Mode

Dansk smykkebrand præsenterer Josephine Skriver som ny kampagnemodel

- 10/06/2016

Det danske smykkebrand Pilgrim Jewellery annoncerer nu, at den danske topmodel og Victorias Secret-engel, Josephine skriver, er deres nye ansigt og kampagnemodel...

Pilgrim Jewellery har været så heldige, at få fingre i den verdenskendte og eftertragtede danske topmodel Josephine Skriver som deres nye kampagnemodel og ansigt udadtil.

På Josephine Skrivers blot 24 år har den smukke model allerede nået mere, end de fleste kan prale med. Hun har optrådt i utallige modeshows, været på forsiden af de største magasiner over hele verden og så har den smukke danske model fornyligt fået sine ‘vinger’, hvorfor hun kan kalde sig den eftertragtede titel ‘Victoria’s Secret-Angel’.

Læs også: Gisele Bündchen skal være med i tv-serie 

Der hersker ingen tvivl om, at denne deal tilføjer endnu mere cool-factor til Pilgrim Jewellery, og derfor er de også meget begejstrede for samarbejdet hos Pilgrim:

“Vi har altid været store beundrer af Josephine. Ikke kun på grund af hendes smukke udseende, men også på grund af hendes fantastiske personlighed, hendes cool-factor og hendes evne til at sige, hvad hun mener. Josephine er et godt forbillede og det perfekte ansigt for Pilgrim lige nu” siger Katrine Seifert Tiemroth, Head of Marketing & Communication hos Pilgrim.

Det er ikke første gang, at Pilgrim bruger danske topmodeller som kampagnemodel. Tidligere har modeller som Helena Christensen, Caroline Corinth, Emma Leth og Mathilde Gøhler stået i fronten for det danske smykkebrand.

I galleriet har vi samlet Pilgrim Jewellerys kampagnebilleder med Josephine Skriver i front, hvor du kan få en lille smagsprøve på, hvad vi kan glæde os til til efteråret på smykkefronten.

Psst… Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.