Sundhed

ELLE udvider med nyt sundhedsunivers

- 18/07/2016

Endelig kan vi løfte sløret for et af vores seneste projekter her på ELLE-redaktionen. Fremover vil du nemlig kunne finde meget mere sundhed på alle vores kanaler, hvor du hver dag kan få sunde tips, tricks, opskrifter og inspiration til en sund hverdag. Læs mere om vores nye sundhedsprojekt her...

Vi har længe glædet os til at fortælle jer nærmere om det nyeste initiativ her på ELLE-redaktionen, og nu er dagen (endelig!) kommet.

Her på ELLE-redaktionen glæder vi os nemlig til fremover at have endnu større fokus på sundhed, og dét at have en sund hverdag. Vores udvidede fokus på sundhed på ELLE vil komme til udtryk på alle vores platforme, men du kan allerede nu følge vores nye sundhedsunivers på Instagram på sundhedsprofilen @ellesundhed

Se også: Mø: “Sådan holder jeg mig i form”

På vores nye Instagram-profil @ellesundhed kan du følge os og få sunde tips, tricks, opskrifter og inspiration hver dag. Om den nye Instagram-profil fortæller ELLEs Digital Director, Laura Lawaetz:

At vi udvider ELLE-universet og inkluderer endnu mere sundhed, er et helt naturligt step digitalt, hvor vi længe har mærket den kraftigt stigende interesse for alt der drejer sig om sundhed, kost, træning og mad. ELLE Sundhed har fået sin egen Instagram account, der vil blive opdateret med sunde tips og anbefalinger dagligt – simpelthen fordi vi ikke kan lade være! Og hvem ved, hvad det kan føre til? Vi håber i hvert fald at vores læsere og følgere vil tage godt imod dette nye digitale tiltag”.

Som en del af ELLE-universets udvidede fokus på sundhed, bliver ELLEs madblogger på A Food Affair, Stephanie Bang, ny Health Editor på ELLE:

“Jeg er så spændt på at komme rigtigt i gang med ELLEs nye sundhedsfokus, og det er et tiltag, jeg har glædet mig længe til at få søsat. ELLE-kvinden interesserer sig ikke kun for mode og trends, hun går også op i alt fra rejser og indretning til skønhed og sundhed, så det er vores fornemmeste opgave, at klæde hende på hele vejen rundt. Formålet med ELLE sundhed er ikke, at gå ind og gøre os til dommere, men derimod dagligt at komme med vores tips og tricks til en sundere og sjovere hverdag. Vi vil med tiden dele vores egne erfaringer og opskrifter, håndplukke vores favoritter og teste alt fra produkter til træningsformer og formidle og dele det i et appetitligt sprog og univers med vores læsere og følgere”,  fortæller ELLEs Health Editor, Stephanie Bang.

Se også: Lær ELLEs nye Health Editor bedre at kende her 

Her på ELLE-redaktionen glæder vi os utrolig meget til at komme igang med vores nye sundhedsprojekt, og vi glæder os til at dele en masse sunde tips, tricks, opskrifter og inspiration med alle vores læsere og følgere hver dag.