ELLEs chefredaktør fortæller i sin leder fra det nye juninummer om nye begyndelser og om, hvad hun selv, Creative Director Josephine Aarkrogh og redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen gjorde, da nogen i deres liv tog et valg for dem.
Nogle gange tager livet et valg for dig. Sådan var det for mig og mine to kollegaer Creative Director Josephine Aarkrogh og redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen, da vi i efteråret blev opsagt på Aller Media, hvor vi har haft vores daglige gang i mange år. Eller måske nærmere; Nogen i dit liv tager valget for dig.
For ELLE skulle ikke længere være en del af Aller Medias portefølje. Mediehuset ønskede at gå andre veje. I virkeligheden havde vi – mine kollegaer og jeg – nok også brug for at gå andre veje. Vi havde bare ikke brug for at gå dem uden ELLE. Eller uden hinanden.
Derfor er det ELLE, du sidder med i hånden nu, noget helt særligt for os. Vi er gået fra at være ansatte i et stort mediehus til at være selvstændige udgivere. Og selv om det jo på mange måder er det samme job, er alt nærmest forandret. Jeg tror, at jeg på vores alles vegne kan sige, at vi er splittet i to lige dele, hvor frihed, kraft og iværksætteriver udgør den ene halvdel – og ærefrygt, ansvarsbevidsthed og respekt udgør den anden. Men vi havde ikke noget valg. Af flere grunde. Den stærkeste nok, at de kræfter vi gennem mange år har lagt i ELLE, ikke måtte være spildt. Der er nemlig meget mere at arbejde for inden for rammerne af ELLE. Men også fordi vi alle tre grundlæggende hellere vil sige ja end nej. Og derfor kunne det ikke være anderledes, da franske Lagardére, som ejer ELLE-brandet, spurgte, om vi vil overtage licensen til at udgive verdens største modemagasin på dansk jord.
Selv om vi – og dermed ELLE – oplever det som en ny begyndelse, er meget alligevel også velkendt for ELLE-kendere. Fra indholdet til dem, der leverer det. Det visuelle udtryk – både i magasinet og på ELLE.dk – er ved første øjekast nok den tydeligste markør af, at vi er gået nye veje, for vores art direction har fået nye ambitioner. Der er også blevet plads til nye bidragsydere, som vil dele generøst ud af det, de hver især er bedst til. Nogle debuterer med denne udgave; andre kommer til at gøre det i de kommende.
(H)ELLE-forsiden gav i øvrigt sig selv. Den tidligere statsminister har ganske vist ikke været nærig med at stille op efter sit exit fra dansk politik, men hun bliver ved med at tilføje nye lag. Hun fremstår evig nysgerrig og åben for læring – og kan i den grad navigere i forandringer: i nye begyndelser, om du vil. Og så er hun en kæmpe ja-siger. Hun beskriver det selv således i Anders Ryehauges interview på side 26:
“Med de andre, lidt sjovere, skøre ting, siger jeg ja, fordi jeg synes, det er kedeligt at sige nej. Hvis Søren Le Schmidt ringer og spørger, om jeg vil gå catwalk for ham, så siger jeg ja, godt nok med lidt overtalelse, men jeg siger ja. Hvis Suspekt spørger, om jeg vil optræde til deres koncert, så siger jeg ja. Hvis Estée Lauder ringer, så siger jeg ja, for det er også noget, jeg ikke har prøvet før, og jeg har fået en alder, hvor det er faktisk meget sjovere at sige ja, fremfor at sige nej. Tiden er ikke uendelig, og hvis det skal være, så skal det være nu.”
Og det var netop der, den lå for mig: Der var ikke noget, der talte for at sige nej til ELLE. Og slet ikke når man runder version 5.0, som jeg gør på vores udgivelsesdag. Heldigvis for os delte Helle det synspunkt.
Rigtig god fornøjelse med dit nye (gamle) ELLE.
Cecilie
