Journalist Maya Tekeli funderer over 2024: amerikansk valg, dronning Margrethes opsigelse, Charli XCX og alt det, der skete derimellem i året, der kun går en lille smule endnu.
At skrive en opsummering af året 2024 uden at kende resultatet af det amerikanske præsidentvalg* føles lidt som at skrive sin selvbiografi, før man er gået ud af folkeskolen – det er en absurd og håbløst optimistisk opgave, hvor man regner med, at året eller livet allerede har givet alle sine bedste stunder og største kriser.
Det er ikke desto mindre den opgave, som nærværende pen bæver over ved denne artikels begyndelse.
Når du læser dette, kender du svaret på det hele. Valget er afgjort, og verden er klar over, hvem der skal tage plads i Det Hvide Hus. Det ved jeg først, når jeg bliver færdig med min tekst.
Det, som ingen af os ved lige nu, hverken dig i fremtiden eller mig i fortiden, er, om Joe Biden er i live på overdragelsesdagen, den 20. januar. På den måde har vi alligevel noget tilfælles på tværs af tid og rum, og det er i alle øjeblikke spørgsmålet om fremtiden.
Fortiden er fast, noget, vi kender, og som regel også en af de få ting, vi kan blive enige om er overstået. Når vi ser tilbage, kan vi finde mening i de oplevelser, vi har haft, og måske forstå os selv og vores valg bedre. Om ikke andet er det en måde at skabe narrativer på – at organisere året i små kapitler og milepæle, der hjælper os med at føle, at vi har opnået noget og bevæget os fremad, selvom det hele har virket hektisk, da vi stod i det.
Selvom jeg mangler det sidste kapitel, vil jeg her fra det næstsidste hjælpe dig som læser med at samle dig om året, der nu er ved at være gået, for at samle tankerne, inden livet går videre.
Året startede, som 2023 sluttede, med, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. sagde op, hvilket man i bagklogskabens lys blev enige om var for dårligt, fordi hun faktisk på flere andre tidspunkter end nytårsaften 2023 havde sagt, at hun ville dø i sin rede.
Dronning Margrethe ankommer til den årlige nytårskur på Amalienborg Slot 1. januar 2024, efter hun blot dagen forinden havde annonceret, at hun ville abdicere
Derfor startede vi også året med en gammel traver, nemlig spørgsmålet om, hvad der taler for, og hvad der taler imod overhovedet at have kongelige i Danmark. Vi kom heller ikke i år frem til en endelig konklusion, og medlemmer af den offentlige debat fastholdt deres holdning til, at vores nye konge ikke er særlig god til at snakke, selvom han holdt en okay tale til en fest.
Der er noget betryggende i at starte en offentlig samtale et sted, hvor man har været før, og det bliver endnu bedre, når man ikke behøver at få noget konkret ud af den.
Prinsen blev nemlig konge, og han græd foran sine undersåtter på balkonen på Christiansborg, hvor han også vinkede sammen med sin kone, som mange mener, han har været utro i Spanien med en, der latterligt nok hedder Casanova.
Kong Frederik IX og Dronning Mary af Danmark på balkonen, Christiansborg, på selve kroningsdagen
Ti dage senere anbefalede formanden for et forholdsvis nyt parti, at det blev lukket, fordi hun – Pernille Vermund – ikke rigtig orkede alt det drama, der i det forgangne år var forbundet med Nye Borgerlige. Ligesom dronningen forlod hun arbejdsmarkedet, og begge parters afløser gik ind i jobbet med en forventning om god løn. Men Lars Boje Mathiesen blev fyret fra sit job som ny formand i Nye Borgerlige, da han insisterede på at få den udbetalt til sin NemKonto.
Vi tænkte i det hele taget ret meget på penge ved årets begyndelse, fordi kongen ville få vores og mere til, men også fordi den 52-årige brite Anthony Mark Patterson i februar indrømmede at have været med til at lænse den danske statskasse for 8,4 mia. kr. – et svindelnummer, som ifølge hans egen tilståelse medførte, at han fik udbetalt 100 mio. kr., som vi allesammen godt kunne bruge, af Sanjay Shah.
Sammen hidsede vi os op over, at folk kunne finde på at stjæle fra os som samfund, og i samme måned, februar, meddelte vores statsminister, Mette Frederiksen, at Danmark donerer hele sit lager af artillerigranater til Ukraine. Så blev det alligevel skudår.
Vi dvælede ved krigens rædsler og betalte gerne for at få dem til at stoppe.
Statsminister Mette Frederiksen på besøg i Lviv, Ukraine, hos Præsident Volodymyr Zelenskyi
Pludselig fik vi et chok, da den tidligere leder af Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen døde af en hjerneblødning under et partimøde i Vejen – en sorg for de fleste og for andre et tydeligt tegn på, at pressen er alt for kritisk. Det blev af medlemmer af magten og en præst antydet, at det var pressens pres, der ledte til partiformandens alt for tidlige død. De diskuterede pressen med hinanden, og vi kom frem til, at det ikke var vores skyld.
Samtidig blev det planlagt at udvide værnepligten til også at omfatte kvinder og forlænge tjenestetiden. Flere mente, at det var på tide, at kvinderne kom til våben, mens andre mente, at det var en dårlig idé, fordi fertiliteten ville lide under, at de, der skulle føde børn, muligvis kunne blive skudt. Man kom ikke frem til, hvad der var op og ned i den debat, men man blev i forsvaret enig om, at det var tilladt at have store patter og afvige seksuelt i militæret. De blev dog ikke enige om, hvad det egentlig ville sige at afvige seksuelt, men det er min fornemmelse, at det er noget, man kan være uenig om for evigt.
Det blev så en af de eneste nogenlunde gode nyheder fra dansk militær, for måneden efter at folk med store bryster og mærkelige seksuelle præferencer blev budt velkommen, gik det galt, da Søværnet måtte lukke et område omkring Flådestation Korsør midlertidigt på grund af en fejl i en missilaffyringsrampe ombord på fregatten Niels Juel.
Det var en meget akavet påmindelse om Hovsamissilet, som nogle af os ikke kendte til, fordi vi ikke var født, men som var et Harpoon-missil, som utilsigtet blev affyret af fregatten Peder Skram ved middagstid den 6. september 1982 fra den sydlige del af Kattegat.
Alle overlevede fejlen i år, men da den blev begået, måtte vores forsvarschef stille arbejdsskoene. Årsagerne var desuden at et dansk krigsskib med store fejl blev sendt til Det Røde Hav, og at forsvarsministeren ikke besked om en alvorlig hændelse. Det var han så sur over, at han fremadrettet slet ikke ville have en eneste besked fra Flemming Lentfer, der altså blev fritaget for tjeneste.
Vi lærte, at man bliver nødt til at koncentrere sig om, hvor man sender sine skibe hen, når verden brænder, og da der senere samme måned gik ild i Børsen, sammenlignede en tilfældig dansker det med Notre-Dame, og en forfatter hele situationen med at leve i en krigszone. Mange af os kendte slet ikke denne forfatter, der i modsætning til de fleste danskere ikke rigtig syntes, at hans hverdag var den samme uden bygningen i Indre København.
Børsen med dragespiret, som bygningen så ud, før den brændte 16. april 2024
De fleste var ret uenige i, at en bygning, der højst sandsynligt var gået tilfældigt i brand, var sammenlignelig med en krigszone, men flere udnævnte ironisk nok alligevel Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, som en form for krigshelt, fordi han løb ind i Børsen for at redde nogle malerier.
Han frygtede intet.
Røgsøjlen fra brænden i Børsen kunne ses fra lang afstand
Billeder af Brian Mikkelsen i sikkerhedshjelm gik verden rundt, og før vi nåede at tale om, hvordan vi havde det med det, gik året videre.
Nu skulle fristaden Christiania nemlig til at lægge rørene i Pusher Street om og i øvrigt slippe for den overhængende risiko for at blive nedlagt, så politiet gik med til at lukke det ulovlige salg af cannabis, mod at danskerne kunne få lov til at tage en brosten fra den famøse gade med hjem til vindueskarmen.
Det var medlemmer af regeringen og især borgerrepræsentationen så stolte af. Én af sidstnævnte endte senere i året i regeringen, men ingen ved, om det var, fordi hun bestod en eksamen ved at samarbejde med christianitterne, eller om det hele tiden havde været planen. Livet gik videre, og endnu en tilfældig brand smadrede store dele af Legoland Billund Resort. Folketinget afviste også et forslag om at anerkende staten Palæstina.
Hvis Palæstina skulle anerkendes som stat, krævede det, at staten fandtes, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i den forbindelse, hvilket nogle fandt forvirrende, andre rigtigt og andre igen fuldstændig rablende sindssygt.
2024 var i det hele taget et år, hvor der gik ild i utrolig mange ting. Børsen, to af Novo Nordisks bygninger og Skatteministeriet var blandt de mest kendte, men vigtigst og måske tydeligst var 2024 også et år, hvor danskerne demonstrerede i gaderne for frisættelsen af Palæstina – ligesom de i øvrigt har gjort mange gange før.
Pro-Palæstina demonstration i Københavns gader 5. oktober 2024
På den måde startede vi kortvejs inde i det nye år endnu en gammel samtale og var uenige på andres bekostning, og hvis jeg havde ret i det, jeg skrev tidligere, gjorde vi måske det, fordi det var trygt at mene noget, som de fleste af os ikke havde nogen aktie i.
Måske var det, fordi vi vågnede op og så verden, som den er. Det tør jeg ikke svare på.
Vi ved ikke, om det var motivationen for den lammer, som statsminister Mette Frederiksen den 7. juni blev offer for på Kultorvet i København, men vi ved, at en mistænkt polak blev anholdt på stedet. På trods af den store opbakning til Mette Frederiksen, der efter hændelsen led af ‘piskesmældslignende’ symptomer og i øvrigt var meget chokeret, fik Socialdemokratiet ved valget til Europa-Parlamentet det dårligste valg i mange år, og SF fejrede sin status som kæmpestort parti ved bl.a. at høre ‘SexyBack’ med Justin Timberlake til deres valgfest.
Noget interessant, der kom ud af lammeren, var den for nogle nye viden om, hvor umuligt det er for folk, der ikke har magt, at blive diagnosticeret med piskesmæld eller noget, ‘der ligner’. Endnu en god grund til at jagte den politiske magt og indflydelse.
“Det gjorde han inden sin verdensturné, der allerede havde fået et par ridser i lakken på baggrund af Britney Spears’ nyligt udgivne memoirer, hvor hun f.eks. beskrev, at Timberlake tvang hende til at abortere deres fælles barn under deres offentligt kendte forhold til hinanden”
Det går op og ned, når først man har indflydelse, og når han nu alligevel blev spillet for at fejre, at et dansk parti gik fremad i EU, så kan man passende nævne, at Justin Timberlake i øvrigt blev stoppet i en bil, som han kørte meget påvirket i hen over sommeren. Det gjorde han inden sin verdensturné, der allerede havde fået et par ridser i lakken på baggrund af Britney Spears’ nyligt udgivne memoirer, hvor hun f.eks. beskrev, at Timberlake tvang hende til at abortere deres fælles barn under deres offentligt kendte forhold til hinanden.
På den måde blev popstjerner lidt kendte igen, og det er vigtigt at vide for at forstå vores år og især vores sommer, der har været ‘brat’. Vi skulle som samlet befolkning henholdsvis nyde, gennemleve, overleve og overforklare fænomenet ‘brat summer’, som blev framet som en kulturbevægelse, selvom det primært vil indskrive sig i historiebøgerne som en meget effektiv marketingkampagne for popstjernen Charli XCX.
At have en brat summer betød, at det var sommer, og man havde en denimkasket på, der havde været igennem et rivejern, mens man befandt sig i den. Den betød også, at folk havde lyst til at tage stoffer igen og danse i deres underbukser, og at en stor gruppe fra ungdommens queermiljø følte sig frigjort i nattelivet.
Alt i alt godt, men fans af albummet ‘Brat’ blev efter ikke at have talt om andet irriterede over, at andre begyndte at tale om det og erklære ‘brat summer’, før efteråret var begyndt.
2024 blev for sangerinden Charlie XCX et godt år. Ikke nok med at mange folk trak i limegrønne outfits, så kom hendes album 'Brat' også til at ligge navn til et begreb, der blev en del af vores alles ordforråd
Under hele det drama blev antihvalfangstaktivisten Paul Watson arresteret i Nuuk i Grønland på baggrund af en Interpol-efterlysning fra Japan fra 2012, mens tiltagende flere unge danskere demonstrerede for forandring på det klimapolitiske område, som regeringen og Folketinget indgik en trepartsaftale med forskellige organisationer om.
Det var da også en hot summer, og vi er igen i år blevet mødt af klimakatastrofer i Europa, der dog ikke forhindrede folk i at flyve til Spanien og drive lokale så langt ud i vanviddet, at de følte sig nødsaget til at beskyde turisterne med vandpistoler for at holde dem væk fra deres hjembyer – byer, som efter sigende lider katastrofalt under et boligmarked, der primært består af lejligheder, der bliver lejet ud på Airbnb.
I København fik vi også besøg af en række influencere, der havde set Grundtvigs Kirke på TikTok og besluttede sig for at snige sig ind til begravelser i den for at tage billeder af sig selv. Om det var varmen eller bare et par scener fra hovedstaden i superhitserien ‘The Bear’, der også fik en masse A-liste-hollywoodstjerner til at besøge København, er uklart, men det vrimlede pludselig med dem på Noma, og det kan vi som samfund vælge at være stolte af eller ligeglade med.
Grundtvigs Kirken
De tog heldigvis hjem på et tidspunkt, og det blev den anklagede for at have givet demokratiet en lammer også nødt til. I sensommeren blev den polske mand, der overfaldt statsministeren, nemlig dømt til fire måneders fængsel, udvisning og seks års indrejseforbud. Ham ser vi nok ikke igen, og på den anden side af jorden måtte Indien i øvrigt skyde en hvid pind efter idéen om at få besøg af Niels Holck, som de ellers ville have udleveret i forbindelse med Purulia-våbensagen fra 1995.
Rejsefeberen lagde sig i slutningen af juli, og selvom medlemmerne af Folketinget sådan set stadig var på sommerferie, oprettede regeringen alligevel tre nye ministerier i august, herunder for EU-anliggender, miljøpolitik og krisehåndtering.
Det er svært at sige, om det lykkedes den brede regering hen over midten at bilde befolkningen ind, at det var af lyst og ikke samarbejdsvanskeligheder, at man rykkede rundt på alle ministrene.
Ministerrokaden blev desværre stenen, der skabte afsæt for en lavine af historier om dårlige arbejdsforhold i regeringspartiet Moderaterne – en historie, som man måske ønsker genfortalt i denne artikel, fordi der var så mange hjørner og detaljer i den, at man har mistet overblikket, men også en historie, man må undvære.
“Det er dog værd at bemærke, at flere prominente mediechefer kaldte historien for årets vigtigste politiske historie”
Der vil ikke være flere anslag tilbage til efteråret, hvis først vi går i gang.
Det er dog værd at bemærke, at flere prominente mediechefer kaldte historien for årets vigtigste politiske historie. Som samfund har vi altså lært, at politiske historier ikke handler om politik, men om arbejdsforholdene i en organisation og en konkret journalists oplevelse med at tale med nogle kilder.
Hele september og meget af oktober handlede om, at folk var uvenner i Moderaterne, men sådan er det som regel, når solen begynder at gå tidligere ned. Vi orker det ikke, vi vil ikke på arbejde, og vi får lyst til at skyde præsidentkandidater i USA i hovedet.
Det gjorde i hvert fald manden bag attentatforsøget på tidligere (og genvalgte) præsident Donald Trump i Pennsylvania i sensommeren – et angreb på demokratiet, som ingen heldigvis sammenlignede med den lammer, Danmarks statsminister havde fået tidligere på året, for det havde da sat tingene lidt i perspektiv.
Fra frøperspektiv blev der taget et ikonisk nyhedsbillede af Donald Trump med næven i vejret og blod løbende ned ad ansigtet i sine (lidt skuffende situationen taget i betragtning) sikkerhedsfolks arme.
Donald Trump ved attentatforsøget i Pennsylvania
Det skal vi huske at fortælle nogens børn, at vi var vidne til i real time.
Hele verden var optaget af skuddramaet, af, om sikkerhedsfolk med vilje havde ladet gerningsmanden ligge og tage sigte på et tag, inden de pløkkede ham, og sikkert også af, om det hele var planlagt af demokraterne.
Af uransagelige årsager havde vi i Danmark ikke rigtig nogen fælles samtale om, hvor forskruet, forvirrende og for sindssygt mærkeligt konceptet sandhed er blevet hos vores nærmeste allierede. Men øjeblikket gik ligesom også over, da tidligere litteraturanmelder for Berlingske Katherine Diez udkom med en bog, som alle troede ville handle om hendes store plagiatsag fra årets begyndelse.
Det handlede den ikke rigtig om, men mere om, hvordan hendes liv havde været, inden og efter at folk fandt ud af det. Og da flere kritiserede det og litteraturen, tog Katherine Diez i ‘Go’ aften Live’ på TV 2 og fortalte, at hun var sur over det.
Kathrine Diez' selvbiografi 'I egen barm', som udkom 1. oktober 2024
Imellem bogens udgivelse og interviewet på fjernsyn detonerede to håndgranater ved den israelske ambassade i København, og tre svenske statsborgere blev arresteret. En hændelse, der mindede os alle om, hvordan danske kriminelle i løbet af året er blevet hovedpersoner i en dyster version af ‘Broen’, hvor man betaler svenske unge for at gøre ‘det beskidte arbejde’, altså udføre personfarlig kriminalitet på bestilling på den anden side af vandet.
Samme måned fik en eskalation af konflikten i Sudan også sat gang i massive flygtningestrømme, og nabolande opfordrede FN til at gribe ind med humanitær hjælp og fredsbevarende styrker, men nok om det, for 2024 har været et vildt år for kendisser.
Især dem, der er blevet vildt tynde og samtidig har bidraget til Danmarks BNP, men man kan tvivle på, om den danske befolkning sad lige så limet til skærmen, da Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen blev grillet af Bernie Sanders i Senatet, som de kan finde på at gøre, når der er et nyt afsnit af ‘The Kardashians’ på Disney+.
Det har været for dyrt at blive tynd af indsprøjtninger i USA i forhold til i resten af verden, og det var problemet i De Forenede Stater, selvom vi på dansk jord også har været meget optagede af, at Novo Nordisk f.eks. betalte toplæger for at føre en storstilet Wegovy-kampagne, som om de helt selv havde besluttet sig for, at det var et godt produkt.
Janni og Karsten Ree er i øvrigt blevet meget, meget, meget, meget offentligt skilt, Casper Christensen er blevet prædikant i den australske frikirke Hillsong, og Nicklas fra ‘Tempelriddernes skat’ har fået en dom for at smugle kokain i picnickurve.
Der er også en række danskere, der har følt sig misforstået af folk, der har oplevet, at de har udvist seksuelt grænseoverskridende adfærd for dem. Flere af dem er blevet fyret, nogle af dem har udgivet en bog om det, og andre har nægtet at give interview om det.
Sådan er det med mennesker: De skriver bøger om ting, de ikke gider snakke om, og derfor ser jeg frem til den, der handler om, hvad det egentlig vil sige at kneppe nogens tvivl, hvorfor Mette Frederiksen har fået en mærkelig frisure, og hvad det egentlig vil sige at være borger i et samfund, der er styret af en bred regering hen over midten.
Mens vi undrer os over det, mindes vi også dem, vi har mistet.
Jeg ved med denne sidste sætning, at Donald Trump har vundet præsidentvalget i USA. Tillykke til ham, og sikke et år vi går ind i. Jeg tør spå, at det bliver endnu et af dem, hvor de, der forstår at få opmærksomheden, ender med at bestemme i virkeligheden.
Godt nytår.
*Dele af denne artikel er skrevet før resultatet af det amerikanske valg 5. november 2024 og generelt før 2024 sluttede helt.
