig er det meget mere end det. Det er også den følelsesmæssige udvikling, som østrogen afføder. Det er ikke kun min hud, der er blevet blødere. Det er også blikket i mine øjne. Jeg er kommet på mere følsom bølgelængde med både mig selv og andre kvinder.
Det har været vildt befriende at komme ind i kvindelige fællesskaber. Livet som dreng og ung mand var – for mig – langt mere ensomt. Med mænd er det ‘shoulder-to-shoulder-friendship’ – med kvinder er det ’face-to-face-friendship’. Jeg værdsætter helt vildt den tilstedeværelse og omsorg, jeg oplever med mine veninder. Og i den proces har jeg fundet ud af, at man kan være kvinde på alle mulige måder. Jeg er ikke kun fin og feminin. Men nørdet og sportsagtig. Det skulle jeg finde ro med. Bryde det stereotype billede af en kvinde. Jeg er en ’tomboy’, der skater og kører på mountainbike, men som i lige så høj grad elsker at drikke rosé og tale om følelser. Jeg har både straight og lesbiske veninder. Queer- og ciskvinder i mit liv. Jeg skelner ikke. Men jeg befinder mig godt i andre miljøer, hvor der ikke fokus på køn og seksualitet. Det er befriende ikke at skulle tale om det, men have fokus på sine interesser, og det jeg brænder for.”
Mathia Gerner
- 33 år
- Kandidat i økologi og evolutionær biologi fra Københavns Universitet
- Vandrer og kører mountainbike
- Er mor til to søde hunde
Hvor er du vokset op?
“Først i Hvidovre og så i Aalborg, hvor bøsse og lesbisk i den grad var skældsord. Det var nødvendigt at udtrykke sig maskulint som dreng – for at undgå at blive mobbet. Selv om jeg foretrak action, løbe i bjerge, kravle i træer og dyrke sport – og ikke interesserede mig for neglelak og Barbie-dukker – havde jeg svært ved at passe ind i de stereotype kasser, vi bliver kastet ned i allerede som børn. Det bedste var at sidde på biblioteket og læse bøger om store dyr og løbe rundt i naturen. Og det er jeg aldrig stoppet med!”
Hvad er queer for dig?
“Det er ikke en identitet, men et politisk standpunkt. Det handler om norm- og systemkritik. Om inklusion af mennesker på tværs af køn, seksualitet, race, kultur og handicap. Jeg identificerer ikke mig selv som queer-person. Jeg er trans, kvinde og lesbisk, men mest af alt bare mig.”
“Det er ikke kun min hud, der er blevet blødere. Det er også blikket i mine øjne.”
Hvordan er dit liv i dag?
“Det er roligt. Jeg lever som en kvinde, “just another white girl”. Jeg har netop færdiggjort min kandidat i biologi ved Københavns Universitet, og nu skal jeg i gang med at søge job. Jeg var tre måneder på feltarbejde hos organisationen ’Rewilding Apennines’ i Italien, hvor jeg arbejdede og indhentede data til mit studie. Kort fortalt går det ud på at undersøge, hvordan store dyr påvirkes af menneskelig tilstedeværelse. Forhåbentligt får jeg snart et arbejde, hvor jeg kan undersøge og beskytte rovdyr som bjørne, los og jærv et sted med bjerge i Europa. Jeg foretrækker en balance mellem en videnskabelig og holistisk tilgang med et respektfuldt forhold til dyr. Vi mennesker er en del af naturen, og dyr er levende væsener med egen interesser. Det handler om coexistence, om hvordan vi undgår konflikter mellem dyr og mennesker.”
Har din kønsidentitet påvirket den måde, du møder verden på?
“Jeg har lært at lytte til mennesker og forstå, at alle har en historie at bære på. Intet er binært eller konstant. At springe ud efterlader én med kæmpe spørgsmålstegn ved alle de normer, der eksisterer.”
Er der en person eller en oplevelse, der har inspireret dig?
“Blake Hansen. Hun er en amerikansk transkvinde og professionel mountainbiker. Hun er et idol for mig, og jeg har haft stor glæde af at følge og skrive med hende. Hun har åbnet mine øjne for, at jeg også kan leve mit liv som den kvinde, jeg er. Jeg finder inspiration i kvinder (cis og trans) med ben i næsen, der ikke er bange for at være i mandsdominerede miljøer og være dem selv.”
“Villa, Volvo og vovse er ikke for alle”
Hvad læser du for tiden?
“Jeg har altid gang i flere bøger på én gang. Here you go! ‘All Quiet on the Western Front’ af Erich Maria Remarque om de grufulde oplevelser under Første Verdenskrig. ’This Here Flesh’ af Cole Arthur Riley, en poetisk og politisk debutroman om at vokse op som sort kvinde i USA. Om tilhørsforhold, værdighed og frigørelse. ’Wilding’ af Isabella Tree, inspirerende og filosofisk bog om at lade naturen og dyrene passe sig selv og skabe rewilding og økoturisme i England på niveau med safarier og Afrika. Og Jon Kabat-Zinns meditationsbog ‘Wherever You Go, There You Are’.”
Hvilken betydning har Pride Parade for dig?
“Jeg er ikke til glitter, party og farver, men har det lidt ligesom komikeren Hannah Gadsby: ”Where are the quiet gays supposed to go?”.”
Hvad ville du ønske, alle der tilhører majoriteten vidste, så de blev bedre allierede?
“Villa, Volvo og vovse er ikke for alle. De fleste af os vil bare gerne leve et fredeligt liv med de samme rettigheder som andre. Lære at undersøge normer. Jeg synes, at organisationen Normstormerne gør et vildt godt oplysningsarbejde i folkeskolen.”
“Jeg er ikke til glitter, party og farver, men har det lidt ligesom komikeren Hannah Gadsby: ”Where are the quiet gays supposed to go?”.”
Må heteroseksuelle cispersoner gerne hænge ud på queer-barer/-spots, eller skal I have dem for jer selv?
“Det findes der ikke et binært svar på. Hvis man er der med sine venner, synes jeg, det er fint. Nu kommer jeg ikke så meget på natklubber, men der har jeg da også oplevet, at nogle homoseksuelle mænd fylder meget. Med fare for at blive udskældt, synes jeg, der er større problemer i verden; Klimaforandringerne, tabet af natur, biodiversitet og LGBT+-personers rettigheder på mange andre punkter.”
Hvad drømmer du om for fremtiden?
“Sammen med mine to hunde skal jeg arbejde og leve i naturen. Ultimativt, få et job som wildlife ecologist i Norge eller Østrig. Her vil jeg bo oppe i bjergene i et sødt lille bjælkehus. Jeg drømmer også om at få råd til en stor firehjulstrækker med plads til telt og cykel – så jeg kan rejse ud og cykle, vandre og stå på ski. Langt ude i fremtiden … er pensionistdrømmen en italiensk farm med heste, køer, stenovn, hunde og en dejlig kæreste.”
Hvilke råd vil du give andre?
“Bare fordi du ikke ser det, betyder det ikke, at det ikke findes. Der er så mange veje at gå som menneske. Og finde sig selv uden at blive sat i bås. Det har jeg selv kæmpet med og for, og det, håber jeg, kan inspirere andre.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
