Vi har tidligere vist Mihaela Norocs smukke fotografier, hvor hun portrætterer skønhed under fotoprojektet 'The Atlas of Beauty'. Nu er den rumænske fotograf klar med et nyt fotoprojekt, der kan føre hendes fotokunst til Danmark.
Tidligere på året kunne vi her på ELLE.dk vise Mihaela Norocs smukke fotografier, der portrætterer kvinder i 37 forskellige lande verden over. Et projekt, der verden over – og her på ELLE.dk – allerede har høstet enorm stor ros.
Mihaela Norocs mission med projektet er at fortælle verden, at skønhed er lig med forskellighed, og at skønhed findes overalt i verden – lige fra lyse piger med fregner i England til mørkglødede kvinder i Ecuador.
Se også: ELLE anbefaler: 7 kulturelle oplevelser i påsken
Nu er den unge, rumænske fotograf klar til at føre projektet videre, og denne gang med et twist. Denne gang skal det nemlig være op til hendes fans verden over, at bestemme hvor i verden turen skal gå hen næste gang.
Som en del af en crowdfunding-kampagne kan alle gå ind og stemme på dét/de lande, som man synes, at Mihaela Noroc skal besøge. Det eneste krav er, at man samtidig vælger en “pakke” indeholdende forskellige accessories som postkort, plakater og e-bøger fra ‘The Atlas of Beauty’-projektet. De forskellige pakker koster fra 30 til 1000 US$ og sammen med ‘pakken’ modtager du et antal stemmer, der kan bruges til at stemme med.
Se også: Horoskop: Sådan bliver din april!
Om dét at starte en crowdfunding fortæller Mihaela:
“The Atlas of Beauty blev en stor viral succes på internettet, og store aviser, blade og magasiner har skrevet om projektet. Dét fik mig til at indse, at en masse mennesker tror på mit projekt. Nu har jeg derfor virkelig chancen for at understrege projektets budskab, og derfor er det så vigtigt for mig at kunne fortsætte, hvor jeg slap”.
Se også: Nyt magasin på gaden // ELLE Maj
Hør Mihaela Noroc fortælle om projektet her:
Du kan støtte Mihaela Norocs projekt HER, hvor du også kan læse endnu mere om hendes fine projekt.
Her på ELLE.dk har vi fået mulighed for at vise nogle helt nye billeder fra Mihaela Norocs ‘The Atlas of Beauty’, som vi endnu ikke har vist frem. Så enjoy – billederne er virkelig et kig værd!
Se alle de nye billeder fra ‘The Beauty of Atlas’ i galleriet…