ELLE AWARDS

Se de nominerede: Årets danske stylist 2013

- 21/03/2013

Se, hvilke tre dygtige stylister er nomineret til en ELLE Style Award 2013

ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!

Årets danske stylist

Kategorien fokuserer på en dansk stylist, der forstår at formidle sæsonens nyeste trends på en brugbar og tilgængelig måde og samtidig
udviser en stor forståelse for modens historie. De nominerede har udmærket sig i 2012 ved styling af editorials, kampagner og lignende.

Alexandra Carl, stylist
Hvorfor: Kan trods sin unge alder skrive kampagner som Only og Part Two på CV’et. Stylingen er ung, hip og frem for alt rock’n’roll.

Sassie Baré, stylist
Hvorfor: Har en yderst legende tilgang til at fortolke mode og har evnen til at forvandle klude til kostumer med sin kreative tankegang, der gang på gang rykker grænser

Dorothea Gundtoft, stylist
Hvorfor: Hendes cool og inspirerende stil pryder ikke bare danske og internationale magasiner, men har også resulteret i 2013- bogen Fashion Scandinavia.