Smukke Naomi Campbell er stadig et super hot navn og venner med Dolce & Gabbana og er derfor også det naturlige valg, til at præsentere en af de fem ny dufte fra D&G
Hvad gør dig stolt af dig selv?
Jeg kan med stolthed sige, at Nelson Mandela er en nær ven, og han er virkelig det mest inspirerende og vidunderlige menneske, jeg nogensinde har mødt.
Hvad gør du for at slappe af?
Jeg elsker at danse – det er en af de bedste måder at slappe af og nyde tilværelsen på. Jeg elsker al slags musik.
Naomis D&G duft
Selvfølgelig lægger Naomi ansigt til duften ‘L’Impératrice’ (kejserinden). Hun har også selv lanceret dufte gennem tiden samt lagt navn til en (brøler af en) bog, Black Swan. Man skal kende sine begrænsinger, kejserinde eller ej.
Du lader til at have en særlig forbindelse til Dolce & Gabbana. Hvordan vil du beskrive jeres venskab?
Jeg er virkelig glad for at arbejde sammen med Domenico og Stefano igen. De er sådan et inspirerende par at være i nærheden af. De er fantastisk kreative hoveder, som er modige og ikke er bange for at flytte grænser.
Hvad beundrer du mest ved Dolce & Gabbana?
Jeg beundrer meget det traditionelle sicilianske look, som Stefano og Domenico er kendte for. Jeg elsker den dramatisk snørede flæsekjole fra den nye kollektion.
Hvorfor tror du, det er ‘supermodeller’ som dig selv, der stadig er de bedste ambassadører for de fleste mærker?
Jeg tror, folk reagerer på en ide eller et koncept, de kan lide, og de bliver nødt til at tro på, hvad de ser, for at føle sig inspireret af det. Så jeg synes ikke, det er overraskende, at folk går tilbage til ideer eller billeder, som de synes er spændende og genkendelige. Hvis du kan vække den følelse, så er alder eller erfaring ubetydelig.
Hvordan har du med den ændrede ‘racisme’ i modebranchen?
Jeg har i lang tid kæmpet for, at sorte modeller bliver accepteret, og det glæder mig at se modeller som Alek Wek og Sessilee på forsiderne. Det lader dog til at være gået lidt i sig selv igen, eftersom vi ikke længere ser sorte og etniske modeller i reklamekampagner.
Hvad er den største luksus for dig?
Dufte er meget vigtige for mig. Jeg bruger stearinlys og røgelse i mit hjem. Gode dufte styrker moralen og gør dig veltilpas. Min lejlighed er altid fyldt med stearinlys og roomsprays. Jeg sprayer parfume over det hele – i min garderobe, på mit tøj.