Solvej Lee har en travl hverdag som vicedirektør i softwarefirmaet Area9 Learning, derfor er onlineshopping et must, når hun skal købe sko, som hun foretrækker ekstravagante – gerne fra Louboutin. Se alle billederne her...
Solvej Lees skoskab er fyldt med feminine sko – og rigtig mange fra Louboutin. Hun holder særligt meget af den franske skodesigner, fordi skoene altid sidder godt på fødderne.
Psst … Hør Solvej fortælle om sine yndlingssko på Instagram @elledanmark
Læs også: Alexandra Carl: Se mine sko
I skabet findes også de flade loafers, som Solvej for alvor har fået øjnene op for, efter at hun blev mor. De er praktiske, men går bestemt ikke på kompromis med det feminine.
Solvej har en travl hverdag, så at kunne shoppe sko online er et must.
Læs også: Cheap’n’chic: Få det sorte look på budget
Se et udvalg af Solvejs mange flotte sko i galleriet.
…. sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare.
Foto: Asger Mortensen
Jeg er ret vild med disse pumps fra Sergio Rossi, fordi de er klassiske og sorte, men har gulddetaljer på hælene. Jeg har næsten altid høje hæle på. Når jeg rejser, er det ofte med en uniform af tøj, der ikke larmer, derfor må mine sko godt skille sig lidt ud. Kjolen og pelsen er begge er fra Ole Yde.
Foto: Asger Mortensen og PR
Louboutin’erne. Jeg arbejder meget med USA, hvilket ofte betyder telefonmøder om natten dansk tid. Når jeg har en halv time mellem møder, fordriver jeg den ofte med at shoppe sko på nettet. Det er perfekt for mig, fordi jeg ikke har tid til at købe sko i hverdagen. Jeg er glad for Matchesfashion.com eller Bergdorf Goodmanns webshop. Herhjemme shopper jeg i Christian Louboutin – jeg kan godt lide hans stil, og jeg ved, at skoene sidder godt på mine fødder.
Foto: Asger Mortensen og PR
De børnevenlige. Det er først efter, jeg har fået min søn, at jeg har tilføjet flade sko til min samling. De flade loafers fra Miu Miu og Christian Louboutin har jeg som regel på, når vi skal på legepladsen. Jeg kan godt lide, at de stadig er feminine, selv om de er hælløse.
Foto: Asger Mortensen og PR
Støvlerne. Chanel-støvlerne er nogle af mine favoritter. Hælen er ikke så tynd, så den er vildt god at gå i, især når jeg rejser. Jeg kan også godt lide, at de er klassiske og passer til alt uden at være kedelige.
Foto: Asger Mortensen og PR
Gravidskoene. Jeg gik rigtig meget med de to par Christian Louboutin-sko, da jeg var gravid. Jeg tror, det var, fordi jeg ikke havde lyst til at føle mig stor og gravid, så jeg kompenserede med høje hæle. Og så sad de godt fast på foden. Nu kan jeg ikke rigtigt se dem som andet end ’gravidskoene’ ... men de er jo faktisk ret fine, så måske de skulle tages i brug igen.
Foto: Asger Mortensen og PR
Solvejs drømmekøb. Ankelstøvlerne med patchwork-materiale er virkelig smukke. De vil være gode, når man vil dresse op på en casual måde. Sergio Rossi hos Net-a-porter.com, 11.835 kr.