Sundhed

Opskrift: Gluten- og sukkerfri banankage

- 19/09/2016

ELLEs Fashion Editor Josephine Aarkrogh har lige haft fødseldag og har i den forbindelse hygget om os på redaktionen og bagt en lækker banankage. og så kan den heldigvis nydes med god samvittighed, da den både er gluten- og sukkerfri. Få opskriften her...

I fredags blev vi på ELLE-redaktionen forkælet, da Fashion Editor Josephine Aarkrogh fejrede sin fødselsdag med en lækker hjemmelavet gluten- og sukkerfri banankage. 

Den smagte så godt, at vi alle hurtigt blev enige om, at opskriften skulle deles med jer på ELLE.dk.  

Læs også: Opskrift: Salat med bagte sødekartofler, fåreyoghurt, spinat og granatæble

Banankagen er gluten- og sukkerfri, så den kan nydes med god samvittighed. Den er let og lækker, men samtidig bliver man også forkælet med peanutbutter, banan og mørk chokolade. 

Ingredienser: 

·         6-7 mindre bananer + 2 til topping

·         3 store æg

·         1 stor spsk. Peanutbutter

·         1 stor spsk. Smeltet kokosolie + lidt ekstra til at smøre formen

·         1,5 dl. Kokosfiber- eller mandelmel

·         1 tsk. Kanel

·         1 tsk. Ren vaniljepulver

·         1 tsk. Bagepulver

·         1 knivspids salt

·         1 håndfuld pekannødder

·         100 gr. mørk chokolade

·         Lidt chiafrø til pynt

Sådan gør du: 

Kom alle ingredienser på nær pekannødder og chokolade i en foodprocessor og rør sammen i et par minutter. Hak nødder og chokolade og rør blandingen sammen. Kagen kan bages i enten en kageform eller som et bananbrød I en brødform – begge dele skal smøres med lidt kokosolie, inden dejen kommes i. Skær de to bananer over på langs og tryk dem forsigtigt ned i dejen som pynt og drys med lidt chiafrø. Bag kagen i 25-30 minutter på 180 grader og 30-35 minutter, hvis du bager den som brød.

Psst … Bager du det som bananbrød, så smager det skønt smurt med lidt nøddesmør.