L'Oréal Paris præsenterer med stolthed et nyt skud på stammen af talskvinder: Den smukke, modne og meget respekterede skuespillerinde og Hollywood legende, Susan Sarandon.
Som både enlig mor, entrepenør, en af vor tids mest respekterede skuespillere og ej at forglemme – Oscarvinder, har den 69-årige Susan Sarandon om nogen, hvad der skal til for at repræsentere så stort og anerkendt et brand som L’Oréal Paris.
Efter førhen at have brugt populære, eftertragtede og forholdsvis unge kvinder, såsom Jennifer Lopez og Blake Lively, som ansigt udadtil, kommer der nu lidt andre boller på suppen i L’Oréal Paris’ markedføring.
Læs også: Eksotiske vibes i Tommy Hilfiger SS16-kampagne
Susan Sarandon er et vidunderlig smukt eksempel på, hvad det vil sige at ældes med ynde. Hun er et levende bevis på, at alder blot er et tal og, at skønhed primært kommer til udtryk gennem lykke og smil. Hendes realistiske syn på skønhed, hendes stærke og gennemgående personlighed og hendes smukke, modne look er blot nogle af de mange grunde til, at L’Oréal Paris har valgt at byde Susan Sarandon velkommen i familien.