Særudstillingen tager fat i emner som kropsaktivisme, tabuer og sårbarhed.
Når Frederiksborg Slot fredag slår dørene op til udstillingen ‘Udstillet’, er det fotojournalist Marie Halds første, store soloudstilling herhjemme.
Fotografen, der for alvor slog sit navn fast i 2012, da hun vandt Årets Pressefoto for sit gribende og hudløst ærlige portræt af den prostituerede Bonnie Cleo Andersen, er blevet kendt for sine rørende portrætter af personer, der ændrer og gør op med vores måde at se hinanden på.
I anledning af udstillingen fortæller hun om, hvad det betyder for hende at udstille sin kunst i så historiske omgivelser, hvordan hun har gjort brug af egne erfaringer i sit arbejde, og hvad hun drømmer om rykke ved med sine værker.
Det er din første store soloudstilling i Danmark, hvordan føles det?
“Det føles så fantastisk, at jeg har fået lov til at åbne min første store soloudstilling på netop Frederiksborg Slot, Det Nationalhistoriske Museum med Danmarks Nationale Portrætgalleri.
“Jeg udstiller omkring 70 indrammede værker, og de får jo lov til at hænge sammen med alle de store magtmennesker i Danmark flere hundrede år tilbage. Det, at tykaktivister, queers, transpersoner og kvinder med brystkræft (blandt andet) får lov at indtage pladsen på netop dét her sted, synes jeg, er så stort. Og det er meget sigende, at vi nu i 2023 kan få lov til at give netop de mennesker en plads her, hvor konger, dronninger og magtpersoner har domineret indtil videre.”
Hvad er temaet i udstillingen?
“Min udstilling er bygget op omkring fire rum. I det første får man en introduktion til mit arbejde og værkerne, der er nogle af de første serier og portrætter, jeg har lavet. De er omkring 10 år gamle og er en blanding af reportage, selvportrætter og en serie om mine veninder og vores søgen efter perfektionisme.”
“Så følger et rum med temaet ‘TYK’, hvor vi ser store indrammede billeder af tykaktivister. Næste rum er dedikeret til en serie om unge piger med anoreksi og bulimi, og i det sidste store rum finder man en blanding af portrætter og reportage.”
“Mit drive i mit arbejde handler om at skabe plads til minoriteter og lave repræsentation. Det er så vigtigt for alle mennesker at se nogen i film, tv og kunst, de kan spejle sig i. Hvis man aldrig ser nogle, der ligner én selv få lov at tage pladsen her, så føler man ikke, man hører til.”
“Vi skal se minoriteter ophøjet og give dem en stemme, så unge mennesker forhåbentlig ikke bliver lige så hjernevaskede som min generation. Så de ved, at de kan være seje, skønhedsidealer, badass, lige det de vil. Men som mange i min generation aldrig har oplevet og derfor føler sig forkerte og udenfor.”
Et af de mest kendte protrætter, som Marie Hald har taget.
Du bruger dig selv i dit arbejde, både i selvportrætter og fortællinger om din egen angst, hvad handler det om?
“Jeg har selv lidt af OCD, siden jeg var ung teenager. Jeg kom til børnepsykolog, men selvom sygdommen OCD (set i bakspejlet) havde været utroligt nem at identificere, så fandt man ikke ud af, at det var det, jeg fejlede. Jeg gik hele min ungdom og kæmpede virkelig meget. Jeg følte mig så alene med invaliderende tanker, som var så skræmmende, og som jeg skammede mig helt utroligt over. Det kunne være alt fra tanker om pædofili til ulykker. Og da jeg så endelig fandt en fantastisk terapeut, der kunne forklare mig alt om netop OCD blev jeg så lettet, men også vred.
“Hvis man havde talt mere om psykiske sygdomme dengang i 00’erne, så havde jeg ikke gået i et helt årti og haft det så elendigt og skamfuldt. Så havde jeg fået den rigtige hjælp. Og det er netop dét, der er pointen med mit arbejde. Vi har alle noget vi skammer os over og kæmper med. Men hvis vi ikke taler højt om det, forbliver de temaer tabuer og kan ødelægge andre små teenagepigers liv. Derfor vil jeg gerne fortælle min historie, og også give noget af mig selv. Fordi jeg beder folk om at give mig så meget, når de lader sig fotografere i ekstremt sårbare situationer.”
Hvad håber du, gæsterne får ud af at besøge udstillingen?
“Jeg håber, folk får åbnet deres øjne for nogle af de fordomme, de måske går rundt med. En kvinde kom for nylig op til mig efter et foredrag med tårer i øjnene og fortalte, at hun ærligt talt altid havde dømt folk, der var tykke, når hun så dem på gaden. Og hun var pludselig blevet bevidst om en masse ting, som hun ikke havde tænkt over før. Sådan noget elsker jeg! Og så håber jeg, at folk vil se en masse skønhed, også i de emner, der kan være svære at snakke om.”
I din serie ‘Perfekte Piger’ går du tæt på dine veninder, da I var i 20’erne. Kan du fortælle lidt om den?
“Ja, serien er en undersøgende portrætserie, hvor jeg har fotograferet og talt med mine veninder, mens vi var midt i tyverne. Vi var en gruppe af veninder, der havde kendt hinanden siden børnehaven. Vi kom fra gode barndomme, trygge familier, var smukke og var kommet ind på vilde uddannelser. Alligevel var vi bare en helt gruppe unge kvinder, der var ulykkelige.”
“Jeg prøvede at se på, hvad det handlede om. Nogle siger, det bare er sådan at være midt i 20’erne, men jeg tror stadig, der var noget andet på spil. Vi er vokset op i 00’erne med et forskruet syn på kvinder. Og samtidig er vi vokset op i en X faktor-tid, hvor man skal BLIVE til noget. Ens liv skal ligesom have et “greater purpose”. Da mine forældre var i den alder, tænkte de mere på at hænge ud med deres venner, få nogle dejlige børn og ikke så meget på, hvordan de så ud eller om deres karrierer var flyvende. Jeg har ikke fået nogle svar i serien, men jeg synes, den stiller nogle vigtige spørgsmål.”
Oplev særudstillingen ‘Udstillet’ på Frederiksborg Slot fra fredag den 31. marts til og med den 17. september 2023.
