Nyd denne lækre solbærsorbet med god samvittighed - den er nemlig slankevenlig med ganske få kalorier
Selvom du gerne vil holde den slanke linje behøver du ikke springe desserten over. En sorbet er et kalorielet alternativ til is, og her om sommeren er der intet som en hjemmelavet forfriskende sorbet, lavet på bær.
Her får du opskriften på en dejlig solbærsorbet, som med sit lave fedtindhold er perfekt, hvis du er på slankekur, og som vil glæde både dig selv og dine gæster!
Solbærsorbet
Ingredienser til 8 portion er Solbærsorbet:
1 dl koncentreret hyldebærsaft
2 dl vand
0,5 stk. pasteuriseret æggehvide
1 dl vand
50 g flormelis
0,5 dl appelsinsaft
Sådan gør du:
1. Bring1 dl vand i kog sammen med flormelis og lad det simre til det har en konsistens som tynd sirup.
2. Afkøl sukkerlagen.
3. Bland appelsinsaft og sukkerlage med solbærsaft og fortynd med 2 dl vand.
4. Pisk æggehviden stiv og vend den forsigtigt i. Sæt blandingen i fryseren.
5. Frys sorbeten i ca. 2 timer (den skal have en konsistens som tynd grød).
6. Rør sorbeten godt igennem med en gaffel og frys den yderligere i 2-3 timer, undervejs røres sorbeten igennem et par gange.
7. Anret den lækkert med knuste nødder eller friske bær, og du er klar til at imponere dine gæster (eller selv nyde en forfriskende dessert).