Interiør

Pitch Black: Snedkernes efterårsudstilling 2016

- 03/10/2016

Snedkernes Efterårsudstilling, ’Pitch Black – skygger og transparens’, finder i år sted på Kongernes Lapidarium i det indre København fra d. 30. september – d. 30. oktober 2016. Du kan læse mere om den kontrastfulde udstillingen lige her!

Snedkernes Efterårsudstilling hedder i år ’Pitch Black – skygger og transparens’ og er en sanselig oplevelse i mørklagte og historiske omgivelser. Du kan I år se udstillingen på Kongernes Lapidarium i det indre København fra d. 30. september – d. 30. oktober 2016.

Udstillingens særlige location, Kong Christian IV’s tidligere bastion og bryghus, har siden 2013 huset 387 kongelige statuer og gipsafstøbninger. De hvide statuer har en fin funktion i udstillingen, da de fungerer som kontraster til de ellers meget mørke rum og møbler. 

Læs også: Eksklusivt designsamarbejde bliver til velgørenhedsprojekt

Den årlige møbeludstilling er for nogle af Danmarks dygtigste formgivere og producenter. Udstillingen har ingen kommerciel dagsorden, hvilket giver anledning til at alle deltagerne eksperimenterer mere og eksempelvis afprøver nye spændende former og materialer. 

Det sorte tema er inspireret af de sorte streger på papir, som ofte er begyndelsen på enhver designproces. Omdrejningspunktet er således kontrasterne mellem det hvide og det sorte. 

Psst.. I galleriet har vi samlet et mindre udpluk af de i alt 48 sorte projekter, som du i år kan opleve på Snedkernes Efterårsudstilling 2016.