I januar udkom danske Marie Fisker med en selvbetitlet EP bestående af fire anmelderroste numre – deriblandt radiohittet City Lies. Nu er hun klar med sit debutalbum, Ghost of Love, som er på gaden den 4. maj.
ELLE har talt med Marie Fisker om …
Pladens titel
Det er det første nummer på pladen og handler om råderummet mellem to mennesker. Når hjerteblodet banker, og forventningerne trækker spor – som bare tæer i sneen. Mange af sangene tager afsæt i kærlighedsforhold, men teksterne er åbne for fortolkning. Man må gerne kunne associere og lave sine egne historier.
Hendes musikalske baggrund
Min morfar var kirkesanger og spillede alverdens instrumenter, så jeg tror, nogle ting stammer derfra. Jeg er opvokset med Bob Dylan, Led Zeppelin, Neil Young og sågar Nina Hagen. At jeg skulle gå musikkens vej har altid været helt åbenlyst for mig. Det var det, jeg var god til.
Lyden
En slags storbyrockende, psykedelisk, tusmørkepoesi med elementer fra rock, country og folk. Der er elguitar og masser af rumklang på vokalerne, som er både varme og bløde, men samtidig ret dybe og dunkle. Det er ikke vellyden, der er i fokus, men mere udtrykket og budskabet. Nerven i det.
Musikeren Marie Fisker
Et hulevæsen. Når jeg får en opgave, hører man mig ofte sige: ‘Det går jeg lige i hulen med’. Og så er jeg stædig. Jeg ved, hvad jeg vil have, og det er meget vigtigt for mig, at der er en inderlighed til stede. Eller en alvor. At man har noget på hjerte.
Inspiratorer
Alle mulige. Blandt andre Karen Dalton, som er en fantastisk bluessangerinde, og en tysk folksangerinde, der hedder Sibylle Baier. Og Patti Smith selvfølgelig. Hun er et ikon på mange måder.
Steen Jørgensen
Jeg synger en duet med Steen Jørgensen på pladen. Jeg er fuldstændig forelsket i hans stemme, og det har jeg altid været. Han har så meget nerve og integritet, og så gør han alt 100 procent.
Hvad hun lytter til for tiden
Jeg lytter meget til Karin Dreijers soloalbum, Fever Ray, i øjeblikket. Den er virkelig kravlet ind under huden på mig.
