Frederikke & Sidsels ordbog: Alt, du skal vide om mode og stil!
Af Emilie Bech Zerlang - 17/11/2015
Home / Mode / Trends / Frederikke & Sidsels ordbog: Alt, du skal vide om mode og stil!
De to bloggere, Frederikke Toftsø aka. Fredesblog, og Sidsel Alling aka. Fashionpolish har netop udgivet bogen 'SMART'. En bog, der beskriver alt, du skal vide om mode og stil. Her kan du læse deres 'smart-ordbog', der beskriver alle de ord, du skal kende i modeland!
Har du helt styr på, hvad ord som ‘cap-sleeves’, ‘chunky’ eller ‘off duty’ betyder i fashionistaernes verden? Hvis ikke, så læs med her.
I forbindelse med udgivelsen af bogen ‘SMART’, der er skrevet af de to bloggere, Frederikke Cæcilie Toftsø og Sidsel Alling, har vi her på ELLE.dk fået lov til at dele de to stilfulde pigers særlige ‘Smart-ordbog’, der beskriver alt, hvad du skal vide om mode og stil – beskrevet gennem nogle af de mest brugte vendinger i modebranchen.
Frederikke Cæcilie Toftsø og Sidsel Alling blogger på henholdsvis Fredesblog.dk og Fashionpolish.dk, og sammen har de netop udgivet bogen ‘SMART’. En bog, der beskriver hvordan man bliver smart – ikke købe-smart, men ægte smart!
I bogen giver de to modebevidste piger de bedste tips til mode og stil. De beskriver med andre ord, hvad der, i følge dem, er god stil, og hvordan man får god stil på en effektiv og nuanceret måde.
… Og for at være ægte smart, er man nødt til at kende de mest brugte vendinger indenfor mode og stil.
Så hvis du ikke er helt opdateret på ord som ‘Pros & Cons’, ‘Statement piece’ eller ved hvad ‘Wing Woman’ eller ‘Tomboy’ betyder, så se med i galleriet. Her har vi samlet Frederikke og Sidsels ‘SMART-ordbog’ med 28 af de mest brugte vendinger i modebranchen.
Frederikke og Sidsels bog ‘SMART’ koster 199,95 kroner og kan købes online her.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: @fredesblog
#STYLISTMENOGSÅVENINDE: Et hashtag vi bruger, når vi udveksler outfitovervejelser, og den anden hjælper.
Foto: @kyliejenner
BOOB-TAPE:Gennemsigtig tape, der kan holde nedringede toppe og kjoler på plads. Kan også bruges til at holde skjorteærmer på plads.
Foto: All Over Press
BROGUES: En pæn og klassisk herresko i brunt eller sort læder, med sirlige hulmønster i læderet.
Foto: @hm
BUDGET-PIGE:En der går i meget high street-tøj.
Foto: All Over Press
BUTT CRACK:En god gammeldags røvsprække. Bør undgås for alt i verden.
Foto: All Over Press
CAP-SLEEVES:Små ærmer, der lige dækker skuldrene.
Foto: @lookdepernille
CHUNKY:Chunky betyder kraftig og kan bruges om sko med en kraftig hæl eller en tyk striktrøje; chunky hæle og chunky strik.
Foto: @fredesblog
DÉCOLLETAGE: Dit hals- og kravebensparti
Foto: @fashionpolishdk
DOBBELTTAP: På instagram kan du dobbeltklikke på billederne for at like dem. Funktionen kan overføres til andre situationer, men vi fraråder dig at dobbelttappe andre mennesker. Det bliver akavet.
Foto: @fredesblog
IT-BAGS:Taskerne, der er på alles læber og skuldre, og som for det meste er udsolgt eller så dyre, at ingen har råd til dem.
Foto: @fredesblog
LOAFERS:En snørebåndsfri sko i læder kendt fra herregarde-roben, men fndes også i dameversioner. Gerne med frynser og klunker i ægte gentleman-stil.
Foto: Rains
MAC-COATS:En regntæt herrefrakke.
Foto: @fredesblog
MAGISKE JEANS:De helt perfekte jeans, der altid kan afhjælpe en tøjkrise, og som du altid kan stole på gør dine ben fottere og din røv bedre.
Foto: Pinterest
PINTEREST:En slags digital opslagstavle, hvor du kan kreere dine egne mood-boards og samle billeder fra nettet.
Foto: @fashionpolishdk
MELLEMÆRMER:En mellemting mellem trekvartlange ærmer og almindelige T-shirt-ærmer. Mellemærmer stopper for det meste et par centimeter over albuen.
Foto: @lookdepernille
MIS:Forkortelse af misundelig. Kan bruges om venindes taske eller flotte ben.
Foto: All Over Press
OFF DUTY:Smart udtryk for civil påklædning. Bruges mest om modellers pæne garderober, de viser frem, når de går fra show til show under de internationale modeuger. Vi gad godt at se sådan ud. Hver dag.
Foto: PR
PROENZA SCHOULER: Udtales /proʊˌɛnzə ˈskuːlər/ Et New Yorker-design-brand, der laver uforskammet pæne print og drømme-accessories.
Foto: @fredesblog
PROS & CONS: En måde at opliste fordele og ulemper. Kan bruges til at overveje køb og dates.
Foto: @fredesblog
RE-ISSUES: En genudgivelse. Bruges om sneakers og designertasker.
Foto: @madsnorgaard
SAMPLE-SALE:Udsalg af vareprøver afholdes ofte i forbindelse med lagersalg. Der er også god mulighed for at mærkerne sælger show-pieces, som kun er lavet i ét eksemplar.
Foto: @fashionpolishdk
STATEMENT PIECES:Statement pieces kan være to ting; 1) det vigtigste element i dit outft. Det vil typisk være det første, andre lægger mærke til eller kommenterer. 2) en personlig favorit, der afspejler din stil meget præcist, og som du derfor meget nødigt vil have dine venner kopierer.
Foto: All Over Press
TOMBOY: Betegnelse for en pige, der klæder sig og opfører sig som en dreng. I gamle dage lidt af et skældsord for uartige piger. I dag bruger vi udtrykket om de der damer, der kan bære herregarderobe, no-makeup-look og drenget charme med bravour.
Foto: Stoy
TOTE-BAGS: Et stofnet. Ordet tote-bag kan også bruges om lædertasker i samme facon som et stofnet.
Foto: Tumblr
TUMBLR: Visuel blogplatform, der lader dig dele billeder.
Foto: PR
VOKSENTASKE: En taske, du kan bruge til hverdag, og som kan indeholde alt, hvad du har brug for, hvad enten du går i skole eller skal på arbejde. Begrebet voksentaske kan også bruges som argument for at købe en dyr taske.
Foto: @fredesblog
WINGWOMAN: Wingman-begrebet kommer oprindelig fra flyfag-sprog, men er blevet overført til bylivet. En wingman er den ven, du tager med på bar, som hjælper dig med at score. En wingwoman er en, du stoler nok på til at tage med på shopping, en der finder de gode ting til dig uden at snuppe dem selv.
Foto: @kyliejenner
ÆGTE G:En gangster eller en virkelig sej person. Ironi kan bruges.