Sundhed

Sundhed: Does one diet fit all?

- 11/04/2014

ELLEs faste sundhedsskribent Louise Meng kigger tidens slankekure efter i sømmene - er der én gylden vej, og hvad virker egentlig? Læs med her...

Et tilbagevendende ønske om at smide de overflødige kilo og gøre op med en livsrytme, der ikke er gavnlig for ens sundhed, leder mange (især kvinder) i armene på tidens hotte kost-guruer. Vi leder efter smutvejen eller miraklet, der hurtigt og effektivt baner den slanke og sunde vej. Men er én bestemt metode den gyldne vej? Og er den lettere og mere effektiv end alle andre? Does one diet fit all?

Se også: Hvad er det lige med det der gluten?

Se bare på tidens måske hotteste kure, 5:2-kuren og Palæo (stenalderkost). De er vidt forskellige i deres principper. 5:2-kuren går ud på, at du to dage om ugen faster ved maks. at indtage 500 kcal, hvis du er kvinde. De to dage må ikke ligge i forlængelse af hinanden. De øvrige fem dage skal du spise, som du plejer. Palæo er lidt mere kompliceret, men principperne lyder: Spis som dine forfædre – masser af kød, fisk, frugt, bær og grøntsager. Kvit alle forarbejdede fødevarer (også mejerivarer) og stivelsesholdige produkter – pasta, ris, korn og brød i alle afskygninger. Altså to vidt forskellige kure! Rent sundhedsmæssigt har jeg ingen voldsomme anker mod de nævnte kure. Med 5:2-kuren er min bekymring, at det kan blive invaliderende for dit sociale liv, at der er dage, hvor du ikke spiser. Og palæo-kosten ser jeg gerne suppleret med et højt aktivitetsniveau, hvor du får forbrændt al den energi fra det fedt, du indtager, så det ikke aflejres uhensigtsmæssige steder.

Når jeg nysgerrigt dykker ned i detaljer omkring kure generelt, er det, der optager mig, spørgsmål som: Hvad går de ud på? Er der udført lødige studier om kuren? Og nok allervigtigst: Hvad er fortalernes udgangspunkt – hvordan er deres tidligere kost- og motionsvaner samt deres viden om kost? Det forskningsmæssige grundlag er ligeledes vigtigt, og så imponerer det mig ikke, at nogen oplever et kæmpe vægttab og følelsen af at være sund, når de går fra krydderboller, cola og ketchup til en kost med masser af grønt, groft og gode proteiner – det siger sig selv, at stort set enhver ændring fra den tidligere kost vil opleves som en succes

Se også: Sådan siger du nej til kollegaens kage

Succeskriterierne for at du oplever en større sundhed i din hverdag afhænger også af dine nuværende kost- og motionsvaner, hvad du kan lide at spise, og hvilke kompromiser du er villig til at indgå. Jeg har selv afprøvet et hav af forskellige kure – alt fra Nupo til 21-dages stofskiftediæt og princippet om kun at spise frugt indtil klokken 12 hver dag. Det er mange kilo siden, og intet havde en magisk effekt. Siden har jeg fundet min egen balance til en sund hverdag. Mit mål med ovenstående skitsering er, at du bliver prikket til med lidt skepsis og bliver motiveret til at finde din egen vej i kost-junglen. Sæt dig ordentligt ind i, hvad principperne i en kur går ud på. Og sæt dig godt ind i dig selv. Hvis du elsker brød, er det ikke palæo, du skal vælge. Hvis du (som jeg) har tendens til at gå sukkerkold, så vil jeg heller ikke anbefale 5:2-kuren.

Vær bevidst om, hvad du har lyst til og kan leve med. Lav for eksempel en plus- og minusliste over dine mål, dine præferencer og dine realistiske rammer. Hvis du helt fjerner næringskilder som brød og mælk fra din kost, så skal du sikre dig, at du får de manglende næringsstoffer andre steder. Et meget godt eksempel er, at du skal have ca. en halv liter mælk + to skiver ost hver dag for at imødekomme dit kalkbehov. Det svarer til 600-800 gram broccoli eller næsten 200 gram mandler – og det er ret store mængder! Kan du spise det? Og har du tid til at holde styr på det? Og hvad med din økonomi – palæo er relativt dyrt. Vælg kostprincipper ud fra, hvilken type mad du kan lide, inden du bare hopper på bedstevenindens kur. Virker havregryn om morgenen bedre for dig end juice med olie, så er det altså også et sundt valg. Der er endnu flere populære metoder til vægttab derude, jeg lige så godt kunne have trukket frem, f.eks. LCHF (Low Carb High Fat), raw-food, Kvindekuren eller Spis maven flad. Hvad end du er tiltrukket af, så gransk og vær kritisk. Vær realistisk. Og klog. Og husk at et blivende vægttab og sundhed kræver blivende adfærdsændringer, og derfor er det en fordel, at metoden matcher dig.

Se også: Sådan kommer du i hurtigere i form

Bonusinfo: ELLEs sundhedsskribent Louise Meng træner udenfor året rundt. Selv på kolde, mørke vintermorgener er det på med løbeskoene og pandelampen og ud i skoven til en omgang powertræning. Louise Meng er fysioterapeut og cand.scient. i human ernæring.