Det er på tide, at man respekterer kvinder for de valg, de træffer, deres krop, og hvad de har på – hver dag og hvor som helst, skriver Aram Ostadian-Binai i denne klumme om kvinders ret til selv at vælge, hvad de vil have på, om de så bor i Iran eller Danmark.
Situationen i Iran
Lige nu er der demonstrationer i Iran for kvindernes frihed.
Mænd og kvinder klipper deres hår og siger fra overfor den obligatoriske påklædningslovgivning i landet.
Iranske kvinder og befolkningen kæmper, både inde og ude af Iran, for kvindernes ret til at klæde sig, som de har lyst til; det skal være frivilligt at tage hijab på, og hijab skal være et privat valg, ikke noget, der er bestemt ved lov.
Demonstrationerne udspringer fra den unge 22-årige kurdisk-iranske kvinde Mahsa (Zhina) Amini, der mistede livet, mens hun var i det iranske moralpolitis varetægt.
De vurderede, at hendes obligatoriske hijab og overtøj i fuld længde ikke var godt nok. Det dækkede ikke nok. Det kostede hende livet.
Det iranske moralpoliti behandler kvinder som kriminelle. Iran er fortsat et af de sidste lande, hvor det islamiske påklædningskodeks er obligatorisk, og som regeringen bruger magt for at fastholde. Alle kvinder skal bære tørklæde og være dækket af fuldlængde påklædning til enhver tid i det offentlige rum.
Når man ser tilbage til før 1979 og den iranske revolution, så var hijabben hverken den iranske kultur eller norm. Kvinder kunne vælge at iklæde sig, hvad de ville, og kun en lille gruppe valgte, på baggrund af deres tro, at bære hijab, og det faktum chokerer ofte mange.
Den iranske præsident trak sig i går fra et interview i New York med den velkendte CNN-journalist Christiane Amanpour på grund af, at hun ikke bar tørklæde. Han ville have, at hun skulle bære det for at vise respekt, en forespørgsel som Amanpour høfligt afviste. På grund af det kunne interviewet ikke finde sted.
Det er på tide, at man respekterer kvinder for de valg, de træffer, deres krop, og hvad de har på – hver dag og hvor som helst.
Situationen i Danmark
I den samme uge, hvor Mahsa (Zhina) Amini bliver anholdt i gaderne i Teheran, var vi i Danmark vidner til kritik mod Helle Thorning-Schmidts kjole, da hun deltog i et gallataffel hos dronning Margrethe i anledning af dronningens 50-års jubilæum som regent.
Kjolens kavalergang fik flere op af stolene, da de mente, hun viste for meget hud, og at det var upassende.
Der opstod dog hurtigt et samlet fællesskab på sociale medier imod kritikken. Særligt kvinder tog Helle Thorning-Schmidts parti, og samtalen faldt på, hvorfor det overhovedet var nødvendigt at blande sig i hendes påklædning.
Helle Thorning-Schmidt i den meget omtalte kjole, der er designet af Søren Le Schmidt.
Hvad har situationen i Iran og Danmark med hinanden at gøre?
Det, der sker i Iran, og det, der sker i Danmark, hviler på samme morale: Kvinder må ikke have deres påklædning i fred.
Vælger de selv, hvad de har på, får det konsekvenser. I Iran meget voldsomme og voldelige konsekvenser, i Danmark udskamning og negativ omtale.
Det handler om en konstant regulering og irettesættelse af kvinder. Og det skal stoppe nu.
Kontrollen over det tøj, en kvinde tager på, skal gives tilbage til hende selv.
Det er enormt skadeligt – også på længere sigt – hvis der ikke sker en forandring snart. Hvis ikke vi stopper udskamningen, straffen og lovgivningen. For det bevæger sig nedad til de yngre generationer af piger. Det sender et klokkeklart signal om, at de ikke har kontrol over deres egne kroppe.
Når vi devaluerer dem og deres dømmekraft, når vi regulerer og irettesætter noget så personligt, så skaber vi selvcensur og en mangel på selvtillid hos kvinder til at stole på egen dømmekraft.
Hvorfor er det vigtigt at snakke om?
I fredags vandt jeg prisen som Årets Stemme til ELLE Awards for vores arbejde med at italesætte frihed og en mere retfærdig fremtid for alle unge kvinder uanset baggrund.
Jeg var iklædt en smuk safirblå kjole, som jeg havde valgt til dagens anledning. Kjolen var designet af en kvinde, hvis hendes stemme jeg ser meget op til, Nazanin Boniadi i samarbejde med den iranske designer Amir Taghi.
Kjolen symboliserer frihed for iranske kvinder og er designet af en iransk skuespiller og aktivist for at støtte modige kvinder i Iran, der risikerer alt for at kæmpe mod lovgivningen og undertrykkelse af kvinder, som for eksempel Mahsa (Zhina) Amini.
Aram Ostadian-Binai med sin mand, Navid Ostadian-Binai, til ELLE Awards.
Imens jeg stod på ELLE Awards-scenen i min safirblå frihedskjole, mistede Mahsa (Zhina) Amini sit liv i Iran på grund af sin påklædning og manglende stemme.
Nu ønsker jeg at bruge min stemme for hende, og dem, som lever under samme vilkår.
Enhver kvinde og pige har al ret til at have frihed, kontrol og til at bære, hvad hun vil.
Ingen, og jeg mener ingen, hverken den iranske regering eller nogen dansk kommission eller rød løber-kommentator, bør fortælle vores piger og kvinder, hvad de skal bære for at blive accepteret, være ordentlige kvinder eller have lov til at gå i skole.
Vi skal slippe jerngrebet om kvinder og deres påklædning.
Ingen love eller normer bør diktere, om du er god nok, fortjener shaming, straf eller død, fordi du vælger den påklædning, du har på – for selvfølgelig er du værdig og god nok, som du er!
Aram Ostadian-Binai og The Soulfuls har arrangeret en walk i solidaritet med de iranske kvinder søndag den 25. september. Læs mere om det i opslaget her:
