Kunst, bøger og musik

Bøger i februar

- 20/02/2009

Fra Gilbert Hernandez til Emily the Strange

Månedens bog
Gilbert Hernandez: Palomars blod. Del to af trilogi. (Carlsen). Californiske Gilbert Hernandez’ (f. 1957) supercharmerende graphic novel-trilogi handler om Palomar, en lille centralamerikansk flække, præcis så støvet og hed, som man kender dem fra westerns og Gabriel Garcia Marquez. Her har både kvinder og mænd en ualmindelig stærk seksualdrift, hvilket er deres held, for ellers havde de intet til fælles. Kvinderne får byens hverdag til at fungere, mens de stræber efter mere, og mændene bare driver liderlige og lalleglade omkring, hvis de da ikke optræder som slagsbrødre eller viser sig som spøgelser på byens torv. I dette andet bind af trilogien om Palomar viger sorgløsheden for død og ulykke. Tredje bind er planlagt til udgivelse d. 6. marts.

Ramt af Obamania? Tjek op på USA gennem …

– Kærlighed, krig og krinoliner: Margaret Mitchell: Borte med blæsten (1936)

– Nobelprisvindende bøger om sorte: Toni Morrisons forfatterskab, senest: A Mercy (2008)

– Det danske islæt – Jfk’s elskerinde, Inga-Binga: Ann Mariager: Inga Arvad – den skandaløse skandinav (2008)

– Vor tids intellektuelle i smittende samtaler: Martin Krasnik: Min amerikanske drøm (2008)

– Den ultimative hollywooddrøm: Anne Verlhac: Marilyn Monroe – A Life In Pictures (2007)

– Børskrise i en yuppietid: Tom Wolfe: Forfængelighedens bål (1987)

Modestriber
Den punk/goth-agtige Emily the Strange, med sit sorte tøj, mary janes, pandehår og kælekatte, udkommer ikke bare i særdeles cool og arty tegnede bøger, men har også inspireret designere som Marc Jacobs og Lagerfeld for Chanel. Tjek Emily Strange-universet her