I 2016 var serier det nye sort, og den tendens fortsætter (heldigvis) ind i 2017. Netflix har netop løftet sløret for to nye serier, som vi kan se frem til. Læs mere om dem her...
Serier er uden tvivl det nye sort!
For nogle år siden var serier noget, som skuespillere ikke ville røre med en ildtang, hvis de ønskede brancherespekt. I dag er det i høj grad dér, hvor stjerner fødes. De to store streamingtjeneste Netflix og HBO spiller bestemt en vigtig rolle i den stigende popularitet af serier, og i 2017 kan vi endnu en gang se frem til masser af nye serier, hvis succes vi allerede er overbeviste om.
To af de nyeste tilføjelser inden for seriegenren er offentliggørelsen af to nye serier fra Netflix, som med garanti vil skabe glæde på de små skærme (… især hos pigerne).
Se også: Her er den nye trailer til Fifty Shades Darker
Den første serie vi kan glæde os til, er Santa Clarita Diet med Drew Barrymore i hovedrollen. Serien har premiere den 3. februar 2017 på Netflix og handler om parret Sheila og Joel, som sammen med deres datter Abby lever en almindelig tilværelse uden for Los Angeles i den lille by Santa Clarita. MEN der foregår ting og sager i byen, som måske ikke er helt normalt.
Valget af Drew Barrymore som en af hovedpersonerne i den nye serie er et godt eksempel på, at flere og flere af de store skuespillere vælger at prøve kræfter med serieformatet frem for kun at koncentrere sig om film – og vi er næppe de eneste, der er begejstrede for tendensen? Vi er i hvert fald mere end klar til et gensyn med skønne Drew Barrymore i den nye serie den 3. februar 2017.
Læs også: 8 serier fra 2016, du skal kende – og se i 2017
Den anden serie, du kan se frem til, har masser af girlpower over sig. New York Times-bestselleren “Girlboss” af Sophia Amoruso bliver nemlig til en serie, som får premiere på Netflix til april 2017.
Girlboss tager udgangpsunkt i en sand girlboss, nemlig kvinden bag modeimperiet Nasty Gal, Sophia Amoruso, som i en alder af 22 år begyndte at sælge vintagetøj på eBay – og med succes. Efter seks år får hun nemlig opbygget en millionforretning under navnet Nasty Gal, og det er lige præcis det eventyr, den nye serie ‘Girlboss’ tager os med på. Det kan kun blive godt!
Vi må desværre vente lidt endnu på at se trailerne til de to nye serier, men ud fra den lille smule af handlingen, som Netflix har løftet sløret for indtil videre, er vi helt overbeviste om, at der er tale om (endnu) to serier, som vores 2017 skal beriges med.
Se de første billeder fra de to nye Netflix-serier i galleriet…