Horoskop

Horoskop april 2010

- 06/04/2010

Vædder 21/3 – 20/4: Vædderen er typen, som helst både vil og kan selv. Den røde, iltre farve er dominerende for tegnet, og vædderen har en stor energi, som typisk bliver brugt ved fysiske aktiviteter som sport, ligesom biler, mekanik og anden transport også er noget, der tænder en vædder. Og så er vædderen god til at være kreativ og til at få masser af gode idéer, men kan til tider mangle tålmodighed.

Vædder 21/3 – 20/4
Du har en helt særlig evne til at sige det helt rigtige på det rigtige tidspunkt. Din timing er god, og du kan mærke, at dine omgivelser imødekommer dine ønsker mere end sædvanligt. Din hang til fut, fart og action vil blive rigelig stimuleret i den sidste halvdel af april, og det er også her, at du selv er klar til at søsætte et nyt projekt. Og så er rejser og udland aktuelt.

Tyr 21/4 – 21/5
April lægger ud med romantiske udfordringer. Det er godt at være imødekommende over for din partner i denne tid. Det er også en god idé, at du tager et frisk initiativ, hvis der er en person, som du gerne vil lære nærmere at kende. Du er som altid fornuftig i dine pengesager, og i denne måned vil det resultere i, at du får en gevinst eller et økonomisk overskud.

Tvilling 22/5 – 21/6
Der er meget, du gerne vil. Du formår dog ikke helt at komme igennem med dine ønsker. Men tag det som en opfordring til, at tiden skal blive mere moden. Du har særlige oplevelser omkring udland og rejser, hvor du vil vælge et rejsemål efter din pengepung frem for dit inderste ønske. Og så bliver en sag omkring et juridisk anliggende aktuel i slutningen af april.

Krebs 22/6 – 22/7
Hverdagens gøremål fylder det meste af den første del af april. Du er pligtopfyldende og målrettet, men du vil også gerne anerkendes for dine anstrengelser. Du gør virkelig en stor indsats. I den sidste halvdel af april er dit partnerskab i fokus. Du har en oplevelse af, at der ikke rigtig er plads til din bløde og sårbare side. Det får dig til at krybe ind i din skal.

Løve 23/7 – 23/8
Du går ind i april i fint humør, men din kreativitet er stivnet lidt for tiden, og du har svært ved at komme op i omdrejninger. Der er mange pligter og for få fornøjelser, hvilket godt kan tage dit gode humør fra dig. I den sidste del af måneden er der en del afslappende og gode stunder med dem, du holder af, og dette vil give dig nogle helt nye og friske kræfter.

Jomfru 24/8 – 23/9
I april er der særlig fokus på faderskab eller moderlighed, og opdragelsesmønstre og hvordan man skal opføre sig i dagligdagen er aktuelt for dig. Du vil møde nogle gamle og stivnede holdninger, som du vil udfordre. Muligvis er det dig selv, som fastholder gamle vaner og mønstre. Det vil handle om at komme frem til en enighed og at få et frisk syn og en ny indfaldsvinkel.

Vægt 24/9 – 23/10
I den første del af april har du en stor lyst til at ville lære noget nyt. Du ønsker merviden og nye måder at gøre dine dagligdags ting på. I dagene omkring den 9.-10. får du en fantastisk god idé, som giver dig lige det, du har brug for. Du vil opleve, at dine sædvanlige diplomatiske evner ikke rigtig vil være nok for at komme igennem med dine ønsker, men det gør dig blot stærkere.

Skorpion 24/10 – 22/11
Din økonomi er i fokus i den første uge af april, og her er fornuft og mådehold kodeordene. Du kan måske godt have lyst til at bruge løs af dine penge, men prøv at tænke dig om en ekstra gang, før du handler impulsivt. I dagene omkring den 20. har du en særlig opgave, som vil vise din omverden, hvad du i virkeligheden indeholder, nemlig en psykisk sejhed.

Skytte 23/11 – 21/12
I april lægger du ud med din velkendte lyst til at kaste dig ud i nye opgaver. Midt i april vil du få en økonomisk udfordring, og der bliver brug for din vedholdende indsats for at få situationen på plads. Du vil også opleve en situation, hvor du føler dig tvunget til at tage tyren ved hornene og konfrontere tingene i stedet for at være diplomatisk, eller at udsætte opgaven.

Stenbuk 22/12 – 20/1
Først på måneden holder du dig lidt for dig selv. Du nyder dit eget selskab og har ikke behov for at være social eller at lytte til andre. Du får en særlig opgave med at tage dig af en person, som har brug for din omsorg. Omkring den 18. oplever du en situation, hvor du har svært ved at være upartisk. Oplevelser af kulturel art og i gode venners lag vil forsøde den sidste del af april.

Vandmand 21/1 – 18/2
Sociale sammenhænge spiller en stor rolle i aprils første del. Du påtager dig en rolle som autoritet, hvor du er meget objektiv og loyal. Midt på måneden sker der noget, som får dig til at trække dig ind i dig selv. Du oplever en falskhed eller stridbarhed hos dine venner, og du har svært ved at se, hvordan du skal tackle det. Den 28. får du en økonomisk overraskelse.

Fisk 19/2 – 20/3
Dit arbejde og din karriere er i særlig fokus i den første halvdel af april. Du går til sagen med stor alvor og ihærdighed, hvor fornuft og mådehold er kodeordene. Du forholder dig mere langsigtet til dine mål, end du sædvanligvis gør, men bruger din intuition, hvilket gavner dig i høj grad. Du får også en trang til at opleve mere af verden, og udland og rejser er aktuelt.

Se også:

Her er dit stilhoroskop 2010