Sundhed

Få opskriften: Sunde havregryns-kager med chokolade

- 22/08/2013

ELLE elsker sunde kager! Disse havregryns-kager med chokolade er den perfekte sunde og lækre snack

Vi elsker kager, og især hvis de er sunde kager. Med disse havregrynskager kan du forkæle dig selv og dine veninder med sunde lækkerier. Vi er allerede helt vilde med denne uundværlige opskrift!

Små havregrynskager

(ca. 12 stk)
2 store, modne bananer
60 g 70% chokolade, hakket
25 gram tørrede figner, hakkede (kan erstattes af rosiner og doseres efter behag)
25 gram valnøøder, groft hakkede
1 tsk stødt kanel
1 æg
2 spsk kokosolie
Ca. 250 gram havregryn

Ægget piskes, bananerne moses og kokosolien smeltes. Blandes herefter med de øvrige ingredienser til en konsistens som en tyk grød. Dine sunde kager formes til en størrelse, der passer til en spiseske og bages i ovnen ved 175 grader (varm luft) i 15-20 minutter til de begynder at få farve.

Server dine lækre og sunde kager!