Mode

Zayn Malik designer ny kollektion for Versace

- 14/10/2016

Den britiske sanger Zayn Malik skal nu designe sin egen Zayn x Versus, Versace kollektion i samarbejde med selveste Donatella Versace. De mødtes til Versus, Versace SS17 showet i London, og siden er der blomstret et spændende designsamarbejde.

Man skulle tro, at Zayn Malik allerede havde det hele – I en alder af 23 år, har han Gigi Hadid som sin kæreste, en sangkarriere og en enorm fanskare i hele verden. Først som medlem i bandet One Direction, og senere som soloartist. Men nu skal den britiske sanger også være designer. 

Zayn Malik sad på forresten række med sin kæreste Gigi Hadid i sidste måned til Versus, Versaces SS17 show til London Fashion Week. Nu er det blevet offentliggjort, at han skal designe en Zayn x Versus, Versace kollektion – en kollektion, bestående både af tøj til mænd og kvinder.  

Se også: Set på Instagram: De bedste billeder fra London Fashion Week – bl.a. Gigi Hadid og Zayn Malik 

Foto: @versus_versace Gigi Hadids kæreste, Zayn Malik er ny Creative Director for Versus, Versace

 

Zayn Malik siger selv om samarbejdet: 

“Jeg synes, at Versace altid har været et cool brand. Det er et stort brand for mig og for folk i min generation. Jeg har altid gerne ville designe tøj, og der er intet brand, som jeg hellere ville arbejde for end Versus. Bonusen er, at jeg kommer til at arbejde sammen med Donatella Versace, som jeg elsker og beundrer. Jeg ved, at vi vil skabe noget fantastisk.”

Læs også: Kenzo x H&M: Her er hele kollektionen med priser  

Donatella Versace gav ligeledes også komplimenter til sin nye samarbejdspartner, der kaldte Malik for “en af ​​de mest spændende personligheder på den internationale scene lige nu”, og fortsætter: 

“Da vi først mødtes, fortalte han mig, hvor meget han elsker mode. Jeg tænkte, at det ville være fantastisk at samarbejde om en ny Versus kollektion sammen. Og med Zayns enorme fanskare rundt om i verden, forventer jeg, at der vil være en masse spænding omkring, hvad vi kommer til at skabe sammen”, lyder det fra Donatella Versace. 

Zayn x Versus kollektionen vil blive præsenteret til næste forår, og kollektionen rammer butikkerne i maj 2017.