ELLEs boligredaktør, Mette Skjødt, har en forkærlighed for lamper. I denne uge tager hendes noter udgangspunkt i de bordlamper, der kan andet end bare at give lys i hjemmet. Der er særligt én bordlampe, som boligredaktøren er særligt forelsket i, se lige her hvilken!
Få et indblik i ELLEs boligredaktør, Mette Skjødts tanker om tidens decoration – og boligtendenser. Boligredaktørens noter bygger på alle de trends, der får boligentusiasternes hjerter til at banke lidt hurtigere end normalt.
I denne uge sætter ELLEs boligredaktør fokus på bordlamper, og der er særligt én bordlampe, hun har et lille crush på.
Om bordlamper og deres plads i hjemmet siger Mette Skjødt:
”Jeg har som de fleste designentusiaster en kærlighed til lamper, særligt små bordlamper, og det er som om jeg altid kan finde plads til en til. På forsiden af det ELLE Decoration, der er på gaden nu, kan du finde en af mine nye favoritter, som jeg efter vores skydning skyndte mig ud og investere i.
Jeg taler selvfølgelig om den lille lækre parasollignende klemmelampe ’W153 Ile’ skabt af franske Inga Sempé. Farven, fleksibiliteten, finurligheden.
Det er lige sådan en lampe, jeg har svært ved at stå for og som det heldigvis er nemt at integrere i sin indretning. Jeg har klemt den på vindueskarmen i min spisestue, hvor den giver et fint lys til planter, bøger og hvad jeg ellers har stående der.”
Læs også: Boligredaktørens noter: Smukke prints til væggen
I galleriet neden for kan du se et par af boligredaktørens andre favoritter, når det kommer til bordlamper, der gør mere for din indretning end bare at give lys.
Du kan desuden også både se priser og forhandlere i galleriet.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.